Nr Leder. tema. Centralasien. Det handler om virkelige mennesker. Projekt Hannah. kristne i Turkmenistan NOREA

Relaterede dokumenter
Kvinder. Juli bøn for kvinder i Centralasien, mellemøsten og Nordafrika

Kære forbedere December 2016

NOREA MEDIEMISSION TEMA: cambodja. ABORT på programmet. Mediemission i Cambodja

en følge af vores fælles bøn. Kære ven

Kvinder. Maj 2017 BØN FOR VEJLEDER-RELATIONER

Kære ven. Jeg betragter det som en stor ære at være sammen med dig i dette globale bønnenetværk.

Kvinder. December bøn om frelse for kvinder

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Pinsedag 4. juni 2017

Kære ven, Tak fordi du har valgt at bede med udgangspunkt. Hannahs (PH) bedekalender

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Studie 12 Menigheden 67

Kære bedende ven, Jeg elsker det, Tina Sessoms har skrevet på side 7 i denne måneds bedekalender:

Kvinder. August bøn for kvinder i Central- og østeuropa

Frimodighed og mirakler

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kære ven! Februar 2010

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Kvinder. Marts bøn for kvinder i nordøstasien

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Kære forbedere skilt fra mig kan I slet intet gøre Oktober 2012

Kære bedende ven! Tak for at du vil stå fast og sammen med mig tro, at vores Gud, for hvem intet er umuligt, er klar til at opfylde

Kvinder. Maj bøn for kvinder i østafrika

15. søndag efter Trinitatis

Studie. Den nye jord

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Nr PROJEKTNUMMER NOREA

Kære venner und jer ikke ro, og und ikke HAM ro Februar 2011

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Indhold samling: Bibelens røde tråd samling: Helligånden formidler samling: Shhh! Gud taler samling: Nåde-leverandør

September Bøn for kvinder i tjeneste. Kvinder

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Kære ven. Gud elsker enker og forældreløse! Tak at du sammen med os vil bede for verdens 200 millioner enker i denne måned.

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

NOREA MEDIEMISSION. Er radiobølger stadig aktuelle?

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag Tekst: Joh. 8,12-20.

Kære forbeder! deres liv. Jeg beder også om, at vi må kunne give de kvinder, som vi

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 24.s.e.trinitatis Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,

Kære ven. Jeg tror, at når Gud virker i os, så kan han gøre meget mere, end vi beder om eller kan forestille os (Ef. 3,20).

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Pinsedag 24. maj 2015

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Ikke vores, men Guds frugt!

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Kære bønne-ven. Ingen har Guds magt, men når vi beder, kan Gud gøre sit mirakuløse arbejde gennem vores bøn.

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Kære venner. rejsende fra hele Israel for at tilbede Gud i templet i den hellige by.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Nr projektnummer NOREA

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Studie. Ægteskab & familie

Studie 7 Guds lov 41

Studie 10. Herrens nadver

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Studie 12 Menigheden 68

NOREA MEDIEMISSION. Bøn forandrer

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Nr projektnummer NOREA

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Kære venner. Salme 9 vers 2-6 og 14-15

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Fokus på barnet, som behøver en familie

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Studie. De tusind år & syndens endeligt

RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Studie 10. Herrens nadver

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Kære forbeder April 2012

Transkript:

Nr. 4 2012 Leder Det handler om virkelige mennesker Projekt Hannah En ny begyndelse tema Centralasien Forfølgelse Bøde til 11 kristne i Turkmenistan NOREA

