PAV - Projekt Andre Valg

2015 PAV - Projekt Andre Valg erfaringsopsamling En kvantitativ og kvalitativ erfaringsopsamling Iværksat af Socialstyrelsen Erfaringsopsamling: Leif Vind 30-12-2015

Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PAV-PROJEKTET... 3 3. DEN KVALITATIVE ERFARINGSOPSAMLING... 4 3.1 HVORDAN OPLEVER MAN AT PAV-ORDNINGEN FUNGERER I DAG?... 4 3.2 HVILKE UDFORDRINGER OPLEVER MAN FORTSAT I PAV-ORDNINGEN?... 5 3.3 HVILKEN BETYDNING OPLEVER MAN I DEN ENKELTE INSTITUTION AT PAV-ORDNINGEN HAR HAFT?... 5 4. DEN KVANTITATIVE ERFARINGSOPSAMLING... 6 4.1 OVERSIGT OVER GRUPPEN AF UNGE I PAV-PROGRAMMET... 6 4.2 EFFEKTIVITET IFT. AT FÅ UNGE IND I PROGRAMMET... 6 4.3 EFFEKTIVITET IFT. AT GENNEMFØRE FORBEHANDLINGEN... 8 4.4 EFFEKTIVITET IFT. AT FÅ DE UNGE I MISBRUGSBEHANDLING EFTER ENDT ANBRINGELSE... 9 5. SAMMENFATNING... 12 2

1. INDLEDNING Dette er den afsluttende erfaringsopsamling vedrørende PAV-projektet. PAV-projektet er et forbehandlingsprojekt der er udviklet og implementeret i de i begyndelsen syv, senere otte sikrede ungdomsinstitutioner i Danmark; Kompasset, Grenen, Koglen, Egely, Bakkegården, Sølager, Stevnsfortet og Sønderbro. Erfaringsopsamlingen er baseret på kvalitative data indsamlet gennem interviews i november 2015 med nøglepersoner i de otte institutioner, samt kvantitative data indsamlet gennem hele PAVprojektperioden af de deltagende institutioner. 2. INTRODUKTION TIL PAV-PROJEKTET I vejledningen til puljeansøgningen præciseres det under punkt 2; puljens formål, at det overordnede mål med PAV-projektet er at motivere de unge med misbrugsproblemer til at modtage egentlig misbrugsbehandling ift. deres misbrug, når de udskrives eller anbringes andre steder. Og at tanken bag dette er, at den egentlige behandling skal bidrage til at modvirke tilbagevenden til kriminalitet efter løsladelse. Denne intention beskrives herefter med tre konkrete projekt-formål: at de unge støttes i at afklare og styrke deres motivation for behandling og derigennem et liv uden misbrug og kriminalitet at de får kendskab til mulighederne for behandling og har realistiske forestillinger om disse at der i samarbejde med de kommunale myndigheder udarbejdes en konkret plan for den videre behandling, som tager udgangspunkt i den unges behov og muligheder, og som kan igangsættes snarest efter forbehandlingens ophør Endvidere: Anvendelsen af forbehandlingsprogrammet skal resultere i: at der på de sikrede afdelinger i øget omfang arbejdes målrettet på at motivere de unge anbragte til videre misbrugsbehandling at unge med misbrugsproblemer, der har siddet i varetægt/varetægtssurrogat på en sikret institution, fort- 3

sætter i et behandlingsprogram for misbrug efter endt forbehandling at flere unge kommer ind på en livsbane uden misbrug og (fornyet) kriminalitet at evt. overflytning af den unge mellem forskellige institutioner ikke væsentligt forlænger perioden for det planlagte forbehandlingsprogram Og endelig: Indsatsen i projekterne skal tilrettelægges og dokumenteres således, at det ved projektets afslutning konkret er muligt at måle, hvorvidt projektet har haft den ønskede forebyggende effekt, dels i forhold til puljens formål, dels i forhold til det enkelte projekts formål og målsætninger. (Vejledning om ansøgning til puljen En styrket indsats i varetægtsperioden til unge med misbrugsproblemer 15.75.20.30, side 5) 3. DEN KVALITATIVE ERFARINGSOPSAMLING Efter aftale med Socialstyrelsen er der i den kvalitative erfaringsopsamling fokuseret på tre spørgsmål: 1) Hvordan oplever man i den enkelte institution at PAV-ordningen i dag fungerer? 2) Hvilke udfordringer oplever man i den enkelte institution at der fortsat er i forhold til PAV-ordningen? 3) Hvilken betydning oplever man i den enkelte institution at PAVordningen har haft? 3.1 HVORDAN OPLEVER MAN AT PAV-ORDNINGEN FUNGERER I DAG? På mange institutioner har man oplevet, at ordningen har været sårbar i forhold til en række organisatoriske problematikker. På nogle af institutionerne har PAV-indsatsen været knyttet til en enkelt eller nogle ganske få personer. Når disse personer er syge, har orlov eller rejser, har der været en tendens til, at ordningen er gået helt eller delvist i stå. Nogle steder er man i øjeblikket afklaret med at ordningen stopper 31/12-2015, når puljestøtten ophører. Det gælder f.eks. Stevnsfortet, hvor man har benyttet sig af en ekstern behandler, der er kommet til Stevnsfortet 4

