Ny Lægebog for Søfarende

Ny Lægebog for Søfarende Autoriseres af Søfartsstyrelsen Udgives primo 2015 Bog Videoer E-bog Website Mentor Instituttet v./institutleder og læge Philipp Skafte-Holm

Autoriseres af Søfartsstyrelsen Udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd Støttes af Den Danske Maritime Fond Skrives af Mentor Instituttet ved Praktiserende læge ph.d. Bjarne Lühr Hansen & Institutleder, læge Philipp Skafte-Holm Mentor Instituttet v./institutleder og læge Philipp Skafte-Holm

Kapitler Forord ABCDE livreddende førstehjælp Hjerte- lungeredning og hjertestarter Sygdomsbehandler kompetence og etik Radio Medical Danmark Radio Medical optegnelserne Evakuering og ilandsætning Skibsmedicinkisten Lejring og transport Kredsløbssvigt (shockformer) Ondt i hovedet Kramper Ondt i brystet Ondt i maven Ondt i ryggen Mentor Instituttet v./institutleder og læge Philipp Skafte-Holm

Vejtrækningsproblemer Allergi og overfølsomhed Vandladningsproblemer Infektionssygdomme Sårskader og blødninger Forbrændinger Knogle-, led- og fingerskader Forgiftninger Sukkersyge Overophedning og hedeslag Søsyge Hudproblemer Drukning Mentor Instituttet v./institutleder og læge Philipp Skafte-Holm

Nedkøling Øjenproblemer Tandproblemer Øreproblemer Underlivsproblemer hos kvinder Menstruation, graviditet, abort, fødsel Kønssygdomme Psykiske kriser/kriser Forebyggelse Medicingivning og procedurer Dødsfald Nyttige adresser Stikordsregister Bagsiden: ABCDE actioncard Mentor Instituttet v./institutleder og læge Philipp Skafte-Holm

Struktur for sygdomskapitler Problem - hvad drejer det sig om? Hvad kan du selv gøre? Hvordan håndteres de alvorlige og akutte situationer Kontakt Radio Medical Spørg den syge Sygdomme Symptomer Smitte og hygiejne Behandling Hvad kan du selv gøre? Kontakt Radio Medical Mentor Instituttet v./institutleder og læge Philipp Skafte-Holm

Livreddende førstehjælp ABCDE Sygdom og ulykke Stands ulykken. Hvad er der sket? Er skadestedet sikkert for alle? Skal patienten nødflyttes? A Airways Læg patienten på ryggen - ved ulykke stabilisér hovedet. Skab frie luftveje kig om der er noget i munden og løft kæben. Læg evt. tungeholder og brug mekanisk sug, hvis der er noget i svælget. Anlæg evt. en halskrave. Giv ilt på maske 9 l./min. Ved genoplivning med ventilationsballon 15 l./min. B Breathing Se - om brystkassen hæver og sænker sig. Lyt - til om vejrtrækningen er normal, dyb, overfladisk, besværet, pibende eller rallende. Føl - med din kind om patienten ånder. Ved vejrtrækningsproblemer/ulykke - tjek brystet for skader. C Circulation Tjek om kapillærrespons på neglen er under 2 sek. Føl efter puls: hurtig/langsom, svag/kraftig, uregelmæssig/regelmæssig. Tjek hudens farve: bleg, gusten, blå, rød, gullig. Tjek hudens temperatur: varm, kold, tør, svedende, koldsvedende. Tjek for større blødninger. Saml evt. et dropsæt med 1000 ml natriumklorid. Anlæg evt. en venekanyle og giv ca. 25 dråber pr. min. Revurdér ABC og overvej kontakt med Radio Medical. D Disability Vurdér bevisthedsniveauet: 1. Vågen og klar 2. Uklar, men reagerer på tale 3. Uklar, men reagerer på smerter 4. Bevidstløs og reagerer ikke på smerter Undersøg pupillernes størrelse og reaktion på lys Vurdér om patienten skal flyttes. E Expose Klip tøjet fri og undersøg patienten fra top til tå. Fiksér patienten i båren. Flyt til sygelukaf. Sygelukaf Revurdér ABC Tæl antal vejrtrækninger og pulsslag pr. minut Mål blodtryk og udfyld Radio Medical optegnelsen. Kontakt Radio Medical. Fortsæt observationer og førstehjælp. Udfør Radio Medicals ordinationer. Normale værdier for voksne: Blodtryk: 120-150/60-90 mm Hg Vejrtrækning: 12-16 pr. min. Puls: 60-80 pr. min. Kapillærrespons: Under 2 sek. Lægehjælp - Radio Medical, Telefon +45 4575 6766, e-mail rmd@rsyd.dk, telefax +45 7545 6750

