Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed Hejlskov Elvén, Veje & Beier (2012): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag, København. - baggrund og vanskeligheder Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Normalitet Vi definerer unormalitet på forskellige måder - Psykiatrisk: Når det er uforståeligt for den definerende er det unormalt. 1800-tallet - Skizofreni - Tourettes syndrom - Syfilisdemens & konversionssyndrom - Psykometrisk: Når ens evne er under 2,2 % af befolkningens variation er det unormalt. 1900- tallet - Udviklingshæmniing Udviklingshæmning og normalfordelingen Intelligens 13,59 % 34,13 % 34,13 % 13,59 % 2,14 % 2,14 % Udviklingshæmning
Normalitet Vi definerer unormalitet på forskellige måder - Psykiatrisk: Når det er uforståeligt for den definerende er det unormalt. 1800-tallet - Psykometrisk: Når ens evne er under 2,2 % af befolkningens variation er det unormalt. 1900- tallet - Handicapkriteriet: Når en vanskelighed medfører at man ikke kan klare sig i samfundet er det unormalt. Siden 1992 - Autisme, Aspergers syndrom, OCD & ADHD ICD-10 DSM V WHOs og APAs diagnosemanualer ICD og DSM opererer ikke med årsager - Alle diagnoser defineres af tydelige afgrænsende adfærdskriterier - I princip skal enhver diagnose kunne stilles af en psykiater på grundlag af et møde med en person - Børnepsykiatrien skal stille en diagnose når barnet er henvist ICD-10 DSM V Alle psykiatriske diagnoser har to grundkriterier: - At vanskelighederne ikke er en konsekvens af en anden diagnose - At vanskelighederne medfører problemer i forhold til skole, arbejde eller fritid - Det indebærer at der er en tydelig sammenhæng mellem omgivelsernes krav og metode og hvem der får en diagnose! - Og det er også derfor vi som samfund har brug for diagnoserne - Vi bliver nødt til at vide hvad der gør at de metoder som fungerer på andre ikke fungerer på lige ham her
Autismetilstande Autisme og normalfordelingen Sociale evner, empati 13,59 % 34,13 % 34,13 % 13,59 % 2,14 % 2,14 % Autismetræk, AKT ADHD og normalfordelingen Opmærksomhed 13,59 % 34,13 % 34,13 % 13,59 % 2,14 % 2,14 % MBD DAMP ADHD Inklusionsdilemmaet Man får altså en diagnose fordi de metoder som bliver brugt ikke virker - Det kan være - Opdragelsesmetoder - Adfærdsreguleringsmetoder - Undervisningsmetoder Og det leder os til inklusionsdilemmaet - Vi skal inkludere elever i et samfund hvis metoder har ekskluderet dem - Det indebærer at vi bliver nødt til at ændre vore metoder!
Årsager el se Funktionsniveau Samspil Stress Traumer Kammerater Socialt miljø Va rig Be h fu n an kt dl in io ns ne gs be ho v ds æ tt Kognition Hjernefunktion Hjernekemi Hjernestruktur Genetik Jo større genetiska afvigelser desto større miljøfølsomhed Der flyttes insatserne fra opbevaring og behandling til kompenserede specialpædagogik Symptomer Der er to slags symptomer - Afgrænsende symptomer - Bruges ved diagnostik - Forskellige ved forskellige diagnoser - Alle med en vis diagnose skal have symptomet, ingen andre ICD-10 diagnosekriterier, autismeområdet - afgrænsende symptomer, adfærdsniveau pe As Atypisk Forsinket de sprogudviklig nm aruimed esömsesidig, samspel - Svårigheter t i esocialt b s e l g e r anotrstyr ller ninefm n e G ngsf il aeut e ikli ificer tisnmld v d u n MD e, ec Stereotyp e p d s u an adfærd D Afvigende social interaktion e rg n sy rs om dr + handicapkriteriet
Afgrænsende symptomer Autismespektrumforstyrrelse - Vanskeligheder med gensidigt socialt samspil - Stereotyp adfærd, sprog eller interesser - Problemer i hverdagen af disse årsager Tre grader: - Let, med støttebehov - Moderat, med stort støttebehov - Svær, med meget stort støttebehov Afgrænsende symptomer ADHD - Vanskeligheder med opmærksomhed og afledelighed - Hyperaktivitet eller impulsivitet - Problemer inden 12 års alder - Problemer i hverdagen af disse årsager Tre grader Afgrænsende symptomer OCD - Tvangsadfærd og/eller tvangstanker - Problemer i hverdagen af disse årsager Tre grader
Afgrænsende symptomer Tourettes syndrom - Motoriske tics - Verbale tics Symptomer Der er to slags symptomer - Beskrivende symptomer - Kan findes hos mennesker uanset diagnose - Oftere pædagogisk relevante end de afgrænsende Normalfordelingen Gælder Højde Begavelse Vægt Sociale evner Åbenhed overfor nye ting Forhøjet angstberedskab Lav affektregulering Udadvendthed 13,59 % 34,13 % 34,13 % 13,59 % 2,14 % 2,14 % - Udviklingsforstyrrelser er kombinationer af normalfordelte egenskaber - Diagnoser defineres af samvarierende egenskaber
Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Strategi - Empati - Affektregulering - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed Central kohærens At strukturere verden - Udvikles gennem leg med årsag og virkning - Ranglen - Lyskontakten - Stopknappen i bussen - Spørgsmål - Til man har forstået at alt har en årsag og alt har en konsekvens Vanskeligheder med central kohærens Børn med udviklingsforstyrrelser udvikler ikke central kohærens ordentligt - Nogle er ikke hvorfor-mennesker og leder ikke efter årsagssammenhænge - Andre leder febrilt efter årsagssammenhænge men er ikke særligt dygtige til det - Ingen af dem kan forudsige fremtiden - Og andres handlinger
Vanskeligheder med central kohærens Disse mennesker har ofte svært ved at forstå og forholde sig til sociale sammenhænge Ofte ser man ikke sin egen rolle Man vil gerne placere ansvaret uden for sig selv Dette medfører ofte en særlig paranoia - Hvis andres svar på ens handlinger er uforudsigelige bliver deres negative handlinger udtryk for at de ikke er til at stole på - Og måske endda onde Vanskeligheder med central kohærens Det er også derfor vi bruger struktur - Mennesker med vanskeligheder med central kohærens ved ikke hvad der kan ske - Strukturen hjælper dem med at begrænse mulighederne og forudsige fremtiden - Derfor skal strukturen være et hjælpemiddel, ikke et styremiddel - Struktur skal skabe forudsigelighed - Og den skal være begribelig - Hvis der er modstand mod strukturen er det strukturen den er gal med, ikke personen Vanskeligheder med central kohærens Og hvad med konsekvenser? - Lærer man af sine erfaringer? - Hvis man ikke kan forstå årsag og virkning i en kompleks sammenhæng - Kan man ikke forudsige fremtid - Og heller ikke andres adfærd - Inklusive personalens krav Derfor opleves konsekvenser ofte som uforudsigelige straffe Derfor kan man udgå fra at konsekvenser ikke virker på mennesker, som synes de er uretfærdige eller bliver overraskede
Vanskeligheder med central kohærens Tvangsmæssig adfærd har sin rod i vanskeligheder med central kohærens - Alle mennesker har tvangssymptomer - Vi modarbejder dem dog hver dag - Da vi ved at de går over om vi ikke følger alle tvangsimpulser - Det har vi lært ved at prøve og lære af vore erfaringer Vanskeligheder med central kohærens Hvis man ikke kan skabe gode årsag-virkningssammenhænge - Oplever man måske den direkte angstreduktion ved tvang - Men ikke den langsommere ved at modarbejde tvanget - Man fortsætter derfor med tvangsadfærden til det føles godt - Og der går længere og længere for hver gang Vanskeligheder med central kohærens Oplevelsen er at jeg er nødt till at udføre handlingen for at mindske angsten Till tider kan tvanget til og med blive socialt - Hvis nogen redder et barn fra angst gennem manga år - Er der risiko for at barnet tror at kun andre kan redde det fra angst - Det kan indebære at en ung voksen kræver at alle skal tale på den riktige måde, hjælpe ham med det samme eller ikke må have visse lyde
Vanskeligheder med central kohærens Det indebærer at oplevelsen er at andre er ansvarlige for min angst - Så kan jeg ikke hjælpe mig selv - Hvilket giver angst - Som øger tvangen... - Til vi har en ond cirkel Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Strategi - Empati - Affektregulering - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed Affekt og empati De ni grundlæggende affekter er - Glæde - Overraskelse - Vrede - Interesse - Frygt - Ked - Skam - Lede - Afsmag/afsky
Affektsmitte Affekt smitter - vi kan mærke hinandens affekter Det gør vi med såkaldte spejlcellefunktioner Vi spejler hinandens muskelspændinger Affektfølsomhed Alle børn er født med evnen til affektsmitta Det er det første led i empatiudviklingen De fleste børn lærer at skelne mellem egne og andres affekter inden de er 4 år gamle Det gør børn med udviklingsdorstyrrelser desværre ikke Affektfølsomhed Hvor andre bruger forskellige områder i hjernen til at tænke over sig selv og andre bruger mennesker med autisme kun et område, selvområdet (ventromediale prefrontale cortex, Lombardo et al 2010) De kan således ikke skelne mellem sig selv og andre
Mentalisering Det sidste niveau i empatiudviklingen At regne på andres sindsstemning og hensigter Mentaliseringsevnen udvikles hele livet Empatiforstyrrelse Affektsmitte fungerer Man kan dog ikke skelne mellem egen og andres affekt Mentalisering udvikles langsomt Mentalisering Konsekvenser: - Man har svært ved at forstå, hvad andre tænker - Man forstår ikke, at andre oplever verden anderledes end en selv - Man har vanskeligheder med at sammenligne sig med andre - Egocentricitet
Mentalisering - Man har vanskeligheder med at forudsige andres handlinger - Og ikke mindst svært ved at regne andres hensigter ud Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Strategi - Empati - Affektregulering - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed Affektsregulering Mennesker med udviklingsforstyrrelser har svært ved at regulere sin affekt Affektregulering handler om kontrol
Kontrolprincippet Man bliver nødt til at have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne samarbejde Kontrolprincippet adfærd handler ofte om att man har tabt kontrollen - Voldsom angst - Slag - Spark - Bid - Kast med stol - Voldsom selvskade Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte - At lyve - At gå to skridt baglæns eller løbe væk - At spytte, slå et slag eller skrige - At bide sig i hånden eller skære sig i armen - Trusler - Skældsord
Magtrelationer Magtrelationen indebærer - At Frede bestemmer mere end jeg gør - Derfor må jeg gerne synes at han er en idiot - Og endda skrive det i avisen - Hvis han svarer mister han autoritet Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte At lyve At gå to skridt baglæns eller løbe væk At spytte, slå et slag eller skrige At bide sig i hånden eller skære sig i armen Trusler Skældsord Ik ke -fa rli gt Affektregulering Affektintensitet Ingen kontrol Selvkontrol Affektudløser Tid
Affektregulering Ingen kontrol Selvkontrol Affektintensitet Affektudløser Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Ingen kontrol Selvkontrol Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Ingen kontrol Selvkontrol
Affektregulering Affektintensitet Ingen kontrol Selvkontrol Tid Affektregulering Derfor er vi nødt til at arbejde på måder som ikke øger affektniveauet - Undvig råb og skrig - Undvig dominansværktøj - Gå baglæns og vent - Undvig berøring med spænde muskler - Tilpas krav og måden du stiller krav på - Sørg for at personen har kontrollen over sig selv hurtigst muligt Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Strategi - Empati - Affektregulering - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed
Sansning Sanserne er - Høresansen - Lyssansen - Farvesanserne - Tryksansen - Temperatursansen - Smertesansen - Kløesansen - Kinestetisk sans - Smagssanserne (6-7 stk) - Etc Sansning Sansemæssige afvigelser er almindelige i feltet Det kan være - Øget sansefølsomhed - Mindsket sansefølsomhed - Vanskeligheder med at habituere - Vanskeligheder med at filtrere - Synæstesi Selvskadende adfærd Det er flere typer selvskade - Kontrolsøgende selvskade, almindeligt vid overfølsomhed - Skære/bide - Kaste med hovedet - Slå sig 1-3 slag - selvskade, almindeligt vid overfølsomhed - Banke hovedet i gulvet/dørkarmen/etc - Selvskade på grund af underfølsomhed for smerte - Slå dybe slag - Skrabe skinneben - Hoppe - Social selvskade
Selvskadende adfærd - Vanemæssig selvskade - Endorfinsøgende selvskade - Kan opstå efter kaosselvskade for at mindske smerten - Slå på buler - Skære ved siden af gamle skærsår Sansning Derfor arbejder man med sansehjælpemidler - Brede bælter Kugle/kædedyner Håndledsvægte Trykveste Støttestrømper TENS Musik i ipod Smertestillende medicin Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Strategi - Empati - Affektregulering - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed
Historik Stress som begreb opstod i forbindelse med første verdenskrig Man ville have et begreb som kunne forklare irrationel adfærd som Stressnivå Orättvisa Fel mat Svag central koherens och oförutsägbarhet Ljudkänslighet och oljud Sömnproblem Historik Stress som begreb opstod i forbindelse med første verdenskrig Man ville have et begreb som kunne forklare irrationel adfærd som - Granatchock - Hvorfor piloter styrtede ned på vej hjem fra luftslag Man fandt at stress var overgående, hvis man satte den rigtige behandling ind Historik Den militære forskning drev stressforskningen fremad till omkring 1975, da Lazarus og hans kolleger begyndte at forklare hjerteproblemer med stress Lazarus forklarede stress udfra - Belastning - Beskyttelse (mestring)
Historik Samtidig kom Nuecterlein & Dawson med sin stresssårbarhedsmodel, som forklarede schizofreniudvikling således: Stress-sårbarhedsmodellen Neuchterlein & Dawson 1975 Psykose Ok Advarselstegn Sårbarhet Historik Stress er således tidligere blevet beskrevet som - Årsag til irrationel adfærd - Årsag til fysiske sygdomme - Årsag til psykiatrisk problematik - Behandlingsbar! Det indebærer at en del forskere og teoretikere har haft svært ved at bruge begrebet De har været bange for at den biologiske forklaringsmodel vi bruger i feltet ikke har kunnet bruges sammen med stressperspektivet
Historik Den model vi skal se på i dag - Udgår från Stresssårbarhetsmodellen - Forholder sig til M.Grace Barons opdagelse, at stresstærskelen er nedsat hos mennesker med udviklingsforstyrrelser - Udgår fra Lazarus og Antonovskys tænkning - Håndterer det moderne årsagstænkning - Modellen flytter behandling fra reparation til kompensation Hejlskov-Uhrskovs belastningsmodel Uretfærdighed Forkert mad Svag central kohærens og uforudsigelighed Advarselstegn Advarselstegn Positive - mestring At nægte Skældsord og trusler At skærme sig Mesteringsorienteret selvskadende adfærd Usynlige venner Træthed og dovenskab Særinteresser World of warcraft
Advarselstegn Negative Angst! Advarselstegn Angstfrekvens Autismespektrumfst 29,6 % ADHD 19,2 % Tics 10,5 % Motoriske problemer 10,9 % Udviklingsh 12,0 % Eksekutive vanskeligh 15,5 % OCD 26,4 % Oppositionel adfærdsfst 17,7 % Adfærdsforstyrrelse 24,8 % Hukkommelsesvanskh 9,7 % Sanseforstyrrelse 19,2 % Uden problemer 10,6 % Advarselstegn Negative Angst Lydfølsomhed Lysfølsomhed Utryghed Forstyrret søvn Infektioner Tvangsadfærd Aggressivitet Irritabilitet Pessimisme Humørsvingninger Rastløshed Modløshed!!
Advarselstegn Tabte færdigheder Hygiene Sprog Nærvær Koncentration Hukommelse Sociale færdigheder Skolefærdigheder Hverdagsfærdigheder Advarselstegn Personlige Lyde Bevægelser Tics Ord Sorte øjne Kompleks adfærd tegn Akutte Udadrettet adfærd Slag, spark, bid etc. Skrig Ødelæggelse Selvmordsforsøg Angstanfald og panikangst Voldsom selvskadende adfærd Desorientering Handlingslammelse!!!
tegn Langvarige Depression Psykoser Angsttilstande Stressoverbelastningssyndrom Grundlæggende belastningsfaktorer Kognitive Svag central kohærens Arbetshukommelsesvanskeligheder Empativanskeligheder Affektreguleringsvanskeligheder Sanseforstyrrelser Grundlæggende belastningsfaktorer Svag struktur For høje eller for manga krav, Egna eller andres Ensomhed Familierelaterede vanskeligheder December Store bo- eller arbejdstilbud Store følelser i omgivelserne
Situationsbestemte belastningsfaktorer Krav Konflikter Skæld ud Hovedpine, tandpine Pludselige lyde Vikarer Mennesker man ikke kan lide Pludselige ændringer, måske subjektive At ikke række til Kontroltab Mad Uretfærdigheder Højtider och fester Beskyttende faktorer Personlige Gode hverdagsstrategier Mestringsstrategier Selvtillid En god selvforståelse Nødudgange At være god til noget Valgt identitet At have tillid til nogen Kost og motion Beskyttende faktorer Omgivelserne Struktur Ro Plads Fælles problemforståelse Mulighed at man kan trække sig Gode netværk Relationer Kravtilpasning
At arbejde med stressmodellen Kortlæg brugerens - Grundlæggende belastningsfaktorer - Advarselstegn - tegn Kvalificér belastningsfaktorerne - Hvilke kan vi fjerne? - Hvilke vil vi fjerne? Navigér efter advarselstegnene Postludium Det vigtige med hele denne gennemgang er at skabe forståelse for et enkelt mantra! Det er os som skal udføre arbejdet! Hejlskovs bilværksted Vi arbejder på et bilværksted! - Hvem har ansvar for service og reparationer på værktedet? - Bilejeren? - Bilen? Bilen behøver ikke at samarbejde Bilen kan ikke bare lade være med at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og de metoder som er nødvendige - Mekanikeren må ikke risikere at skade bilen
!!!! Tak!!!! www.hejlskov.se