Undervisningsbeskrivelse



Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

SO2 Portfolio/Præsentationsmappe

STUDIEOMRÅDET EKSAMEN 2015 FRA GYMNASIEELEV TIL STUDERENDE SEMESTER PÅ ODENSE TEKNISKE GYMNASIUM

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner Elevtid

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Studieområdet. Fra gymnasieelev til studerende. Af Dygtig Anonymsen semester OTG

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

s Læseteknik, notatteknik


Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Hjælp til SO-prøven 2014

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Portfolio - prøvemappe. Navn: Rami Kaddoura Fødselsdagsdato: 26/08/1993 Klasse: 3.4 Skole: Roskilde tekniske gymnasium, HTX Dato: 31/03/2012

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Projektforløb med innovativ sigte. Arbejdsformer som understøtter produktiv læring.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Beskrivelse af titel 1: Produktudvikling. Undervisningsbeskrivelse

Robotter med følelser

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Teknologi B. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende


Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Skabelon for læreplan

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Teknologi B htx, august 2017

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Studieområdet htx, august 2017

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Studieplan: SO HHX, Slotshaven Gymnasium,

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012/2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Studieområde Kam, Kaus, Npe og Tpk (klasselærere) samt skolens øvrige lærere (nærmere beskrevet i de enkelte forløb) 3G 2015 (evt. yderligere SO-relaterede forløb for de enkelte klasser er beskrevet i særskilte UVB er) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Plagiering og læsestrategier Valgkamp Gerningsstedet mord på Vibenhus Damp og energiforsyning Krop og sundhed Portfolioprøve Reklamefilm (Kreativitet i spil) Ballonforløb Studietur 2G Tværfaglig opgave Modelforløb Ungdom og alkohol Studietur 3G Viden og tro Faglig diskurs Side 1 af 29

Titel 16 Retur til forside Portfolio Titel 1 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Plagiering og læsestrategier Forløbet stiller fokus på eleverne læsekompetencer og muligheder for at tage notater i forskellige fag. Dermed arbejder forløbet med at hæve elevernes studiekompetence og lette overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet. Løbende gennem grundforløbet med 10 lektioner svarende samlet til 7,5 timer Der er særlig fokus på følgende SO-mål inden for søjlen metoder: 1. vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Gennem kernestoffet inden for læringsteori og læreprocesser -Læringsmetoder -Læsestrategier, notatteknik -Skrivning som redskab til læring og refleksion -Planlægningsværktøjer 0g kernestof om formidling og formidlingsteori -Sproglig bevidsthed -Skriveprocessens faser Væsentligste arbejdsformer Endvidere SO-målet: 2. søge, vurdere, udvælge og bearbejde kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene Gennem kernestof om informationssøgning -Søgestrategier -Vurderingsmetoder -Anvendelse af kilder Klasseundervisning, klassediskussioner og individuelle øvelser og refleksioner. Side 2 af 29

Titel 2 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Valgkamp (Samfundsfag og Kom/IT) Forløbet tager udgangspunkt i en valgkamp, hvor eleverne arbejder med politiske ideologier og værdier, segmentering, kernevælgere og mundtlig kommunikation. Ca. 30 lektioner (en uges undervisning) Følgende mål er i fokus Metoder -vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer -dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Samspil mellem fag -udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknologi Videnskab og vidensformer -redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder Gennem følgende kernestof: Videnskab og vidensformer -videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab -videnskabelig dokumentation Formidling og formidlingsteori -sproglig bevidsthed -mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer Væsentligste arbejdsformer Evalueringsteori og evalueringsværktøjer -formativ og summativ evaluering Klasseundervisning, projektarbejde og klassediskussioner. Side 3 af 29