David Mandix Carlsen Mediekonsulent og redaktør dmc@norea.dk Det handler om virkelige mennesker Er der noget, som giver Noreas arbejde mening og indhold, så er det mødet med de mange lytter- og seerrespons. Når jeg sidder her og læser de forskellige respons fra Centralasien, så minder det mig om, hvorfor mediemission er så vigtig. Den større virkelighed og sammenhæng bliver pludselig konkret nærværende. De mange gaver, der bliver givet til Norea, arbejdstimerne som bliver lagt her af både frivillige og ansatte og den trofaste forbøn for arbejdet, er ikke forgæves. Gennem disse ting arbejder Gud i nogle af verdens mest lukkede og utilgængelige områder i verden, når det gælder det gode budskab om Jesus Kristus. Gennem tv-udsendelser og radioprogrammer bliver Guds ord forkyndt for mennesker. Menneskers liv bliver forvandlet. Mennesker kommer til tro på Jesus og priser Gud for det budskab, de fik at høre. Nogle eksempler fra Centralasien: Jeg er 44 år. Alle i min landsby tilhører Islam. Tænk, jeg er den eneste kristne blandt alle disse muslimer. Brødre og søstre, det eneste som holder mig oppe i min hverdag her er jeres radioprogrammer. De opmuntrer mig og beroliger mig. Alle mine bøger er blevet taget fra mig. De mange kirker i regionen er blevet lukket. Mange brødre og søstre bliver forfulgt. Jeg er en af dem. Jeg fandt tilfældigt jeres program på radioen. Det fangede mig virkelig. Jeg besluttede mig for at skrive til jer, fordi I lovede, at sende noget litteratur. Hvis det virkelig er sandt, vil jeg være lykkelig for at lære jer at kende. I er dem, der har sandheden, og I kan hjælpe mig med at finde sandheden, for jeg har den ikke. Hvis jeres mål i livet er at hjælpe folk til at finde den åndelige sandhed, som kan forvandle den enkeltes liv, så er det, hvad der er brug for. Jeg kan godt lide jeres programmer. Må Herren velsigne jeres arbejde til Jesu ære og til gavn for os, som lytter til programmerne. Der er stort behov for disse programmer, de er gode for os. Det er en stor hjælp for dem, der savner åndelig føde. Jeg personligt har virkelig meget brug for det. Vi har brug for jer! Jeres arbejde er ikke spildt. Må I blive rigt belønnet. Man bliver utrolig taknemlig og ydmyg i mødet med disse responser. Mediemission handler ikke bare om teknik og moderne kommunikation, men det handler om mennesker. Ja, mere end det, det handler om at Gud kalder på mennesker og forvandler liv ved sit ord gennem de forskellige programmer og udsendelser. Gennem medierne når Guds ord ud og bringer håb og velsignelse til utallige mennesker og det får vi lov til at være med i. N REA MedieMission over alle grænser Porsevej 6, 6100 Haderslev Telefon: 74 52 71 90 info@norea.dk www.norea.dk Budskabet om Jesus skal ud til alle mennesker - også dem, der bor i lande, hvor vi ikke kan drive mission i traditionel forstand. Medierne: radio, tv, internet og mobiltelefoner når ind! Vi støtter evangeliske medieprojekter i Danmark, Kina, Indien, Indonesien, Iran, Cambodja, Kirgisistan, Turkmenistan, Albanien, Tyrkiet, Etiopien og Eritrea samt TV-projektet SAT-7 i Nordafrika og Mellemøsten. NoreaNyt udkommer 3-4 gange årligt og sendes gratis til alle interesserede. Layout/design: Ronni Noer Høirup, Jesper Noer og David Mandix Carlsen. Tryk: Øko-Tryk Forsidefoto: TWR Europe Gaver: Tak for gaver til mediemissionsarbejdet på giro 516-5989 (reg. nr. 3543) eller via betalingsservice. 2 Daglig leder Ole Sørensen os@norea.dk Mediekonsulent og redaktør David Mandix Carlsen dmc@norea.dk Informationsmedarbejder Anette S. Jensen aj@norea.dk Informationsmedarbejder Kjeld Wiwe kw@norea.dk Tekniker/producer Berit Jensen bj@norea.dk IT-medarbejder Mark S. Tandrup mst@norea.dk

