Målgrupperapport, 2009

Målgrupperapport, 2009 Center for Misbrugsbehandling Søjlen for Socialpsykiatri og Særligt Udsatte Socialforvaltningen, Århus Kommune April 2010

Målgrupperapport 2009, Århus Kommune Rapporten er udarbejdet af: Udviklingskonsulent Kathrine Bang Laursen Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Århus Kommune Værkmestergade 15 8100 Århus C Rapporten kan læses og downloades på www.aarhuskommune.dk/csu under publikationer Center for Socialfaglig udvikling Uddrag er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne rapport, bedes tilsendt Center for Socialfaglig Udvikling April 2010 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 3 2.1 Datagrundlag 4 2.2 Læsevejledning 5 3. Brugernes baggrund 6 3.1 Fordeling af hovedstof 6 3.2 Køns- og aldersfordeling 7 3.3 Misbrugsvarighed 9 3.4 Tidligere i misbrugsbehandling 9 3.5 Boligsituation 10 3.6 Udskrivning 10 4. Alkohol- og stofmisbrug 11 4.1 Blandingsmisbrug 12 4.2 Bruger- og behandlerrating af problemer med narkotika 12 4.3 Bruger- og behandlerrating af alkoholproblemer 13 4.4 Antal dage med problemer med narkotika og alkohol 14 4.5 Overdosis og delirium tremens 15 5. Psykisk helbred 16 5.1 Problemer med psykisk helbred indenfor de seneste 30 dage 16 5.2 Problemer med psykisk helbred igennem livet 17 5.3 Bruger - og behandlerrating af psykiske problemer 18 6. Fysisk helbred 19 6.1 Kroniske fysiske sygdomme 19 6.2 Dage med fysiske problemer 20 6.3 Bruger- og behandlerrating af fysiske problemer 21 7. Uddannelse og erhverv 22 7.1 Uddannelse 22 7.2 I arbejde 22 7.3 Indkomst 23 7.4 Gæld 24 7.5 Bruger- og behandlerrating af uddannelse, beskæftigelse og indkomst 24

8. Opvækstforhold 25 8.1 Opvækstforhold 25 8.2 Bruger- og behandlerrating af problemer ift. opvækst 26 9. Familiemæssige og sociale problemer 27 9.1 Samlivs- og familiesituation 27 9.2 Bruger- og behandlerrating af familiemæssige problemer 27 9.3 Bruger- og behandlerrating af sociale problemer 28 10. Kriminalitet 29 10.1 Sigtelser, retssager og domme 29 10.2 Bruger- og behandlerrating af problemer med kriminalitet 30 11. Referencer 31 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

1. Resumé Formålet med denne rapport er at give et billede af, hvad der kendetegner brugere, som blev indskrevet i Center for Misbrugsbehandling (CfM) i 2009. Baggrundsoplysninger om brugere indskrevet fra 2007 til 2009 er desuden sammenlignet, for at give et indblik i udviklingen i brugergruppen i CfM. Der blev indskrevet 396 brugere i CfM i 2009. For 300 af disse findes delvist eller fuldt udfyldte ASI- skemaer. Det er disse 300 brugere, der udgør datagrundlaget for denne analyse. I forhold til udviklingen i brugergruppen fra 2007 til 2009 er de mest markante ændringer at se i forhold til fordelingen af hovedstof og gennemsnitsalder. Målgruppen i 2009 består af flere hashmisbrugere, der er her sket en relativ stigning på 12%-point siden 2007, mens der i 2009 er færre heroinmisbrugere. Samtidig er gennemsnitsalderen faldet med ét år pr. år siden 2007, og er således 29 år i 2009. Ungepopulationen er karakteriseret ved især at have hash som hovedmisbrug, hvorfor der må ses en sammenhæng mellem den stigende andel af hashmisbrugere og den faldende gennemsnitsalder. På trods af den faldende gennemsnitsalder ses en væsentlig stigning i andelen af brugere med en misbrugsvarighed på over 10 år, og samtidig er der sket en stigning i andelen som tidligere har været i stofmisbrugsbehandling. Ud af de 396 indskrevne brugere i 2009 findes der udskrivningsoplysninger for 112 brugere. Af de 112 udskrevne brugere er 31% angivet som færdigbehandlede, mens næsten halvdelen er angivet som udeblevet fra behandling. Det svarer til de resultater, som fandtes for målgruppen i 2008. Området, der omhandler stofmisbrug, er det, der er vurderet højest i forhold til graden af og behovet for af både brugere og behandlere. Dette er ikke overraskende, idet brugerne angiver at have 22 dage i gennemsnit med problemer med stoffer indenfor de seneste 30 dage. Statistikken viser desuden, at over tre fjerdedele har et blandingsmisbrug, og op mod to tredjedele har et blandingsmisbrug, hvori alkohol indgår. På trods af det vurderes problemer i forhold til alkohol ganske lavt af både brugere og behandlere. I forhold til psykisk helbred tegner der sig et billede af, at gruppen af misbrugere har massive psykiske problemer. Brugerne angiver gennemsnitligt at have 16 dage med problemer med deres psykiske helbred indenfor de seneste 30 dage, og mod 80% af brugerne angiver at have mindst ét symptom på psykisk lidelse. Målgrupperapport 2009 Side 1

Når det drejer sig om det fysiske helbred, ser det ud til, at målgruppen i 2009 har det bedre end målgruppen i 2008, hvilket må hænge sammen med den faldende gennemsnitsalder. Der er sket et fald i andelen med kroniske fysiske sygdomme, som påvirker den daglige livsførelse, og samtidig ses et fald i det gennemsnitlige antal dage, hvor brugerne oplever problemer med deres fysiske helbred. I forhold til uddannelse og erhverv tegner der sig et billede af en gruppe med et flertal uden uddannelse, med ganske få i arbejde, og hvor forsørgelsesgrundlaget hovedsageligt er kontant og førtidspension. Dette billede adskiller sig ikke, fra det vi så i 2008. For en stor del af brugernes vedkommende har deres opvækstforhold været præget af, at et nærtstående familiemedlem har haft alkohol-, narkotika- og/eller psykiske problemer. Samtidig har 62% af brugerne været udsat for fysiske overgreb, mens 18% har været udsat for seksuelle overgreb. Dette ses dog ikke umiddelbart afspejlet i forhold til brugervurderingen af disse problemer, idet de vurderes at være ubetydelige til moderate. I forhold til brugernes samlivs- og familiesituation er det et område, som brugerne vurderer at have ubetydelige til moderate problemer med. Det er kun ganske få, som har hjemmeboende børn (16%), og hele 77% angiver at være enlige. Endelig beskrives brugernes forhold til kriminalitet. Her ses som i 2008, at både brugere og behandlere vurderer graden af med og behovet for i forhold til kriminalitet relativt lavt på trods af, at flertallet af misbrugerne er eller har været involveret i kriminalitet. Over to tredjedele er sigtede for kriminelle handlinger, en femtedel er prøveløsladte eller har en betinget dom, og knap en tredjedel venter på sigtelse, retssag eller dom. Side 2 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

