Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle sektorer i Østdanmark. Der er imidlertid forsat områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Ét af disse områder er sundhedssektoren, hvor der er mangel på både social- og sundhedsassistenter samt en lang række faggrupper med en videregående sundhedsfaglig uddannelse eksempelvis læge og sygeplejerske. Hvis der ikke sættes fokus på denne problemstilling, er der risiko for, at der i 2019 vil mangle omkring 13.500 med sundhedsfaglig uddannelse i Østdanmark. På trods af den nuværende lavkonjunktur er der således behov for at fastholde fokus på, at den største beskæftigelsespolitiske udfordring i Østdanmark på sigt bliver mangel på arbejdskraft. Mangelsituationen i 2009 I efteråret 2009 er cirka 3,5 procent af alle forsikrede ledige. Som det fremgår af figur 1, er ledigheden inden for langt de fleste sundhedsuddannelser væsentlig under dette niveau. Blandt læger, sygeplejersker og bioanalytikere er ledigheden helt nede under ½ procent. Kun tandplejere har en forholdsvist høj ledighed. 1/6
Tabel 1: Aktuel ledighed for udvalgte sundhedsuddannelser i Østdanmark, aug./sep. 2009. Østdanmark Ledighedsprocent Ledige Læger* 11 0,3% Tandlæger* 18 1,9% Sygeplejersker** 70 0,3% Bioanalytikere** 11 0,4% Ernæringsass. M.fl.** 63 2,3% Farmakonomer** 19 0,8% Fysioterapeuter** 30 1,0% Ergoterapeuter** 52 2,1% Professionsbachelor i ernæring m.fl.** 14 1,5% Tandplejer** 26 4,1% Social-og sundhedsassistenter*** 115 0,7% Social-og sundhedshjælpere*** 303 1,4% Sygehjælpere*** 36 0,6% Kilde: AC, FTF og FOA * Data fra september 2009 ** Data fra august 2009 *** Data fra september 2009. Samme billede tegnes af Beskæftigelsesregionens Arbejdsmarkedsbalance, der viser efterspørgslen efter arbejdskraft i Østdanmark. Den seneste balance viser, at der er tværgående og strukturel mangel på eksempelvis stort set alle lægegrupper, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter (tabel 2). Tabel 2: Arbejdsmarkedsbalance for udvalgte fag i Østdanmark, 2009 Tværgående Fagbetegnelse og strukturel mangel Mangel Sygehuslæge Praktiserende læge Speciallæge Overlæge Sygeplejerske Anæstesisygeplejerske Operationssygeplejerske Jordemoder Social og sundhedsassistent Social og sundhedshjælper Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Balancestatus Paradoksproblem Gode beskæftigelsesmuligheder Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Udvikling i beskæftigelsen i sundhedssektoren Beskæftigelsen er steget omkring 23 procent i sundhedssektoren i Østdanmark fra 1998 til 2008 (tabel 3). Dette kan sammenholdes med, at den generelle beskæftigelsesstigning har ligget lige under 7 procent i samme periode. 2/6
Tabel 3: Beskæftigede i sundhedssektoren i Østdanmark, 1998-2008. Beskæftigede 2008 Antal Udvikling 1998-2008 Antal Procent Faglærte, Sundhed i alt 41.948 7.410 21,5% Social- og sundhedshjælpere m.fl. 23.699 1.682 7,6% Social- og sundhedsassistenter 11.688 8.476 263,9% Beskæftigelsesvejleder 431-368 -46,1% Tandklinik assistent 3.008 247 8,9% Sundhed i øvrigt 3.122-2.627-45,7% KVU, Sundhed i alt 4.939 135 2,8% Tandplejer og tandteknikker 941 406 75,9% Sundhed i øvrigt 3.998-271 -6,3% MVU, Sundhed i alt 38.452 6.398 20,0% Sygeplejerske 25.449 2.820 12,5% Radiograf 706 224 46,5% Terapeut 6.123 2.014 49,0% Sundhed i øvrigt 6.174 1.340 27,7% LVU, Sundhed i alt 18.448 5.653 44,2% Læge 11.762 4.059 52,7% Tandlæge 2.453-18 -0,7% Øvrig sundhed, incl. ph.d. 4.233 1.612 61,5% I alt, sundhed 103.787 19.596 23,3% Alle uddannelser 1.253.422 79.346 6,8% Kilde: Jobindsats Den