Titel 3 Indhold Gerningsstedet Mord på Vibenhus (Dansk og Teknologi) Forløbet tager udgangspunkt i en valgkamp, hvor eleverne arbejder med politiske ideologier og værdier, segmentering, kernevælgere og mundtlig kommunikation. Forløbet er inddelt i henholdsvis dansk/teknologi-forløb kaldet Mord på Vibenhus og et værkstedsforløb med introduktion til træværksted. Behandlet kernestof: Skrivning som redskab til læring og planlægning og formidling Planlægningsværktøjer logbog og journal kollektive og individuelle arbejdsformer (samarbejdsrelationer) videnskabelig dokumentation skriveprocessen og skriveværktøjer sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier Anvendt litteratur: Dansk: http://www.jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi http://www.jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi (24.09.2010) Johnsen, Poul Pilgaard (2010)Dobbeltmorderen, Politiken Lund, Birgitte Merci et al, SOhtx studieområdet, Systime 1. udgave, 2011 Merci Lund, Birgitte et al:so2 Studieområdet del 2 HTX; 1. udgave, 1. oplag, Systime 2009 Poulsen, Henrik; Mediehåndbogen for folkeskolen, Dansklærerforeningen, 2005 Uddrag fra Politiskolens rapportbog i dansk. Supplerende litteratur: R Meredith Belbin, Team Roles at Work, Butterworth Heinemann, 2nd ed., 2010 Teknologi: http://www.hjertestarter.dk/instruktion/instruktion.aspx Kriminal teknisk håndbog http://drabssag.emu.dk/dictionary/?id=27 Larsen, Peter; Problemer og Teknologi, Systime, 2. udgave, 2. oplag, 2005-2006 Madsen, Preben et al; Teknologi HTX-grundbog, 2. oplag, Erhvervsskolernes Forlag, 1998 R Meredith Belbin, Team Roles at Work, Butterworth Heinemann, 2nd ed., 2010 Undervisningsmateriale til værkstedsarbejde udarbejdet af Henrik Grønninger, Sukkertoppen Foredrag: Retspatolog Steen Holger, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet Omfang Særlige fokuspunkter Ca. 2 uger (inkl. værkstedsarbejde) Dansk / Teknologi: Introduktion arbejdsformer og roller i forbindelse med grupper Målet er, at eleverne skal blive opnå viden om forskellige arbejdsformer og blive bevidste om, at der findes forskellige roller inden for et godt samarbejde PP: Arbejdsformer, Introduktion til Belbins 9 roller Øvelse: Typeindikator test på hjemmeside: http://www.jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi Øvelse: Rollespil om gruppedynamik - det gode og dårlige gruppeprojekt Formål: formålet med øvelserne er, at eleverne skal forsøge at placere sig selv i en af Belbins roller i samarbejde med de andre elever. Det er også et formål, at eleverne skal blive bekendte med, at det er nødvendigt med forskellige roller i et samarbejde, for at samarbejdet skal fungere optimalt. Side 4 af 29

Teknologi: Forløbet er opbygget som en mordgåde. Optakten til forløbet er et foredrag ved retspatolog Steen Holger Hansen, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, som fortæller om sit arbejde og vigtigheden af videnskabelig dokumentation på virkelighedens gerningssteder. Efterfølgende får eleverne introduktion til videnskabelig dokumentation, brugen af logbog, flowdiagram, journal som formidling og planlægningsværktøjer inden de slippes løs på arrangeret gerningssted, som retspatologer der skal dokumentere et mord begået på skolen. Eleverne skal efterfølgende forløbet kunne: vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (Her, logbog, journal, flow-diagram og artikel som genre) kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem (brug af, logbog, journal og flowdiagram samt dokumentation i form af foto, noter og logbog) dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet Dansk: Der arbejdes med den journalistiske genre og de journalistiske kendetegn, herunder, den litterære artikel, kronikken, essayet.. Hybride genrer Vejledning, cirkulære, bekendtgørelse, lov. Avisens genrer Telegram, artikel, rapport, referat, reportage, læserbrev, annonce, kommentarer (leder, presseinterview og anmeldelse) Der arbejde med skriftlig fremstilling i forskellige sammenhænge, herunder kanselisprog, præcision i sprogbrug. Som opfølgning på mordefterforskningen skal eleverne udrede deres egen teori om hændelsesforløbet. Dette hændelsesforløb skal afslutningsvis beskrives individuelt i en avisartikel. Til formålet indrettes festsalen som skriveværksted, hvor alle 1g klasser producerer deres artikel samtidig. Arbejdsformer: Målet er, at eleverne skal blive opnå viden om forskellige arbejdsformer og blive bevidste om, at der findes forskellige roller inden for et godt samarbejde PP: Arbejdsformer, Introduktion til Belbins 9 roller Øvelse: Typeindikator test på hjemmeside: http://www.jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi øvelse: Rollespil om gruppedynamik - det gode og dårlige gruppeprojekt Formål: formålet med øvelserne er, at eleverne skal forsøge at placere sig selv i en af Belbins roller i samarbejde med de andre elever. Det er også et formål, at eleverne skal blive bekendte med, at det er nødvendigt med forskellige roller i et samarbejde, for at samarbejdet skal fungere optimalt. Elevforudsætninger: ingen Praktisk gennemførelse: læreren gennemgår PP med eleverne, så de forstår vigtigheden af de forskellige arbejdsformer og roller og kan bruge Side 5 af 29