5 6 11 Tema 4 Lukket for traditionel mission I Centralasien er de kristne under hårdt pres. 6 En ny begyndelse Marli Spieker fortæller fra en vigtig konference. 8 Svar på alle spørgsmål En centralasiatisk opmuntring fra Rusland. 9 Lytter på bilradioen Han ville ikke i kirke, men lytter trofast i bilen. 10 Bøde til 11 kristne i Turkmenistan Hård straf for at deltage i uregistreret trossamfund. 11 Spændende tilbud Behov for frivillig tekniker og nye cd er fra Lynordan. Økonomi Velsignelse og udfordringer I Guds ord finder vi både formaninger til at hjælpe mennesker i nød og til at bringe evangeliet videre ud i verden, men vi finder også passager i Bibelen som taler om velsignelsen ved at give til Guds riges arbejde. Denne dobbelthed kan på os mennesker virke underlig, selvmodsigende eller uforståelig, men det skyldes nok, at vi er mennesker, der lever i syndens verden. Norea har i de første 10 måneder af 2012 igen oplevet en sand velsignelse af gaver på i alt 2,1 million kroner. Vi vil hermed kvittere med en stor tak for gaver og forbøn. Talrige lytterbreve vidner om den velsignelse og himmelske fred, som du gennem forbøn og offer er med til at bringe ind i andre menneskers liv. En lytter fra Nordkina skrev for få uger siden sådan: Jeg lytter hver aften, og når jeg hører din stemme, fylder det mig med glæde. Der er så mange ting, jeg gerne vil fortælle dig, men jeg ved ikke hvordan for jeg er analfabet. På grund af fattigdom i barndomshjemmet fik Jang kun et års skolegang, men han beder for radiostationen hver dag! Den økonomiske udfordring for Norea er, at gavebehovet for de sidste to måneder af 2012 er på ca. 900.000 kroner, hvilket er omkring 100.000 kroner mere, end Norea fik sidste år i samme periode. Gud arbejder, og lad os takke ham for hans velsignelse over mediemissionarbejdet rundt om i verden; at mennesker går ind i Guds rige og bliver bevaret på vejen, der fører til himlen. Og lad os bede om fortsat velsignelse over arbejdet også at gaverne til arbejdet må komme ind i 2012. Tak om du vil være med i denne opgave! Ole Sørensen os@norea.dk