kraftigste stigning i antallet af beskæftigede er sket blandt social- og sundhedsassistenter, hvor stigningen er på næsten 8.500 personer. Det skyldes bl.a. at sygehjælpere er omklassificeret fra kategorien sundhed i øvrigt til social- og sundhedsassistenter. Derfor ses en stigning blandt social- og sundhedsassistenter og et fald på over 2.600 blandt sundhed i øvrigt. Men også selv om der tages højde for dette, er der sket en stor vækst i efterspørgslen på social- og sundhedsassistenter. Figur 3 viser endvidere, at der har været en stor stigning i beskæftigelsen blandt læger (52,7 %) og øvrige med en lang videregående sundhedsfaglig uddannelse (61,5 %). Stigende mangel på arbejdskraft i fremtiden Beskæftigelsesregionens fremskrivninger 1 viser, at manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren vil forstærkes det kommende årti. Der er risiko for, at der i 2019 vil mangle omkring 13.500 personer med en sundhedsfaglig uddannelse i Østdanmark. Den største mangel vil være blandt social- og sundhedsassistenter, hvor arbejdskraftbehovet stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken forbliver på det nuværende niveau. Derfor er der risiko for en mangel på over 7.000 social- og sundhedsassistenter i Østdanmark i 2019 (figur 1). 1 Fremskrivningerne er foretaget på den lokaløkonomiske model LINE/SAM-K (version oktober 2009). Der er ikke taget højde for ændrede politiske prioriteringer, evt. opgaveglidninger o.l. 3/6
Figur 1: Udviklingen i arbejdsstyrke og arbejdskraftbehov på social- og sundhedsassistenter, Østdanmark 2008-2019. 51.000 49.000 47.000 45.000 43.000 41.000 39.000 37.000 35.000 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Arbejds styrke Den største mangel vil komme i Hovedstaden. Som det fremgår af figur 2, er der risiko for en mangel på over 4.700 social- og sundhedsassistenter i 2019. Manglen vil udgøre 19,7 procent af arbejdsstyrken for social- og sundhedsassistenter i Hovedstaden (jævnfør tabel 4). Figur 2: Udvikling i arbejdsstyrke og arbejdskraftbehov for social- og sundhedsassistenter i Hovedstaden, 2009-2019. 31.000 30.000 29.000 28.000 27.000 26.000 25.000 24.000 23.000 22.000 21.000 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Arbejds styrke I Sjælland vil manglen på social- og sundhedsassistenter blive relativt mindre end i Hovedstaden. (figur 3) Der er risiko for, at der kommer til at mangle lidt over 2.300 social- og sundhedsassistenter i 2019. Manglen i Sjælland vil udgøre 14,1 procent af arbejdsstyrken i 2019 (jævnfør tabel 4). Figur 3: Udvikling i arbejdsstyrke og arbejdskraftbehov for social- og sundhedsassistenter i Sjælland, 2009-2019. 4/6
23.000 22.000 21.000 20.000 19.000 18.000 17.000 16.000 15.000 14.000 13.000 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Arbejds styrke Der vil også være stigende mangel på personer med en videregående sundhedsfaglig uddannelse det kommende årti, men manglen vil ikke være så kraftig som på social- og sundhedsområdet. I 2019 vil der som det fremgår af Tabel 4 mangle over 4.100 personer med en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse og omkring over 2.200 med en lang videregående sundhedsfaglig uddannelse i Østdanmark. Tabel 4: Mangelsituationen for udvalgte grupper i sundhedssektoren, Østdanmark 2019. Østdanmark Hovedstaden Sjælland Arbejdsstyrke Mangel (antal) Mangel i pct. af arbejdsstyrken Social og sundhedsassistenter 40.609 47.670 7.061 17,4% Mellemlang videregående uddannelse, sundhed 38.342 42.462 4.120 10,7% Lang videregående uddannelse, sundhed 17.386 19.662 2.276 13,1% Alle uddannelser 