den nye viden, når de arbejder videre med øvelserne. Væsentligste arbejdsformer Værkstedsforløb: At eleven får kendskab til udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge. At eleven får kendskab til udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse. At eleven får kendskab til sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier. At eleven får kendskab til kvalitets- og miljøledelse: virksomhedens sikring af ensartede produkter, virksomhedens styring af ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. At eleven får kendskab til udvikling af produkter produktions-, montage- og distributionsrigtigt. At eleven får kendskab til projektplanlægning. At eleven får kendskab til samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. At eleven får kendskab til arbejdstegninger, diagrammer, flowdiagrammer, samlingstegninger og stykliste. At eleven får kendskab til skriftlig og mundtlig formidling Projektarbejde er den primære arbejdsform, værkstedsarbejde Eleverne arbejder henholdsvis i grupper og individuelt afhængigt af ugens forskellige opgaver Side 6 af 29

Titel 4 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Damp og energiforsyning, Grundforløbet E12 uge 44 eller 45 (medvirkende fag samfundsfag, teknologi og fysik) Der arbejdes med for skellige former for energiproduktion set ud fra perspektivet af de tre fag fysik, samfundsfag og teknologi. I samfundsfag arbejdes med samfundsmæssige årsager til valg af forsyningskilder i energisektoren. I teknologi arbejdes med tekniske årsager til valg af forsyningskilder i energisektoren, med fokus på nyttevirkning, fleksibilitet og potentiale. I fysik arbejdes med tryk og arbejdsmaskiners nyttevirkning. Eleverne skal bygge deres egen arbejdsmaskine og beregne nyttevirkningen. Forløbet eksperimentere med gruppesamarbejde og eleverne reflektere over forskellige projektarbejdsformer. Litteratur Heimbürger, Hanne.»S4 Projektarbejde.«I Knæk studiekoden. Et kompetencekatalog med øvelser, af Hanne Heimbürger, 115-119. København: Gyldendal, 2009. Lund, Birgitte Merci, og Dorte Blicher Møller.»David Kolb.«I SO. Studieområdet - htx, af Birgitte Merci Lund og Dorte Blicher Møller, 12-14. Aarhus: Systime, 2011. Hvad er studiekompetence? Instrueret af Irmelin Funch Jensen, Bodil Brauner og Janus Wolff Christiansen. Kunstner Steen (DTU, htx), Rasmus (RUC, stx), Astrid (CBS, stx), Anne-Grethe (KU, stx) og Heidi (pædagogseminariet, hf). 2005. 36 lektioner af 45 min. svarende til 27 timer SO kompetencer 1. Almen kompetence, specielt naturvidenskabelig dannelse. Her skal vi arbejde med de naturvidenskabelige og tekniske forklaringer på valg af energiforsyningsteknologier særligt set i lyset af begrebet nyttevirkning. Vi skal også se på hvordan andre argumenter end de rent naturvidenskabelige, der har betydning for valg af energisyningsteknologier. Dette danner grundlag for I bedre kan forstå energipolitiske diskussioner. Vi skal også se på den naturvidenskabelige metode, hvor vi opstiller en hypotese, foretager empiriske undersøgelser, analyserer og konkluderer. 2. Personlige kompetence, specielt ansvar for læring og deltagelse. 3. Sociale kompetencer gruppearbejde i en tværfaglig sammenhæng. Mål i læreplaner Da damp og energiforsyning er et SO-forløb, er SO kompetencerne selvfølgelig i centrum, men I skal også lærer noget i de forskellige fag der medvirker til forløbet. Nedenfor gennemgås de elementer I skal i løbet af ugen. redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler (Studieområdet) Undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer (Samfundsfag) Anvende viden om det politiske system i Danmark til at undersøge konkrete politiske beslutninger (Samfundsfag) dokumentere en samfundsmæssig problemstilling (Teknologi) I skal eksperimentere med dampmaskiner, og selv bygge og teste en slags dampmaskine. Her igennem opnår I følgende mål: kende og kunne anvende de fysiske størrelser og enheder relateret til energi (Fysik) Side 7 af 29