Lukket for traditionel mission Centralasien omfatter fem selvstændige lande, som tidligere hørte til Sovjetunionen: Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Turkmenistan og Tadsjikistan. Den samlede befolkning er på omkring 65 millioner mennesker fra mere end hundrede forskellige folkegrupper. Med kommunismens fald i 1990 begyndte en åndelig vækkelse i Centralasien og mange kirker blev grundlagt. Tidligere var evangelisk kristendom stort set ikke-eksisterende. Med kristendommens vækst fulgte modstand og forfølgelse af de kristne både fra deres familier, såvel som fra religiøse fundamentalister og regeringerne. Kristne forfølges I Centralasien er islam den absolut mest udbredte religion, ofte blandet sammen med lokal forfædre- og åndedyrkelse. Denne religion spiller en vigtig rolle i kulturen, og det har den gjort i århundreder i Centralasien. Er man statsborger i et af de centralasiatiske lande forventes det derfor, at man er muslim. Kristendom bliver derimod opfattet som noget fremmed på linje med den russisk ortodokse kirke, der anses for at være det russiske og europæiske mindretals religion. Den store udfordring for de kristne i Centralasien er forfølgelsen fra religiøse fundamentalister og undertrykkende regeringer. Desuden er der et stort pres på de kristne fra deres egne familier, da det bringer skam over familien at forlade ens religiøse traditioner for at tro på Jesus Kristus. At blive kristen kan derfor medføre udstødelse af familien eller endog dødsstraf. Det er derfor meget svært at sprede evangeliet i Centralasien. Kirker bliver tvunget til at lukke og kristne i de fleste områder er nødt til at holde lav profil. Mission er forbudt, og det er derfor ikke muligt at nå ind i disse lande med traditionelle missionærmetoder. Radioprogrammer når ind En af de bedste muligheder for at fortælle det gode budskab om Jesus Kristus er gennem medierne. Radioprogrammer har derfor en meget vigtig funktion i disse lande. Noreas internationale organisation, TWR, har produceret radioprogrammer til regionen siden 1983, og nationale samarbejdspartnere har produceret programmer lokalt siden 2001. Programmerne sendes via tre stærke radiosendere og er også tilgængelige på internettet. Norea har været med i Turkmenistan siden 2007 og i Kirgisistan siden 2008. Turkmenistan En stor udfordring i Turkmenistan er, at alle over 30 år er blevet uddannet i et ateistisk sovjetisk miljø. De er blevet undervist i, at Gud kun er for de svage, og at det er umuligt for veluddannede folk at tro på Guds eksistens. Der er derfor et stort behov for, at folk indser, at Bibelen er troværdig, at Gud virkelig eksisterer, og at de kan have et personligt forhold til ham gennem»jeg blev født i 1931. For ikke så lang tid siden fandt jeg jeres program på radioen. Jeg vil gerne lære Gud at kende og komme nær til ham.«(en lytter i Kirgisistan) Jesus Kristus. Selvom der formelt er religionsfrihed i Turkmenistan, har politiet så sent som i 2010 sagt til de kristne, at de vil gøre, hvad som helst for at sikre sig, at der ikke er nogle kristne tilbage i landet. Al uregistreret religiøs aktivitet i landet er strengt forbudt, og det er meget vanskeligt eller umuligt at blive registreret som kirke. Politiet og efterretningstjenesten overvåger al kristen aktivitet nøje, hvilket gør det meget svært at forkynde evangeliet. De lokale myndigheder er fjendtligt indstillet overfor de kristne, hvilket blandt andet gav sig udslag i, at mange kristne blev arresteret og tilbageholdt i kortere perioder i 2011. Tryk og import af religiøs litteratur er ulovligt. Kristne turkmenere udsættes for åbenlyst fjendskab fra familien og samfundet og lever under et konstant pres for at fornægte deres tro. En konsekvens af dette er, at langt de fleste turkmenere ikke har nogen kontakt med kristendommen. Alligevel er Det Nye Testamente ved at blive opdateret og genoversat til turkmensk, og en oversættelse af Det Gamle Testamente er på vej for første gang. Kirgisistan Officielt er Kirgisistan en sekulær stat, og der er et stigende pres og restriktioner på religiøs aktivitet i landet bortset 4

fra de moderate muslimer og de russisk ortodokse. Tilsvarende de omkringliggende lande er der udpræget frygt for fundamentalistisk islam, hvilket har medført flere restriktive love. Landets første frie valg blev gennemført i oktober 2011. Men ikke desto mindre bliver de kristne stadig diskrimineret af samfundet generelt såvel som af myndighederne. De strenge krav til registrering af religiøs aktivitet gør det næsten umuligt at blive registreret som kirke i Kirgisistan. Konvertering til kristendommen er forbudt, og de kristne oplever fra tid til anden fysiske overgreb og angreb på deres forsamlingshuse og hjem. Sammenlignet med nabolandene oplever de lokale troende dog en større grad af frihed fra regeringens side. De kristne overvåges dog fortsat af regeringen, de muslimske ledere og lokalsamfundet. De troende oplever derfor ofte den største forfølgelse fra familien på grund af den store vægtlægning på slægtens enhed, loyalitet og livsstil. Af David Mandix Carlsen Foto: TWR Europe Kvinder og familien Kvinderne i Centralasien er særligt udsatte, da de har meget lav status i samfundet og få eller ingen rettigheder. Det gælder også i Turkmenistan og Kirgisistan, hvor Norea er engageret. Gennem programmet Projekt Hannah: Kvinder med Håb er det muligt at bringe håbet i Jesus Kristus til kvinderne i Centralaasien, som ellers er meget vanskelige at nå. Projekt Hannah er en gren af TWRs arbejde, som ønsker at vise medfølelse, give opmuntring og håb til kvinder over hele verden gennem bøn, opmærksomhed og radioprogrammer. I begyndelsen støttede Norea udelukkende Projekt Hannah i Turkmenistan og Kirgisistan, men i 2010 begyndte Norea også at støtte familieprogrammet Det Kristne Hjem i Kirgisistan. Netop ind i familielivet er der meget stort behov for bibelsk oplæring, hvis der skal etableres en god basis for familierne og for de fremtidige generationer. Det Kristne Hjem er et 15 minutters ugentligt program på kirgisisk, der tager en række familierelaterede emner op ud fra en bibelsk synsvinkel blandt andet om mandens og hustruens rolle i hjemmet. En fremmed religion Jeg forsøger at lytte til alle jeres russiske og usbekiske programmer. Nogle gange lytter jeg også til udsendelserne på kirgisisk og kasakhisk. Jeg nyder virkelig at lytte til programmerne om Isa Masikh (Jesus Kristus). Jeg gør alt for ikke at gå glip af nogen af programmerne. Jeg er meget taknemlig for at Den Højeste åbnede min mors hjerte for radioprogrammerne. Hun ville tidligere ikke høre om Isa Masikh. Hun påstod, at det var en russisk tro, men nu fryder hun sig, hver gang hun lytter til programmerne. Mit hjerte fryder sig også, for hun får mere ud af programmerne, end hun kan af noget som helst andet. Nok er hun analfabet, men når hun hører om Isa Masikh, kan hun huske det hele bagefter og dele det med dem omkring hende. En lytter i Centralasien Kasakhstan Usbekistan TURKMENISTAN KIRGISISTAN Tadsjikistan 5

