Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet



Relaterede dokumenter
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

GOD FARING OG GODT I GANG

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Viden, værdi og samspil

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Smertebehandling til store og små

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Optimering af farestalden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SENESTE NYT OM SOFODRING

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

Erdedanskesøerblevetforstore?

Hvad kan vi gøre ved det?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Pattegrisedødelighed i DK

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Besætningsoplysninger

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Optimal fodring af soen før og efter faring

Reduktion af dødelighed

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Spar på krudtet i dit sofoder

Du passer soen og soen passer grisene

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Hvorfor vaccinerer vi?

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Viden, værdi og samspil

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Dyrevelfærd i Svinesektoren

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Input fra workshops Styr på soholdet

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

Korrekt fodring af polte

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Transkript:

Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker kuldet Nedsat trivsel og øget dødelighed Nedsat velfærd so og pattegrise Øget antibiotikaforbrug

Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Behandling Undersøgelse af effekt af NSAID og antibiotika Forebyggelse (Gitte) Beskrivelse Resultater fra en undersøgelse af fodringens betydning

Farefeber En gruppe af symptomer Nedstemt Første dage efter faring Forstoppelse Nedsat ædelyst Børflåd Unormalt yver Feber Mælkemangel

Nedstemt

Nedsat ædelyst

Unormalt yver Rødme, hævelse, varme Ligger på yveret Mælkemangel

Feber Over 39.5 C

Børflåd Gult eller gråt Lugter dårligt Klumpet

Forstoppelse Knoldet gødning

Årsager til farefeber? Stress Svækket immunsvar Øget smittepres Hygiejne Klima Fødselshjælp Bakterier i Yver Tarm Bør Blære Toksiner Feber Nedstemthed Mælkemangel Nedsat ædelyst Slap bør Fedme Forstoppelse Slap tyktarm Vandmangel Forkert fodring

Korrekt diagnosticering 2 af - 4 diagnosticering 0-2 dage efter faring Mindst 2 af følgende symptomer Nedsat ædelyst Feber (>39.5 C) Yver Rødt eller hævet eller soen ligger på yveret Unormalt børflåd Ildelugtende, gult eller gråt, klumpet

Behandling Antibiotika Kun ved bakterie-infektion Behandling kan give diarre hos kuldet (20 %) Stram op på diagnosticering NSAID eks. Flunixin, Meloxicam Blokerer effekt af toxiner Nedsætter feber Smertestillende

Korrekt diagnosticering 2 af - 4 diagnosticering 0-2 dage efter faring Mindst 2 af følgende symptomer Nedsat ædelyst Feber (>39.5 C) Yver Rødt eller hævet eller soen ligger på yveret Unormalt børflåd Ildelugtende, gråt eller gult, klumpet

Behandling Oxytocin? Husk pattegrisene Råmælk vigtig Evt. flytning til anden nyfaret so Behandling af moderdyr Vand Elektrolytter

Afprøvning Effekt af behandling med NSAID og antibiotika Behandling af søer med farefeber 4 forskellige behandlingsgrupper 1. Antibiotika (Amoxicillin) 2. NSAID (Meloxicam) 3. Antibiotika og NSAID 4. Placebo (kontrol, intet aktivt stof) Behandling 2 dage i træk I alt 140 søer i hver behandlingsgruppe - Fordelt ligeligt på 3 besætninger

Et blindet forsøg Det vil sige, at de der behandlede ikke vidste, hvad der var i flaskerne 17

Afprøvning Effekt af behandling med NSAID og antibiotika Farefeber: 2 af - 4 diagnosticering 0-2 dage efter faring Mindst 2 af følgende symptomer Nedsat ædelyst Feber (>39.5 C) Yver Rødt eller hævet eller soen ligger på yveret Unormalt børflåd Ildelugtende, gult eller gråt, klumpet

Afprøvning Effekt af behandling med NSAID og antibiotika Umiddelbar effekt af opstrammet diagnosticering % Før Efter behandlede Besætning 1 100 % 9 % Besætning 2 70 % 10 % Besætning 3 15-20 % 15 20 %

Behandling og registreringer Dag 1 2 3 4 5 6-20 21 Behandling, so Farefeber symptomer So ædelyst Pattegrise vejning Pattegrise dødelighed Pattegrise sygelighed

Resultater Effekt af 2 dages behandling Dag Antibiotika NSAID Antibiotika + NSAID Farefeber dag 3 og 4 (+/-) So ædelyst Pattegrise tilvækst dag 1-21 Pattegrise dødelighed Pattegrise sygelighed ++ + ++

Hvad så? Vær omhyggelig med diagnosen Behandling med NSAID og antibiotika Kan ikke undværes til behandling af farefeber Pga. smerte, infektion og toxindannelse Men NSAID kan ikke erstatte antibiotika 2-dages behandling er formentlig for kort En del søer som var raske på dag 3, var på dag 4 syge igen 22

Hvad så? Måske ville et andet antibiotikum have virket bedre? Dette afhænger formentlig af den enkelte besætning Skal vurderes sammen med dyrlægen I alle 4 behandlingsgrupper blev søerne gradvist raske MEN på dag 4 var kun ca. 50 % symptom-fri, uanset behandling Det bedste ville være at forebygge farefeber.. 23

Forebyggelse af farefeber Videnskabelige / uvidenskabelige teorier

Forebyggelse - videnskabelige og uvidenskabelige Rengjort og tør farestald Undgå stress Fødselshjælp rettidig omhu Huldstyring Undgå forstoppelse

Forebyggelse - videnskabelige og uvidenskabelige Rengjort og tør farestald Undgå stress Fødselshjælp rettidig omhu Huldstyring Undgå forstoppelse