kunne anvende fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer i relation til energioverførsler primært med fokus på arbejdsmaskinen (dampmaskine) (Fysik) fremstilling af produkter (trædampmaskine) i skolens værksted af god kvalitet, og vurdere og dokumentere kvaliteten blandt andet gennem fysikforsøg (Teknologi) I løbet af uden skal I eksperimentere med metoder at strukturere jeres gruppearbejde på samt reflektere over forskellige typer af projektarbejde. Gennem dette arbejder I med følgende mål: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb (Studieområdet) I skal arbejde med samspil mellem fagene samfundsfag, teknologi og fysisk. Her skal vi særligt se på hvordan vi kan kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem(studieområdet) Endelig skal I skriftligt arbejde med forskellige og ligheder mellem fysik- og teknologirapporter, her igennem arbejder i med metoder Til at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (Studieområdet) Kendskab til faglige skrivegenrer (Ny skriftlighed) Væsentligste arbejdsformer Undervisningsformer: projektarbejde, eksperimentelt arbejde, klasseundervisning Afleveringer En logbog over gruppearbejdet, I skal særligt fokusere på de områder jeres grupperegler dækker. Logbogen skal føres minimum en gang dagligt. Afleveres samlet som et dokument fredag (Gruppeaflevering) En teknologisk produktafprøvning rapport inklusivt fysikforsøg. Skabelon til denne aflevering, findes længere ned i dette dokument. Afleveres søndag (Gruppe aflevering) Refleksionspapir over gruppearbejde og tværfaglighed. Afleveres fredag (Individuel aflevering) Side 8 af 29

TITEL 5 PERIODE OG OMFANG FAG INTRODUKTION SO MÅL OG KERNESTOF Krop og sundhed Ca. 30 lektioner Biologi og Kemi Eleverne arbejder med temaet sundhed som et generelt fænomen samt med den individuelle sundhed hos eleverne ud fra to vinkler: en kemisk og en biologisk Forløbets primære faglige mål gælder elevernes forståelse af Den naturvidenskabelige arbejdsmetode med fokus på begreber som: hypotese, teori, love, kvalitative og kvantitative undersøgelser, én-faktor forsøg, kontrolforsøg, induktiv og deduktiv metode, modeller samt forskellen på in vivo og in vitro forsøg Naturvidenskab formidling med fokus på formidling af naturvidenskab i forbindelse med journal- og rapportskrivning. Faglige mål Metoder -søge, vurdere, udvælge og bearbejde kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene Samspil mellem fag -producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem - udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik -udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse. Videnskab og vidensformer -redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder -redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning -redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder Kernestof Læringsteori og læreprocesser -skrivning som redskab til læring og refleksion Arbejdsformer -projektarbejde Informationssøgning -søgestrategier -vurderingsmetoder -anvendelse af kilder Videnskab og vidensformer videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab Formidling og formidlingsteori -sproglig bevidsthed Side 9 af 29

ANVENDTE EVALUERINGS- FORMER -mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer Eksperimentelt arbejde, gruppearbejde, klasseundervisning Side 10 af 29