En ny begyndelse Marli Spieker, grundlæggeren af Projekt Hannah (PH), blev for tre år siden inviteret til at afholde en konference om Projekt Hannah i Centralasien. Her fortæller hun om konferencen, som blev afholdt i august i år. På konferencen deltog 13 PH radioproducere, studieværter, oversættere og frivillige. Vores bøn og ønske var at hjælpe PH arbejdet i Centralasien videre. I de næsten 10 år PH arbejdet i Centralasien har eksisteret, har det primært bestået af produktion og udsendelse af Kvinder med Håb -programmet (KmH) på de fem stan -sprog. Jeg er så taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at komme til Centralasien og hjælpe dem til en ny begyndelse. Gud sørgede for de nødvendige øko- nomiske midler, og der kom kvinder fra forskellige lande. Nogle måtte rejse 12 timer med tog for at komme til konferencen. Men alle var ivrige efter at mødes med hinanden og os, og efter at lære så meget som muligt sammen. Konferencen fandt sted på et lille hotel i udkanten af Bishkek, hovedstaden i Kirgisistan. Behov for bøn Deltagerne repræsenterede landene Kasakhstan, Usbekistan, Turkmenistan, Tadsjikistan og Kirgisistan, og de ønskede alle at lære mere om PH og produktion af KmH-programmet. Vores første mål var at dele visioner og opmuntre hver enkelt kvinde til at arbejde seriøst for at få udviklet et PH bønne-netværk i deres respektive lande. Og det glæder mig at kunne sige, at dette mål til fulde blev nået. I Kasakhstan mødes det kasakhiske og det usbekiske team nogle gange med den tidligere PH leder i forskellige parker i byen til såkaldte picnics, som i virkeligheden var den måde, de havde fundet, til at kunne afholde bedemøder. Indtil videre var der ikke blevet etableret nogen PH bedegrupper i Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan. Vores bøn var, at disse kvinder måtte komme til at forstå værdien og behovet for et stærkt fundament bestående af bøn for deres radioarbejde. Jeg bliver stadig forundret, når jeg tænker på, hvor stærkt vi mærkede Helligåndens nærvær under disse møder. Hver eneste kvinde stod frem og indrømmede deres forsømmelighed samtidig med at de udtalte deres ønske om at blive bønne-krigere især når de tog i betragt- 6