1.955.915 1.921.834 34.082 1,7% Social og sundhedsassistenter 23.989 28.705 4.716 19,7% Mellemlang videregående uddannelse, sundhed 26.141 29.964 3.824 14,6% Lang videregående uddannelse, sundhed 14.192 15.950 1.758 12,4% Alle uddannelser 1.333.363 1.318.890 14.473 1,1% Social og sundhedsassistenter 16.620 18.965 2.345 14,1% Mellemlang videregående uddannelse, sundhed 12.201 12.498 298 2,4% Lang videregående uddannelse, sundhed 3.194 3.712 518 16,2% Alle uddannelser 622.553 602.944 19.609 3,1% Manglen på personer med en videregående sundhedsfaglig uddannelse vil også være størst i Hovedstaden, hvor der er risiko for en mangel på omkring 3.800 med en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse. I Hovedstaden er der risiko for en mangel på omkring 1.700 med en lang videregående sundhedsfaglig uddannelse i 2019 (Tabel 4). I Sjælland vil der mangle godt 300 med en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse og omkring 500 med en lang videregående uddannelse. Fordelingen af manglen mellem Hovedstaden og Sjælland afhænger dog af pendlingen mellem de to regioner. 5/6
Aldersfordelingen i sundhedssektoren Én af grundene til den stigende mangel på arbejdskraft det kommende årti er alderssammensætningen blandt de ansatte i sundhedssektoren. Sektoren har en høj andel af beskæftigede over 50 år, der i det kommende årti vil nå eller nærme sig pensionsalderen. Tabel 5: Aldersfordeling i udvalgte grupper i sundhedssektoren, Østdanmark 2009. Østdanmark Hovedstaden Sjælland Beskæftigede i alt Beskæftigede +50 år Andel +50 år Social & sundhedsassistenter 43.192 15.903 37% MVU sundhed 40.813 13.637 33% LVU sundhed inkl. Ph.d. 18.106 8.332 46% Alle uddannelser 1.264.196 361.511 29% Social & sundhedsassistenter 26.202 9.330 36% MVU sundhed 28.688 9.390 33% LVU sundhed inkl. Ph.d. 14.744 6.503 44% Alle uddannelser 860.113 231.040 27% Social & sundhedsassistenter 16.990 6.573 39% MVU sundhed 12.125 4.247 35% LVU sundhed inkl. Ph.d. 3.362 1.829 54% Alle uddannelser 404.083 130.471 32% Som Tabel 5 viser, er der en markant større andel af beskæftigede over 50 år i sundhedssektoren end generelt på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Blandt socialog sundhedsassistenter er 37 % over 50 år, og 46 % med en lang videregående sundhedsfaglig uddannelse har passeret de 50 år. Dette skal ses i forhold til, at kun 29 % af personalet på arbejdsmarkedet i Østdanmark er over 50 år. Sjælland har flere beskæftigede over 50 år inden for sundhedssektoren end Hovedstaden. Blandt social- og sundhedsassistenterne er 39 procent i Sjælland over 50 år, mens det i Hovedstaden er 36 procent. Blandt de beskæftigede med en lange videregående sundhedsfaglig uddannelse er 54 procent over 50 år i Sjælland, mens det tilsvarende tal for Hovedstaden er 44 procent (Tabel 5). Aldersfordelingen i sundhedssektoren understreger den udfordring, Hovedstaden og Sjælland står overfor med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft på sundhedsområdet i fremtiden. For at løse udfordringen er der på den ene side behov for, at flere i de kommende år påbegynder en sundhedsfaglig uddannelse. På den anden side er der behov for at fastholde medarbejdere længere på arbejdsmarkedet. I 2008 var der ifølge Danmarks Statistik 3.120 sygeplejersker m.fl. (DSA) på efterløn i hele landet. Hvis antallet af sundhedsfagligt personale, der vælger en tidlig tilbagetrækning, kunne reduceres, ville det kunne mindske manglen på arbejdskraft. Der er således behov for at følge udviklingen i arbejdsstyrken i sundhedssektoren tæt de kommende år. 6/6