Ondt i maven Af praktiserende læge ph.d. Bjarne Lühr Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet o Hver kvadrant føles igennem Kapitlet omhandler akutte mavesmerter. Det vil sige smerter i maven af under en uges varighed. Samtidig med akutte mavesmerter ses hyppigt kvalme, opkastninger, diare eller forstoppelse. Det er meget almindeligt at have ondt i maven, og de fleste tilfælde går over af sig selv. Nogle gange er der tale om kendte tilbagevendende mavesmerter fx ved mavesyreproblemer og irriteret tyktarm som den enkelte selv ved, hvad der skal gøres ved. Da det kan være vanskeligt at vurdere en patient med ondt i maven, er det er næsten altid nødvendigt at kontakte Radio Medical. I en del tilfælde skal patienten undersøges nærmere af en læge, og i nogle tilfælde er der behov for akut evakuering. Hvad kan du selv gøre? Udfør livreddende førstehjælp ABCDE se bagsiden Akutte - ikke tidligere kendte - mavesmerter vil som regel kræve lægeundersøgelse Mål temperaturen. En temperatur på eller over 38 o C tyder på betændelse Observerer hudens temperatur (kold, varm, fugtig, klam). Er patienten kold og klam er det tegn på alvorlig akut behandlingskrævende sygdom Mål blodtryk og puls. Lavt blodtryk og høj puls er tegn på alvorlig akut behandlingskrævende sygdom Udfør urintest se side x. Blod i urinen (BLO) kan være tegn på nyrestenssygdom eller urinvejsinfektion. Hvide blodlegemer (LEU) og positiv nitrit (NIT) kan være tegn på urinvejsinfektion se side x. Gennemføling af maven o Maven inddeles i fire kvadranter af to linjer en lodret og en vandret - der skærer hinanden i navlen Start med det kvadrant der er længst væk fra der, hvor patienten siger det gør mest ondt o Tryk tre fingre dybt ned i maven og spørg, om det gør ondt, der hvor du trykker det kaldes direkte ømhed o Tryk tre fingre dybt ned i maven og spørg, om det gør ondt i et af de andre kvadranter det kaldes indirekte ømhed o Tryk tre fingre dybt ned i maven og træk hurtigt fingrene væk igen. Hvis smerterne forværres, når du trækker fingre hurtigt væk, kaldes det slipømhed o Tryk på maven og føl om den er hård som et bræt eller blød o Direkte og indirekte ømhed, slipømhed og en mave, der er hård som et bræt, er alle tegn på akut behandlingskrævende sygdom Spørg den syge Hvor sidder smerterne? Smerter i øvre højre kvadrant kan være tegn på galdevejssygdom eller mavesyreproblemer. Smerter i nedre højre kvadrant kan være tegn på blindtarmsbetændelse eller nyresten. Smerter i nedre venstre kvadrant kan være tegn på betændelse i udposninger på tyktarmen.