Titel 6 Deltagende fag Indhold Periode og omfang SO mål og kernestof Portfolioprøve Alle fag repræsenteret i SO på grundforløbet Beskrivelse af forløbet Som afslutning på Grundforløbet afholdes en intern mundtlig prøve, hvor eleverne eksamineres på baggrund af en prøvemappe, der repræsentere deres arbejde i SO på Grundforløbet. Uge 51, 2 dage (individuel prøve på 20 min. pr. elev). Kernestof Evalueringsteori og evalueringsværktøjer portfolio Faglige mål Metoder sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde Undervisningsformer Individuel mundtlig prøve Side 11 af 29

Titel 7 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Reklamefilm (Kreativitet i spil) Teknologi B; Dansk A og Kommunikation og IT C Formål: Gennem produktion af en reklamefilm for HTX Vibehus arbejder eleverne med genren, udviklingen og produktionen af en reklamefilm på tværs af fagene. Fagene introducerer eleverne for kerneområder såsom genrebevidsthed og dramaturgi i dansk, innovative processer og metoder til ideudvikling i teknologi og filmproduktion i Kom/It. Forløbet er projektbaseret og der arbejdes i grupper. Fagtimefordeling: Forløbet strækker sig over 3 dage uge 4-5, 2013 med afsluttende Oscar Night for hele skolen i uge 5. Teknologi: 4 lektioner med innovative processer og idegenerering / out-of-the-box-tænkning, elevatortalen som pitch. Dansk: 2: lektioner med fokus på berettermodellen og anvendelse af berettermodellen til at skabe en spændende fortælling på baggrund af den valgte ide. Kom/it: I SO-lektionerne optræder kom/it primært som et praksis fag med fokus på omsætning af ideen til storyboard, tilrettelæggelse af produktion, roller og ansvarsfordeling på et filmhold, planlægning og regler forbundet med optagelse, klippeteknik i programmet Imovie. Teoretisk bygger vi videre på, hvad eleverne har lært om dramaturgi og filmiske virkemidler. Eleverne er derudover blevet introduceret til 6 forskellige reklamefilmstyper, kognitivt blikfang, intertektualitet og storytelling i reklamefilmen. Faglige mål for Teknologi: Eleverne skal kunne: anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter Eleverne introduceres til kreativitet som begreb. Eleverne præsenteres for metoder til idégenerering: Omvendt brainstorm, vende negative ideer til positive, to på tur, billedtombola, sortering af ideer, 3 for, 3 imod, værditilskrivning, elevatortalen. udvise praktisk indsigt i innovative processer - Eleverne introduceres til innovative processer via Stage Gate-modellen. Modellen anvendes til procesevaluering som afslutning på forløb. Kernestof i Teknologi: Produktudvikling, produktion og markedsføring metoder til idéudvikling Litteratur i Teknologi: Philipsen, Kristian (2012)Innovation, København: Nyt Teknisk Forlag. S. 107-113 Frandsen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2009) Heureka, (2. Udgave), Odense; Erhvervsskolernes Forlag. S. 180-182 Faglige mål for Kommunikation & IT Eleverne skal kunne: - demonstrere kendskab til kommunikationsdesign, herunder kommunikationsteori Eleverne introduceres til reklamefilmgenren med fokus på skelne mellem fokus på salg af produktegenskaber og livsstil og bruge af story-telling. Eleven introduceres filmiske virkemidler såsom af beskæring, perspektiv, usynligklipning og montageklipning herunder match-cut, krydsklipning, parallel klipning, Point of View, flash back og flash forward og set up/pay off. - planlægge og gennemføre produktion af enkle kommunikationsprodukter Eleverne introduceres til rollerne på et filmhold og prøver selv i en gruppe at skulle tilrettelægg, planlægge og gennemfører en mindre filmproduktion. Der introduceres til brug af berettermodellen og storyboard til at fortælle den gode visuelle historie. Gruppe får også til opgave at designe et filmplakat i PhotoShop, som er en repetion af tidligere grafisk design forløb i faget. Kernestof i Kommunikation & IT Side 12 af 29