ning, at det sted, og de forhold de lever under, i høj grad er imod kristendommen. En særlig kvinde Foto: Projekt Hannah Det har været enormt svært at etablere et PH arbejde i Turkmenistan. Helt siden starten har arbejdet haft mange op- og nedture i adskillige vanskelige situationer. Teamet har skiftet flere gange. De seneste programmer er blevet produceret langt væk i Skandinavien. G. en helt særlig og gudfrygtig kvinde en af de få kristne i Turkmenistan blev spurgt om at være med i det turkmenske PH arbejde. Hun har mødt megen modstand, siden hun blev en kristen. Hendes mand og andre familiemedlemmer blev kristne, da de oplevede den radikale forvandling, der skete med hende, da hun tog imod Jesus som sin personlige frelser og herre. G. stammer fra en adelig slægt. Hun har syv søstre og to yngre brødre, men da hun var det ældste barn, blev hun opdraget som en mand. Hendes far gjorde hende til sin højre hånd, når det handlede om at reparere biler og opdrætte heste, og de arbejdede side om side for at forsørge familien. Samtidig blev hun, som hun selv udtrykte det, chef for sine søskende. Hun indrømmede, at hun nok var en forkælet møgunge, for hun var aldrig blevet straffet af sine forældre uanset, hvad hun havde gjort. Hendes egen mor var i sin tid blevet giftet bort til en fremmed mand, så moderen ville være sikker på, at datteren fik frihed til selv at vælge sin tilkommende. Folk i landsbyen var bange for hende. Ingen turde give sig af med hende, for hun ville slå igen hårdt. Hun udfordrede alle og enhver. Men da hun kom på hospitalet og ventede på at få en ondartet tumor fjernet, blev hun bange for døden. En kristen kvinde vidnede for hende, og Gud begyndte at forandre hende. Kvinden var ikke bange for at dø, og dette gjorde G. nysgerrig. Den kristne kvinde fortalte G. om Guds kærlighed og gav hende bogen Mere end en tømrer. G. læste bogen igen og igen. Senere fik hun fat i en kopi af Jesus filmen og så den adskillige gange. En dag bad hun den bøn om frelse, som blev vist i slutningen af filmen. Hun har siden studeret Guds Ord under mange prøvelser og vanskeligheder, og hun beder sammen med sine få søstre i troen, og vokser selv i troen. Hun blev også leder af en meget lille menighed. I dag lægger hun stemme til programmer fra TWR. Hendes drøm er at få oprettet et bede-netværk, så snart hun kommer hjem. Hun har aldrig set en PH bedekalender, selvom hun har oversat KmH-programmet til turkmensk i et stykke tid. Hun bad om at få bedekalenderen, så hun kunne danne en gruppe, der dagligt ville bede for verdens kvinder. En ny tid»kristus er død for mig. Så det er helt i orden med mig, hvis jeg skal dø for ham!«dette er en ny tid, en ny leder, som nu er oplært af PH, en ny forståelse og et stærkere ønske om at have alle dele af PHs arbejde med; programmer, bevidstgørelse og vigtigst af alt bøn. Alle kvinderne ville gerne have radiomodtagere med hjem, så de kunne dele dem ud til kvinderne i deres landsbyer. De forsøger at finde måder, hvorpå de kan promovere programmerne og bede-netværket, selvom mere end otte af de forsamlede allerede gør noget ulovligt ifølge lovene i Turkmenistan. Jeg spurgte hende, om hun risikerede forfølgelse på grund af hendes engagement i PH? Hun svarede: De kender mig! De ved, hvem jeg er, og hvad jeg gør. Jeg har været leder i flere år nu, og de har aldrig generet mig. Det virker som om, at folk stadig er bange for at give sig i lag med mig. Desuden så er Kristus død for mig. Så det er helt i orden med mig, hvis jeg skal dø for ham! På grund af Guds nåde kan TWR programmer trænge ind i mange hjem og hjerter over hele Centralasien. Jeg takker Gud for vore partnere i Europa, som fangede visionen og fortsat støtter disse fem stan -landes PH arbejde. Nogle af sprogene, som for eksempel kasakhisk, er i fare for at blive lukket ned på grund af manglende støtte. Bed sammen med os om at det ikke må ske. Al æren tilhører Gud Habakkuk 1,5. Marli Spieker. 7