en dag hver anden uge. Man oplever ikke at kunne finde ressourcer til at fortsætte ordningen efter 31/12 2015. På flere institutioner er man i øjeblikket ved at udvikle nye organisatoriske modeller for PAV-arbejdet. Man er i færd med at uddanne flere interne medarbejdere i misbrugsbehandling, så man kan fortsætte, selv om støtten bortfalder. Koglen arbejder videre med præcis samme model, som man hele tiden har arbejdet med, men uddanner mere personale i behandlingsmetoden. På Koglen giver man som det eneste sted udtryk for, at man pga. begrænsede ressourcer direkte afviser nogle af de unge, der anmoder om at komme med i projektet. 3.2 HVILKE UDFORDRINGER OPLEVER MAN FORTSAT I PAV-ORDNINGEN? En af de største udfordringer i forhold til PAV-ordningen er den løbende udskiftning i personalegrupperne. Dels er det en vanskelig opgave at holde sammen på projektet, når der er stor udskiftning, og dels er det et problem at finde økonomiske ressourcer til at uddanne nye medarbejdere i forbehandlingsarbejet. Som nævnt flere steder har PAV-projektet en størrelse, der gør projektet forholdsvis sårbart for organisatoriske udfordringer. I forhold til arbejdet med de unge nævnes fortsat brobygningen som en stor udfordring. Her er det især samarbejdet med de unges sagsbehandlere, der nævnes. Derudover peger flere på, at mange af de unge har så store psykiske problemer at de skal gennem en psykiatrisk udredning, før man kan overveje misbrugsforbehandling, og da er man ofte ved at nærme sig tidspunktet, hvor anbringelsen ophører. Endelig nævnes, at de unge udgør en målgruppe hvor den unge alder betyder, at mange endnu ikke oplever misbruget som et problem. 3.3 HVILKEN BETYDNING OPLEVER MAN I DEN ENKELTE INSTITUTION AT PAV-ORDNINGEN HAR HAFT? Alle interviewede institutioner giver udtryk for, at PAV-projektet har haft en vigtig faglig betydning. Man oplever at have fået en øget indsigt i forhold til misbrugsproblematikken, og at dette har medført en helt anden måde at tale med de unge på om misbrug. Man har fået mere fokus på, at det er et problem der kræver behandling, frem for at se det som noget de unge skal holde op med. 5