2. Indledning Formålet med denne rapport er at danne et overbliksbillede af, hvad der kendetegner de personer, der blev indskrevet i 2009 til et af Center for Misbrugsbehandlings (CfM) behandlingstilbud. Denne målgruppe sammenlignes, hvor det er relevant, med den tilsvarende målgruppe fra 2007 og 2008. En løbende monitorering af målgruppen tjener flere formål, idet det giver: Et grundlag til at vurdere behandlingstilbuddenes relevans i takt med, at målgruppen evt. ændrer sig. Et grundlag for dialog med samarbejdspartnere (læger, psykiatere, sagsbehandlere, jobformidling, socialforvaltning, andre kommuner mm.) om, hvem der henvises til og indgår i misbrugsbehandling. Den løbende monitorering af målgruppen og senere effektmåling (ved opfølgning) er relevant at tænke ind i en model for kvalitetsudvikling (se figur 2). I denne rapport har udgangspunktet været at beskrive målgruppen (figurens første fjerdedel), som således kan anvendes til videre refleksion og undren hos medarbejderne ved CfM (figurens anden fjerdedel). Dette vil sandsynligvis føre til en generering af hypoteser om sammenhænge mellem eksempelvis brugerflade og behandlingsform, hvilket igen kan inspirere til at ændre praksis eller dele heraf. I modellens tredje fjerdedel er illustreret en tilbagemeldingsmekanisme, og det er intentionen, at medarbejderne giver en tilbagemelding eller forslag til ændringer af praksis til ledelsen. Hvis disse forslag resulterer i ændringer af praksis, når der igen foretages en måling, vil det være muligt at se, om Målgrupperapport 2009 Side 3

ændringerne har bevirket en forbedring hos brugerne. På den måde vil der ved gentagen monitorering kunne måles, hvad der har effekt i behandlingen og omvendt, hvad der ikke har. Der er således basis for en mere og mere evidensbaseret praksis. 2.1 Datagrundlag Rapporten er baseret på data fra CfM i Århus Kommune fra 2007-2009. Data er indsamlet i forbindelse med den grundige udredning, der foretages med det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index). ASI-skemaet er tilrettelagt, så det er behandlerne med at afklare brugerens tilstand på de syv områder, som misbrugsforskningen har fundet, er relevante for at kunne vælge de rigtige behandlingstilbud til en misbruger. De syv områder er: Fysisk helbred Erhverv og økonomi Misbrug Kriminalitet Familiehistorie og opvækstforhold Familiemæssige og sociale relationer Psykisk status ASI-udredningen er første trin i behandlingsplanlægningen. Efter seks måneders behandling foretages en ASI-opfølgning, der skal give et overblik over brugerens problemområder på dette tidspunkt i behandlingen. Herved sikres det, at den igangsatte behandling fortsat er den rigtige til den pågældende bruger. Der laves ideelt set opfølgninger efter seks måneders, 12 måneders, 18 måneders og 24 måneders behandling. Endelig afsluttes der med en ASI-afslutning ved udskrivningen for at sikre, at klienten ikke har brug for yderligere behandling. Denne afsluttende udredning er oplagt at bruge som redskab til at vurdere behov for efterbehandling. Målgruppeanalysen er baseret på ASI-udredningsskemaet. For 2009 er der 396 indskrivningsskemaer, hvoraf omkring 180 er fuldt udfyldte, og omkring 120 er delvist udfyldte (i alt 300 skemaer). Det betyder, at der vil være en vis usikkerhed omkring beskrivelsen af målgruppen, da samtlige oplysninger mangler for 25%, og der samtidig mangler delvise oplysninger for 30%. Målgruppebeskrivelsen baserer sig således i nogle tilfælde blot på 45% af den samlede brugerpopulation i CfM. Det vides ikke, om der er systematiske skævheder mellem brugere, der findes udfyldte skemaer på og brugere, der ikke gør. Men det er sandsynligt, at det er tilfældet. Gennem analyser af ASI-opfølgninger i Side 4 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

de enkelte behandlingsafsnit har det vist sig, at de brugere, der ikke var foretaget opfølgninger på, adskilte sig fra de brugere, der var. Det var forskelligt fra afsnit til afsnit, hvad der kendetegnede brugere, der ikke var foretaget opfølgning på. Fælles for flere af afsnittene var dog, at gruppen der manglede opfølgninger bestod af kvinder, og at det var en mere belastet gruppe, end de der var opfølgninger på. Det er derfor sandsynligt, at det samme gør sig gældende i forhold til udredningsskemaerne, som udfyldes i Rådgivningen. Forbedringer af datakvaliteten er et område, der er øget fokus på i øjeblikket, og der er netop indført en systematisk monitorering af brugen af ASI-udredning og opfølgning. Det sker via kvartalsvise kontroller af udfyldelsen af skemaerne og løbende afdelingsvise drøftelser på behandlingskonferencer. 2.2 Læsevejledning En ting, der er vigtig for forståelsen af de tal, der bliver præsenteret i denne rapport, er i situationer, hvor der henvises til de seneste 30 dage. Denne periode dækker de seneste 30 dage fra første henvendelse i CfM - og ikke 30 dage fra udredningssamtalen. Der er typisk mellem en uge og 14 dage til forskel mellem disse to tidspunkter, og i denne periode vil brugeren typisk have været igennem en eller flere motiverende samtaler. I hvert hovedafsnit er et afsnit om bruger- og behandlerrating. Ratingen er vist som et gennemsnit på en skala fra 0-4, hvor 0 svarer til, at der ikke eksisterer et problem, 1 svarer til at problemet er ubetydeligt, 2 svarer til et moderat problem, 3 svarer til et betydeligt problem, og endelig svarer 4 til at problemet er meget stort. Målgrupperapport 2009 Side 5

