Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1
Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed. Aftalen udarbejdes årligt, og følger kalenderåret. Aftalen er et dialogredskab til at sikre afstemning af forventninger til opgaven og øge bevidstheden om sammenhængen mellem kvalitet og ressourcer. Institutionsbestyrelser og MED-udvalg inddrages i denne proces. Aftalen tilpasses til de enkelte institutionsområder, så den så vidt muligt kan erstatte andet lovpligtigt dokumentationsmateriale. Aftalen forpligter institutionen på nogle få overordnede mål og synliggør, hvad den skal have særligt fokus på i det kommende år. Ved siden af de skitserede mål kan institutionen/aftaleenheden formulere andre/nye initiativer som man ønsker at fremme. Aftalemodellen sikrer, at institutionerne bevarer deres decentrale ledelsesrum og frihed til at være innovative og udvikle kvaliteten. Aftalen tager udgangspunkt i de politisk vedtagne målsætninger og budget for politikområdet hvorunder institutionen/ aftaleenheden hører til, og suppleres af direktionen/forvaltningen med yderligere mål og aftaler om indsatsen. De vedtagne målsætninger, effektmål og budget fremgår af budgetstyringsdokumentet Mål og Midler, der vedtages af Byrådet i oktober måned. Aftalen er på ingen måde udtømmende i forhold til forventningerne til den enkelte driftsenhed. Med formulering af et antal mål, bliver det synligt, hvad enheden skal have særligt fokus på det kommende år. Målene er udtryk for en prioritering mellem ønsker og muligheder. Målene er også udtryk for et håndslag mellem politikere, ledere og medarbejdere, og det gøres synligt, hvilke forventninger, der er til den service der skal ydes til borgerne. De valgte mål skal nås indenfor den økonomiske ramme, der er tildelt enheden. Kerneydelse og enhedens service til brugerne fortsættes og videreudvikles sideløbende med, at der arbejdes med de skitserede mål. Aftalen tjener således flere formål: Den skal fungere som et dialogredskab mellem forvaltningen og driftsenheden Skabe synlighed og sammenhæng mellem de politiske prioriteringer, budget og driftsenhedens aktiviteter Sikre en systematisk opfølgning på sektorpolitikker og mål på området. 2
1.1 Fokusområde i aftaleperioden Titel for effektmålet Baggrund Effektmål Hvordan måler vi? Virtuel hjemmepleje. Viborg kommune, Sundhed og omsorg, har til stadighed fokus på, hvilke velfærdsteknologiske tiltag der kan understøtte borgerne i et aktivt og uafhængigt liv. Derfor afprøves mange forskellige løsninger, en af dem er virtuel hjemmepleje. Her afprøves mulighed for at levere ydelser fra hjemmeplejen via en skærm som alternativ til traditionelle hjemmebesøg. Der har i 2013 kørt et pilotprojekt i Stoholm og 2014 blev brugt til implementering i hele hjemmeplejen. Ved udgangen af 2015 er alle distrikter/grupper på niveau med businesscasen i forhold til implementering af virtuel hjemmepleje, svarende til at der er 200 borgere som er aktive brugere af skærmløsningen i hjemmeplejen. Tidsforbruget i forbindelse med levering af et virtuelt besøg skal være 50 % af tidsforbruget ved et traditionelt fysisk besøg i borgerens hjem ved projektets afslutning. Ved udgangen af 2015 skal tiden være reduceret med minimum 25 % i forhold til traditionelle fysiske besøg, 37½ % 2016 og 50 % 2017 Målingen baseres på udtræk via loggen. Forudsætter at nuværende tidsforbrug indtastes manuel samt angivelse af opgaveart. - Hvor mange borgere har fået ydelser via skærm pr. distrikt - Hvor mange minutter har vi leveret via skærm pr. distrikt - Hvor stor er tidsbesparelsen pr. leveret ydelse via skærm Indsatser for at nå målet At de skærmansvarlige får tid til udførsel opgaven Der afvikles erfaringsmøder på tværs af distrikter for at skærmansvarlige kan videns dele. Der afholdes milepælsmøder efter behov i grupperne for at fast holde fokus på implementeringen. Udbygning og brug af idekatalog Udarbejdelse af månedsrapport fra loggen som ledelses- og styringsinformation. Undervisning i pædagogiske værktøjer til personalet ift. Sælge den gode ide til borgeren og pårørende. Økonomi / ressourcer Indenfor gældende budget 3
1.2 Fokusområde i aftaleperioden Titel for effektmålet Baggrund Effektmål Hvordan måler vi? Indsatser for at nå målet Ernærings vurdering i hjemmeplejen I mad- og måltidspolitikken er visionen for ernæring, at borgerens livskvalitet fremmes gennem en optimal ernæringstilstand. To af målsætningerne er: Plejepersonalet har fokus på borgerne, der har risiko for ernæringsrelaterede helbredsproblemer. Målet er tidlig identifikation og systematisk opfølgning i samarbejde med kostfagligt personale. Borgerne skal ved behov have mulighed for at modtage kostfaglig rådgivning og vejledning til en ernæringsmæssig sund mad og fremme gode måltidsvaner. Ved udgangen af 2015 har 70 % af borgerne, som modtager personlig pleje i eget hjem, fået tilbudt en ernæringsvurdering Målingen baseres på udtræk via omsorgssystemet Care, som direkte kan vise det aktuelle tal. Følgende tal trækkes i CARE på en vilkårlig dag i april og oktober: Hvor mange i hjemmeplejen får personlig pleje? Hvor mange har fået en ernæringsvurdering? Hvor mange har takket nej til en ernæringsvurdering? Personalet i hjemmeplejen: Tilbyder alle nye borgere en ernæringsvurdering inden for en måned Tilbyde eksisterende borgere, som ikke har fået foretaget en ernæringsvurdering, en vurdering senest 31.juni 2015. Undervises i at udarbejde en ernæringsvurdering og dokumentere i CARE. Undervisningen skal være rettet mod udvalgte medarbejdere i den enkelte gruppe. Undervises i at videregive de ernæringsvurderinger som det kostfaglige personale skal bruge til at udarbejde en ernæringshandleplan Afholdelse af handleplansmøde med deltagelse af kostfagligt personale. Kostfagligt personale: Skal vejlede deres tværfaglige kolleger i forhold til opgaverne omkring ernæring Skal udarbejde ernæringshandleplaner og dokumentere det i CARE samt videregive indsatser i handleplanen til plejepersonale. Økonomi / ressourcer Indenfor gældende budget 4
1.3 Fokusområder i aftale Titel for effektmålet Baggrund Rehabiliteringsindsatsen i Sundhed og Omsorg - Hjemmeplejen Viborg Kommune har med beslutningen om den tværgående indsats En borger ét forløb og med etableringen af Rehabiliteringscentret sat fokus på rehabiliteringsindsatsen. I Én borger ét forløb arbejdes der mod et paradigmeskifte for hele ældreområdet med fokusering på de tre begreber rehabilitering, mestringsevne og relationel koordinering, der skal sikre en sammenhængende indsats for den enkelte borger. Borgere med et rehabiliteringspotentiale tilbydes en indsats, der kan forbedre funktions- og mestringsevnen. For borgere med et behov for en intensiv rehabiliteringsindsats tilbydes denne i Rehabiliteringscentret. Det er forventningen, at fokuseringen på en rehabiliterende indsats kan føre til, at flere borgere opnår bedre mulighed for et fortsat liv på egne betingelser og med mindre behov for pleje, praktisk hjælp og andre kompenserende ydelser. Effektmål Rehabiliteringsindsatsen i Sundhed og Omsorg fører til forbedret funktionsevne for borgerne og til mindre behov for kompenserende ydelser. Målet er nedbrudt i nedenstående delmål: Andelen af borgere, som har gennemført et rehabiliteringsforløb i eget hjem, og som ved afslutningen af forløbet har opnået en forbedret funktionsevne 2015 2016 2017 2018 Baseline etableres i første halvår 2015 Andelen af borgere, som har gennemført et rehabiliteringsforløb i eget hjem, og som 6 måneder efter afslutningen af forløbet har intet eller mindre behov for ydelser fra Sundhed og Omsorg Baseline etableres i første halvår 2015 Hvordan måler vi? Målingen af andel af borgere, der opnår udvikling i funktionsniveau gennemføres ved før- og efterregistreringer af borgerens funktionsniveau gennem anvendelse af systematikken i Fælles Sprog II 5
og III i omsorgssystemet CARE. Data udtrækkes enten manuelt eller via KMD Business Intelligence løsning. På længere sigt indføres nye moduler/funktionaliteter til måling af udvikling direkte i CARE-systemet, og der anskaffes med henblik på generelle forbedrede udtræksmuligheder fra systemet et modul til effektmåling. Indsatser for at nå målet Måling af andel af borgere, der opnår mindre forbrug af ydelser fra Sundhed og Omsorg gennemføres for borgere i eget hjem som en opgørelse 6 måneder efter forløbets afslutning af, hvilke ydelsespakker, der modtages I Sundhed og Omsorg arbejdes med den rehabilterende tilgang som en tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formået er, at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliteringen baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret sammenhængende og vidensbaseret indsats. Optimal brug af viden fra tværfagligt team i forhold til kompetenceudvikling af personalet i hjemmeplejen. Udarbejdelse af handleplaner og SMARTE mål indenfor max 14 dage efter borger er tildelt udviklingspakker og at 70 % af disse er udarbejdet efter 1. besøg af ergoterapeut eller hjemmetræner. Opstartssamtale hos borgeren med kompleks problemstillinger med tværfagligt personale og ex. pårørende. Sikre en fælles understøttelse af indsatsen. Økonomi / ressourcer Indsatsens omkostninger afholdes inden for afsat budget, idet der må påregnes udgifter til udvikling af IT-system til automatisering af dataopsamling og bearbejdning. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 6