Svar på alle spørgsmål Et brev fra en gruppe centralasiatiske kristne, som for tiden bor og arbejder i Rusland. Vi har modtaget jeres brev og vi glæder os over den kristne hilsen. I forklarer på en god og letforståelig måde, hvorfor Jesus kom til jorden. Jeg læste jeres brev for hele min familie. Jeg tog det også med på arbejde, og læste det for mine kollegaer, som er fra Usbekistan, Turkmenistan, Kasakhstan og Tadsjikistan. Brevet gjorde stort indtryk på dem. Mest af alt var de forundret over, at I, der er fra en stor by, lykønskede sådan en simpel kvinde som mig. Alle her elsker jeres programmer. Tusinde tak. Må Den Højeste velsigne hver eneste af jer og jeres familier. På et tidspunkt begyndte en ung mand at arbejde her. Min mand og jeg har talt med ham om Isa Masikh (Jesus Kristus). Han følger en anden religion og læste altid i sin bønnebog. Det var svært for ham at tro, det vi delte med ham. Men efter to eller tre dage tændte vi for radioen, mens jeres program blev sendt. Han sad og lyttede til alle programmerne på usbekisk, turkmensk, kasak, kirgisisk, tadsjikisk og russisk. Han lyttede og blev forundret. Jeres program svarede på alle de spørgsmål, som havde plaget ham. Det var som om, I talte direkte til ham og sagde alle de rigtige ord. Bagefter viste vi ham Jesus-filmen på usbekisk. Og tænk en gang denne unge mand omvendte sig! Han tog mod Kristus i sit hjerte. Også en anden ung mand fra Turkmenistan omvendte sig og tog imod Jesus. Lovet være Den Højeste! Og lovet være Ham for de mere end 15 personer, som tidligere fulgte en anden religion, men som nu tror på Jesus Kristus her i vores område. Nu samler min mand alle dem fra Centralasien i vores lejlighed hver torsdag. Vi beder sammen, læser Det Nye Testamente og beder for vores præsidenter i vores lande. Tak hvis I vil være med til at bede for vores land, Turkmenistan, om at de kristne forsamlinger må blive gjort lovlige. Må Den Højeste sende os gode tjenere. Vær venlig at sende os nogle sange, den Hellige Skrift og noget litteratur på usbekisk. Vi vil så gerne kunne synge sammen, når vi samles. De bøger, som I sendte os tidligere, er blevet læst af mange. Her i Rusland har vi søgt efter litteratur adskillige steder, men det er ikke lykkedes os at finde noget. Kilde: TWR Europe Foto: TWR Europe 8

Lytter på bilradioen En ung kirgisisk kristen fortalte vores samarbejdspartner denne historie: En aften fornylig blev jeg nødt til at tage en taxi gennem byen. Undervejs sagde taxichaufføren, at han var nødt til at skifte kanal på bilradioen. Han skiftede kanal og fandt den kristne radiokanal, hvor han ville lytte til programmerne på kirgisisk. Jeg blev meget overrasket og spurgte ham, om han kunne lide programmerne. Han svarede, at han virkelig godt kunne lide programmerne. Så jeg spurgte derefter om han var kristen, hvortil han svarede nej. Situationen gav anledning til, at den unge kvinde fik lov at fortælle ham noget mere om Jesus Kristus og invitere ham med i den lokale kirke. Taxichauf føren takkede dog venligt nej, da det ville bringe skam over ham. Men selvom han ikke var villig til at gå i kirke, ville han fortsat lytte til radioprogrammerne. Vær med til at bede for denne mand. Vi ved, at Guds Ord ikke vender tomt tilbage. Foto: TWR Europe 9