Produktion fremstilling, bearbejdning og samling/montage af materialer til brug på papir og digitale medier under anvendelsen af it-baserede værktøjer - Filmproduktion - Storyboard Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Kernestof: Katz, Per B. 2006: Fokus en grundbog i film, tv og video. Nordisk forlag, København. S. 12, 25-31, 56. Reklamegenre: http://efelcren.eduprojects.net/media/efelcren/tanska/tv_mainokset/tv_commercials_fi/tv_commercials_fi/page13.html Fog, Klaus 2004: Storytelling branding i praksis. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg. S.30-33, 37-41 & 145-149. Toturial til Imovie: http://www.youtube.com/watch?v=meawucri24s Eks. på reklame som bruger kognitivt blikfang 3F : http://www.youtube.com/watch?v=cfnofonpc8g Eks. på seriereklame Nescafe Gold : http://www.youtube.com/watch?v=mejdrmw6mns Klip fra Once Upon a Time in the West til at illustrer brug af forskellig beskæring. Klip fra Requim for a Dream til at illustrer brug af montage klipning. Supplerende stof: www.filmlinjen.dk http://www.kk.dk/erhverv/tilladelserogbevillinger/vejeogpladser/filmoptagelser.aspx Arbejder til arbejdsportfolioen: Reklamefilm for Htx Vibenhus Reflektionsark til demonstration af praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Reflektionsark for forløb: Kreativitet i spil Periode og omfang SO2 mål og kernestof (fokuselementer) Væsentligste indholdselementer (besøg ud af huset, anderledes arbejdsformer, evalueringsformer etc.) Samspil mellem fag demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 13 af 29

Titel 8 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Ballonforløb (Matematik, Fysik, Teknologi og Teknologihistorie) Omdrejningspunktet for forløbet er produktionen af elevernes egen luftballon. Hele forløbet dokumenteres i en logbog. -I teknologi arbejdes med arbejds- og samarbejdsformer samt innovative processer. -I matematik og fysik arbejdes med principperne bag opdrift og bæreevne og eleverne udfører i denne forbindelse forskellige forsøg i fysiklaboratoriet. -I teknologihistorie arbejdes med Hindenburgkatastrofen, der analyseres som et eksempel en interaktiv teknologiudvikling Litteratur -Beck, Steen og Beck, Hanne; Gyldendals Studiebog; Side 42-45; 2008; Gyldendal -Brydensholt, Morten; Gjøe, Tommy; Jespersen, Lis; Keller, Ole; Møller, Jan og Vaaben, Jens: Orbit 1; Side 222-223. -Forsøgsvejledning til Archimedes lov og flydende reagensglas. -Frederiksen, Gitte, Fremstilling af varmluftsballon, HTX Vibenhus 2011 -Holck, Per; Kraaer, Jens og Lund, Birgitte Merci: Orbit B htx; Side 63-66. -Kompendium om Varmluftsballoner -Larsen, Peter og Grove, Morten H., Problemer og Teknologi, Systime 2005-2011 digital supplering (Kap. 1,5 Teknologiudvikling) downloadet 02.12.2010 -Larsen, Peter og Grove, Morten H., Problemer og Teknologi, Systime, side 217 og 220 -Lindegaard, Olsson og Nielsen; Power i projekter og porteføljer; Side 146-162; 2005; Jurist- og økonomforbundet -Lund, Birgitte og Møller, Dorte; SO2 Studieområdet del 2 HTX; Side 35-40; 2009; Systime -Madsen, Preben; Pedersen, Bøje; Kromann, Christian; Frandsen, Kirsten; Wesnæs, Marianne; Schultz, Ole og Steffensen, Peder. Side 29-31, Teknologi HTX- Grundbog, 2. udgave 2002, Erhvervsskolernes Forlag Ca. 32 lektioner (en uges undervisning) Forløbets faglige mål -Dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. -Redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder. -Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler. -Demonstrere praktisk viden i innovative processer og metoder til idégenerering Forløbets behandlede kernestof -Projektarbejde -Planlægningsværktøjer -Teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling Projektarbejde, workshop (idégenerering), klasseundervisning, værkstedsarbejde, eksperimentelt arbejde Side 14 af 29