4. DEN KVANTITATIVE ERFARINGSOPSAMLING De otte sikrede ungdomsinstitutioner i PAV-projektet har gennem perioden 1. juli 2014 15. september 2015 indsamlet en række kvantitative data, der efterfølgende er blevet bearbejdet af CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, v/ Karen Nørskov Jensen og Signe Thrane. Ligeledes er i denne omgang blevet bearbejdet de samlede data fra hele PAV-projektforløbet. 4.1 OVERSIGT OVER GRUPPEN AF UNGE I PAV-PROGRAMMET 601 unge har været indskrevet på de otte sikrede ungdomsinstitutioner inden for perioden 1. juli 2014 15. september 2015. Ud af disse har 144 unge været knyttet til PAV-programmet i kortere eller længere tid. I alt har altså ca. 24% af de unge i den seneste optælling været i kontakt med PAV-indsatsen. I den første optælling beskrevet i erfaringsopsamlingen i 2012 var det tilsvarende tal ca. 35%. Gældende for hele PAV-projektperioden var ca.12% af de unge 14-15 år, Ca. 81% var 16-17 år, og ca. 8% var over 17 år. 56% af de unge er etniske danske, 36% er efterkommere af indvandrere eller flygtninge, 5% er selv indvandrere eller flygtninge og 2% er uoplyst. 44% angiver hash som deres hovedstof, mens 53% angiver at have et blandingsmisbrug. Alkohol, amfetamin, kokain og andre stoffer alene fylder stort set ikke i statistikken. 47% har i forbindelse med screening ikke afsløret nogle psykiatriske diagnoser eller mistanke herom, 42% afslører én diagnose eller mistanke herom, og 11% afslører to eller flere diagnoser eller mistanke herom. 4.2 EFFEKTIVITET IFT. AT FÅ UNGE IND I PROGRAMMET Det første væsentlige erfaringsopsamlingspunkt er PAV-programmets effektivitet ift. at få de anbragte unge i afdelingerne motiverede til at indgå i PAV-programmet. Da en stor del af de anbragte unge angiveligt har forskellige grader af erfaring med illegale rusmidler, kan man sige at det groft sagt er et mål at få så mange som muligt bragt i kontakt med PAVprogrammet. Man kan møde det mod-argument, at det måske ville være bedre at få færre, men mere motiverede unge ind i programmet, for derefter at koncentrere sig om at give dem en rigtig god forbehandling. En række forskningsprojekter har imidlertid vist, at selv en enkelt motiverende samtale kan have en positiv effekt ift. på længere sigt at reducere mis- 6

brug, kriminalitet mv. Vi ser derfor først på, hvor mange af de unge, der sluses ind i et PAV-program. I den første optælling fra 2012 blev ca. 1/3 af alle anbragte unge bragt i kontakt med PAV-indsatsen. Man vurderede på dette tidspunkt, at der sandsynligvis blandt de anbragte unge var mere end 1/3 med et misbrug, men at det var et fuldtud acceptabelt resultat set i lyset af, at man var i gang med at implementere PAV-indsatsen i institutionerne. I forbindelse med den første optælling var der særligt fokus på Bakkegården og Sønderbro, idet disse institutioner formåede at bringe særligt mange unge i kontakt med PAV-programmet, samtidig med at de havde mange unge i det hele taget (tabel 1). Institution Alle anbragte i PAV-perioden Antal unge påbegyndt PAV-programmet i perioden Påbegyndt PAV i % af alle anbragte Bakkegården 94 45 47,9 Egely 108 32 29,6 Grenen 64 21 32,8 Koglen 42 14 33,3 Stevnsfortet 101 15 14,9 Sølager 65 26 40,0 Sønderbro 57 33 57,9 Tabel 1 I den nye opgørelse fra 2014-2015 kommer kun ca. ¼ af de anbragte unge i kontakt med PAV-indsatsen. Sønderbro og Bakkegården, der blev fremhævet i 2012 er faldet markant i denne sammenhæng, men det samme gælder Koglen og Sølager (tabel 2). Institution Alle anbragte i PAV-perioden Antal unge påbegyndt PAV-programmet i perioden Påbegyndt PAV i % af alle anbragte i 2014-2015 Bakkegården 73 19 26,0 Egely 74 17 23,0 Grenen 59 24 40,7 Koglen 66 13 19,7 Stevnsfortet 84 29 34,5 Sølager 100 14 14,0 Sønderbro 117 24 20,5 Kompasset 28 4 14,3 Tabel 2 7