alvorlig akut behandlingskrævende sygdom (tarmslyng). Har du haft lignende smerter tidligere? Tilbagevendende mavesmerter kan ses ved irriteret tyktarm, mavesyreproblemer, nyresten og galdestenssygdom. Det er typisk, at smerterne optræder på nogenlunde samme måde fra gang til gang. Er du tidligere blevet opereret i maven? Hvis fx blindtarmen er fjernet ved operation, er det en vigtig oplysning. Hvad får du af medicin? Giver vigtig information om den syges helbred. Hvor udtalte er smerterne? Jo mere udtalte mavesmerterne er, jo mere alvorlig er situationen. Smerter, der tiltager over tid, er ligeledes tegn på alvorlig behandlingskrævende sygdom. Er du allergisk? Kontakt Radio Medical. Vigtig information, hvis den syge skal have medicin. Oplys om dine observationer og fund. Hvor stråler smerterne evt. hen? Er smerterne konstante eller kommer de i ture? Forværres smerterne ved bevægelse? Er der feber? Har du kvalme, opkastninger, tynde afføringer, hård mave eller vandladningsgener? Har du haft afføring og luftafgang (pruttet) det sidste døgn? Smerter ved galdevejssygdom kan stråle op i højre skulder. Smerter ved nyrestenssygdom kan stråle ned i pungen. Smerter, der kommer i korte øjeblikke og forsvinder igen (smerter i ture), er typisk for maveinfektioner, tarmslyng, irriteret tyktarm og nyresten. Mere længerevarende eller konstante smerter kan ses ved mavesyreproblemer, blindtarmsbetændelse og galdestenssygdom. Mavesmerter, der forværres ved bevægelse, kan være tegn på alvorlig behandlingskrævende sygdom fx blindtarmsbetændelse. Feber er tegn på betændelse og kan ses ved maveinfektioner, blindtarmsbetændelse, urinvejsinfektion og galdestenssygdom. Kvalme og opkastninger kan være tegn på en maveinfektion. Hård mave tyder på forstoppelse. Vandladningsgener (svie ved vandladning og hyppig vandladning) tyder på urinvejsinfektion. Manglende gang i maven - ingen afføring eller luftafgang det sidste døgn kan være tegn på Sygdomme I kontakten med Radio Medical vil lægen ud fra forløbet og dine observationer forsøge at finde ud af, hvad patienten fejler, og hvad der skal gøres. Her er gennemgang af de mest almindelige sygdomme. Under hver sygdom kan du læse om symptomer, behandling samt smitte/hygiejne. Hvis du ikke kan få kontakt med Radio Medical, kan du under hver sygdom læse, hvad der skal gøres. Forsøg altid at få kontakt med Radio Medical. Maveinfektion En maveinfektion er en betændelse i mavetarmsystemet med enten virus, bakterier eller parasitter. Den hyppigste årsag er virus, som udgør halvdelen af alle tilfælde. Maveinfektioner er meget hyppige og skyldes enten smitte fra en person eller indtagelse af mad eller vand, der er forurenet. Symptomer. De typiske symptomer på en maveinfektion er hyppige tynde afføringer, kvalme eller opkastninger og mavesmerter i ture. Nogle gange men langt fra altid er der let feber. Langt de fleste maveinfektioner går over af sig selv i løbet af 36 timer. Tegn på alvorlig maveinfektion er blod i afføringen og temperatur over 39 o C. Ved længerevarende maveinfektion (over 1 uge) kan den syge komme i underskud af væske. Tegn på underskud af væske er tørre slimhinder (mærk efter fugt i munden), sløvhed og manglende vandladning. Behandling. Det vigtigste er at erstatte væsketabet. Ved en maveinfektion mistes der væske i forbindelse med de hyppige afføringer og opkastninger. Ved feber mistes der yderligere væske. Tilbyd derfor den syge rigeligt med væske. Den syge skal drikke mere end 2 liter i døgnet. I skibsmedicinkisten er der et pulver 12.7, der indeholder sukker (glukose) og salte, som skal opløses i

