Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-64-0
Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2005 (SUS nr. 13). Publikationen indeholder oplysninger om de 314.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2005, og om de 359.000 personer, der havde SU-gæld ved udgangen af 2005. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2005, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1995, 2000 og 2005 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2005 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2005 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af 2005. Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse www.sustyrelsen.dk. Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78. Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon 33 26 86 57. Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon 33 26 86 75.
.
Indhold: Side 1. SU-hovedtal... 5 2. SU i ungdomsuddannelser... 10 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb...10 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere...12 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere...14 2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn...15 2.5 Støtte til samboende og enlige forsørgere...17 2.6 SU til uddannelser i udlandet...20 2.7 Ikke danske statsborgere med SU-støtte...20 2.8 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse...22 2.9 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav...24 3. SU i videregående uddannelser... 29 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb...29 3.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere...30 3.3 Støttemodtagernes køn, alder og børn...33 3.4 Alder ved studiestart...35 3.5 Støtte til samboende og enlige forsørgere og til handicappede...36 3.6 SU til uddannelser i udlandet...39 3.7 Ikke danske statsborgere med SU-støtte...42 3.8 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning...43 3.9 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser...48 3.10 Støtten fordelt på uddannelseskategorier og SU-støttens dækningsgrad...52 3.11 Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav...54 3.12 Befordringsrabat...58 3.13 Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser...59 4. SU-gæld... 62 4.1 Samlet SU-gæld...63 4.2 SU-lånegæld...64 4.3 FM-gæld...80 5. Bilag... 83 Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene 1991-2006....84 Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån 2004-2006...85 Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991-2006....85 Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i i 1991-2005 fordelt efter støttekombination....86 Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991-2005 fordelt efter uddannelseskategori....87
Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene 1991-2005 fordelt efter forældreafhængighed...88 Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991-2005 fordelt efter bopælsstatus....89 Bilag 8 Støtteårsværk i 1991-2005 fordelt på støtteart og uddannelseskategori...90 Bilag 9 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene 1991-2005, fordelt på uddannelsesland...91 Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991-2005....92 Bilag 11 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991-2005....93 Bilag 12 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo 1991-2005 fordelt efter gældstype....94 Bilag 13 Restgældens størrelse pr. ultimo 1991-2005 for SU-gæld fordelt efter gældstype...94 Bilag 14 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo 1991-2005 fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling....95 Bilag 15 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene 1991-2005 fordelt efter kravtype...96 Bilag 16 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene 1991 2005....96 Bilag 17 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i 1991-2005 fordelt efter låne- og kravtype....97 Bilag 18 Fribeløbssatser for støtteårene 1991-2006...98 Bilag 19 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76-1990....99 Bilag 20 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/83-1990....100 Bilag 21 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/76-1993....101 Bilag 22 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76-1992/93 fordelt efter støttekombination...102 Bilag 23 Anvendte forkortelser...103 Bilag 24 Signaturforklaring...103 Bilag 25 Anvendte definitioner...104