De fleste institutioner har ret store udsving enten opad eller nedad fra 2012 til 2015 i forhold til hvor mange af de anbragte unge, der kommer i kontakt med PAV-indsatsen. Disse udsving kan så vidt vides ikke forklares med ændringer i målgruppen, men skyldes snarere, at PAV-projektet med sin forholdsvis lave bemanding er særligt sårbar i forhold til eksempelvis organisatoriske forandringer og problemer. Dette underbygges af de kvalitative data, der tidligere er beskrevet. 4.3 EFFEKTIVITET IFT. AT GENNEMFØRE FORBEHANDLINGEN Mens antallet af unge i PAV-projektet kan ses som et udtryk for effektivitet i forhold til indslusning, kan gennemførelse af PAV-forløbet ses som et udtryk for kvalitet og effektivitet i selve behandlingen. Samtidig ved man fra en række forskningsprojekter, at udbyttet af behandling hænger sammen med omfang og intensitet i behandlingen. Det betyder, at jo mere behandling og jo mere intensitet der er i behandlingen, jo større er sandsynligheden for en efterfølgende effekt. Gennemførelse af forbehandlingsprogrammet kan således ses som en indikator for, at der er større chance for at den unge efterfølgende opsøger egentlig misbrugsbehandling, og ligeledes en indikator for, at der statistisk set er en vis sandsynlighed for et fald i kriminalitet efter endt anbringelse. Opgørelsen i 2015 giver ikke mulighed for at se på gennemførelsesprocenten for perioden 2014-2015 alene. Derimod er der tal for den samlede PAV-periode. Da Kompasset ikke var aktiv i den første del af projektperioden, er denne institution ikke med i opgørelsen. Samlet har de syv oprindelige institutioner en gennemførelsesprocent på 70, hvor den i første opgørelse i 2012 var ca. 73%. Det er imidlertid svært at udlede noget sikkert vedrørende dette. Sønderbro har haft en betydeligt lavere gennemførelsesprocent end de øvrige, og ellers er der store udsving. Mest markant er nok Koglen, der efter en gennemførelsesprocent lidt over middel i 2012 nu er oppe på 98% (tabel 3). 8

Institution Gennemført i % af antal påbegyndt i PAVprogrammet 2012 Gennemført i % af antal påbegyndt i PAVprogrammet ialt Fald/stigning fra første til samlede periode Bakkegården 84,4 76 8,4 Egely 96,9 66 30,9 Grenen 76,2 82 + 5,8 Koglen 78,5 98 + 19,5 Stevnsfortet 73,3 79 + 5,7 Sølager 80,8 55 25,8 Sønderbro 21,2 33 + 11,8 Tabel 3 Koglen tager en forholdsvis lille og udvalgt andel af de anbragte unge ind i PAV-programmet. Til gengæld gennemfører de, når de først er kommet ind i projektet. Samtidig gennemfører Koglen udelukkende PAV-forløb med forholdsvis mange samtalesessioner; 6-10 eller flere sessioner. Blandt de to institutioner, der kommer tættest på Koglen, hvad angår gennemførelse, så får kun 32% af PAV-deltagerne på Grenen 6 eller flere samtalesessioner, og kun 21% af PAV-deltagerne på Stevnsfortet får 6 eller flere samtaler. Aldersmæssigt er der en svag tendens til, at sandsynligheden for at gennemføre stiger med alderen. Blandt de 13-15-årige gennemfører ca. 60%. Blandt de 16-17-årige gennemfører ca. 70%. Blandt de 18-23-årige gennemfører 77%. Etnicitet spiller ikke den store rolle i forhold til at gennemføre PAV-forløbet. 4.4 EFFEKTIVITET IFT. AT FÅ DE UNGE I MISBRUGSBEHANDLING EFTER ENDT ANBRINGELSE I de kvantitative data, vi har adgang til vedrørende PAV-projektet, er der to datagrupper, der kan være særligt hjælpsomme ift. at få et billede af, om de unge faktisk kommer i misbrugsbehandling efter endt anbringelse. Det er dels data, der viser, om der er aftalt et møde mellem den unge og et misbrugsbehandlingssted, når den unge kommer ud, og dels data, der viser, om den unge faktisk møder op til den første aftale i misbrugsbehandlingen. Lad os først se på, hvor mange af de unge, der får lavet en aftale med et misbrugsbehandlingssted: 9

28% af alle de unge, der har deltaget i PAV-projektet gennem årene er endt med at have en aftale om misbrugsbehandling efter endt anbringelse. I opgørelsen i 2012 var det kun 19% (tabel 4). Institution Antal unge påbegyndt PAVprogrammet i hele PAVperioden Unge med en efterfølgende aftale i % af påbegyndte i 2012 Unge med en efterfølgende aftale i % af påbegyndte Hele PAVperioden Fald/stigning fra første til samlede periode I % Bakkegården 125 26,7 31 + 4,3 Egely 59 12,5 12 0,5 Grenen 92 23,9 27 + 3,1 Koglen 43 42,9 70 + 27,1 Stevnsfortet 78 13,3 29 + 15,7 Sølager 63 19,2 23 + 3,8 Sønderbro 73 6,1 19 + 12,9 Tabel 4 38% af alle unge, der har gennemført PAV-forløbet har fået en aftale efter endt anbringelse. I opgørelsen i 2012 var det kun 27% (tabel 5). Institution Antal unge gennemført PAVprogrammet i hele PAVperioden Unge med en efterfølgende aftale i % af gennemførte I 2012 Unge med en efterfølgende aftale i % af gennemførte hele PAVforløbet Fald/stigning fra første til samlede periode I % Bakkegården 95 32 36 + 4 Egely 39 13 18 + 5 Grenen 75 31 30 1 Koglen 42 55 71 + 16 Stevnsfortet 61 18 36 + 18 Sølager 34 24 48 + 24 Sønderbro 24 29 54 + 25 Tabel 5 Mens man i institutionerne gennem PAV-projektperioden ser en tendens til, at en mindre del af alle unge kommer ind i PAV-projektet, så ses der altså samtidig en tendens til at flere af de unge, der kommer ind i projektet også ender med at få en aftale om efterfølgende behandling. Også i 10