Bøde til 11 kristne i Turkmenistan 11 medlemmer af en baptist kirke i Dashoguz i Turkmenistan er den 1. oktober blevet idømt bøder svarende til det dobbelte af en gennemsnitlig månedsløn. Bøderne er givet for deltagelse i et uregistreret trossamfund. To af dommerne har nægtet at diskutere sagen med Forum 18, om hvorfor de straffer enkeltpersoner for at udøve deres ret til religions- og trosfrihed. Disse bøder bringer antallet af protestanter, som Forum 18 har kendskab til, der er blevet idømt bøder, op på mere end tyve siden i sommers. Politi og embedsmænd stormede den 23. september et møde, som baptistkirken afholdt i et privat hjem, ejet af Shirmedov familien. Omkring 15 medlemmer blev sendt til afhøring, mens embedsmændene beslaglagde al kristen litteratur, de kunne finde i huset. Moderen i familien, den 68-årige Ataeva, som blev tilbage i huset, mens de andre blev udspurgt, fik slået sine hænder til blods. 11 af kirkens medlemmer, hvoraf de fleste havde været blandt de afhørte, fik senere et skriftligt påbud om at vise sig på politistationen den 1. oktober. Ingen fortalte dem, at de skulle stilles for retten, men da de ankom til politistationen, blev de taget med til byretten i Dashoguz. De blev forhørt enkeltvis, et kvarter hver. Andre medlemmer af kirken, som ønskede at være til stede under retssagen, blev nægtet adgang. Der måtte kun være en dommer, en forsvarer og en politimand i retten. De anklagede blev alle spurgt, om hvorfor de tror, hvorfor de har forladt islam, hvor de får de kristne bøger fra og hvorfor de ikke tog hen til et registreret religiøst samfund? Ingen lyttede, når de svarede, at de gentagne gange havde indgivet begæring om at få deres kirke registreret. Alle 11 blev fundet skyldige. Otte af de dømte tilhører Shirmedov familien, hvor den yngste af dem kun er 17 år. Ingen af dem er tidligere blevet idømt bøder for deres religiøse aktiviteter. Den 2. oktober tog nogle af kirkens øvrige medlemmer hen til en afdeling for religiøse sager og prøvede at få dommene omstødt. De påpegede, at det ville blive vanskeligt for mange af de dømte at være i stand til at betale bøden. Men kirkemedlemmerne blev blot mødt med trusler. Kilde: Forum 18 News Foto: TWR Europe 10

Frivillig tekniker? Til Norea Webradio søger vi 1-2 personer, der kan hjælpe os med at redigere lydfiler. Norea får små og store lydfiler fra mange forskellige kilder. Disse skal gøres klar til brug i Webradioen. Nogle filer skal der klippes talefejl og bøf ud af, andre skal klippes ren i forkant og bagkant, andre skal der sættes musik, intro-speak og outro-speak ind på. Hvis du har mod på at arbejde med lydfiler hjemme på din egen PC, kan du være en stor hjælp for Norea. Lydfilerne kan hentes på vores server over internettet, og du kan redigere dem på din egen PCér med det gratis program Audacity, og når du er færdig med at redigere filen kan du via internettet lægge dem tilbage på vores server. Vi hjælper dig naturligvis gerne i gang. Er du interesseret kan du kontakte Ole Sørensen for yderligere information os@norea.dk eller 74 52 71 90. Foto: TWR Europe 5 nye CD er fra Lynordan Fra starten af 1970 erne og 20 år frem har Norea udgivet kristne sange på kassettebånd. 31 af disse kassettebånd er nu blevet udgivet på CD, og der er 5 nye på vej. I løbet af december måned vil følgende nye cd er være på lager: Frem i hellig leding Op I kristne - ruster eder Sollyse morgen Synger for Herren al jorden Vær altid glad Pris pr. CD er kr,- 90 + porto På hjemmesiden norea.dk kan man finde listen over alle udgivelserne. 11

Afsender: Norea Radio Danmark Porsevej 6 DK - 6100 Haderslev Hør Juleknas på Norea WebRadio, Norea Radio Haderslev, Radio Ådalen og Arkens Radio. Fredag den 21. dec. 2012 kl. 19.00-22.00 Programmet bliver produceret af Norea WebRadio i samarbejde med Norea Radio Haderslev. N REA Mediemission over alle grænser