3. Brugernes baggrund Indledningsvis beskrives baggrundsinformation om brugergruppen. I afsnittet ses på fordeling af brugerne i forhold til hovedstof, køn og alder, boligsituation, om brugeren tidligere har været i misbrugsbehandling samt udskrivning. Ændringer i sammensætningen af brugergruppen beskrives ud fra en sammenligning med brugergrupperne i 2007 og 2008. 3.1 Fordeling af hovedstof I figur 3.1a er illustreret fordelingen af brugerne på hovedstof i årene 2007 til 2009 (øverst ses resultater fra 2009, midterst fra 2008 og nederst fra 2007). Den største gruppe i alle år er hash-gruppen, hvor der tilmed er sket en stigning på 12%-point fra 2007. Der er også sket en stigning i antallet på landsplan, men denne meget markante stigning skal sandsynligvis også ses i sammenhæng med, at behandlingen i CfM af denne gruppe er blevet mere målrettet og bedre kvalificeret, hvorfor der er kommet flere i behandling. I gruppen med heroin som hovedstof er der sket et markant fald i andelen af brugere fra 2007 til 2009, mens andelene ser ud til at være rimelig konstante i grupperne med ordineret substitutionsmedicin, illegal metadon samt illegal burphrenorphin som hovedstof. Figur 3.1a. Fordelingen af hovedstoffer (øverst 2009, midterst 2008, nederst 2007) Amfetamin Kokain 4% 7% 8% 6% 9% 8% Hallucinogener 1% Benzodiazepiner 2% 2% Heroin Andre opiater Substitution (ord.) Metadon (ill.) Burphrenorphin (ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof 1% 1% 2% 6% 6% 3% 5% 6% 4% 1% 1% 2% 8% 12% 16% 13% 12% 27% 39% 38% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Side 6 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

Fra 2007 til 2008 var der en stigning i andelen af brugere med kokain som hovedstof, men i 2009 ses et fald både i andelen af brugere med amfetamin og kokain som hovedstof. Senere vil data være opdelt på hovedstofgrupperne: CNS-stoffer (amfetamin, kokain, hallucinogener og benzodiazepiner), opiater (heroin og andre opiater), substitution (substitution, metadon og burprenorphin), hash og en gruppe, hvor hovedstof ikke har været muligt at angive. Gruppen hvor hovedstof ikke har været mulig at angive, udgør sandsynligvis to forskellige undergrupper. 1) En gruppe, som er indskrevet i misbrugsbehandling på trods af, at de har været stoffri op til indskrivningen. Denne gruppe har ønsket efterbehandling for at kunne bibeholde stoffrihed. 2) En gruppe af blandingsmisbrugere, som ikke kan angive hovedstof, fordi de er massive misbrugere af flere forskellige stoffer. Disse to grupper er meget forskellige, hvilket kan være årsagen til, at enkelte resultater i forhold til den samlede gruppe synes overraskende eller modsigende. Figur 3.1b. Andelen af brugere indskrevet i 2009 fordelt på hovedstofgruppe 13% 12% 13% 12% 50% CNS-stoffer Opiater Substitution Hash Ikke muligt at angive hovedstof Som vist i figur 3.1b udgør gruppen med CNS-stoffer som hovedstof 12%, gruppen med opiater 13%, gruppen med substitution 12%, gruppen med hash 50%, og til sidst udgør gruppen, det ikke har været muligt at angive hovedstof på 13%. 3.2 Køns- og aldersfordeling Andelen af kvinder i misbrugsbehandling er faldet fra 2007 til 2009. I 2007 udgjorde kvinderne 26%, mens de i 2009 blot udgør 23%. I figur 3.2a er andelen af mænd vist fordelt på hovedstofgruppe, og som illustreret, er der er stor forskel på kønsfordelingen indenfor hovedstofgrupperne. Målgrupperapport 2009 Side 7

År Andel af mænd Således findes der forholdsmæssigt flest kvinder i gruppen af substitutionsbrugere (antalsvist findes dog flest kvinder i gruppen af hash-misbrugere), mens kvinder blot udgør en lille del af gruppen af opiatmisbrugere. På landsplan ses, at de unge stofmisbrugere udgør en stadig stigende andel af samtlige stofmisbrugere i behandling (Sundhedsstyrelsen, 2009). Det samme ses hos brugergruppen i CfM, hvor gennemsnitsalderen for nyindskrevne er faldet med 1 år pr. år fra 2007. Således er gennemsnitsalderen i 2009 blot 29 år. Figur 3.2a. Fordelingen af mænd i forhold til hovedstofgrupperne 100% 80% 84% 87% 67% 74% 75% 60% 40% 20% 0% CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof På landsplan er andelen, som angiver at have hash som hovedstof stigende, og ungepopulationen er karakteriseret ved i større grad at have hash og CNS-stoffer som hovedproblem for deres misbrug. Der kan således ses en sammenhæng mellem stigningen af hashmisbrugere og den faldende gennemsnitsalder (Sundhedsstyrelsen 2009). Som illustreret i figur 3.2b ses det samme blandt brugere i CfM. Gennemsnitsalderen for misbrugere af hash og CNS-stoffer er i 2009 henholdsvis 27 år og 26 år, mens gennemsnitsalderen i grupperne med opiater og substitution som hovedstof er langt højere (henholdsvis 37 og 36 år). Figur 3.2b. Gennemsnitsalderen hos misbrugerne fordelt på hovedstofgruppe 40 37 36 30 26 27 27 20 10 0 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Side 8 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

3.3 Misbrugsvarighed Det er bemærkelsesværdigt, at på trods af at brugergruppen i CfM bliver stadig yngre, stiger brugernes misbrugsvarighed. Som illustreret i figur 3.3 har 94% af brugerne i 2009 et misbrug, der har strakt sig over en periode på mellem 4 år og over 10 år, mens blot 1% har haft misbrugsvarighed under 1 år. Det ser således ud til, at misbrugernes debutalder er faldende. Der findes ikke tilgængelige tal til sammenligning med brugere på landsplan. Figur 3.3. Varighed af misbrug hos brugergruppen i 2007-2009 2007 5% 6% 30% 59% 2008 5% 6% 36% 53% 2009 1% 5% 33% 61% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% <1 års brug 1-3 års brug 4-10 års brug >10 års brug 3.4 Tidligere i misbrugsbehandling Den samlede andel af brugere som tidligere har været i stofmisbrugsbehandling er steget fra 24% i 2007 til 39% i 2009, samtidig med at andelen af brugere, som før har været i alkoholmisbrugsbehandling er steget fra 4% til 5%. Det er især brugere med opiater som hovedstof, der tidligere har været i stofmisbrugsbehandling (70%), mens der i denne gruppe ikke er nogen, som har angivet at have været i alkoholmisbrugsbehandling (se figur 3.4). Figur 3.4. Andelen af brugere der tidligere har været i stof- og/eller alkohol- 100% 80% 60% 40% 20% 0% 70% 63% 42% 28% 21% 11% 13% 8% 0% 3% Tidligere i stofmisbrugsbehandling Tidligere i alkoholmisbrugsbehandling CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Målgrupperapport 2009 Side 9