denne sammenhæng skiller Koglen sig ud med en betydeligt højere aftaleprocent end de øvrige institutioner. Etniske forhold har stor indflydelse på, om den unge indgår en aftale med et eksternt behandlingstilbud efter endt behandling. 35% af de etnisk danske deltagere i PAV ender med en ekstern aftale, mens kun 21% af efterkommere til flygtninge laver aftale. Blandt de unge der selv er flygtninge eller indvandrere, laver kun 12% en aftale. Om den unge har en diagnose eller ikke, gør ikke den store forskel ift. om PAV-forløbet munder ud i en efterfølgende aftale. Blandt de unge, der har flere diagnoser, er det derimod kun halvt så mange som blandt de øvrige unge, der ender med en aftale om efterfølgende behandling. En del af årsagen til dette skal dog tilsyneladende findes i, at man fra personalets side i mange tilfælde vurderer, at den unge har brug for en anden hjælp, end den der findes i eksempelvis ambulant misbrugsbehandling. Ser vi nu på, hvor mange unge, der faktisk har haft kontakt med det aftalte behandlingssted, skal indledningsvis bemærkes, at der for nogle af institutionernes vedkommende er tale om store usikkerheder i denne del af opgørelsen pga. manglende svar på spørgsmålet vedrørende kontakt med behandlingsstedet. Det gælder især for Grenen, Sølager og Sønderbro. I institutionernes samlede opgørelse for hele PAV-perioden har 78% af de unge efterfølgende haft kontakt med det aftalte behandlingssted. For Bakkegården, Egely, Koglen og Sønderbro gælder det, at stort set alle de unge, der fik en aftale, faktisk også er mødt op til denne første aftale (tabel 6). Der findes ikke data, der viser, om der herefter er kommet et egentligt behandlingsforløb ud af det første møde. Institution Antal unge med kontakt % af alle med aftale Bakkegården 31 97 Egely 7 100 Grenen 16 73 Koglen 29 91 Stevnsfortet 13 59 Sølager 3 23 Sønderbro 11 92 Tabel 6 Det er således tydeligt, at hvis man først er kommet så langt med den unge, at der er aftalt en kontakt, så bliver den også til noget. Stevnsfortet 11

afviger dog markant herfra. Dette kan skyldes, at netop Stevnsfortet anvender en ekstern forbehandler, der formodentlig ikke har samme muligheder for at følge op med sagsbehandlere og de efterfølgende behandlingstilbud, som man har i de øvrige institutioner. 5. SAMMENFATNING PAV-ordningen er de fleste steder anderledes nu, end da man individuelt i de enkelte institutioner udviklede modellen i begyndelsen af PAVprojektet. En undtagelse er dog Koglen, hvor man stadig i store træk arbejder ud fra den oprindelige model. De fleste steder har erfaret, at deres udgaver af PAV-modellen har været for sårbare i forhold til organisatoriske udfordringer, herunder stor udskiftning i personalegruppen. Mange steder angiver fortsat brobygningen som et af de største problemer vedrørende arbejdet med de unge. Herunder vanskeligheder i samarbejdet med sagsbehandlere, samt at en del af de unge er så psykisk belastede, at man har travlt med udredningen og ikke når til misbrugsdelen, før de skal videre. Hvad angår brobygningen skal det dog understreges, at det største problem ligger i at få den enkelte unge til at indgå en aftale om efterfølgende behandling. De indsamlede data viser, at når først de unge har indgået en aftale, så møder de faktisk også op til det aftalte møde. Alle institutioner beskriver, at PAV-projektet har givet et fagligt løft og ændret måden at forstå de unges misbrug på. Dette har medført nye måder at tale med de unge på, som giver mere plads til at tale om behov, eksempelvis behandling, og minde optagethed af, at de unge skal holde op med deres misbrug. Andelen af de anbragte unge, som bringes i kontakt med PAV-projektet er faldet fra 35% i den første opgørelse i 2012 til 24% i den seneste opgørelsesperiode, som er 1. juli 2014 til 15. september 2015. Der er ikke foretaget selvstændig opgørelse for den mellemliggende periode. Det ser ud til at et sted mellem hver tredje og hver fjerde anbragte unge er kommet i kontakt med PAV-projektet. Dette antal svarer ikke til den udbredte holdning, der findes i de sikrede institutioner, nemlig at hovedparten af de unge har én eller anden form for misbrugsproblematik. Det er ikke muligt ud fra tilgængelige data at sige med sikkerhed, om flere unge burde bringes ind i PAV-projektet. 12