1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SUstøtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og 2005. 1995 2000 2005 ----------------------------- antal ---------------------------- Støttemodtagere i alt 235.400 295.100 314.300 - Stipendiemodtagere 233.400 292.600 311.600 --------------------------- mio. kr. -------------------------- Udbetalt stipendiebeløb før skat 5.392 7.836 10.043 Udbetalt lånebeløb 948 1.867 2.267 I alt udbetalt før skat 6.340 9.703 12.309 - indeholdt A-skat af stipendiebeløb 637 878 1.185 ------------------------------- % -------------------------- Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,56 0,60 0,65 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,4 5,5 5,7-18-årige 33,8 52,4 52,8-19-årige 53,4 67,9 69,9-20-24-årige 30,9 40,0 45,2 I 2005 fik 314.000 støttemodtagere tildelt 10,0 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,3 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,65 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2005. Godt halvdelen af de 18-årige og knap 70 % af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antallet af støttemodtagere i 2005 var øget med 79.000 i forhold til 1995, hvilket svarede til en stigning på 34 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 6,0 mia. kr. til 12,3 mia. kr. svarende til en stigning på 94 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster. 5
Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt på uddannelseskategori. 1995 2000 2005 1995 2000 2005 --------------- antal ----------------- --------------- % ------------ Støttemodtagere i alt 235.400 295.100 314.300 100 100 100 - ungdomsuddannelser 96.600 117.400 129.900 41 40 41 - videregående uddannelser 138.800 177.700 184.400 59 60 59 ------------- mio. kr. --------------- --------------- % ------------ Tildelt stipendium 5.392 7.836 10.043 100 100 100 - ungdomsuddannelser 1.499 2.081 2.749 28 27 27 - videregående uddannelser 3.893 5.755 7.294 72 73 73 Tildelt lån 948 1.867 2.267 100 100 100 - ungdomsuddannelser 113 273 416 12 15 18 - videregående uddannelser 835 1.593 1.880 88 85 82 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2005 fordelte de 314.300 støttemodtagere sig med 129.900 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 184.400 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.294 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 10.043 mio. kr. Det skyldets bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på 2.267 mio. kr., nemlig 82 % (1.880 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1995 til 2005 på knap 79.000 (34 %) var fordelt med en stigning på ca. 33.300 (34 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 45.600 (33 %) i videregående uddannelser (VU). Den procentuelle fordeling af støttemodtagerne i UU og VU var dog stort set uændret fra 1994 til 2004. Gennem de seneste 10 år steg låneoptagelsen markant. I 1995 optog støttemodtagerne lån for i alt 948 mio. kr. I 2005 var det samlede udlån 139 % højere i 2005. Det skyldtes udover, støttesatsernes regulering primært, at der i 2005 var væsentligt flere studerende, da antallet af støttemodtagere var 235.400 i 1995, medens det i 2005 var 314.300. Hertil kom, at relativt flere støttemodtagere i 2005 optog studielån, og at de gennemgående lånte mere i forhold til 1995. Indførelsen af slutlån i 1995 bevirkede desuden, at antallet af støttemodtagere, der udelukkende modtog lån, var steget markant (jf. tabel 1.3). 6
Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt på støttekategori. 1995 2000 2005 1995 2000 2005 -------------------------- antal -------------------- ------------- % -------------- Støttemodtagere i alt 235.400 295.100 314.300 100 100 100 - kun stipendium 162.300 187.100 204.900 69 63 65 - både stipendium og lån 71.100 105.500 106.800 30 36 34 - kun lån 2.000 2.500 2.700 1 1 1 --------------------- mio. kr. ----------------- ------------- % -------------- Stipendium og lån i alt 6.340 9.703 12.309 100 100 100 - stipendium 5.392 7.836 10.043 85 81 82 heraf støttemodtagere med kun stipendium 3.310 4.243 5.601 - lån 948 1.867 2.267 15 19 18 heraf støttemodtagere med kun lån 48 69 84 I 2005 ønskede hovedparten af de ca. 314.300 støttemodtagere kun at modtage stipendium (65 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.700, der kun fik lån (slutlån). I 2005 tog 35 % af stipendiemodtagere lån, hvilket var 4 procent-point mere end i 1995, men 2 procent-point mindre end i 2000. Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt efter bopælsstatus. 1995 2000 2005 1995 2000 2005 ---- -------------------- antal ------------------ --------------- % -------------- Stipendiemodtagere i alt 233.400 292.600 311.600 100 100 100 - hjemmeboende 73.900 85.100 86.200 32 29 28 - udeboende 159.500 207.500 225.400 68 71 72 ------------------ mio. kr. ----------------- --------------- % -------------- Tildelt stipendium 5.392 7.836 10.043 100 100 100 - hjemmeboende 886 1.000 1.088 16 13 11 - udeboende 4.506 6.836 8.954 84 87 89 Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2005 ca. 86.200 (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og 225.400 (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.088 mio. kr. (11 %) og 8.954 mio. kr. (89 %). I forhold til 1995 var antallet af hjemmeboende i 2005 steget med 12.300 (17 %), mens antallet af udeboende var steget med ca. 65.900 (41 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium. 7
Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1995, 2000 og 2005. 1995 2000 2005 --------------------------------- antal ------------------------------------- Fremsatte FM-krav i alt 26.400 31.700 32.700 - indkomstkontrolkrav 14.600 15.100 15.200 1) - afbrudskrav 11.500 16.200 17.000 - andre FM-krav 400 400 500 --------------------------------- mio. -------------------------------------- Tilbagekrævede beløb i alt 211 245 276 - indkomstkontrolkrav 2) 159 165 180 - afbrudskrav 50 78 93 - andre FM-krav 2 2 3 1) Foreløbige tal 2) Inkl. %-tillæg Der forventes rejst 32.700 FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2005, og tilbagekrævet 276 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Der forventes rejst 15.200 IK-krav og tilbagekrævet 180 mio. kr. vedr. støtteåret 2005. Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1995, 2000 og 2005. 1995 2000 2005 1) -------------------- antal ---------------------- Indkomstkontrolkrav i alt 14.600 15.000 15.200 - personer under uddannelse ult. året 13.000 12.500 13.100 - personer uden for uddannelse ult. året 1.600 2.500 2.100 ---------------------- % ----------------------- Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 6,2 5,1 4,8 - personer under uddannelse ult. Året 7,5 5,7 5,6 - personer uden for uddannelse ult. året 2,6 3,4 2,5 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,4 1,6 1,4 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede 15.200 IK-krav vedr. 2005 svarer til, at 4,8 % af støttemodtagerne i 2005 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,4 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 13.100 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af 2005. Det svarede til, at 5,6 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2005, forventes en kravprocenten kun 2,5 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1995 og 2000. 8
Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1995, 2000 og 2005. 1995 2000 2005 ------------------------------- antal ------------------------------ Debitorer 1) med studielånegæld i alt 329.000 337.000 359.000 - debitorer med SU-lånegæld 260.000 306.000 345.000 - debitorer med statsgaranteret lånegæld 69.000 31.000 14.000 ----------------------------- mio. kr. ---------------------------- Restgæld på studielån i alt 14.600 16.700 21.900 - SU-lånegæld 9.500 14.300 20.300 - statsgaranteret lånegæld 5.100 2.400 1.600 Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1995 og 2000 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2005 skyldte 359.000 personer 21,9 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig 345.000, havde SU-lånegæld på 20,3 mia. kr., mens 14.000 debitorer skyldte 1,6 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1995 til 2005. I 2005 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån 114.000 kr. 9
2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2005 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2005 på 1.022 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 1.274 kr. afhængig af forældrenes indkomst Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 2.961 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.657 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU). 10
Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU 2002-2005. Støttemodtagere Tildelt støtte 2002 2003 2004 2005 2002 2003 2004 2005 -----------------------Antal----------------------- ---------------Mio. kr.---------------. Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt 124.700 127.500 134.800 139.300 2.555 2.665 2.949 3.165 Index 100,0 102,2 108,1 111,7 100,0 104,3 115,4 123,9 Stipendier 124.700 127.500 134.800 139.300 2.225 2.323 2.567 2.749 Index 100,0 102,2 108,1 111,7 100,0 104,4 115,4 123,6 Lån 23.500 23.800 25.700 26.100 330 342 382 416 Index 100,0 101,3 109,4 111,1 100,0 103,6 115,8 126,1 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier 40.600 41.200 44.700 43.700 780 784 862 905 Lån 12.000 12.200 13.400 11.300 158 159 178 189 Gymnasiale udd. Stipendier 85.500 87.100 90.800 93.800 1.385 1.460 1.593 1.689 Lån 11.500 11.400 11.800 11.900 161 166 181 193 Folkeskoleudd. Stipendier 3.300 4.100 5.400 6.500 60 78 111 155 Lån 1.000 