Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Relaterede dokumenter
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

Kort fortalt. Type 2-diabetes.

Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Velkommen til regionsmøde i Region Midtjylland

Kort fortalt. Type 2-diabetes.

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Værdien af det frivillige engagement. Oplæg ved Regionsmøde Forår 2016 v. Anne Sander

Kort fortalt. Type 1½-diabetes

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

GRAVIDITET OG DIABETES

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 1½-diabetes.

Velkommen til regionsmøde i Region Nordjylland

Kort fortalt. Type 1-diabetes

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2 diabetes patientinformation

Diabetesforeningens politikpapir Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden

Fact om type 1 diabetes

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Diabetesforeningen. Velkommen til Delegeretmøde 2016

Kort fortalt. Type 1-diabetes

Cities Changing Diabetes - et partnerskabsprojekt

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Kort fortalt. Type 1-diabetes.

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Facts om type 2 diabetes

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Fokusområder og mærkesager for strategiperioden

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS

Følgesygdomme til diabetes

Kort fortalt. Børn med type 1-diabetes

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Hjerteforeningens rådgivning

HANDLEPLAN FOR TYPE 2-DIABETES

HANDLEPLAN FOR TYPE 2-DIABETES

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Følgesygdomme til diabetes

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Ring dig til en bedre livskvalitet

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Social ulighed i sundhed

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK

Spor 1: Ulighed i forekomst og konsekvenser af diabetes skal reduceres. Spor 2: Center for Diabetes Rammen om en sammenhængende type 2-diabesindsats

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Livet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND

BRUG FOR HJÆLP OG VIDEN OM DIABETES?

Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

Statusrapport Handleplan for type-2 diabetes

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Børn med type 1-diabetes

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Velkommen til regionsmøde i Region Syddanmark

Velkommen til regionsmøde. 3. september 2016 Region Hovedstaden

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Sundhedscenter Vollsmose

Nyhedsmail. Lokalforeningen i Albertslund. Træningsholdet fortsætter i hele maj måned - sidste gang før sommerferien er d. 26. maj.

Det handler om din sundhed

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Følgesygdomme til diabetes

Type 1 diabetes patientinformation

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

Implementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Velkommen til. Regionsmøde d. 27. februar 2016 Region Hovedstaden Danhostel Ishøj

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

6. november Det Administrative Kontaktforum i Region Syddanmark

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Bilag 1: Fakta om diabetes

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Børn med type 1-diabetes

Den kroniske patient i Region Sjælland

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Din livsstil. påvirker dit helbred

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Transkript:

Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger for den enkelte og samfundet. Opstår enten (type 1) ved at bugspytkirtlen producerer lidt eller ingen insulin. Eller en (type 2) defekt i muskel- og sukkerstofskiftet. Insulin hjælper med at omsætte sukkerstoffer fra kosten til energi. Sukkerstoffer kommer, uden behandling, ikke ind i cellerne, men forbliver i blodet og giver forhøjet blodsukker. Type 1 - rammer vilkårlig, pludseligt og som regel i en tidlig alder. Kroppen går i krig med sig selv og indsprøjtning af insulin bliver livsvigtigt. Rammer ca. 20 % danskere. Type 2 rammer oftets senere i livet og er som regel livstilsbetinget og arveligt. Ved velreguleret blodsukker og en sund livsstil (med bevægelse og sukker- og fedtfattig kost) kan medicin næsten undgås. Rammer ca. 80 % danskere. Langt de fleste med diabetes lever med flere følgesygdomme; hjerte-kar problemer, nyresygdomme, blindhed, fod-sår og amputationer. Hertil kommer diabetes-stress og impotens. Forekomsten af følgesygedomme hænger sammen med hvor godt diabetes er behandlet og hvor stabiliseret blodsukkeret er.

Fremtiden Hver 10. dansker har diabetes om 10 år Der er i Det Nationale Diabetesregister ikke information om etnicitet.

Hvad skal gøres for at håndtere diabetesudviklingen? Diabetesforeningen mener at: Den nationale handleplan for diabetes skal revideres (nuværende er fra 2003) Hvorfor? Beskriver tilbud til mennesker med diabetes og hvem der har ansvaret for optimal behandling. Prioriteringsredskab og retningsgiver. Vigtige punkter i en revideret handleplan: Mennesker med uopdaget diabetes (eller i risiko) skal opspores og behandles i tide Styrkelse af almen praksis skal sikre patienten får den bedste behandling fra begyndelsen Etablering af diabeteshuse skal sikre, at behandling samles under et tag på en dag Patienten skal styrkes målrettet patientuddannelse til alle med diabetes

Kort om Diabetesforeningen Vision og strategier Et godt liv med diabetes og en fremtid uden Politisk indflydelse, kendskab, sympati og medlemmer 86.000 medlemmer Med diabetes og pårørende ca. 20 % type 1 ere Fagprofessionelle Registrerer ikke på etnicitet formoder (som i øvrige foreningsliv) at kun et fåtal af medlemmerne med anden etnisk baggrund end dansk Hvem er vi? 70 ansatte fordelt på to lokaliteter Odense og København. Fokus på politik, rådgivning, forskning, kommunikation, kurser, projekter og partnerskaber 40 kursusansatte til medlemskurser (diabetessygeplejersker, kliniske diætister, lærere og pædagoger) 1200 frivillige fordelt på lokalforeninger, grupper, netværk og råd. Fokus på peerto-peer, oplysning, indsamling samt lokal og regional politik

Sundhed og etnicitet overordnet Forekomst af type 2 diabetes (og forhøjet blodtryk) signifikant højere iblandt etniske minoriteter med fx tyrkisk, somalisk og libanesisk baggrund på 35 år og derover sammenlignet med etniske danskere. Dårligere selvvurderet helbred. For begge grupper gælder at der er social slagside. Etniske minoritetskvinder har signifikant dårligere psykisk sundhed end etniske danskere. For begge grupper gælder at enlige overvægtige har øget risiko for diabetes. Generelt gælder der er nogen viden om sund kost, men begrænset viden om metoder til at ændre til sundere livsstil. Begrænset motion i hverdagen. Mange ryger. Begrænset dansk ordforråd og lidt skolegang skaber barrierer i kontakt til sundhedsvæsen. (Kilder bla.: Kristensen JK et al. Diabetes prevalence and quality of diabetes care among Lebanese or Turkish immigrants compared to a native Danish population. Prim.Care Diabetes 1.3 (2007): 159-65. Singhammer, J. Etniske minoriteters sundhed. Rapport udgivet af center for Folkesundhed. 2008.)

Modelprojekt - Vollsmose 2005-07 Formål: at udvikle og afprøve metoder til opsporing og øget omsorg blandt etniske minoriteter gennem oplysning og undervisning og ambassadørforløb Resultater: Mund-til-mund metode og oplysning gennem personer med kendskab og som er respekteret i etniske miljøer afgørende for målgruppens deltagelse Blodsukkermåling i blandt etniske grupper med diagnose populært mangelfuld regulering. God indgang til kontakt med målgruppen og til deltagelse i egenomsorgskurser Diabetesambassadører, der deler sprog og kultur, hvor målgruppen har begrænset dansk ordforråd og kort eller ingen skolegang, inspirerer til styrket egenomsorg for gruppen. Materialer på flere sprog risikotest og video Centralt for forandringsproces er støtten fra ligesindede (peer-to-peer) Supplement til skrevne materialer dialog, læring via praksis og sociale relationer

Sund hele Livet Formål: At støtte op om en forandringsproces hen mod en sundere livsstil for voksne og børn af anden etnisk baggrund og deres familier. Målet er at forebygge udvikling af livsstilssygdomme i voksenlivet som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme m.v. Undervisningsmateriale til børn og voksne Materialer: test risiko (arabisk, turkisk og urdu), din egen journal, indkøbsguide, opskrifter og videoer

Hvad gør Diabetesforeningen dertil som supplerer sundhedsvæsnet tilbud? (eksempler) Oplysning og opsporing Opsporing events (risikotest) af frivillige med minoritetsbaggrund Roadshow ung med diabetes Samarbejde mellem sundhedsvæsen og foreningsliv Motivationsgrupper - rehabilitering Patientstøtter på hospitaler velkomst og introduktion til foreningen Oplæg om rettigheder på ambulatorier tilbud om at indgå i netværk Peer-to-peer/ samarbejde mellem ligestillede Diabeteslinjen vejledning på flere sprog Motionsfodbold - egenomsorg og netværk Motivationsgrupper livsstilsændring

Hvordan medvirker Diabetesforeningen til at mindske ulighed i sundhed også for etniske minoriteter? Tidlig opsporing af etniske grupper der er i risiko for at udvikle type 2 diabetes, og oplyse om hvordan diabetes modvirkes ved den behandles i tide. Indspil til differenceret patientuddannelse med afsæt i den enkeltes ressourcer og behov. Også etniske minoriteter skal have bedre udbytte af patientuddannelse. Fx. deltagelse i udvikling af nye Steno Diabetes Center Copenhagen (region). Medvirke til etablering af diabeteshuse behandling samme dag under samme tag. Styrke behandlingsforløb og mindske frafald som kan føre til dårlig reguleret og behandlet diabetes. Fx partner i det nye Diabetescenter i København (kommune). Supplerende tilbud til sundhedsvæsnet - tid til dialog, læring via praksis, fokus på sociale dimension, erfaringsudveksling med andre i samme situation baseret på behov, ressourcer og modersmål. Fx i rammen for Cities Changing diabetes i København (tværsektorielt partnerskab).