Den samlede gennemførelsesprocent for alle institutionerne i PAVprojektet ligger omkring 70% både i opgørelsen i 2012 og i opgørelsen for hele PAV-perioden. Der er således forholdsvis mange unge der gennemfører, når de først er kommet ind i projektet. Der er imidlertid meget store udsving både opad og nedad, når man ser på de enkelte institutioner hen over PAV-projektperioden. Dette skyldes formodentlig projektets sårbarhed overfor organisatoriske udfordringer. Mest markant er Koglen, hvor stort set alle deltagere gennemfører, når de først er kommet ind i projektet. Og gennemført betyder på Koglen betydeligt flere samtalesessioner til den enkelte, end man ser i de øvrige institutioner. Antallet af unge, der efter et internt PAV-forløb siger ja tak til en ekstern aftale om behandling efter endt anbringelse er steget fra 27% i 2012 til 38%, når vi ser på den samlede PAV-projektperiode. Der er således ikke tvivl om, at PAV-folkenes fokus på brobygning har haft en mærkbar effekt. Igen skiller Koglen sig ud, idet over 70% af de unge, der gennemfører PAV, efterfølgende får en aftale med et eksternt behandlingssted. Blandt de unge, der har fået en aftale med et eksternt behandlingstilbud om behandling, kommer 78% faktisk i kontakt med dette behandlingssted efter endt anbringelse. Stevnsfortet ligger lidt lavere på dette punkt, og en antagelse kan være, at man her betjener sig af en ekstern forbehandler, som muligvis ikke har samme muligheder for at følge de enkelte aftaler til dørs, som man har i de øvrige institutioner. Samlet set fungerer PAV-projektet forholdsvis godt i forhold til at gennemføre de forbehandlingsforløb, der påbegyndes. Ligeledes bliver de fleste aftaler om efterfølgende behandling faktisk til noget, når de er indgået. Hvis man ønsker at gøre PAV-projektet mere effektivt, er det derfor mest anbefalelsesværdigt at gøre det ved at fokusere på at få en højere andel af de anbragte unge ind i PAV-projektet, og ved at fokusere på, at en højere andel af dem, der gennemfører den interne PAV-forbehandling, indvilliger i at få en aftale efterfølgende med et eksternt behandlingstilbud. I forhold til at få flere til at indvillige i efterfølgende behandling er der især to indsatsområder: 32% af de unge, der ikke får en aftale, hører til i kategorien overflytning eller uventet løsladelse. 33% af de unge, der ikke får en aftale, har selv afslået. Her skal man formodentlig især være opmærksom på efterkommere af flygtninge, samt dem, der selv er flygtninge eller indvandrere. Disse to grupper får langt sjældnere end de etnisk danske en aftale om efterfølgende misbrugsbehandling. 13

Som nævnt er der for en del af institutionerne tale om nogle temmelig store udsving i resultaterne over tid. Dette gælder i forhold til hvor mange unge man får ind i PAV, hvor mange der gennemfører PAV, hvor mange der får en aftale om efterfølgende behandling, og endelig om en sådan aftale bliver til noget. Disse udsving kan ikke henføres til nogle kendte forhold vedrørende målgruppen, og må derfor med stor sandsynlighed skyldes projektets sårbarhed i forhold til organisatoriske udfordringer i de enkelte institutioner på forskellige tidspunkter. 14