Fagkombination: Samfundsfag og filosofi. Emne: Medier, krig og teknologi. Titel: Problemformulering: Vi er interesserede i at analysere, hvilken rolle medierne spiller i forbindelse med krænkelser af menneskerettighederne i krig. De lande, der stod for overgrebene på de tilfangetagne irakiske soldater, har underskrevet Geneve-konventionen og de dertilhørende retningslinjer for krigsførende lande og dermed forpligtet sig til at overholde dem. På trods af disse løfter valgte visse lande at overtræde retningslinjerne ved at anvende tortur og ved at ydmyge tilfangetagne fjendtlige soldater. Vi vil i projektet kaste lys over, hvilken rolle medierne spiller i denne kontekst og hvilke etiske overvejelser, der kan danne baggrund for anvendelsen af tortur i krig. Vi har valgt at se på Irakkrigen i 2003 som case nærmere bestemt vil vi analysere mediernes rolle i forbindelse med overgrebene i Abu Ghraib fængslet. Vores problemformulering er derfor: Hvilken rolle spiller medierne for den etiske vurdering af torturen i Abu Ghraib? Problemstillinger: - Hvornår fandt krænkelserne af menneskerettighederne i Abu Ghraib sted? - Hvori bestod krænkelserne af menneskerettighederne? - Hvordan kom hændelserne i Abu Ghraib til udtryk i medierne? - Hvilken rolle spiller medialiering i krig? - Hvad er CNN-effekten og hvordan kom den til udtryk i forbindelse med overgrebene i Abu Ghraib? - (((Har medierne en disciplinerende effekt på magthavernes moral?))) - Hvad er henholdsvis pligtetik og konsekvensetik? - Hvilke pligtetiske argumenter findes der for og imod anvendelse af tortur i Abu Ghraib? - Hvilke konsekvensetiske argumenter findes der for og imod anvendelse af tortur i Abu Ghraib? Metode og teori Vi vil se på mediernes dækning af Abu Ghraib-skandalen ved hjælp af en artikel fra Information og en artikel fra Morgenavisen Jyllandsposten. Disse vil blive læst og analyseret ud fra baggrundsmateriale om mediernes dækning af krig herunder den såkaldte CNN-effekt. Derudover vil vi se på 1
relevante teorier og teoretiske tilgange vedrørende mediernes indflydelse på den politiske beslutningsproces, set i relation til Abu Ghraib-skandalen. Tillige vil vi analysere, hvilken indflydelse Abu Ghraib-skandalen havde på den offentlige opinion. Der vil blive inddraget en model over mediernes indflydelse på den politiske beslutningsproces. Der vil blive anvendt statistisk materiale vedrørende den offentlige opinions holdning til Irak-krigen. Dette vil blive anvendt for at se, hvorvidt Abu Ghraib-skandalen ændrede den offentlige opinions holdning til Irak-krigen. Vi vil redegøre for konsekvensetik og pligtetik dels ud fra læsning af originalværker af Immanuel Kant og Jeremy Bentham samt ud fra relevant baggrundslitteratur. På basis af ovenstående vil vi give en etisk vurdering af anvendelsen af tortur i Abu Ghraib samt mediernes rolle i denne forbindelse. Delkonklusion Fængslet Abu Ghraib var under Saddam Husseins styre frygtet blandt den irakiske befolkning, fordi de indsatte blev udsat for tortur og overgreb. Fængslet kom for alvor på den politiske dagsorden, da den amerikanske TV-station CBS d. 24. april 2004 offentliggjorde billeder fra fængslet, hvor irakiske fanger blev ydmyget og mishandlet. Flere menneskerettighedsorganisationer langede ud efter de ansvarlige og krævede, at Geneve-konventionen skulle overholdes, og at fanger skulle behandles humant. I ugerne efter afsløringen viste medierne flere billeder fra Abu Ghraib, der illustrerede brug af tortur og ydmygelse af de irakiske fanger. Billederne fra Abu Ghraib var ikke kun taget af amerikanske soldater, men også engelske soldater havde fotograferet overgrebene. Med hensyn til medialiseringen vedrørende overgrebene i Abu Ghraib i 2004 ses det, at der skete en intensivering af nyhedsdækningen. Da først nyheden nåede ud til offentligheden, steg antallet af indslag i fjernsyn og aviser markant. Overgrebene i Abu Ghraib blev blandt andet personificeret ved, at nyhedsdækningen fokuserede på de personer, der optrådte på billederne. Blandt disse var Lynndie England. Lynndie England blev symbolet på overgrebene, illustreret med billeder, hvor hun trak en irakisk fange rundt ved hjælp at et hundehalsbånd. De informationer, som medierne formidlede til den offentlige opinion, var relativt ensidige. Dette forstået på den måde, at medierne forenklede problemstillingen og søgte at finde den ansvarlige for, at overgrebene fandt sted. Når der ses på den kritiske mediedækning er det plausibelt, at medierne valgte side til fordel for de indsatte og i mindre grad opererede indenfor den politiske diskussion af de forskellige synspunkter på overgrebene. På grund af den manglende konsensus blandt magthaverne havde medierne mulighed for at få indflydelse på den offentlige opinions meningsdannelse. 2
Når der tales om medialisering og krig ses det, at de budskaber og informationer, der når ud til den offentlige opinion, ikke er det reelle billede af, hvad der sker. Medierne forenkler problemstillingerne og sorterer i de informationer, de ønsker at formidle til offentligheden. Set ud fra denne kontekst kan medierne spille en rolle mht. den offentlige opinions meningsdannelse. Omvendt gælder det også, at medierne er begrænset i den henseende, at de ikke har uhindret adgang til informationer fra konfliktpunkterne. De er således til en vis grad nødsaget til, at viderebringe de informationer, de kan fremskaffe. Set i dette lys kan medierne også virke som et værktøj for de krigsførende lande, der kan anvende medierne som formidler af ageren, der har til hensigt at legitimere krigshandlingerne. Modsat naturen og dyrene er mennesket et fornuftsvæsen, og har derfor mulighed for ikke at lade sine handlinger diktere af naturloven, men derimod af moralloven. Moralloven er for Kant en lov fornuften (og dermed mennesket) kan erkende ved sig selv (a priori) og ikke ved hjælp af erfaringer. Moralloven fremstår således som et ubetinget (på)bud et kategorisk imperativ - som mennesket, som fornuftsvæsen, erkender som sin pligt og lader sig presse af. Ifølge Kant er det kun de handlinger der udspringer af agtelse for moralloven er moralsk værdifulde. Kant formulerer flere versioner af det kategoriske imperativ, hvoraf de to mest kendte lyder 1) Handl kun ifølge den maksime, ved hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov. (Kant, s. 50) 2) Handl således, at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen som i enhver andens person, som mål, aldrig blot som middel. (Kant, s. 53) Bentham hævder at alle menneskets motiver kan føres tilbage til stræben efter lyst og efter at undgå smerte. Det grundlæggende etiske princip er, at enhver handling udelukkende kan eller skal bedømmes på dens virkninger. Motivet til handlingen er underordnet modsat hos Kant. For Bentham er der ikke tale om etiske handlinger foretages ud fra pligten, tværtimod kan der, lidt karikeret, opstilles en cost-benefit analyse i overensstemmelse med det såkaldte nytteprincip. En handling kan da siges at være i overensstemmelse med nytteprincippet eller for kortheds skyld med nytten (i betydningen samfundets nytte som helhed), når den tendens, den har til at øge samfundets lykke, er større end enhver anden tendens, den har til at mindske den. (Bentham, s. 41) Menneskets følelser er det centrale, og fornuften, som Kant tillagde hovedvægten, skal kun bruges i forbindelse med udregningen af den ovennævnte cost-benefit analyse. Det konsekvensetiske princip gælder både på individ og samfundsplan. Indenfor den pligtetiske position kan der opstilles følgende argumenter imod brugen af tortur: 3
- Ifølge Kants Praktiske imperativ må mennesker aldrig behandles kun som et middel og ikke tillige som et mål. Ved anvendelse af tortur vil offeret typisk blot blive behandlet som et middel til at fremskaffe oplysninger eller behandlingen af ham som et middel til afskrækkelse. - Ifølge Kant er mennesket et rationelt væsen med en personlig værdighed, der kan fortolkes som en sfære af ukrænkelighed. Denne sfære brydes når mennesket udsættes for tortur og derved mister sin værdighed. - Ifølge Kants Kategoriske imperativ kan princippet om tortur ikke ophæves til en almengyldig regel, da alle derved ville blive potentielle toturbødler. Det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at finde argumenter for brugen af tortur indenfor den pligtetiske tradition. Dog er Kant tilhænger af det gammeltestamentelige princip om øje for øje tand for tand. Det kan ikke fortolkes anderledes end, at har man udøvet tortur må man også tåle tortur. Indenfor den konsekvensetiske tradition kan der fremsættes følgende argumenter imod brugen af tortur: - Hvis tortur accepteres som praksis, ville det skabe stor utryghed, fordi ingen kunne føle sig sikker på ikke at blive udsat for tortur på et givet tidspunkt. Selv som en undtagelsespraksis kunne man aldrig være helt sikker. - Tortur medfører intens smerte, fysisk og/eller psykisk for den person der udsættes for disse overgreb. - Tortur vil givetvis skabe øget antagonisme mod torturbødlerne og deres bagmænd, blandt ofrenes familie, venner eller landsmænd. Dette kan føre til gengældelsesaktioner og en eskalerende voldsspiral. Med udgangspunkt i den konsekvensetiske tradition kan nedenstående argumenter fremføres for anvendelsen af tortur: - Via tortur kan man potentielt set høste mange gavnlige oplysninger, der kan uskadeliggøre terrorister og forhindre terroranslag. Derved kan uskyldige liv reddes. - Tortur kan have en afskrækkende affekt på potentielle terrorister/frihedskæmpere/oprørere. Konklusion: 4
Den rolle, som medierne først og fremmest spillede mht. de etiske vurderinger af Abu Ghraib var, at den brede offentlighed fik kendskab til overgrebene og dermed kunne lægge pres på magthaverne om, at tage etisk stilling til problemet. Ud fra en konsekvensetisk position må det konkluderes, at offentlighedens kendskab har afgørende betydning for den etiske vurdering af Abu Ghraib. Fra et pligtetisk synspunkt ændrer det ikke på den etiske vurdering, hvorvidt offentligheden har kendskab til overgrebene eller ej. Hvad befolkningerne i vesten ikke ved, har de ikke ondt af. Omvendt kan man sige, at torturofrene får mere ondt af, at vi ikke ved det. Litteraturliste - Rasmussen, Friis: Massemedier og politisk kommunikation, Columbus, 1. udgave, 1. oplag, 2007. - Bentham, Jeremy: En indføring i principperne for moral og lovgivning i Troelsen, Bjarne: Moralen og dens begrundelse. Filosofiske tekster, Forlaget Systime A/S, 1997. - Kant, Emmanuel: Grundlæggelse af moralens metafysik i Troelsen, Bjarne: Moralen og dens begrundelse. Filosofiske tekster, Forlaget Systime A/S, 1997. - Nagel, Thomas: Spørgsmål om livet og døden. Analytisk filosofi, Samlerens Forlag A/S, 1997. (Kapitel 5). - Vardy, Pter & Grosch, Paul: Etikkens puslespil, Unitas Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 1999. - Hagen, Jimmy Zander: Eksistens og ansvar. Praktisk filosofi, Gyldendal Uddannelse, 2. udgave, 1. oplag, 1999. - Kvilt, Kristine og Hørning, Jeppe August Sand: Just war -traditionen retfærdig krig? i Filosofi, Filosofilærerforeningen for Gymnasiet og HF, Nr. 3, 2006. - Bencke, Hansen og Schmidt: Danskerne og samfundet, Columbus, 2006. - Balvig, Flemming m.fl Ungdomssociologi, Columbus, 2005. Artikler: - Information: Ledende artikel: Torturkultur, Information, 10/8-07. - Information: Torturscener: Nye Abu Ghraib-billeder puster til arabisk vrede, Information, 16/2-06 - Information: Torturbilleder: Abu-Ghraib-billeder øger ikke risikoen for terror, Information, 17/8-05. - Information: Regeringen vendte det blinde øje til tortur i Irak ; Information, 11/5-05. - Morgenavisen Jyllandsposten: Forsvarsminister lettet over fangebilleder, Jyllands-Posten, 21/2-07. - Morgenavisen Jyllandsposten: Kronik: Hvem holder sig for øjnene?, Jyllands-posten, 1/2-07. - Morgenavisen Jyllandsposten: Dokumentation: Stemmer fra Abu Ghraib, Jyllands-posten, 30/5-07. 5