Titel 9 Indhold Studietur 2G På Vibenhus er studietursforløbene en del af studieområdet. Destinationen i 2G har almen interesse inden for Htx fagrækken, og skal være egnet som studietursmål. Der besøges steder af almen faglig, studieretningsmæssig og kulturel interesse. Det SO-kernestof, der er i fokus, er Informationssøgning og Præsentationsteknik, men dette kan variere alt efter destination og de temaer, der arbejdes med. Det samme gælder de involverede fag. Nærmere information om studietursforløbene gives i klassernes særskilte UVB er. Typisk gør følgende sig gældende: Forløbene er tilrettelagt således, at der er tid til at arbejde med udvalgte emner, der kan studeres mens man er af sted, og tid til at præsentere dette arbejde efter turen. Efter studieturen afholdes fremlæggelser, som skal være understøttet af de indtryk og den viden, eleverne har fået på turen. Elevernes fremlæggelse filmes og inddrages i Studietursforløbet i 3G. Omfang Særlige fokuspunkter Ca. 60-70 lektioner (2 uger undervisning inkl. 5 dages studietur) Faglige mål: Metoder -Søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene -Dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Samspil mellem fag -Demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering -Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik Kernestofområder: Informationssøgning -Søgestrategier -Vurderingsmetoder -Anvendelse af kilder Formidling og formidlingsteori -Mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer -Kommunikationsanalyse Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, klassediskussioner, elevfremlæggelser og refleksioner. Side 15 af 29

TITEL 10 TVÆRFAGLIG OPGAVE PERIODE OG OMFANG Uge 44 (to dage) og 47 (3 dage) samt opfølgning i uge 51 (to lektioner). I alt: 37 lektioner. LÆRERE Anmj, Anlo, Tpk, Kam, Kaus, Npe FAG Dansk, Teknologihistorie og Idéhistorie INDHOLD Litteratur PP en Kilder, referencer, litteraturliste og søgning. Beck og Beck (2008): Gyldendals studiebog. Gyldendal, s. 12-20. Henrichsen og Fogh-Nielsen (2007): Søg og du skal finde om systematisk informationssøgning. Danmarks Biblioteksskole (www.db.dk). Lund og Møller (2011): SOhtx Studieområdet. Systime, s. 18; Blooms taksonomi. www.skrivopgave.dk. Supplerende litteratur (opgavetekster) Gast, John (1872): American Progress. (billede) Graversen, Søren og Steen Hvorslev Mogensen (2010): At analysere billeder. I: Saxo & Co. Systime; s. 224-232 og 241-242. Jensen, Johannes V. (1901/2001): Maskinerne. I: Den gotiske renæssance. Gyldendal; s. 110-120 og 129-131. Kirkegaard, Karl Aage (2005): Holdninger til teknologien. I: Teknologifilosofi. Erhvervs-skolernes Forlag; s. 37-43. Marinetti, Filippo Tommaso (1909): Futurismens Manifest; s. 327-329. Pontoppidan, Henrik (1898-1904): Lykke-Per. I: Lars Jensen (1998). Fremskridtet en antologi. Dansklærerforeningen; s. 52-58. Rivera, Diego (1934): Man Controller of the Universe. (billede) Oplæg Kilder, referencer, litteraturliste og søgning. Kort om taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse, diskussion). Arbejder til arbejdsportfolioen Tværfaglig opgave (inkl. analysematrix) Skriveøvelse (mind map, indledning mv.) Kommenteret og rettet udgave af opgaven Side 16 af 29

Refleksionsnotat INTRODUKTION I forløbet Tværfalig opgave udarbejder eleverne en individuel skriftlig opgave indenfor fagene Dansk og Teknologishistorie. Opgavens omfang er på max. 12.000 tegn inkl. mellemrum. Opgaven er stillet af skolen. I forbindelse med opgaven gennemgås principper for og formalia omkring kildehenvisninger, opbygning af litteraturliste samt litteratursøgning. Der arbejdes med en analysematrix og der afholdes en øvelse i struktureret skrivning for at styrke skriftligheden (med særligt fokus på indledningsafsnittet). Derudover gives en grundlæggende introduktion til forskellige taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse, diskussion jf. Bloom). Forløbet er fordelt på to dage med undervisning, skriveøvelse og vejledning, tre skemafrie skrivedage og et opfølgningsmodul, når de rettede og kommenterede opgaver leveres tilbage. Opgaverne vurderes og bedømmes med særligt fokus på overholdelse af formalia omkring kildehenvisninger og dokumentation af anvendte kilder. Forløbet sigter på at kvalificere og dygtiggøre eleverne i forhold til deres Studieretningsprojekt i 3G. FAGLIGE MÅL Metoder -vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder, og arbejdsformer -søge, vurdere og bearbejde kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene Samspil mellem fag -redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler -udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik -udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse KERNESTOF Informationssøgning (metoder, vurdering, anvendelse af kilder og referencer, plagiering) Formidling (skriveproces, sproglig bevidsthed) Læringsteori (Taksonomiske niveauer [redegørelse, analyse, diskussion]) Side 17 af 29

ANVENDTE EVALUERINGS- FORMER Arbejdsformer (individuel arbejdsform, vejledning) Evaluering (responsen på opgaven har både formativ og summativ karakter) Individuel skriftlig respons. Fælles evaluering mundtligt på klassen og elektronisk på Lectio. Side 18 af 29

TITEL 11 PERIODE OG OMFANG LÆRERE FAG Modelforløb 15 lektioner fordelt på to dage i uge 4 eller uge 5 2014. 2 lektioner sat af til fælles foredrag for årgangen. Anca, Mimh, Magr, Fre, Jde, Alol, Kaus, Tpk, Kam, Npe Fysik og matematik Litteratur Videnskabens fællestræk. I Anders Ølgaard Larsen, Mads Rangvid, Thomas Svane Christensen og Torben Benoni (2012): Vidensmønstre tværfaglig refleksion i AT. Systime; s. 33-38. Mere om regression. I Flemming Clausen, Gert Schomacker og Jesper Tolnø (2005): Gyldendals matematik grundbog B1. Gyldendal; s. 107-113 (øverst). Arbejder til portfolio: Logbog (inkl. refleksioner; gruppeaflevering) Journal: Forsøg 1 (gruppeaflevering), 1et Rapport: Forsøg 2 (individuel aflevering), 2,5et INTRODUKTION Forløbets overordnede mål: Formålet med forløbet er at gøre eleverne bevidste om brugen af modeller i forskellige faglige og praktiske sammenhænge. Derudover er målet at skabe en forståelse af samspillet mellem fysik og matematik samt regression. Forløbets indhold: Forløbet indledes med præsentation af modelbegrebet og brugen af modeller inden for forskellige fagområder. Der udføres øvelser omhandlende tolkning og fremstilling af modeller for forskellige typer sammenhænge. Eleverne udfører en række fysik forsøg omhandlende Hookes lov, Frit fald, Dæmpet svingning og Svingningstid. På baggrund af disse forsøg arbejdes med forståelse af matematikken bag de fysiske modeller under temaet lineær regression. Herefter gennemføres et mere komplekst forsøg omhandlende Sammenhæng mellem faldhastighed og luftmodstand samt Sammenhæng mellem skyggeareal og luftmodstand. Der afsættes tid til tid efterbehandling af forsøget og det indsamlede datamateriale i Fysik, mens der i Matematik arbejdes med andre typer af regression end den lineære. På baggrund af de første forsøg skrives en journal, der afleveres gruppevist (1et). På baggrund af det afsluttende forsøg skrives en individuel fysikrapport (2.5et.), mens der igennem hele forløbet føres detaljeret logbog over elevernes arbejde, der også indeholder refleksioner over brugen af modeller i forskellige faglige sammen- Side 19 af 29

hænge. SO MÅL OG KERNESTOF ANVENDTE EVALUERINGS- FORMER Som afrunding af forløbet afholdes et fælles foredrag med fokus på den praktiske anvendelse af forskellige typer modeller. Faglige mål Sammenspil mellem fag: - Kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem (fysik og matematik) Videnskab og vidensformer: - Redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder Kernestofområder Videnskab og vidensformer: - Modeller og hypoteser - Analyser og eksperimenter Elektronisk evaluering. Refleksion (indeholdt i Logbogen). Side 20 af 29