Forebyggelse - videnskabelige og uvidenskabelige Rengjort og tør farestald Undgå stress Fødselshjælp rettidig omhu Huldstyring Undgå forstoppelse

Nyt miljø Influenza / PRRS Stress Manglende redebygning Farebøjler

Forebyggelse - videnskabelige og uvidenskabelige Rengjort og tør farestald Undgå stress Fødselshjælp rettidig omhu Huldstyring Undgå forstoppelse

Hygiejne For lidt Fødselshjælp For meget Behandling

Forebyggelse - videnskabelige og uvidenskabelige Rengjort og tør farestald Undgå stress Fødselshjælp rettidig omhu Huldstyring Undgå forstoppelse

Huldstyring

Forebyggelse - videnskabelige og uvidenskabelige Rengjort og tør farestald Undgå stress Fødselshjælp rettidig omhu Huldstyring Undgå forstoppelse

Vandforsyning Foderstyrke FORSTOPPELSE Halm Manglende fibre i foder

Betydning af reduceret foderstyrke Nedsat foderstyrke før faring giver mindre farefeber og færre dødfødte

Betydning af reduceret foderstyrke farefeber og dødfødte Fagdyrlægehold 2011 fælles afprøvning Afsluttet i 1 besætning, 2 igangværende 950 søer Blå SPF + PRRS-vac (kontrolleret) ESF Hjemmeblandet vådfoder 3-4 faste medarbejdere

Betydning af reduceret foderstyrke Afprøvning Indsættes i farestald 1 uge før forventet faring Diegivningsblanding Tidspunkt Lav foderstyrke FEso/dag Høj foderstyrke FEso/dag Indsættelse i farestald 3,5 3,5 2 dage før forventet faring 2 3,5 Faringsdag 2 2 1-3 dage efter faring 3,5 3,5 Antal søer 100 100

Betydning af reduceret foderstyrke Afprøvning Faring, dag 0 Levendefødte Dødfødte (obduktion) Fødselshjælp Dag 0 2 Behandlinger (besætningens egne retningslinier) Temperatur Appetit 2 gange dagligt Adfærd

Antal 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Aldersfordeling af søer Afprøvning 1 2 3 4 5 6 7 Kontrol Høj Forsøg Lav - Alle Kuld nr.

Resultater I alt indgår 189 kuld i undersøgelsen Totalfødte per kuld: 2991/189 = 15,82 Levendefødte (korrigeret) 2656/189 = 14,1 I alt dødfødte (korrigeret) 335/189 = 1,77 Levendefødte, der fejlagtigt var registreret som dødfødte: 50/(335+50) = 13% dvs. dødfødte på E-kontrol = 2,0

Behandling mod farefeber % 70 60 50 40 30 20 10 0 Høj Kontrol foderstyrke 1 dags reduktion 2 dages reduktion

Behandling mod farefeber % 70 60 50 40 30 20 10 0 Høj Kontrol foderstyrke 1 dags reduktion 2 dages reduktion

Effekt på dødfødte Totalfødte Levendefødte Dødfødte Antal kuld Høj foderst. 15,8 14,3 1,6 a 99 1 dags red. 15,7 13,8 1,9 a 67 2 dages red. 15,4 13,4 2,0 b 45

Øvrige resultater Nedsat foderstyrke 1 eller flere dage før faring = bedre appetit de første 3 dage efter faring Fødselshjælp Liggeadfærd Ingen forskel på grupperne

Temperaturudvikling for ikke-behandlede søer 39,5 39,3 39,1 38,9 38,7 38,5 38,3 38,1 37,9 37,7 37,5 9 % af alle søerne havde over 39,5 C i døgnet efter faring Gns. Dag 1 - Morgen Dag 1 - Aften Dag 2 - Morgen Dag 2 - Aften Dag 3 - Morgen Dag 3 - Aften

Konklusion 1 besætning Lav foderstyrke op til faring: Bedre ædelyst Færre farefeber-behandlinger Flere dødfødte

Konklusion 1 besætning Lav foderstyrke op til faring: Bedre ædelyst Færre farefeber-behandlinger Flere dødfødte

Overvejelser 2 FEso før faring er lavt manglende energi til faring = flere dødfødte? 3,5 FEso før faring og dagen efter faring er højt soen bliver overmæt = færre søer spiser op = flere behandlinger?

Forslag til fodringsstrategi 1 besætning! (De 2 øvrige må afventes) Forsigtig anbefaling (1 besætning): Tilpasses den enkelte besætning Fortsæt relativ høj foderstyrke frem til faring (3,0 FE), men langsom stigning efter faring forslag: 2,5 FEso dag 1 3,0 FEso dag 2 3,5 FEso dag 3

Forebyggelse øvrige råd Huldstyring er vigtig Indsættelse i god tid inden faring (lovkrav min. 3 dage før) Ren og tør faresti Halm eller andet redebygningsmateriale God hygiejne ved fødselshjælp

Behandling gode råd God diagnostik 2 ud af 4 rigtige Temperaturforhøjelse Yverspænding / rødfarvning af kirtler Børflåd (gulligt/gråligt) Manglende appetit Behandling Mod smerte, infektion og toxiner Smertestillende og antibiotika 3-4 dages behandlingstid

TAK Johan og Kenneth Clausen Olga, Shane og Nicolai Data indsamlet og bearbejdet i samarbejde med: Signe Hvidt-Nielsen, SPF-SUS Rikke Søgård, Merial Susanne Musse, Svinevet

Spørgsmål? Tak for opmærksomheden!