skibsmedicinkisten er der et pulver 12.7, der indeholder sukker (glukose) og salte, som skal opløses i vand. Hvis den syge kaster op, kan det være en fordel kun at tilbyde små mængder væske, men hyppigt. Et stoppemiddel, kan anvendes, men aldrig hvis den syge har blodige tynde afføringer eller temperatur over 40 o C. I de fleste tilfælde er det bedre at undgå stoppemidler og lade maveinfektionen rase ud. Maveinfektioner, der skyldes bakterier, kan behandles med antibiotika, men det er langtfra altid nødvendigt. Har den syge blodige tynde afføringer og høj feber (over 39 o C), vil man ofte vælge at give antibiotika. Smitte/hygiejne. Maveinfektioner smitter ved berøring hvor bakterier føres fra hænderne til munden. Omhyggelig personlig hygiejne herunder håndvask før man spiser og efter toiletbesøg er vigtig for at hindre, at maveinfektionen spredes til hele besætningen. En syg med tynde afføringer, opkastninger eller mavesmerter bør derfor ikke arbejde med fødevarer se side x. Hvad kan du selv gøre? Ved et tilfælde af maveinfektion bør du sikre, at alle ombord, er omhyggelige med deres personlige hygiejne. Tilbyd den syge rigelige mængder væske. Mål temperaturen og før væskeregnskab se side x. Tæl antal afføringer og opkastninger det sidste døgn samt vurder om der er væskeunderskud, og se efter, om der er blod i afføringen. Indskriv værdierne i observationsskemaet i Radio Medical optegnelsen. Lette maveinfektioner med tynde afføringer, kvalme og lette mavesmerter i ture kan behandles med væske uden kontakt til Radio Medical. Kontakt Radio Medical. Ved mere udtalte mavesmerter, blodige tynde afføringer eller feber skal du kontakte Radio Medical med det samme. I samråd med Radio Medical kan der vælges behandling med stoppemiddel og/eller antibiotika. Forstoppelse Forstoppelse er meget almindelig. Akut forstoppelse kan opstå i forbindelse med anden sygdom eller længere tids sengeleje, hvor man drikker og spiser for lidt. Forstoppelse er ubehageligt, men ikke farligt. Symptomer. Afføring mindre end to gange på en uge samt deraf følgende ubehag. Afføringen er som regel hård og der kan være smerter i forbindelse med, at afføringen presses ud. Er afføringen meget hård, kan afføringsknoldene rive hul på slimhinden i endetarmen, så der kommer frisk blod med ud. Længerevarende forstoppelse kan føre til hæmorroider se side x. Hæmorroider viser sig ved små ømme knuder ved endetarmsåbningen. Går der hul på en hæmorroide, sprøjter der blod ud i toilettet. Behandling. Rigelig med væske. Ved manglende effekt kan der gives et mildt afføringsmiddel lactulose - 12.5 Hvad kan du selv gøre? Give råd om rigelig væske og eventuelt milde afføringsmidler Kontakt Radio Medical. Hvis behandlingen ikke hjælper Irritabel tyktarm En irriteret tyktarm er mere en tilstand end en egentlig sygdom. Man har ikke fundet nogen forklaring på irriteret tyktarm. Tilstanden er uhyre almindelig og i Danmark har op til 15 % af voksne irriteret tyktarm. Tilstanden begynder i den yngre voksenalder og fortsætter resten af livet. Heldigvis er generne sjældent konstante, men optræder i perioder af nogle ugers varighed. Tilstanden er ubehagelig, men aldrig farlig. Symptomer. Patienten klager over perioder med mavesmerter, rigelig luft i maven, rumlen i maven og vekslende afføringer så er afføringen hård, og så er den tynd. Mavesmerter flytter rundt i maven og er ofte konstante med forværringer i ture. Typisk lindres mavesmerterne ved afgang af luft eller afføring. Irriteret tyktarm kan forveksles med andre behandlingskrævende sygdomme i maven. Det er derfor vigtigt at udelukke tegn på mere alvorlig behandlingskrævende sygdomme. Ved irriteret tyktarm er der således ikke blod i afføringen, der er ikke feber, der er ikke vægttab, og patienten har haft lignende tilfælde tidligere i sit liv. Behandling. Da man ikke kender årsagen til irriteret tyktarm, findes der heller ingen behandling, som kan helbrede. Patienten må lære at leve med sin irriterede tyktarm. Vigtigst er det at forklare patienten, at irriteret tyktarm er en generende tilstand som ikke er farlig. Smitte/hygiejne. Tilstanden smitter ikke. Hvad kan du selv gøre? Sikre dig, at der ikke er tegn på alvorlig sygdom det vil sige ingen blod i afføringen, ingen feber, moderate mavesmerter og intet vægttab. Kontakt Radio Medical. Hvis du er i tvivl om det drejer sig om irriteret tyktarm. Mavesyreproblemer Problemer med mavesyren kan skyldes tilbageløb fra mavesækken til spiserøret eller mavesår. Mavesyreproblemer er meget almindelig. Hos de fleste skyldes problemerne tilbageløb af mavesyre til spiserøret. For meget alkohol og brug af smertestillende medicin (ibuprofen 3.2) kan føre til mavesår, men den hyppigste årsag til et mavesår er en infektion i mavesækken med en bakterie (Helicobacter pylori). Symptomer. Halsbrand, sure opstød og smerter i den øverste del af maven er typiske tegn på mavesyreproblemer. Ved mavesår er smerterne ofte kraftige, og der kan komme blodige opkastninger eller sort blod i afføringen. Behandling. De fleste med mavesyreproblemer har tidligere haft lignende gener og ved, hvad der kan lindre. Hos nogle hjælper det at spise noget mad, mens andre får tiltagende smerter når de spiser. Syreneutraliserende medicin antacida 12.9, kan nogle gange hjælpe. Undgå alkohol og smertestillende medicin af typen ibuprofen. Medicin, der blokerer dannelse af mavesyre i mavesækken omeprasol 12.8, hjælper de fleste. Ved infektion med bakterien Helicobacter pylori, er der brug for antibiotika. Smitte/hygiejne. Smitter ikke. Hvad kan du selv gøre? Forsøge med syreneutraliserende medicin. Undgå smertestillende medicin af typen ibuprofen samt alkohol. Kontakt Radio Medical. Hvis ovenstående ingen effekt har, skal Radio Medical kontaktes. Får patienter blodige opkastninger eller sort afføring, skal du gøre klar til akut evakuering.