1.300 1.900 2.400 12 16 24 34 Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca. 139.300 støttemodtagere i 2005 tildelt støtte for 3.165 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier 2.749 mio. kr. (87 %) og lån 416 mio. kr. (13 %). Antallet af stipendiemodtagere steg i samme periode med 14.600 (11,7 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, steg i samme periode 2.600 (11,1 %). I perioden 2002-2005 steg den samlede støtte med 610 mio. kr. (24 %). Denne stigning fordelte sig med 524 mio. kr. i stipendier (24 %) og 86 mio. kr. i lån (26 %). Støtten steg mest i 2004 og 2005 i forbindelse med, at de enlige forsørgere har fået et tillægsstipendium og mulighed for et supplerende forsørgerlån. Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i 2002-2005 fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret 2002 2003 2004 2005 2002 2003 2004 2005 ------------------------------------------------ % ----------------------------------------------------- 18-årige 4,2 4,1 4,0 3,4 20,0 37,9 27,8 19,2 19-årige 9,4 8,9 8,8 8,2 31,0 33,3 35,1 34,5 20-årige 16,9 16,1 16,1 15,2 55,2 49,8 41,0 53,6 21-årige 31,6 30,9 31,2 30,1 57,8 61,2 55,5 56,5 22 år og derover 49,0 49,3 50,4 51,0 56,9 56,9 59,5 61,4 Alle i UU 18,5 18,2 18,8 18,5 55,8 55,9 57,1 59,7 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11
Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU var i 2005 18,5 %, og var således på niveau med lånetilbøjeligheden i 2002. Lånetilbøjeligheden for aldersgrupperne udviklede sig dog forskelligt; medens den steg for personer på 22 år og derover, faldt den for de yngre aldersgrupper (jf. tabel 2.2). Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2005 fordelt efter alder og bopæls-status. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/12 2005 fordeling 2003 2004 2005 antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år 31.473 24 320,6 1.061 10,3 4 4 3 hjemmeboende 84 % 228,1 36 % 3,6 2 2 1 19 år 38.778 30 727,2 3.166 50,6 9 9 8 hjemmeboende 79 % 444,0 30 % 14,6 4 4 3 20 år 23.804 18 484,8 3.609 61,3 16 16 15 hjemmeboende 66 % 201,1 21 % 11,4 6 5 5 21 år 10.238 8 301,3 3.079 51,8 31 31 30 hjemmeboende 30 % 47,5 9 % 4,1 12 11 9 22 år 6.491 5 213,2 2.690 47,2 41 41 41 hjemmeboende 16 % 15,4 6 % 2,3 19 18 17 23 år 4.711 4 163,4 2.264 41,3 48 49 48 hjemmeboende 10 % 6,8 5 % 1,5 25 26 22 24 år 3.341 3 118,2 1.784 33,0 51 54 53 hjemmeboende 8 % 3,7 4 % 1,1 24 28 30 25 år 2.580 2 92,3 1.467 27,2 56 56 57 hjemmeboende 5 % 1,9 3 % 0,6 29 36 31 26 år og derover 8.533 7 328,1 4.879 93,8 55 56 57 hjemmeboende 3 % 3,1 1 % 0,9 29 30 34 I alt 129.949 100 2.749,1 23.999 416,5 18 19 18 hjemmeboende 60 % 951,6 12 % 40,1 5 5 4 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2005 var knap 130.000 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (60 %) af disse var hjemmeboende. Næsten ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. 12
I 2005 ønskede 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 4 %. Tabel 2.4 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i 2002-2005 fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/12 2002 2003 2004 2005 2002 2003 2004 2005 -----------------------antal----------------------- ---------------- mio. kr. ----------------- I alt ungdomsuddannelser 124.700 127.500 134.800 129.900 2.225 2.323 2.566 2.749 heraf hjemmeboende 74.700 75.600 78.000 77.900 881 912 963 952 udeboende 50.000 51.900 56.800 52.000 1.344 1.410 1.603 1.797 ------------------------------------------- % ------------------------------------------------------ hjemmeboende 60 59 58 60 40 39 38 35 udeboende 40 41 42 40 60 61 62 65 Hjemmeb.andel 18-årige 85 85 84 84 19-årige 79 79 78 79 20-årige 64 63 62 66 21-årige 31 31 29 30 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne lå i årene 2002 til 2005 på ca. 60 %. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.5. 13
Tabel 2.5 Udeboende stipendiemodtagere i UU 2002-2005 med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser 2002 2003 2004 2005 antal % antal % antal % antal % I alt 20.200 100 20.700 100 22.200 100 23.100 100 Stipendiemodtagere uden udeboendesats 2.800 14 3.000 14 3.300 15 3.400 15 Stipendiemodtagere med udeboendesats 17.400 86 17.700 86 18.900 85 19.600 85 ------------------------------------------- % --------------------------------------------- De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: 99 99 98 98 Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl 62 60 57 57 Særlige forhold i hjemmet 30 32 34 34 Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart 7 7 7 7 Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2005 var 23.100 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 24 % af de knap 96.100 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. I 2002 var andelen 23 %. Af de udeboende fik 19.600 (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er næsten uændret siden 2002. Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 57 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. Andelen af stipendiemodtagere med udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet steg 4 procentpoint i perioden 2002-2005. Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering. 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på 1.022 kr. pr. md. (2005-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 538.594 kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 252.383 kr. tildeles maksimal støtte. For støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles 1.457 kr. i grundstipendium pr. md. og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger 441.020 kr. 14
Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. Tabel 2.6 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i 2002-2005 fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004 Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb 2002 2003 2004 1) 2005 2002 2003 2004 1) 2005 -------------- antal ---------------- --------------- mio. kr. ------------ Forældreafhængige 18-19-årige 88.100 89.400 93.300 96.100 1.170 1.218 1.306 1.329 Maks. Støtte 24.400 25.200 27.100 28.600 439 463 513 557 Reduceret støtte. f. 1/7 63.700 64.300 49.100 20.900 731 755 677 237 Reduceret støtte e. 30/6 17.100 46.600 116 536 - kun grundstip. f. 1/7 39.600 40.000 30.600 12.200 397 414 369 131 - kun grundstip. e. 30/6 6.500 18.100 32 153 Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. 1) Pr. 1/7-2004 blev grundstipendiet sat ned til 1.000 kr. pr. md. og forældrenes indkomstgrænse er hævet til 527.000 kr./år (tidl. var satsen 1.400 kr. pr. md. og indkomstgrænsen 431.500 kr./år). Det fremgår af tabel 2.6, at der i alt i 2005 var 96.100 stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 28.600 (30 %) i 2005, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde 67.500 (70 %). Støtte til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 557 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 773 mio. kr. (58 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.329 mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i 2005. 2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger af stipendiemodtagere med børn. 15
Tabel 2.7 Stipendiemodtagere i UU 2005 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannel- Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. ser 1) ungdoms- ungdoms- 31/12 2005 uddannelser uddannelser 2004 2005 -------------------------- antal stipendiemodtagere ----------------------------- 18 år 915 24.483 6.614 31.044 31.473 med børn 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år 1.319 31.493 9.347 39.338 38.778 med børn 3 % 0 % 1 % 0 % 1 % 20 år 938 19.147 6.912 24.993 23.804 med børn 5 % 1 % 3 % 1 % 1 % 21 år 679 5.773 5.567 11.345 10.238 med børn 11 % 3 % 4 % 3 % 4 % 22 år 480 3.373 4.019 7.662 6.491 med børn 17 % 6 % 5 % 5 % 7 % 23 år 385 2.391 2.923 5.359 4.711 med børn 24 % 10 % 10 % 8 % 12 % 24 år 281 1.733 2.062 3.965 3.341 med børn 31 % 12 % 13 % 11 % 15 % 25 år og derover 1.467 5.372 6.291 11.056 11.113 med børn 64 % 38 % 35 % 33 % 41 % I alt 6.464 93.765 43.735 134.762 129.949 med børn 1.377 3.028 3.472 5.806 7.018 pct. med børn 21,3 % 3,2 % 7,9 % 4,3 % 5,4 % antal børn i alt 2.290 4.599 5.122 8.701 10.694 m. børn født i året 189 497 694 1.149 1.291 Mænd 2.284 40.526 21.680 60.945 58.608 med børn 110 481 998 1.411 1.465 pct. med børn 5,4 % 1,2 % 4,6 % 2,3 % 2,5 % Kvinder 4.180 53.239 22.055 73.817 71.341 med børn 1.234 2.547 2.474 4.395 5.553 pct. med børn 29,5 % 4,8 % 11,2 % 6,0 % 7,8 % 2 stipendiemodtagende forældre 116 468 474 750 932 I pct. af alle med børn 8,4 % 15,5 % 13,7 % 12,9 % 13,3 % Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC I 2005 modtog 129.900 stipendier i UU. I 2004 var der ca. 134.800 stipendiemodtagere i UU. Antallet er således faldet med 3½ % mellem 2004 og 2005. Dog steg antallet af forsørgere med 21 %, hvilket primært var på grund af en stor tilgang af enlige forsørgere (jf. afsnit 2.5). De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde knap 39.000 eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i 2005. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde næsten 31.500 eller 24 % af samtlige stipendiemodtagere. Med godt 71.000 (svarende til 55 %) var der knap 12.800 flere kvinder end mænd i UU. På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område var der en kvindeandel på henholds- 16