3.5 Boligsituation Samlet set over årene fra 2007-2009 er der ikke sket betydelige ændringer i brugernes boligsituation. Brugernes boligsituation fordelt på hovedstofgruppe i 2009 er illustreret i figur 3.5. Som det ses af figuren, bor de fleste brugere i selvstændig bolig (samlet set 55%). Dette er tilfældet for 95% af brugerne med CNS-stoffer som hovedstof, mens det blot gælder for omkring halvdelen i gruppen uden hovedstof. Næsten en tredjedel af brugerne uden hovedstof bor på institution, mens over en femtedel af opiatbrugerne bor på gaden. Figur 3.5. Brugernes boligsituation fordelt på hovedstofgruppe 100% 95% 80% 73% 65% 60% 53% 52% 40% 20% 0% Selvstændig bolig/ lejet værelse 22% 13% 14% 5% 5% Hos familie/ venner 4% 30% 22% 2% 5% 5% 8% 4% 1% 4% 4% 2% 4% 4% 4% Institution Gaden Herberg/ forsorgshjem Fængsel Bofællesskab Andet CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof 3.6 Udskrivning Af de 396 indskrevne brugere i 2009 er 112 brugere på nuværende tidspunkt (marts 2010) udskrevet, og de resterende er således stadig i behandling. Udskrivningsårsagerne fremgår af figur 3.6. Det ses her, at 31% af de 112 brugere er færdigbehandlede, hvilket ikke adskiller sig fra resultaterne i 2008. Heraf findes flest i gruppen uden hovedstof, hvor andelen udgør hele 53%, mens færrest findes i gruppen med opiater som hovedstof, hvor blot 14% er færdigbehandlede. En anden kategori som er værd at bemærke, er andelen af udeblevne. Samlet set drejer det sig om næsten halvdelen af de 112 brugere, og her ligger grupperne med CNS-stoffer og hash som hovedstoffer ganske højt (henholdsvis 58% og 60%). Side 10 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

Figur 3.6. Udskrivningsårsager for målgruppen indskrevet i 2009 100% 80% 60% 40% 20% 0% 53% 31% 31% 25% 25% 14% Færdigbehandlet 58% 60% 47% 42% 33% 29% 29% 23% 17% 14% 11% 12% 6% 7% 6% 7% 5% 6% 2% 2% 2% 2% 1% Udskrevet mod givet råd Udeblevet Bortvist Fraflyttet Død Andet CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof I alt 4. Alkohol- og stofmisbrug Ifølge den nyeste rapport om narkotikasituationen i Europa, begrænser stofmisbrugere næsten aldrig deres forbrug til ét stof. Blandingsmisbrug er tilsyneladende normen i Europa i dag. Dette er problematisk, idet brugen af flere stoffer har en uheldig indvirkning på de forskellige grupper af stofmisbrugere. Eksempelvis kan forbruget af flere stoffer blandt de unge øge risikoen for akutte problemer og er desuden retningsgivende for udvikling af et kronisk misbrug senere i livet. Samtidig er det en kendt risikofaktor for forgiftningsdødsfald (EMCDDA 2009). En afgørende faktor i Europas problem med stofbrug er det samtidige forbrug af alkohol. Dette observeres i alle aldersgrupper. Nyeste data viser klar sammenhæng mellem kraftigt lejlighedsdrikkeri og stofbrug blandt unge. Alkoholmisbrug er så almindeligt i den kroniske stofbrugergruppe, at det ofte slet ikke nævnes, og behovet for at behandle samtidigt forekommende alkoholafhængighed er blevet et stadig vigtigere problem på misbrugsbehandlingscentre (Sundhedsstyrelsen 2009). Generelt har langt de fleste brugere i CfM et blandingsmisbrug, og mange har et blandingsmisbrug, hvori alkohol indgår. Langt de fleste brugere vurderer graden af og behovet for i forhold til deres narkotikamisbrug meget højt, og behandlernes vurdering er her tilsvarende høj. Dog vurderes graden af og behovet for i forhold til alkohol meget lavt af både brugere og behandlere. Det står i kontrast til, at det i praksis opleves, at mange stofmisbrugere har et massivt indtag af alkohol og en del har udviklet afhængighed af alkohol. Målgrupperapport 2009 Side 11

4.1 Blandingsmisbrug Der ses en mindre stigning i andelen med blandingsmisbrug i 2009 i forhold til 2008 (77% ift. 75%), men andelen er dog faldet sammenlignet med 2007 (84%). Figur 4.1. Blandingsmisbrug indenfor de seneste 30 dage hos brugerne fordelt på hovedstofgruppe 100% 100% 95% 84% 83% 80% 76% 67% 61% 61% 63% 60% 50% 40% 20% 0% Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug hvor alkohol indgår CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Fordelingen af blandingsmisbrug (her defineret som mindst to stoffer eller ét stof og alkohol) i hovedstofgrupperne er illustreret i figur 4.1. Samtlige i gruppen med opiater som hovedstof har et blandingsmisbrug, mens 95% i gruppen med CNS-stoffer som hovedstof har et blandingsmisbrug, hvor alkohol indgår. Samlet set angav 65% af brugerne at have et alkoholforbrug indenfor de seneste 30 dage før indskrivning. 4.2 Bruger- og behandlerrating af problemer med narkotika Som illustreret i figur 4.2 ligger både bruger- og behandlervurderingerne af problemer med narkotika højt, og for de fleste gruppers vedkommende vurderes problemerne med stofmisbrug som betydelige til meget store. Af samtlige syv domæner, er dette område således det, der vurderes højest. Gruppen med opiater som hovedstof har den højeste brugervurdering, men behandlervurderingen følger modsat de andre grupper ikke med her. I alle grupperne ses, at brugervurderingerne af behovet for er en anelse højere end vurderingen af graden af et med og bekymring om narkotikaproblemer. Side 12 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

Vurdering fra 0-4 Vurdering fra 0-4 Figur 4.2. Bruger- og behandlerrating af problemer med med stofmisbrug 4 3 2 1 0 med stoffer ift. stoffer med stoffer ift. stoffer med stoffer ift. stoffer med stoffer ift. stoffer med stoffer ift. stoffer CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Brugervurdering Behandlervurdering Ikke muligt at angive hovedstof 4.3 Bruger- og behandlerrating af alkoholproblemer I bruger- og behandlerratingen af betydningen af alkohol, som er illustreret i figur 4.3, ses at vurderingen både fra brugerne og behandlerne ligger på et meget lavt niveau, der for de fleste gruppers vedkommende svarer til en vurdering af, at problemer med alkohol ikke er til stede eller er ubetydelige. 4 Figur 4.3. Bruger- og behandlerrating af alkoholproblemer 3 2 1 0 med alkohol ift. alkohol med alkohol ift. alkohol med alkohol ift. alkohol med alkohol ift. alkohol med alkohol ift. alkohol CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Brugervurdering Hash Behandlervurdering Ikke muligt at angive hovedstof Her må desuden bemærkes, at behandlervurderingen i stort set alle hovedstofgrupper ligger højere end brugervurderingen, hvilket kan betyde at behandlerne er opmærksomme på brugernes alkoholmisbrug, mens brugerne måske selv ser alkoholmisbruget som sekundært til stofmisbruget. Denne tendens med højere behandlervurderinger gælder især for brugere Målgrupperapport 2009 Side 13

Dage af CNS-stoffer, der også er den gruppe, der hyppigst har et blandingsmisbrug, der involverer alkohol (jf. figur 4.1) Det er værd at bemærke, at brugerne i grupperne med opiater og substitution som hovedstof ikke har givet alkohol nogen særlig betydning i forhold til graden af og behov for, og behandlervurderingerne er tilsvarende lave. Det samme mønster gjorde sig gældende i 2008, og det er formentlig den sammen forklaring, man kan lægge over dette fænomen. Brugerens alkoholforbrug bliver ikke nødvendigvis afdækket under den første samtale, både fordi det er stofmisbruget, som er i centrum, men også fordi det er erfaret, at brugerne ikke fortæller om et evt. alkoholmisbrug, fordi de er bange for ikke at kunne få deres substitutionsmedicin. Ud fra erfaringer i behandlerpraksis ved man, at mange opiatmisbrugere har et alkoholmisbrug, hvilket kan underbygges af undersøgelsen omhandlende dødsårsager blandt misbrugere i behandling i CfM. Undersøgelsen viste, at den tredjehyppigste dødsårsag blandt misbrugere i behandling var alkoholinduceret skrumpelever (Laursen KB, 2010). Det er derfor yderst vigtigt også at have fokus på alkoholmisbrug i behandlingen, selvom brugerne ikke vurderer det højt. 4.4 Antal dage med problemer med narkotika og alkohol Det gennemsnitlige antal dage med problemer med narkotika og alkohol hos brugerne er vist i figur 4.4. Det ses her, at gruppen med opiater som hovedstof gennemsnitligt angiver at have 22 dage med narkotikaproblemer indenfor de seneste 30 dage, hvilket er det højeste blandt grupperne, mens det laveste antal dage ses i gruppen, hvor hovedstof ikke er muligt at angive (7 dage). Figur 4.4. Antal dage med problemer med stoffer og alkohol indenfor de seneste 30 dage fordelt på hovedstofgruppe 25 22 20 18 15 15 15 10 5 0 Antal dage med problemer med stoffer 7 5 5 3 2 1 Antal dage med problemer med alkohol CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Side 14 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

Samlet set har brugerne angivet gennemsnitligt at have haft problemer med narkotika halvdelen af de seneste 30 dage, hvilket er det samme antal som målgruppen i 2008 angav. Derimod har brugerne kun angivet ganske få dage, hvor de har haft problemer med alkohol. Samlet set drejer det sig om 2 dage, og hvor gruppen uden hovedstof og gruppen med CNS-stoffer som hovedstof har det højeste gennemsnit med 5 dage, har gruppen med opiater angivet 1 dag i gennemsnit. 4.5 Overdosis og delirium tremens Der er ikke sket nogen ændring fra 2007 til 2009 i den samlede andel af brugere, som har taget overdosis, idet det alle år drejer sig om ca. 30%. Der er derimod sket et lille fald på 3%-point fra 2008-2009 i forhold til andelen af brugere, der angiver at have haft delirium tremens. Andelen af brugere fordelt på hovedstofgruppe der har taget overdosis eller har haft delirium tremens er illustreret i figur 4.5. Den største andel af brugere, der har taget overdosis findes i gruppen, hvor det ikke er muligt at angive hovedstof (57%), og samtidig er det også gruppen, hvor der forholdsmæssigt findes flest brugere, der angiver at have haft delirium tremens. På trods af at gruppen med substitution som hovedstof vurderer og behov for med alkoholproblemer meget lavt, finder man her den næststørste andel af brugere, der angiver at have haft delirium tremens (17%). Denne andel svarer til andelen af klienter med delirium tremens, der er i behandling for alkoholafhængighed i Alkoholbehandlingen i Århus. Figur 4.5. Andelen af brugere der har taget overdosis og/eller haft delirium tremens fordelt på hovedstofgrupper 100% 80% 60% 48% 57% 40% 20% 0% 22% 25% 17% 18% 11% 11% 4% 1% Har taget overdosis Haft delirium tremens CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Målgrupperapport 2009 Side 15

Svær depression Svær angst Hallucinationer Hukommelses- og koncentrations Kontrol af voldelig adfærd Alvorlige selvmordstanker Forsøgt selvmord Et eller flere af de nævnte psykiske problemer I psykiatrisk behandling for et eller flere af nævnte problemer 5. Psykisk helbred I forhold til psykisk helbred tegner der sig et billede af, at gruppen af misbrugere har massive psykiske problemer. Over 80% angiver at have et eller flere symptomer på psykiske lidelser, og brugerne angiver at have problemer med deres psykiske helbred i gennemsnitligt 16 dage ud af de seneste 30 dage. Samtidig ses en stigning i andelen, der nogensinde er behandlet for en psykisk lidelse i forhold til 2008. Sammenlignet med en nyere undersøgelse foretaget af SFI er disse tal ganske høje. I undersøgelsen fandt man, at 61% af brugerne angav at have psykiske problemer (Benjaminsen L et al, 2009). 5.1 Problemer med psykisk helbred indenfor de seneste 30 dage Karakteren af de psykiske problemer indenfor de seneste 30 dage har, som i 2008, for flertallet af brugerne primært været problemer med hukommelse og koncentration. Af figur 5.1a ses desuden, at symptomer på svær depression og svær angst også er til stede hos mange brugere, hvilket især ses i gruppen med opiater som hovedstof, hvor mere end 40% har disse symptomer. Mellem 79 og 87% af brugerne har et eller flere af de i figuren nævnte psykiske problemer, mens det blot drejer sig om mellem 4 og 25%, der var i behandling for et eller flere af de nævnte psykiske problemer ved indskrivning. Figur 5.1a. Symptomer på psykiatrisk lidelse indenfor de seneste 30 dage fordelt på hovedstofgrupper 100% 80% 60% 40% 20% 0% CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Side 16 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

Dage I forlængelse af forrige figur, ses her i figur 5.1b, hvor mange dage, indenfor de sidste 30 dage, brugerne har haft psykiske problemer. Grupperne med CNS-stoffer, opiater og hash som hovedstof har alle angivet et gennemsnitligt antal dage med psykiske problemer på 17, mens der i gruppen uden hovedstof findes det laveste antal dage (14 dage). Det gennemsnitlige antal dage med psykiske problemer er samlet set faldet med 3 dage fra 2007 til 2008 (fra 19 til 16 dage), men er i 2009 på samme niveau som i 2008. Figur 5.1b. Antal dage med problemer med psykisk helbred indenfor de seneste 30 dage fordelt på hovedstofgruppe 18 16 14 17 17 15 17 14 12 10 8 6 4 2 0 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof 5.2 Problemer med psykisk helbred igennem livet I figur 5.2 ses andelen af brugere, som har været behandlet for en psykisk lidelse på et tidspunkt i deres liv. Samlet set drejer det sig om 57%, hvilket er en stigning i forhold til 2008, hvor 50% af brugerne på et givet tidspunkt havde været i psykiatrisk behandling. Langt de fleste i gruppen, hvor det ikke er muligt at angive hovedstof samt gruppen med opiater som hovedstof, er behandlet for en psykisk lidelse på et tidspunkt i deres liv (henholdsvis 75% og 70%). Målgrupperapport 2009 Side 17

Svær depression Svær angst Hallucinationer Hukommelses- og koncentrations Kontrol af voldelig adfærd Alvorlige selvmordstanker Forsøgt selvmord Nogensinde behandlet for psykiatrisk lidelse Figur 5.2. Symptomer på psykisk lidelse igennem livet fordelt på hovedstofgruppe 100% 80% 60% 40% 20% 0% CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof 5.3 Bruger - og behandlerrating af psykiske problemer Som det ses af figur 5.3, vurderer brugere fra de fleste hovedstofgrupper deres psykiske problemer relativt højt. Gruppen med hash som hovedstof ligger højest med en vurdering på over 2,5, hvilket svarer til, at problemerne med psykisk helbred synes moderate til betydelige. Bruger-og behandlerratingen er stort set tilsvarende, der er dog et enkelt tilfælde i gruppen, hvor det ikke er muligt at angive hovedstof, hvor behandlerne har vurderet graden af og behovet for højere end brugerne selv. Side 18 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

Vurdering fra 0-4 Figur 5.3. Bruger- og behandlerrating af problemer med psykisk helbred 4 3 2 1 0 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Brugervurdering Behandlervurdering 6. Fysisk helbred I forhold til 2008 ser det ud til, at målgruppen i 2009 har et bedre fysisk helbred. Der ses et fald i andelen med kroniske fysiske sygdomme samt et fald i det gennemsnitlige antal af dage, hvor brugerne har oplevet problemer med deres fysiske helbred. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at målgruppen er blevet yngre, hvorfor de heller ikke er lige så fysisk ede. 6.1 Kroniske fysiske sygdomme Andelen af brugere indskrevet i CfM i 2009 med kroniske sygdomme, som påvirker den daglige livsførelse udgør samlet set 45%, hvilket er et betydeligt fald i forhold til 2008, hvor andelen var oppe på 60%. Dette fald må nødvendigvis hænge sammen med, at brugergruppen gennemsnitligt er blevet yngre og således gennemsnitligt mindre fysisk ede. Andelen med kroniske sygdomme i 2009 svarer da heller ikke til, hvad man i en nyere undersøgelse foretaget af SFI fandt. Her havde 54% af brugerne fysiske problemer (Benjaminsen L et al, 2009). I figur 6.1 er illustreret andelen af brugere med kroniske, fysiske sygdomme fordelt på hovedstofgruppe. Det er her tydeligt, at størsteparten af gruppen med substitution som hovedstof har fysiske sygdomme (62%), mens det er knap så udpræget blandt brugerne i gruppen med opiater som hovedstof (30%). Målgrupperapport 2009 Side 19

Figur 6.1. Andelen af brugere med kroniske fysiske sygdomme samt andelen der tager lægeordineret medicin fordelt på hovedstofgruppe 100% 80% 60% 40% 42% 30% 62% 45% 43% 30% 20% 16% 14% 19% 9% 0% Kroniske fysiske sygdomme Brug af lægeordineret medicin for fysisk sygdom CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof I figur 6.1 ses også andelen af brugere, som regelmæssigt tager lægeordineret medicin. Samlet drejede det sig om ca. 25% i 2008, mens andelen er faldet til 18% i 2009. Ligesom andelen med fysiske sygdomme var højest inden for gruppen med substitution som hovedstof, er andelen tilsvarende højest i denne gruppe, når det gælder indtagelse af lægeordineret medicin. At der samlet set og inden for hovedstofgrupperne er mange flere, der har fysiske sygdomme, end der tager lægeordineret medicin, er en problemstilling, som man også kunne se i 2008. Dette fænomen hænger sandsynligvis sammen med, at denne gruppe ikke tager kontakt til deres praktiserende læge, hvorved de er markant underdiagnosticerede og -medicinerede. Dette underbygges af en interviewundersøgelse foretaget ved Statens Institut for Folkesundhed af socialt udsatte grupper. Denne viste nemlig, at flere kun tog kontakt til sundhedsvæsenet i nødstilfælde bl.a. på grund af mistillid og dårlige erfaringer med sundhedspersonalet (Pedersen PV, 2009). Disse resultater kunne være incitament til i behandlingen at fokusere yderligere på brugernes fysiske helbred samt kontakten til sundhedsvæsenet og adgangen til sundhedsydelser. 6.2 Dage med fysiske problemer Siden 2008 er der sket et fald i det gennemsnitlige antal dage, hvor brugerne angiver at have fysiske problemer indenfor de sidste 30 dage (samlet set var antallet i 2008 på 10, mens det i 2009 er på 8 dage). I figur 6.2 er vist antallet af dage med problemer med fysisk helbred i forhold til hovedstofgruppe. Der ses gennemsnitligt flest dage med fysiske problemer i grupperne med opiater (11 dage) og substitution (10 dage) som hovedstof, mens der i gruppen med CNSstoffer som hovedstof blot er angivet 4 dage i gennemsnit. På trods af at der i gruppen med Side 20 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

Vurdering fra 0-4 Dage opiater som hovedstof var færrest med kroniske fysiske sygdomme (30%), angiver gruppen det højeste gennemsnitlige antal dage med fysiske problemer. Figur 6.2. Gennemsnitligt antal dage med problemer med fysisk helbred fordelt på hovedstofgruppe indenfor de seneste 30 dage 12 10 11 10 10 8 7 6 4 4 2 0 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof 6.3 Bruger- og behandlerrating af fysiske problemer Bruger- og behandlerratingen af fysiske problemer er illustreret i figur 6.3, og det ses her, at vurderingerne ligger relativt lavt set i forhold til, at det næsten er halvdelen, som angiver at have kroniske fysiske sygdomme, som påvirker livsførelsen. Vurderingerne ligger næsten alle på et niveau, som betyder, at det fysiske helbred ikke vurderes at være et problem eller som et ubetydeligt problem. Substitutionsgruppen undtaget, som vurderer deres fysiske helbred til at være et moderat problem. Figur 6.3. Bruger- og behandlerrating af problemer med fysisk helbred 4 3 2 1 0 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Brugervurdering Behandlervurdering Målgrupperapport 2009 Side 21

7. Uddannelse og erhverv I forhold til uddannelse og erhverv tegner der sig et billede af en gruppe med et flertal uden uddannelse, med ganske få i arbejde, og hvor forsørgelsesgrundlaget hovedsagelig er kontant. Det er også en gruppe, hvor op imod 90% har stiftet gæld. En gruppe som adskiller sig fra de øvrige, er gruppen med CNS-stoffer som hovedstof, idet en del her har arbejde og således også en lønindkomst. Men det er samtidig den gruppe, hvor flest angiver at have gæld. 7.1 Uddannelse I forhold til uddannelsesmæssig baggrund har en meget stor del af brugerne angivet, at den højest afsluttede uddannelse er 8. klasse, 9. klasse eller 10. klasse, mens kun ganske få har studentereksamen, HF eller HG. Det ses især i gruppen uden hovedstof, hvor over 60% blot har folkeskolens afgangseksamen. Kun et fåtal af brugerne har længere uddannelser (se figur 7.1). Figur 7.1. Brugernes højeste afsluttede uddannelse fordelt på 100% 80% 60% 40% 20% 0% CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof 7.2 I arbejde Samlet set er der sket et relativt fald i det gennemsnitlige antal arbejdsdage, som brugerne angiver fra 2008 til 2009. I 2008 havde brugerne i gennemsnit 5,6 dage med betalt arbejde inden for de seneste 30 dage, mens tallet i 2009 er nede på 3,7. I figur 7.2 er det gennemsnitlige antal arbejdsdage fordelt på hovedstofgruppe vist. Det er tydeligt for nærværende målgruppe, at gruppen med CNS-stoffer som hovedstof ligger Side 22 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

Dage væsentligt over gennemsnittet med 8,5 arbejdsdage inden for de sidste 30 dage, mens der inden for gruppen uden hovedstof nærmest ikke er angivet nogen arbejdsdage. Figur 7.2. Gennemsnitligt antal dage med betalt arbejde fordelt på hovedstofgruppe 10 8 8,5 6 4 3,5 5,3 2 0 0,7 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash 0,3 Ikke muligt at angive hovedstof 7.3 Indkomst Flertallet af brugerne har kontant som den primære indtægtskilde. Dette gælder især for gruppen med opiater som hovedstof og gruppen uden hovedstof, hvor andelene på kontant er henholdsvis 83% og 78%. Mens substitutionsgruppen udgør de fleste af dem på efterløn/førtidspension (33%). Samlet set har 14% en almindelig lønindkomst, hvoraf størstedelen findes i gruppen med CNS-stoffer som hovedstof. Dette er ikke overraskende, idet denne gruppe har det højeste antal dage med betalt arbejde inden for den seneste måned. Fordelingen af indkomstkilder er illustreret i figur 7.3. Figur 7.3. Væsentligste indkomst de seneste 30 dage fordelt på hovedstofgruppe 100% 80% 60% 40% 20% 0% CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Målgrupperapport 2009 Side 23

7.4 Gæld Som i 2008 angiver 90% af brugerne ligeledes i 2009 at have gæld. Mens den højeste andel, der angiver at have gæld, findes i gruppen med CNS-stoffer som hovedstof (95%), findes den laveste andel i gruppen med hash som hovedstof (88%). I figur 7.4 er vist den gennemsnitlige størrelse af gælden fordelt på hovedstofgruppe. På trods af, at der er flere med gæld i gruppen med CNS-stoffer som hovedstof, har gruppen med opiater som hovedstof i gennemsnit den største gæld. Figur 7.4. Gennemsnitlig gæld fordelt på hovedstofgruppe 250.000 200.000 Kr. 150.000 100.000 50.000 0 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Til spørgsmålet om, hvilken form for gæld brugerne har, har 14% angivet at have gæld, som stammer fra bøder, erstatninger eller sagsomkostninger, 11% har angivet, at de har en såkaldt stofgæld eller gadegæld, mens 7% angiver at have SU lån. De resterende brugere har blot angivet at have gæld i bank, finansieringsselskab og hos familie eller venner. 7.5 Bruger- og behandlerrating af uddannelse, beskæftigelse og indkomst I forlængelse af foregående afsnit illustreres i figur 7.5 den betydning, som henholdsvis brugere og behandlere tillægger uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Det fremgår her, at både brugere og behandlere vurderer dette område relativt højt både i forhold til graden af og bekymring, men også i forhold til behovet for. Brugervurderingerne ligger generelt over 2, hvilket betyder, at disse problemer vurderes som moderate til betydelige. Her er det desuden interessant, at behandlervurderingerne for alle grupper, undtaget substitutionsgruppen, ligger højere end brugervurderingerne. Side 24 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

Vurdering fra 0-4 Figur 7.5. Bruger- og behandlerrating af problemer ift. uddannelse, beskæftigelse og indkomst 4 3 2 1 0 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Brugervurdering Behandlervurdering 8. Opvækstforhold Følgende afsnit beskriver en gruppe af brugere, hvis opvækstforhold har været præget af problemer, der ligger i kølvandet af at have pårørende, som har misbrugsproblemer eller psykiske problemer. 8.1 Opvækstforhold Samlet set har 65% haft en nærtstående pårørende med alkoholproblemer, 42% har haft en nærtstående pårørende med narkotikaproblemer, 51% har haft en nærtstående pårørende med psykiske problemer, og henholdsvis 62% og 18% har været udsat for fysiske og seksuelle overgreb. Som vist i figur 8.1. ligger gruppen med CNS-stoffer som hovedstof ganske højt i denne statistik, særligt i forhold til andelene med nærtstående pårørende med alkohol-, narkotika-, eller psykiske problemer. Det samme ses i gruppen uden hovedstof, men her ses også en virkelig høj procentdel, som har været udsat for fysiske overgreb (over 80%). Næsten en femtedel af brugerne i grupperne med substitution, hash og uden hovedstof har været udsat for seksuelle overgreb. Målgrupperapport 2009 Side 25

Vurdering fra 0-4 Nærtstående haft alkoholproblemer Nærtstående haft narkotikaproblemer Nærtstående haft psykiske problemer Udsat for fysiske overgreb Udsat for seksuelle overgreb Figur 8.1. Andelen af brugere med nærtstående pårørende med alkohol-, narkotika-, eller psykiske problemer samt andelen udsat for fysiske eller seksuelle overgreb 100% 80% 60% 40% 20% 0% CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof 8.2 Bruger- og behandlerrating af problemer ift. opvækst I figur 8.2 er illustreret bruger- og behandlervurderinger af problemer ift. familiehistorie og opvækstforhold. Figur 8.2. Bruger- og behandlerrating af problemer ift. familiehistorie og opvækstforhold 4 3 2 1 0 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Brugervurdering Behandlervurdering På trods af at mange i gruppen med CNS-stoffer som hovedstof angiver at have haft en problemfyldt opvækst, vurderer gruppen i gennemsnit graden af med og behovet for ift. dette ganske lavt (under 1, hvilket betyder, at det ikke en gang kan karakteriseres som et ubetydeligt problem). Af alle grupper vurderer substitutionsgruppen Side 26 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

problemer ift. opvæksten højest, og vurderingen svarer til, at problemerne næsten synes moderate. For samtlige grupper gælder, at behandlervurderingerne ligger højere end brugervurderingerne. 9. Familiemæssige og sociale problemer Andelen af enlige brugere i 2009 er på samme niveau som i 2008 (omkring 77%), og det er kun ganske få af brugerne, der har hjemmeboende børn. Det er desuden interessant, at behandlernes vurderinger af både familiemæssige problemer og problemer med sociale relationer ligger markant højere end brugernes. 9.1 Samlivs- og familiesituation Som det fremgår af figur 9.1, er langt de fleste af brugerne enlige (samlet set 77%). Dette gør sig især gældende i gruppen uden hovedstof, hvor andelen er helt oppe på 96%. Gruppen med færrest enlige er substitutionsgruppen (64%). I figuren er desuden vist andelen med hjemmeboende børn. Det ses her, at selvom der findes færrest enlige i gruppen med opiater som hovedstof, har ingen i gruppen hjemmeboende børn. I de fire andre grupper ligger andelene, der har hjemmeboende børn, mellem 14 og 17%. Figur 9.1. Andelen af enlige samt andelen med hjemmeboende børn fordelt på hovedstofgruppe 100% 80% 60% 96% 87% 77% 68% 64% 40% 20% 16% 14% 17% 17% 0% Enlig Hjemmeboende børn CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof 9.2 Bruger- og behandlerrating af familiemæssige problemer I figur 9.2 er vist brugernes og behandlernes vurderinger af familiemæssige problemer. Gruppen med substitution som hovedstof vurderer gennemsnitligt betydningen af familiemæssige problemer højere end de resterende grupper, dog vurderes behovet for en del lavere. Dette kan hænge sammen med, at der i denne gruppe findes flere Målgrupperapport 2009 Side 27

Vurdering fra 0-4 Vurdering fra 0-4 samlevende end i de andre grupper. Værd at bemærke er desuden, at behandlernes vurderinger generelt ligger højere end brugernes, lige bortset fra i gruppen med opiater som hovedstof. Figur 9.2. Bruger- og behandlerrating af familiemæssige problemer 4 3 2 1 0 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Brugervurdering Behandlervurdering 9.3 Bruger- og behandlerrating af sociale problemer Brugernes og behandlernes vurderinger af graden af med og behov for i forhold til sociale problemer ligger samlet set relativt høj i forhold til vurderingerne af familiemæssige problemer, som illustreret i figur 9.3. Figur 9.3. Bruger- og behandlerrating af sociale problemer 4 3 2 1 0 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Brugervurdering Behandlervurdering Side 28 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010

Ligesom for de familiemæssige problemer ligger behandlernes vurderinger af de sociale problemer højere end brugernes, og for alle grupper er der en ganske markant forskel, undtaget i substitutionsgruppen. 10. Kriminalitet Målgruppen indskrevet i 2009 adskiller sig ikke væsentligt fra den i 2008 i forhold til kriminalitet. Som i 2008 har over to tredjedele af brugerne været sigtet for kriminelle handlinger, omkring en femtedel er prøveløsladte eller har en betinget dom, og knap en tredjedel venter på sigtelse, retssag eller dom. Alligevel vurderes betydningen af problemer med kriminalitet ganske lavt af både brugere og behandlere. 10.1 Sigtelser, retssager og domme Samlet set er 73% af brugerne sigtet for kriminelle handlinger på et tidspunkt i deres liv. I figur 10.1 er vist andelene fordelt på hovedstofgruppe. Det er her tydeligt, at de største andele findes indenfor grupperne med CNS-stoffer og opiater som hovedstoffer med henholdsvis 84% og 82%. Figur 10.1. Andelen af brugere sigtet for kriminelle handlinger, prøveløsladte eller venter 100% 80% 84% 82% 73% 60% 65% 61% 40% 31% 33% 41% 36% 35% 36% 29% 20% 20% 19% 7% 0% Nogensinde sigtet for kriminelle handlinger Prøveløsladt eller betinget dom Venter på sigtelse, retssag eller dom CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof I figuren er desuden vist andelene, der er prøveløsladte eller har en betinget dom, og her ser billedet ikke meget anderledes ud, idet andelen inden for grupperne, der har CNS-stoffer og opiater som hovedstoffer igen ligger højt. Dog skal bemærkes gruppen uden hovedstof, Målgrupperapport 2009 Side 29

Vurdering fra 0-4 hvori andelen, som er prøveløsladte eller har en betinget dom, er på hele 36%. Til sidst i figuren er vist andelen, der venter på sigtelse, retssag eller dom, og samlet set udgør disse 32% af brugerne. Her ligger andelen inden for gruppen med opiater som hovedstof igen højest med 41%. 10.2 Bruger- og behandlerrating af problemer med kriminalitet Bruger- og behandlervurderingerne af problemer med kriminalitet ligger meget lavt, på trods af at ganske mange tilsyneladende har begået kriminalitet (jf. forrige afsnit). Som vist i figur 10.2, ligger vurderingerne generelt under én, hvilket svarer til at problemer omkring kriminalitet vurderes til ikke at være til stede eller at være af ubetydelig karakter. Her adskiller gruppen med opiater som hovedstof sig dog, idet den gennemsnitlige vurdering inden for denne gruppe ligger lidt over én. Det er ikke overraskende, idet ganske mange i denne gruppe, som beskrevet i forrige afsnit, har været involveret i kriminalitet. Til sidst skal bemærkes, at behandlervurderingerne i samtlige grupper klart ligger over brugernes vurderinger, hvilket må betyde, at behandlerne tillægger brugernes problemer med kriminalitet større betydning end brugerne selv. Figur 10.2. Bruger- og behandlerrating af problemer emd kriminalitet 4 3 2 1 0 CNS-stoffer Opiater Substitution (ord. og ill.) Hash Ikke muligt at angive hovedstof Brugervurdering Behandlervurdering Side 30 Center for Socialfaglig Udvikling, april 2010