Instruktionsvideoer 1. ABCDE 2. Hjerte- lungeredning og hjertestarter 3. Transport på spineboard og båre 4. Evakuering 5. Håndvask 6. Samling af dropsæt 7. Anlæggelse af venekanyle 8. Blanding af medicin 9. Injektion i underhud 10. Injektion i muskel 11 Rensning og syning af snitsår 12 Øjenundersøgelse og fjernelse af fremmed legeme 13 Brug af tandcement 14. Gibs skinne og forbinding 15. Anlæggelse af blærekateter 16. Blodsukkermåling 17. Urin test 18. Malaria test

Om Lægebog for Søfarende Abonnér på opdateringsmail Tilmeld Afmeld Lægebogforsøfarende.dk Udgivet af: Støttet af: Udarbejdet af: Indtast emne: Søg Radio Medical Kapitler Symptomer Sygdomme Helbred Videoer Skibsmedicinkisten Klik på personen der hvor problemet er Kære sygdomsbehandler På denne hjemmeside ligger indholdet af Lægebog for Søfarende og instruktionsvideoer. Hjemmesiden er også tilpasset mobil og tablets. Hvis du har ros, ris eller idéer til nyt indhold, så send os venligst en mail, og vi tager det op på næste redaktionsmøde. Med venlig hilsen Philipp Skafte-Holm Redaktør, læge Bestil Lægebog for Søfarende her Bestil: X her Find links her: