Afdækning af erhvervsfremme- og innovationssystemet i Danmark

Afdækning af erhvervsfremme- og innovationssystemet i Danmark

For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel. +45 3315 7554 info@damvad.com damvad.com Copyright 2011, DAMVAD 2 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

Indhold 1 Kortlægning af erhvervsfremme- og innovationssystemet 4 1.1 Oversigt over operatører i erhvervsfremme- og innovationssystemet 4 1.2 Beskrivelse af operatører 5 1.2.1 Erhvervsfremme- og erhvervsservicesystemet 5 1.2.2 Innovationssystemet 8 1.2.3 Andre aktører 12 2 Centrale puljer og programmer 14 2.1 Centrale puljer og programmer inden for Erhvervsfremmesystemet 14 2.2 Centrale fonde og programmer inden for Innovationssystemet 16 2.3 Andre aktører 18 3 Muligheder for DEFF i erhvervsfremme- og innovationssystemet 20 3.1 Samarbejdspartnere 20 3.2 Finansiering 20 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 3

1 Kortlægning af erhvervsfremme- og innovationssystemet I det følgende afsnit introduceres de vigtigste aktører i henholdsvis det danske erhvervsfremme- og erhvervsservicesystem og det danske innovationssystem. 1.1 Oversigt over operatører i erhvervsfremme- og innovationssystemet I figur 1 ses et overblik over aktører i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem. Da begge systemer er komplekse størrelser og desuden ikke er fast afgrænsede, udgør fremstillingen i sagens natur et forenklet billede af de faktiske systemer. Der således foretaget skøn i forhold til, hvorvidt aktører falder inden eller uden for de to systemer samt hvorvidt ordninger og samarbejder som fx innovationskonsortier kan betragtes som en aktør. I figuren foretages der tre opdelinger af aktører: For det første skelnes der mellem, hvorvidt en aktør tilhører erhvervsfremme- og erhvervsservicesystemet, innovationssystemet eller andre systemer. Med innovationssystemet forstås de rammer, institutioner, instrumenter og virkemidler, der har til formål at fremme virksomhedernes innovation. FIGUR 1 Erhvervsfremme og innovationssystemet et overblik DAMVAD, 2012 Anvendte forkortelser for ministerier: FIVU (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser), EVM (Erhvervs- og Vækstministeriet), MBBL (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter), UM (Udenrigsministeriet), FVM (Fødevareministeriet). Styrelser under FIVU: FI (Styrelsen for Forskning og Innovation), UI (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering), VUS (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte). 4 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

Med erhvervsfremme og erhvervsservicesystemet forstås hhv.; erhvervsfremmeaktører, som iværksætter tiltag, der understøtter mulighederne for erhvervsmæssig vækst, og erhvervsserviceaktører, som tilbyder serviceydelser direkte over for virksomheder. For det andet skelnes der mellem aktører på det nationale, regionale og lokale/kommunale niveau. For det tredje skelnes der mellem bestillende myndigheder (der bevilliger midler og sætter de politiske og strategiske rammer for anvendelsen af disse), rådgivende organer (der giver uafhængig og sagkyndig rådgivning til det politiske niveau), operatører (som er de udførende aktører) og offentlige investorer (som investerer offentlig kapital i vækstvirksomheder). Dette er en vanskelig skelnen at foretage, da mange af aktørerne spænder på tværs af disse kategorier. Dog bidrager en sådan opdeling til at gøre fremstillingen af systemerne mere overskuelig, hvorfor vi har rubriceret aktørerne efter deres hovedopgave. 1.2 Beskrivelse af operatører 1.2.1 Erhvervsfremme- og erhvervsservicesystemet Den danske erhvervsfremmeindsats er organiseret efter Lov om erhvervsfremme som hører under Erhvervs- og Vækstministeriet (tidligere Økonomi- og erhvervsministeriet). Loven om erhvervsfremme er det formelle grundlag for det erhvervspolitiske arbejde under ministeriet, i de regionale vækstfora og i den kommunale erhvervsservice. På det nationale plan er størstedelen af Erhvervsog Vækstministeriets arbejde med erhvervsfremme placeret hos Erhvervsstyrelsen (sammenlægning af Erhvervs og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen). Erhvervs- FIGUR 2 Oversigt over erhvervsfremmesystemet Operatør Niveau Ejer Formål Antal Danmarks Nationalt Erhvervs- og Rådgiver ministeren om den erhvervspolitiske indsats. 1 Vækstråd Vækstministeriet Erhvervsstyrelsen Nationalt Erhvervs- og Vækstministeriet Styrelse med ansvar for erhvervsudvikling, erhvervsregulering, tele- og internetregulering og virksomhedsregistrering. Vækstfonden Nationalt Erhvervs- og Statslig investeringsfond. Stiller kapital til rådighed for vækstvirksomheder. 1 Vækstministeriet Overvåger regionale og lokale vækstvilkår og udarbejder De regionale Regionalt Regionerne 6 regional erhvervsudviklingsstrategi. Indstiller til hhv. regionsrådene og staten vedrørende finansiering af strategier og vækstfora anvendelse af social- og regionalfondsmidler. Væksthusene Regionalt Kommunerne Yder specialiseret erhvervsservice og er operatører på støtte- 5 og tilskudsordninger/projekter på iværksætterområdet. Reg. turismeudviklingsselskaber Regionalt Regioner/ kommuner/privat Udvikler, støtter og koordinerer regional erhvervsturisme. 6 Lokale erhvervsserviceenheder Lokalt/kom munalt Kommunerne Udviklingsparker Lokalt Kommuner/privat Varetager den basale erhvervsservice. Laver netværksarbejde og arrangerer kurser for iværksættere. Arrangerer konferencer, eksterne møder og andre erhvervsmæssige aktiviteter rettet mod det lokale erhvervsliv. 1? 17 DAMVAD, 2012 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 5

styrelsen har ansvar for både regional udvikling, erhvervsfremme, iværksætteri og udvikling af virkemidler. Danmarks Vækstråd er tilknyttet Erhvervs- og Vækstministeriet. Rådet rådgiver ministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark. Rådet består af repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, kommuner, regionale vækstfora og arbejdsmarkedets parter. Under Erhvervs- og Vækstministeriet hører også Vækstfonden, som er en statslig investeringsfond, der skal medvirke til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. Regionalt er der nedsat seks regionale vækstfora et for hver region og et for Bornholm. De regionale vækstfora har ansvaret for den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. De skal blandt andet udarbejde en strategi for regionens vækst og erhvervsudvikling og prioritere den indsats, der skal omsætte strategien til konkrete forbedringer af de regionale vækstvilkår. Vækstforaene har samlet ansvaret for at investere omkring 1 mia. kr. årligt i regionale rammevilkår for uddannelse, iværksætteri, innovation og anvendelse af ny teknologi. Heraf udgør EU-strukturfondsmidlerne ca. en halv mia. kr. I de regionale vækstfora findes repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedets parter samt de forskellige offentlige myndigheder. Vækstforaerne sekretariatsbetjenes af deres respektive region. Den offentlige erhvervsservice udøves gennem henholdsvis de regionale væksthuse og lokale erhvervsserviceenheder i de enkelte kommuner. Ved erhvervsservice skal der forstås udbud af serviceydelser direkte til virksomhederne. Kommunerne overtog i forbindelse med kommunalreformen i 2007 ansvaret for væksthusene og således det samlede ansvar for den offentlige erhvervsservice. Formålet var at styrke samspillet mellem væksthusene og de lokale erhvervskontorer og således skabe et enstrenget erhvervsservicesystem. I en overgangsperiode fra 2007-2010 styrede det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium stadig midlerne til væksthusenes erhvervsservice. Dette ophørte i 2011, hvor kommunerne overtog det samlede ansvar, herunder finansiering. Kommunerne kompenseres herfor via en regulering af det statslige bloktilskud. De fem regionale væksthuse er organiseret som selvstændige erhvervsdrivende fonde. Det enkelte væksthus indgår hvert år en aftale med Kommunekontaktrådet i den pågældende region omkring det kommende års aktiviteter og resultatmål. Væksthusene yder specialiseret erhvervsservice i form af problemafklaring og individuel vækstkortlægning for virksomheder med vækstpotentiale. Kortlægningen munder ud i en vækstplan for virksomheden og skal derudover i minimum 80 pct. af tilfældene munde ud i en henvisning til enten relevante private rådgivere (70 pct.) 1 eller offentlige tilbud. Væksthusene er herudover operatører på en lang række af statens støtte- og tilskudsordninger vedrørende innovationsområdet samt regionale iværksætter- og vækstprogrammer. Et eksempel på sidstnævnte er FØDEVAREmidt i Region Midtjylland, som har til formål at øge innovationskompe- 1 Fx revisorer, juridske konsulenter, webkonsulenter etc. 6 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

tencerne i små og mellemstore fødevarevirksomheder. Den lokale erhvervsservice er placeret i de enkelte kommuner og varetager den brede (basale) erhvervsservice. I nogle kommuner varetages erhvervsservicen, som en integreret del af den kommunale organisation (erhvervsafdelingen). Mange steder er servicen dog udlagt til en ekstern aktør. Enten til det regionale væksthus eller i mange tilfælde til erhvervsråd eller erhvervscentre, der kan dække over en eller flere kommuner. De lokale erhvervsserviceenheder varetager opsøgende arbejde blandt iværksættere og i mindre grad etablerede virksomheder. Ofte gennemføres der en problemafklaring, hvorefter virksomhederne henvises til private rådgivere eller den specialiserede erhvervsservice i det regionale væksthus. Herudover står de lokale erhvervsserviceenheder for at etablere virksomhedsnetværk og for arrangementer og kurser for virksomheder og iværksættere. De enkelte erhvervsserviceenheders aktiviteter på især dette område er dog i høj grad afhængig af størrelse og tilgængelige ressourcer. Mens der nogle steder blot er en enkelt person ansat, kan man i de større kommuner finde enheder med over 15 ansatte. De lokale erhvervsserviceenheder og væksthusene indgår årligt en samarbejdsaftale, hvori rammerne for samspillet mellem den lokale og specialiserede erhvervsservice fastlægges. Denne aftale omhandler også kompetenceudvikling i den lokale erhvervsservice. Ansvaret for planlægning og gennemførelse af kompetenceudvikling for såvel den lokale som den specialiserede erhvervsservice ligger nemlig hos væksthusene. Udviklingsparker er organisationer, der aktivt søger at accelerere virksomheders forretningsudvikling og samtidig udlejer erhvervslokaler til de pågældende virksomheder. Parkerne er som hovedregel samlet omkring at arrangere konferencer, eksterne møder og andre erhvervsmæssige aktiviteter rettet mod det lokale erhvervsliv. Som en del heraf varetager en del af parkerne også noget af den kommunale erhvervsservice. Parkerne er etableret og drives for de flestes vedkommende med kommunal støtte. Andre aktører Regionale turismeudviklingsselskaber spiller en erhvervsfremmende rolle inden for turismeområdet. I tæt samspil med lokale turismeaktører varetager turismeudviklingsselskaberne opgaver inden for projekt-, kompetence- og produktudvikling samt udvikling af markedsføringskoncepter i deres geografiske område. Der findes et regionalt turismeudviklingsselskab for hver region samt et for Bornholm. Turismeudviklingsselskaberne basisfinansieres af deres respektive regionale vækstforum og indgår aftaler med denne omkring mål og aktiviteter. Under de regionale selskaber findes også og lokale/kommunale turismeudviklingsselskaber som fx Destinationsselskabet Toppen af Danmark A/S. Temaspecifikke erhvervsfremmeaktører: Ligesom at turismeudviklingsselskaberne varetager erhvervsfremmende arbejde med særligt fokus på turismebranchen, findes der også, inden for eksempelvis de kreative brancher, temaspecifikke aktører, der arbejder med at understøtte mulighederne for erhvervsmæssig vækst. Her kan blandt andet nævnes Dansk Design Center, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi og AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 7

Dansk Arkitektur Center. Disse aktørers fokus er dog ikke kun rettet mod deres respektive brancher, men også mod styrke samspillet mellem de kreative brancher og det brede erhvervsliv. internationalt samarbejde på forsknings- og innovationsområdet, og samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv. 1.2.2 Innovationssystemet Innovationsfremmesystemet består af de rammer, institutioner, instrumenter og virkemidler, der har til formål at fremme virksomhedernes innovation, og som er finansieret helt eller delvist af det offentlige. I det følgende ser vi nærmere på centrale institutioner og aktører. Med tilgangen af den nye regering i slutningen af 2011 blev ansvaret for forskning og innovationsområdet og for de videregående uddannelser samlet under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU). Under ministeriet har tre styrelser ansvarer for henholdsvis forskning og innovation, universiteterne og internationalisering, og de øvrige videregående uddannelser samt uddannelsesstøtten. En stor del af aktørerne i innovationssystemet findes i regi af Styrelsen for Forskning og Innovation (FI). Herudover spiller hhv. universiteterne (under Styrelsen for Universiteter og Internationalisering) samt professionshøjskolerne og erhvervsakademierne (under Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) også en innovationsfremmende rolle. Styrelsen for Forskning og Innovation Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) varetager opgaver inden for det forsknings- og innovationspolitiske område. De har blandt andet ansvar for; at føre tilsyn med de uafhængige forskningsråd, forskningsformidling, I regi af FI er hhv. Danmarks Forskningspolitiske råd, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation centrale aktører. Danmarks Forskningspolitiske Råd har ansvar for at give ministeren for FIVU uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning på overordnet niveau, herunder om kommende forskningsbehov. Herudover kan Folketinget og andre ministre også indhente rådgivning fra rådet. Det Strategiske Forskningsråd er et uafhængigt råd, der arbejder for, at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor. Rådet prioriterer blandt andet internationalt samarbejde samt at styrke samspillet mellem den offentligt finansierede forskning og resten af samfundet (fx privat finansieret forskning, private organisationer, erhvervsliv og offentlige institutioner). Det Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, der bevilliger statslig støtte til forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer. Rådet giver endvidere forskningsfaglig rådgivning til videnskabsministeren, Folketinget og Regeringen. Mens Det Strategiske Forskningsråd prioriterer midler til samspil mellem offentlig finansieret forskning og den private sektor, har Det Frie Forskningsråd ingen forpligtelser i denne retning. Man kan således diskutere, hvorvidt rådet skal betragtes som en del af innovationssystemet. Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har til formål at styrke den fremtidige vækst og innovation 8 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

i erhvervslivet gennem teknologi- og innovationspolitiske initiativer. Rådet har to hovedopgaver. Den ene er at rådgive videnskabsministeren om teknologi- og innovationspolitik. Den anden er at administrere de programmer, som ministeren har henlagt til rådet. Programmerne og initiativerne under RTI er i høj grad orienteret mod at øge samarbejdet og formidlingen af viden mellem forskere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS er), videninstitutioner og virksomheder. Et af RTIs indsatsområder handler om samspillet mellem private virksomheder og videninstitutioner. Dette har blandt andet ledt til etableringen af 22 innovationsnetværk. Formålet med innovationsnetværkene er at styrke offentlig-privat samspil og spredningen af viden mellem videninstitutioner og virksomheder. Målet er at det øgede samspil med den offentlige forskning skal styrke innovation, forskning og teknologiudvikling i de private virksomheder, og derigennem fremme videnbaseret vækst i erhvervslivet. Deltagerne i netværkene kan bl.a. være forskere, GTS-institutter, iværksættere og etablerede virksomheder samt repræsentanter for organisationer og myndigheder. FIGUR 3 Oversigt over innovationssystemet Operatør Niveau Ejer Formål Antal Det strategiske forskningsråd Det frie forskningsråd Rådet for teknologi og innovation GTS-institutter Innovationsnetværk Innovationskonsortier Techtransenheder Innovationsmiljøer Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Styrelsen for Forskning og Innovation Styrelsen for Forskning og Innovation Styrelsen for Forskning og Innovation Rådet for teknologi og innovation Rådet for teknologi og innovation Rådet for teknologi og innovation At arbejde for at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor. At støtte forskning baseret på forskernes egne initiativer inden for og på tværs af alle videnskabelige hovedområder. At styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet gennem teknologi- og innovationspolitiske initiativer. Opbygger som selvstændige virksomheder teknologiske kompetencer og serviceydelser og stiller disse til rådighed for dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår. At styrke samspillet om forskning, innovation og teknologiudvikling mellem virksomheder, videninstitutioner, GTS er og den offentlige sektor. At styrke samarbejdet mellem videninstitutioner og virksomheder om innovation og videnspredning til gavn for især erhvervslivet. Regionalt Universiteter At fremme omsætningen af ny viden og teknologi mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet, herunder etableringen af nye forskningsbaserede virksomheder, og at underbygge samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og fonde og foreninger. Nationalt Universiteter, private virksomheder og fonde mf. Forskerparker Regionalt Universiteter, private virksomheder og fonde mf. At hjælpe forskere og videnbaserede iværksættere med at starte egen virksomhed. At skabe samarbejde mellem forskellige forskningsinstitutioner og -virksomheder og desuden hjælpe med rådgivning, kapitalrejsning, adgang til laboratorier og ITinfrastruktur, mødefaciliteter mm. 1 1 1 9 22?? 6 9 DAMVAD, 2012 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 9

RTI har også det overordnede ansvar for de danske GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter). GTS-institutterne er almennyttige institutioner, der drives som private virksomheder med henblik på at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv. Formålet er at styrke udbuddet af forsknings- og teknologibaseret rådgivning i Danmark og hermed bidrage til øget innovation i danske virksomheder. Institutterne spiller desuden en rolle ved at fungere som bindeled mellem forskningsmiljøer og erhvervsliv. Deres ydelser strækker sig fra test, afprøvning, certificering, patentering og rådgivning om, hvordan nye teknologier omsættes til konkrete løsninger. Et innovationskonsortium er et samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og almennyttige rådgivningsparter, som skaber grundlaget for innovation i danske virksomheder fremover. Innovationskonsortier er midlertidige aktører, der samarbejder om et fælles forsknings- og udviklingsprojekt, der varer 2-4 år. Når projektet er slut, skal den opbyggede viden omsættes til rådgivningsydelser, der kan stilles til rådighed for andre virksomheder med interesse for resultaterne. Innovationsmiljøerne investerer på statens vegne risikovillig kapital i nye innovative virksomheder. I alt kan innovationsmiljøerne indskyde op til 6 millioner kroner per virksomhed i form af lån eller ejerkapital. Målgruppen er videnintensive iværksættere, som har potentiale til at blive vækstiværksættere. Der findes seks godkendte innovationsmiljøer fx CAT Innovation A/S. De seks innovationsmiljøer råder samlet over en statslig bevilling på godt 200 mio. kr. årligt. cialisering af forskning. Målgruppen er forskningsintensive virksomheder. Forskerparker deler det karakteristika med udviklingsparkerne, at de tilbyder kontorfaciliteter i form af leje af kontorer, rådgivning og netværk. Igennem forskerparkerne kan de forskningsintensive virksomheder få adgang til laboratorier og IT-infrastruktur og desuden fælles administrativ service, kantine og mødefaciliteter. Forskerparkerne indgår ofte i tæt samarbejde med et innovationsmiljø, der kan hjælpe med kapital og rådgivning til iværksættere og nye innovative virksomheder. De fleste forskerparker drives som en fond eller selvstændig virksomhed. Universiteterne er komplekse institutioner, der har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse. Det enkelte universitet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Universiteternes forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Tilknyttet universiteterne er techtrans-enhederne fx Technology Transfer Office på Aarhus Universitet. Formålet med techtrans-enhederne er at fremme omsætningen af ny viden og teknologi mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet, herunder etableringen af nye forskningsbaserede virksomheder og at underbygge samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner, fonde og foreninger. Målgruppen for techtrans-enhederne er forskningsinstitutionernes forskere og medarbejdere med ansvar for kommercialisering, videnintensive iværksættere og videntunge etablerede virksomheder. Forskerparker har til formål at bidrage til kommer- På universiteterne findes også såkaldte matchmaking-enheder, som igangsætter aktiviteter, 10 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

hvor forskere og virksomheder kan identificere fælles interesseområder, der kan danne basis for et øget forskningssamarbejde, og som er gensidigt værdiskabende for både universitetet og virksomhederne. Et eksempel er AAU Matchmaking. Professionshøjskoler udbyder og udvikler praksisnær, videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse. Professionshøjskolerne skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem samarbejde med relevante forskningsinstitutioner og aftagere. Professionshøjskolerne har endvidere pligt til at sikre uddannelsesforsyning i alle egne og skal samtidig fungere som regionale vidensinstitutioner, der har et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder, aftagere, regionale vækstfora mv. Professionshøjskolerne udfører endvidere udviklingsopgaver og varetage videnscenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Grundet deres uddannelsesportefølje spiller de i en særlig rolle i forhold til det offentlige område. Erhvervsakademier udbyder erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i den region eller den del heraf, hvor erhvervsakademiet hører hjemme. De skal fungere som regionale vidensinstitutioner, der har et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder og andre aftagere, professionshøjskoler, erhvervsskoler, regionale vækstfora mv. Et erhvervsakademi skal samtidig sikre, at uddannelsernes vidensgrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem praktik og samarbejde med erhverv og professioner samt øvrige relevante vidensinstitutioner. Erhvervsakademierne udfører udviklingsopgaver og varetage videnscenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Erhvervsakademierne er i den forbindelse i høj grad rettet mod det private arbejdsmarked og i særdeleshed SMV er. På flere uddannelsesinstitutioner er et såkaldt Entrepreneurship Centre. Formålet med centrene er at tilbyde alle studerende, dimittender, Ph.d.- studerende, undervisere og forskere på de videregående uddannelser, kurser, kompetenceudvikling og coaching inden for innovation, entrepreneurship og forretningsudvikling. Der findes 22 studentervæksthuse spredt over hele landet. Formålet med væksthusene er at give studerende mulighed for at udvikle og afprøve en forretningside, at styrke iværksætterpotentialet blandt studerende og dimittender samt at sikre at flere ideer omsættes til kommercielle aktiviteter. Studentervæksthusene stiller kontor, laboratorier mm. til rådighed, tilbyder faglig sparring fra undervisere og forskere, kompetenceudvikling inden for iværksætteri og virksomhedsdrift, formidler kontakt til relevante samarbejdspartnere mv. Et VEU-center er den samlede betegnelse for det formaliserede samarbejde, som hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og hvert voksenuddannelsescenter deltager i. Der findes 13 VEU-centre i Danmark. VEU-centrene arbejder med: At koordinere det virksomhedsopsøgende arbejde At vejlede og rådgive personer At afdække behov for og koordinere den strategiske prioritering af uddannelsesindsatsen i de enkelte regioner Erhvervsskolerne er, som udbydere af AMU, GVU og lign., en del af VEU-centrene. AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 11

1.2.3 Andre aktører Der findes også operatører med et erhvervsfremmende sigte inden for andre ministeriers ressortområder. Under Udenrigsministeriets ressort er Danmarks Eksportråd en erhvervsfremmende aktør i kraft af dets arbejde med eksport, internationalisering og investeringsfremme. Eksportrådet hjælper hvert år ca. 5000 små og store danske virksomheder med at starte eksport og med at udvide aktiviteterne til nye markeder. Opgaverne omfatter internationalisering i bredeste forstand såsom markedsanalyser, etableringsrådgivning samt etablering af kontakt til samarbejdspartnere og nye afsætningskanaler. Som en del af eksportrådet har Invest in Denmarks også en erhvervsfremmende karakter i kraft af organisationens arbejde med at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Herudover ligger der også erhvervsfremmende aktiviteter i regi af DANIDA under Business-to-Business programmet, hvorigennem danske virksomheder kan få. FIGUR 4 adgang til nye markeder, produkter og produktionsmuligheder. Under Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri varetager NaturErhvervstyrelsen arbejdet med ministeriets erhvervspolitik rettet mod landbrug, fiskeri og gartneri. Herudover administrerer styrelsen på vegne af staten og EU Landdistriktsprogrammet, som har til formål at forbedre mulighederne for at leve i og af landdistrikterne. Programmet fokuserer i denne forbindelse blandt andet på at skabe job i landdistrikterne og på at styrke konkurrencekraften i fødevaresektoren. Som en del af landdistriktsprogrammet er der blevet dannet lokale aktionsgrupper i hele landet, som arbejder med at skabe liv og jobs i landdistrikter og fiskeriområder. De lokale aktionsgrupper er åbne foreninger, som udarbejder lokale udviklingsstrategier og med udgangspunkt i disse fordeler midler til lokale projekter. En del af aktionsgrupperne hører under fiskeriudviklingsprogrammet. Det nye Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter beskæftiger sig også med den regionale udvikling i Danmark, herunder monitorering af den Oversigt over andre aktører med relation til erhvervsfremme- og innovationssystemet Operatør Niveau Ejer Formål Antal Danmarks Eksportråd Invest in Denmark Nationalt Udenrigsministeriet Igennem global rådgivning og partnerskaber at bidrage til at danske eksportører får de bedst mulige betingelser for at klare sig i den internationale konkurrence. Nationalt Udenrigsministeriet At tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder til Danmark DANIDA Nationalt Udenrigsministeriet At give danske virksomheder adgang til nye markeder, produkter og produktionsmuligheder 1 Ministeriet for fødevarer, landbrug og litik rettet mod landbrug, fiskeri og gartneri. Varetager fødevareministeriets arbejde med erhvervspo- NaturErhvervstyrelsen Nationalt fiskeri 1 Lokale aktionsgrupper Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Lokalt Lokale foreninger At drive udviklingen af landdistrikterne og fiskeriområderne i bredt samspil med lokalsamfundet. Nationalt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter At monitorere og fremme regional udvikling. Administrerer desuden Landdistriktspuljen, der skal forbedre landdistrikternes udviklingsmuligheder. 1 1 57 1 DAMVAD, 2012 12 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

regionale udvikling, støtte til projekter, der kan fremme regional udvikling mv. Fx administrerer ministeriet landdistriktspuljen, som har til formål at fremme udviklingen i landdistrikterne og de små øer gennem forsøgsprojekter samt forsknings- og informationsprojekter. AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 13

2 Centrale puljer og programmer I det følgende ser vi nærmere på centrale fonde og programmer inden for erhvervsfremme- og innovationssystemet. Fokus er på fonde og programmer på nationalt niveau. 2.1 Centrale puljer og programmer inden for Erhvervsfremmesystemet Inden for erhvervsfremmesystemet findes der en række programmer og puljer, som overordnet set har til formål at styrke konkurrenceevnen og bidrage til vækst og øget beskæftigelse. De to største puljer, EU s strukturfonde og de regionale udviklingsmidler, administreres begge af vækstforaerne. Midler bevilliges til projekter, som bidrager til opfyldelse af den regionale erhvervsudviklingsstrategi. En lang række forskellige aktører fra såvel erhvervsfremmesystemet og innovationssystemet modtager projektstøtte fra de forskellige programmer. Således deltager både væksthuse, virksomheder, universiteter, erhvervsskoler, netværk mf. I tabellen på næste side er en oversigt over de forskellige programmer/puljer inden for erhvervsfremmesystemet herunder formål, hvem, der modtager støtte, program/puljernes størrelse og eksempler på projekter. 14 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

FIGUR 5 Programmer og puljer i erhvervsfremmesystemet Program Formål Hvem kan relse Fornyelsesfonden EU Strukturfonde Fornyelsesfondens formål er at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden støtter virksomheders forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd samt understøtter omstilling til nye erhvervsog vækstmuligheder i hårdt ramte områder. Fondene skal i perioden frem til og med 2013 bidrage til at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Danmark, og derved også bidrage til at opfylde de fælles europæiske Lissabon-målsætninger. søge Et konsortium på minimum tre parter. Projektholder (formel ansøger) skal være en privat virksomhed eller organisation. Virksomheder, videninstitutioner, kommuner, andre private og offentlige organisationer Erhvervsstyrelsen Vækstfora Bevillingsgiver Stør- Fonden råder over i alt 760 mio. kr. i perioden 2010-2012. 492 mio. kroner årligt Eksempel på projekt I projektet "Individualiseret adgang og bevægelsesstimulerende informationsservices (IABIS)" udvikles løsninger, der kan give en bedre hverdag i plejeboliger for ældre med fysiske eller mentale funktionsnedsættelser. Løsningerne skal stimulere ældre, der bor i plejeboliger til at bevæge sig mere og gøre det lettere for ældre med og uden demens at bevæge sig omkring i og uden for plejeboligen. Løsningen vil være baseret på en kombination af trådløse låse- og adgangssystemer og informationsservices. Blandt projektpartnerne er Copenhagen Living Lab, Conlan og Aalborg kommune. Projektet Kompetencemidt har den overordnede målsætning er at understøtte den generelle vækst i region Midtjylland gennem et målrettet arbejde med kompetenceudvikling ved bl.a. at fremme samspillet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Kompetenceplatformen skal kvalificere virksomhedernes efterspørgsel efter kompetenceudvikling gennem dels en forbedring af samarbejdet og dialogen mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner og dels gennem en forbedret rådgivningsindsats via inddragelse af erhvervsserviceindsatsen og arbejdsmarkedsindsatsen. Blandt projektpartnerne er Væksthus Midtjylland, AOF Herning, Lemvig kommune mv. Regionale midler De regionale midler gives til projekter, der omsætter den regionale erhvervsudviklingsstrategi til handling. Varierer fra pulje til pulje Vækstfora 500 mio. kr. årligt Start af biogasanlæg er et projekt, som havde til formål udvikle en håndbog for etablering af et biogasanlæg. Håndbogen skal indeholde alle de væsentligste faktorer, der skal tages hensyn til ved placering af biogasfællesanlæg. Projektet blev gennemført af Inbiom, innovationsnetværket for biomasse i samarbejde med Planenergi, Planaction, Brancheforeningen for Biogas og Dansk Landbrugsrådgivning m.fl. Den konkurrenceudsatte pulje 10 pct. af strukturfondsmidlerne er konkurrenceudsatte. Danmarks Vækstråd fastlægger årligt temaer for anvendelsen af den konkurrenceudsatte pulje. Afhænger af temaet Erhvervs- og Byggestyrelsen efter høring af Danmarks Vækstråd 10 % af strukturfondsfondsmidlerne Aalborg Universitet og Teknologisk Institut har fået bevilliget penge til projektet Fremtidens højeffektive elbil integreret i elsystemet. Projektet fokuserer på at udvikle centrale komponenter og teknologier til fremtidens elbil og de forventede resultater og løsninger vil kunne genanvendes i de forskellige hybridløsninger, herunder specielt køretøjer baseret på brændselsceller. AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 15

2.2 Centrale fonde og programmer inden for Innovationssystemet Inden for innovationssystemet findes en række programmer og puljer, som har til formål øge innovationsaktiviteterne i virksomheder og øge videnspredning mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. I øjeblikket er en række af programmerne midlertidig lukkede, idet regeringen arbejder på at udarbejde en ny erhvervs- og vækstpolitik og en innovationsstrategi. I tabellen neden for og på næste side er en oversigt over de forskellige programmer/puljer. FIGUR 6 Programmer og puljer under FIVU Program Formål Hvem kan søge Bevillingsgiver Størrelse Eksempel på projekt SPIR SPIR giver tilskud til initiativer der styrker sammenhængen mellem strategisk forskning og innovation. Programmet skaber platforme med fokus på mere effektiv videnspredning og mulighed for hurtigere og mere interaktiv udnyttelse af ny viden til innovation i de private og offentlige sektorer Alle danske og udenlandske institutioner og virksomheder. Det er dog et krav, at de aktiviteter, der gives tilskud til, fremmer og styrker dansk forskning og innovation. Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation ca. 80 mio. kr i 2012 Bevillingen i 2011 gik til velfærdsteknologiplatformen Patient@home: Innovativ velfærdsteknologi til det 21. århundrede. Projektet er et forskningstiltag, som skal føre til færre og kortere sygehusophold. Ved hjælp af nye velfærdsteknologiske produkter forbedres kvaliteten og ressourceudnyttelsen i behandlingen, bl.a. gennem højere grad af involvering af patienterne i egen behandling. Syddansk Universitet er bevillingsmodtager og der er 53 partnere i alt herunder blandt andet 2 GTS, 4 kommuner, 1 region, 1 hospital samt 29 virksomheder. Højteknologifonden Fondens formål er at styrke vækst og beskæftigelse ved at understøtte Danmarks videre udvikling som højteknologisk samfund. Fonden skal gøre en særlig indsats for at fremme forskningsog innovationsindsatsen i SMV'er. Samarbejde mellem mindst en offentlig forskningsinstitution og mindst en privat virksomhed. Offentlige virksomheder og professionshøjskoler kan også deltage. Højteknologifondens bestyrelse 588 mio. kr i 2012 Edlund A/S, KU NATUR og IT- Universitetet i København har modtaget midler til lave en bedre og mere effektiv beregningsplatform til pensionselskaber. Beregningsplatformen skal håndtere de nuværende pensionsprodukter, men det er også inden for projektets ramme at forske i bedre produktdesign. Innovationsnetværk Der er to overordnede formål med innovationsnetværk: At styrke offentligt-privat samspil samt videndeling og udvikling mellem videninstitutioner og virksomheder om forskning og innovation. At styrke innovation og forskning i danske virksomheder, og derigennem fremme videnbaseret vækst i erhvervslivet. Innovationsnetværket etableres af et operationelt partnerskab. Partnerskabet skal som minimum bestå af de centrale videninstitutioner fra følgende to grupper Forskningsinstitutioner Videninstitutioner (GTS, Professionshøjskole mv.) Rådet for Teknologi og Innovation 96,3 mio. kr. 2012 i Animation Hub er et netværk, der eksperimenterer med animation i udviklings- og formidlingssammenhænge. Med udgangspunkt i animationskompetencer inden for ideudvikling, dramaturgi, cinematografi og simulering, ønsker netværket at bidrage til øget gennemslagskraft for virksomheder, hvor det er en kritisk udfordring at finde nye veje til forståelse, accept og involvering - i innovationsprocesser, konceptudvikling, markedsføring, samt inden for læring, vejledning og interaktionsdesign. 16 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

FIGUR 6 (FORTSAT) Programmer og puljer under FIVU Program Formål Hvem kan søge Bevillingsgiver Størrelse Eksempel på projekt Videnkupon Videnkuponen skal fremme samarbejdet mellem SMV ere og videninstitutioner med henblik på at øge innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteterne i de små og mellemstore virksomheder. Videnkupon er målrettet små og mellemstore virksomheder, som har få eller ingen forsknings- og udviklingsaktiviteter. Rådet for Teknologi og Innovation 175 mio. kr. til videnkupon, innovationskonsortier og tilskud til projekter under EU s 7. rammeprogram i 2012 Fluxome Science A/S har udviklet og fremstillet stoffet resveratrol, som findes naturligt i f.eks. rødvin, og som synes at have en række positive sundhedsfremmende virkninger i forhold til cancer og hjertekarsygdomme. I markedsføringen af stoffet samarbejde de med Roskilde Universitet, der dem specifik viden om sammenhænge mellem sygdomme og fødevarer, som virksomheden kan bruge i markedsføringen, og som sikrer, at Fluxome Science A/S når ud til de rigtige kundegrupper. Åbne midler Ordningen er for projekter, der ikke falder ind under allerede kendte former for samarbejde og eksisterende virkemidler, der støtter samspil. Videninstitutioner og lign. og virksomheder. Rådet for Teknologi og Innovation I projektet Diversitet og innovation i plejesektoren etablerede et trekløver af videninstitutioner, offentlige plejeserviceudbydere og private serviceog teknologileverandører et praksisfelt, med henblik sparring; at udvikle og afprøve nye metoder, der gør aktivt brug af medarbejderes forskellighed som innovativ drivkraft. Det strategiske forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd yder finansiel støtte til forskning, der adresserer og søger at løse de velstands- og velfærdsmæssige udfordringer, Danmark står overfor. Forskningsaktiviteterne vil normalt blive gennemført i et samarbejde mellem offentlige og private deltagere. Desuden forventes inddragelse af offentlige og/eller private brugere af forskningens resultater. Det strategiske forskningsråd Ca. 800 mio. kr. Projektet SPELL: Structured Preschool Effort for Language handler om at støtte børns sproglige udvikling. En god sprogudvikling gør det nemmere at lære at læse og klare skolegang/uddannelse og påvirker derfor børns livsmuligheder. Et succesfuldt amerikansk program, Read it again!, tilpasses og afprøver det i 128 børnehaver. Projektet vil give ny viden om sprogindsatser i Danmark og om hvordan pædagoger bedst understøtter børns forskellige behov. Innovationskonsortier Formålet med innovationskonsortier er at styrke samarbejdet mellem videninstitutioner og virksomheder om innovation og videnspredning til gavn for især erhvervslivet. Virksomheder, forskningsinstitutioner og almennyttige rådgivningsparter, der i fællesskab ønsker at udforske et emne med relevans for innovation i danske virksomheder. Rådet for Teknologi og Innovation 175 mio. kr. til videnkupon, innovationskonsortier og tilskud til projekter under EU s 7. rammeprogram i 2012 Innovationskonsortiet «Børn Øget velfærd og sundhed i børneinstitutioner» vil opstille og afprøve realistiske metoder til rengøring og desinfektion i daginstitutioner og i forlængelse heraf dokumentere sammenhængen mellem indsats og effekt overfor smittespredning i institutionsmiljøet. AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 17

2.3 Andre aktører Der findes også enkelte programmer/puljer med et erhvervsfremmende sigte inden for andre ministeriers ressortområder. Disse ses i tabellen på næste side. FIGUR 7 Øvrige programmer og puljer Program Formål Hvem kan Bevil- Stør- Eksempel på projekt søge lingsgiver relse Landdistriktspuljen Puljen bliver anvendt som tilskud til forsøgsprojekter, der fx kan fremme erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kulturog fritidsaktiviteter i landdistrikterne samt projekter i de små ø-samfund. Herudover gives der også støtte til forsknings- og informationsprojekter. Borgere i distriktsområderne og i de små ø- samfund Ministeriet for By, bolig og landdistrikter? Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler Puljen anvendes til forsøgsog udviklingsprojekter, der kan udvikle byfornyelsesområdet. Kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, organisationer og foreninger, byggeriets parter m.fl. Ministeriet for By, bolig og landdistrikter 5. mio i 2011 Formålet med projektet «Nimtofte den socialt bæredygtige landsby» er at gøre Nimtofte på Djursland til en socialt bæredygtig landsby ved et styrket samarbejde mellem byens foreningsliv, Nimtofte Erhvervsklub for mikrovirksomheder og den lokale friskole.i projektet udvikles bl.a. en organisationsmodel for et kombineret uddannelses-, kultur- og erhvervscenter i regi af friskolens lokaler. Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) GUDP har til formål at skabe bedre sammenhæng mellem forskning, udvikling og demonstration af viden indenfor områderne fødevarer, jordbrug, fiskeri og akvakultur. Virksomhedsregistrerede personer, virksomheder, brancheorganisationer, foreninger, selvejende institutioner og offentlige forskningsinstitutioner GUDPbestyrelsen 100 mio. kr. i 1. runde 2012 Firmaet ROSSI er bevilliget midler til at udvikler lige nu en maskine, der kan stikvaccinere små fisk i dambrug én af gangen mindst 10.000 fisk i timen. Det giver sunde fisk og mindre brug af medicin og dermed reduceret udledning af miljøfremmede stoffer. DAMVAD, 2012 18 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

FIGUR 7 (FORTSAT) Øvrige programmer og puljer Program Formål Hvem kan Bevil- Stør- Eksempel på projekt søge lingsgiver relse Fonden for velfærdsteknologi Fonden for Velfærdsteknologi har til formål at effektivisere den offentlige sektor gennem udbredelse af ny teknologi, der medfører bedre service til færre penge. Offentlige institutioner alene og i samarbejde med private virksomheder Finansministeriet Der udmøntes indtil videre ingen midler i 2012 Via projektet Forlængelse af varetægtsfængsling via videokonference blev der installeret videoudstyr ved retterne i Sønderborg og Esbjerg, anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands politikreds og i fire arresthuse. Ved hjælp af udstyret er fristforlængelsessager afholdt som en videokonference, hvor arrestanten og anklageren ikke rejser fysisk til retten. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP EUDP støtter udvikling og demonstration af nye innovative energiteknologier. Formålet er, at fremme en effektiv anvendelse af energi og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. Samtidig skal projekterne udvikle danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse. EUDP fremmer desuden internationalt samarbejde om ny energiteknologi. Offentlige eller private virksomheder eller videninstitutioner med hjemsted i Danmark herunder universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS er). Energistyrelsen 371 mio. kroner i 2012 Formålet med projektet Automotive Metanol Rækkevidde forlænger er at designe og integrere et 5 kwel højtemperatur PEM brændselscelle moduldrevet af methanol i en elektrisk Peugeot Ion. Herved opnåes; kort optankningstid, lang rækkevidde,uafhængighed af ladeinfrastruktur, udnyttelse af restvarme, høj virkningsgrad samt en længere levetid af batterier. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) MUDP er oprettet for nyligt med finansloven for 2012. Programmet skal yde tilskud til virksomheders udvikling, test og demonstration af nye innovative miljøteknologiske løsninger. Det vil være et krav, at der sker en betydelig egenfinansiering fra virksomhederne. En række projekter ventes gennemført i offenligprivate partnerskaber. Miljøstyrelsen 50 mio. kr. i 2012 DAMVAD, 2012 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 19

3 Muligheder for DEFF i erhvervsfremme- og innovationssystemet I dette afsnit summerer vi op på, hvem der er de meste relevante aktører for DEFF at samarbejde med både på policy-niveau i forhold til at arbejde på den lange bane for at integrere fag- og forskningsbibliotekerne i innovations- og erhvervsfremmesystemet, og som mulige samarbejdspartner på den kortere bane. Sidstnævnte knytter sig til, hvor det er muligt at søge midler. 3.1 Samarbejdspartnere På policy-niveau er de to væsentligste aktører for DEFF er umiddelbart: Erhvervsstyrelsen: De har ansvaret for design og udvikling af centrale virkemidler på hele feltet med fokus på erhvervsfremme. De udvikler redskaber og er rammesættende for væksthusenes arbejde. Endelige har de ansvaret for koordination af politik for regional udvikling mellem regeringen og vækstforaerne fx via partnerskabsaftaler. Rådet for teknologi og innovation: De har ansvaret for flere af de centrale tiltag på området fx videnkuponer, innovationsnetværk, innovationskonsortier og åbne midler. De har desuden en central rolle i at rådgive ministeren og design af virkemidler. Som samarbejdspartnere i form af modtagere af fag- og forskningsbibliotekernes ydelser skønnes nedenstående at være de væsentligste aktører: i strategisk samarbejde eller de er operatører på større eller mindre projekter støttet af de regionale vækstfora. Fælles er her, at bibliotekernes ydelser vil kunne kvalificere deres opgaver vedrørende vidensøgning, ekspertsøgninger, mv. Innovationsnetværk fordi de arbejder med at skabe samspil mellem den offentlige forskning og private virksomheder. Bibliotekernes ydelser er relevante både i forhold til at klassificere og sprede deres vidensproduktion, bruge bibliometrien offensivt i at tydeliggøre deres ydelser og mere traditionelle biblioteksydelser Innovationskonsortier fordi de samarbejder om et konkrete forsknings- og udviklingsprojekter på et veldefineret forskningsområde, og som samler en større gruppe aktører, der har nogle fælles vidensbehov og forsøger at udvikle ny teknologi. Derfor har de behov for state of the art indsigt i både forskningsfronten på udvalgte områder og patenteringsfronten. Man kunne forestille sig at bibliotekerne hjalp med publikations- eller patentsøgninger som en del af det fælles grundlag for projektet. Typiske aktører er universiteter og GTS er, så på den måde er de dog allerede delvist en del af DEFFs målgruppe Innovationsmiljøer fordi de uddeler midler til nye innovative virksomheder. En mulig ydelse kunne være patentering, markedsanalyser, mv. Regionale væksthuse fordi de varetager den specialiserede erhvervsservice, og fordi de har en forpligtigelse til kompetenceudvikling overfor den lokale erhvervsservice. Endelig er væksthusene en væsentlig aktør som projektejere støttet af forskellige virkemidler fx Cleantech-Cluster, som er støttet af Fornyelsesfonden, Lev Vel som er støttet er RTI under programmet om innovative samfundsløsninger 3.2 Finansiering De umiddelbart væsentligste kilder til finansiering af projekter under DEFF er: Regionale udviklingsmidler fx med fokus på at afprøve samarbejde mellem udvalgte erhvervsfremmeaktører, virksomheder og biblioteker i en længere periode og med fokus på et 20 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

specifikt indsatsområde i den pågældende region Den konkurrenceudsatte pulje hvor indsatsen i 2011 handler om styrket vækstkompetence hos SMV er. Vi kender ikke indsatsområdet for 2012. Videnkupon. Ideen skulle her være at udvide videnkuponen til at omfatte biblioteksydelser frem idet ordningen støtter virksomhedernes køb af viden eller egentlig forskning i forbindelse med forsknings- og innovationssamarbejder mellem henholdsvis små og mellemstore virksomheder og videninstitutioner. AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 21

Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel. +45 3315 7554 Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel. +47 970 43 859 22 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM