Bygningsdelkort (12.)01 Sokler og lyskasser Sagsnr.: 0836 Dato 28.08.2008 Hovedgruppe (1.) Undergruppe (12.) Omfatter Lokalisering Alle udvendige overflader over terræn omkring sokler og lyskasser langs alle facader mellem terræn og murværk. Samt lyskasser. Opbygning Sokkel mod gade: Pudset sokkel på underlag af tegl, med efterfølgende maling. Alle ydervægge er massive og grundmuret. Sokkel mod gård: Lyskasser mod gade: Lyskasser mod gård: Sokkelen mod gård er opbygget som pudset sokkel på underlag af tegl, med efterfølgende maling. Soklen er på gårdsiden enkelte steder ført op til underkant vindue. Lyskasser mod gade er muret i tegl, disse lyskasser er sandsynligvis fra bygningens opførsel. Lyskasser mod gade er afsluttet med rist. Lyskasserne fremstår ubehandlet. Lyskasser mod gård er renoveret med insitustøbt bund og afløb, med sidder opmuret med letklin kerbetonblokke, ført over terræn, som efterfølgende er pudset og malet. Tilstand Sokkel mod gade Da puds og maling er ført helt ned til terræn er her opsugning, dette bevirker at maling buler ud og enkelte steder ikke har vedhæftning på bagvedliggende puds, dette skyldes at denne ikke er diffusionsåben. Der er flere steder fine revner i pudslaget på sokkelen, det er dog svært at registrerer omfanget, grundet malingen. Over kældervindue ligger en stålbjælke, denne er ilagt ved opførelsen og er ikke korrosionsbehandlet, har været udsat for fugt, derfor har den rustsprængt sokkelpudsen, så stålbjælken er blotlagt. Ved syn fra bagside er det tydeligt at hele bjælkegruppen er voldsomt tæret. Sokkel mod gård Da puds og maling er ført helt ned til terræn er her opsugning, dette bevirker at maling buler meget ud og mange steder ikke har vedhæftning på bagvedliggende puds, dette skyldes at malingen ikke er
diffusionsåben. Der er flere steder større revner i pudslaget på sokkelen, det er dog svært at registrerer omfanget af finere revner, grundet malingen. Ved overgang fra ydervæg til sokkel omkring trappetårne, ligger et fremspring. I dette fremspring forekommer store revner, hvilket bevirker at vand ledes ind bag sokkelen og fremkalder yderligere frostspringninger samt opfugtning af kælderydervæg. Lyskasser mod gade Stærkt nedbrudt, betonflager skaller af og flere lyskasser har forskubbet sig i forhold til original position, grundet tung trafik fra gaden. Lyskasserne er ikke oprenset og der er bevoksninger i mange kasser. Stålristene er stærkt nedbrudte og flere riste er kollapset, levetid er udtjent. Lyskasser mod gård Fremstår malet og nyrenoveret, enkelte steder er der skader i pudsen på letklinkerbetonblokkene. Da lyskasserne befinder sig i skyggesiden og i fugtigt miljø findes der stærke algedannelser på lyskassens sider og bund. Vedligehold Sokkel mod gade Ved første vedligeholdsinterval afrenses maling ved sandblæsning så overfladen er fri for malerrester. Behandles efterfølgende i henhold til MBK V8563 D1 I forbindelse med overligger over vindue ligger en blotlagt bjælkegruppe. Ved første vedligeholdesinterval udskiftes denne bjælkegruppe. Ingeniør kontaktes for at udføre særskilt projekt herom. Sokkel mod gård Ved første vedligeholdinterval afrenses maling ved sandblæsning så overfladen er fri for malerrester. Behandles efterfølgende i henhold til MBK V8563 D1 Ved første vedligehold etableres zink- eller aluminiumsinddækninger over alle fremspring i sokkelen ved trappetårne, denne monteres iht. producents anvisninger Lyskasser mod gade Oprenses grundigt for blade og bevoksninger på grund af fare for opstuvning ved stoppet afløb. Det anbefales ved første vedligehold at lyskasserne reetableres efter samme konstruktionsprincip som lyskasser mod gård, dog skal anvendes udstøbningsblokke armeret med 1Y12, udstøbt med beton 25 som lyskassevæg. Efterfølgende vedligehold af lyskassen skal ske i henhold til MBK V8563 C i samme nuance som eksisterende.
Lyskasseriste udskiftes da disse er udtjente, leveres korrosionsbehandlet i henhold til korrosionskategori C5-I. Lyskasser mod gård Behandles iht. MBK V8563 C i samme nuance som eksisterende. Renoveringsinterval Pudsreperationer 20 år Maling 10 år Lyskasser 80 år Lyskasserist 60 år Økonomi Alle priser er eksl. Stillads
Lyskasseriste er rustet op og enkelte steder er disse kollapset. Sokkel mod gård Lyskasser mod gård opbygget af letklinkerbetonblokke. Med algebevoksninger. Afskallinger ved overligger i sokkel mod gade, muret ind i sokkel, ved første vedligeholdesinterval udskiftes denne bjælkegruppe.
Oversigtsfoto af lyskasse, væggene er trykket ind. Lyskasse er ikke oprenset.
Bygningsdelkort (13.)01 Terrændæk Sagsnr.: 0836 Dato 28.08.2008 Hovedgruppe (1.) Undergruppe (13.) Omfatter Lokalisering Alle synlige overflader på terrændæk i kælder Kælder Opbygning Terrændæk Generelt er lagt betonplade på underlag af jord, varmekælder er betonpladen belagt med puds af nyere dato. Generelt er hele betonpladen opfugtet. Tilstand Terrændæk Gulvet er i kælderen generelt meget forvitret grundet opstigende fugt, og på grund af forvitring fremstår gulvet meget ujævnt og pudsrester omkring på gulvet er tydeligt. I varmekælder er pudsen på gulvet sluppet mange steder på grund af den opstigende fugt, derfor virker dette gulv fjedrende og ved banketest lyder dette skruk. Vedligehold Kældergulv rengøres / fejes for løs puds, ved større huller eller ujævnheder repareres dette med puds eller lignende. I varmekælderen bankes pudsen som er skruk op og gulvet pletspartles. Da hele kælderens kældergulv / terrændæk er opfugtet anbefales det at etablerer yderligere ventilation i kælderrummene. Renoveringsinterval Pudsreparationer Efter behov Fejning Efter behov Økonomi Alle priser er eksklusiv byggepladsmæssige foranstaltninger
Kældergulv opfugtet og løs puds ligger over alt med forhøjninger og fordybninger. Væg til opbevaringsrum er placeret direkte på betondækket.
Bygningsdelkort (21.)01 Kælderydervæg Sagsnr.: 0836 Dato 28.08.2008 Hovedgruppe (2.) Undergruppe (21.) Omfatter Lokalisering Opbygning Tilstand Alle synlige vægoverflader i kælder Kælder Kælderydervægge er grundmuret med en kalkmørtel, indvendig overflade fremstår som blankt murværk. I varmekælderen fremstår kælderydervæggene som filset. I enkelte kælderrum er kælderydervæggen beklædt med lette trækonstruktioner. Omkring bitrapperne er kælderydervæggen malet. Kælderydervæggene er stærkt opfugtet til omkring underkant etagedæksbjælker, og visse steder til over etagedæksniveau. Dette bevirker at bjælkeender i etagedækskonstruktionen udsættes for fugtigt miljø og råd og svamp kan opstå. Dette skyldes at kælderydervæggen er grundmuret og at dræning omkring bygning højest sandsynligt ikke fungerer korrekt. Især omkring bitrapper er kælderydervæggen opfugtet meget højt, dette kan skyldes at denne er malerbehandlet med en diffusionstæt maling. Grundet fugtigheden i væggene forvitrer fugerne i kælderydervæggene. Lette trækonstruktioner er ophængt på kælderydervæggene i boligforeningens mødelokale samt enkelte kælderrum, disse er meget nedbrudte og da ventilation omk. Kælderydervæggenes inderside er nødvendig for fjernelse af fugt, derfor er fugthøjden i disse områder væsentligt højere end i resten af kælderen. I varmekælderen er efterfølgende foretaget en filsning, ved hærdningen af denne har den trukket saltene i kælderydervæggen ud af murværket, derfor fremstår denne væg med stærke saltudblomstringer. Belægningen omkring kælderydervægge er udført som fliser med ringe fald væk fra bygningen, derved ledes vand ned langs kælderydervæggen. Vedligehold Ved første vedligehold fjernes alle lette beklædninger på kælderydervæggen, så murværk fremstår blankt.
Opfugtning af murværk skyldes sandsynligvis manglende ventilation i kælder samt kappilar opsugning i kælderdæk og vægge, det anbefales af hvert andet beklædningsbræt mellem kælderrummene fjernes for at skabe bedre ventilationscirkulation, dette sker ved første vedligehold. Da det er svært at vurderer om den naturlige ventilation i kælderen er tilstrækkelig via vinduesstudse anbefales det at lade kælderen ventilerer via den øgede ventilationscirkulation i en periode på 1 år, hvorefter situationen revurderes og eventuel mekanisk ventilation eller fugtstyret affugter samt fald på omkringliggende belægninger, skal overvejes. Fugerne i kælderydervæggen er mange steder meget forvitret, disse rengøres lokalt og kradses ud, hvorefter de fuges om med en KC50/50/700, bemærk at som følge af salte i kælderydervæggen kan der ske saltudblomstringer på fugerne, og dermed også forringet levetid. Ved bitrapper er kælderydervæggen behandlet med en diffusionstæt maling, denne renses af så der står blankt murværk til overkant udvendig sokkel, denne pudses efterfølgende med saneringspuds og males i samme nuance som eksisterende med silikatmaling. Ved efterfølgende vedligehold afrenses vægoverfladen for malerrester. Der vil komme en synlig overgang mellem silikatmaling og eksisterende plastmaling. Ved saltudblomstringer i varmekælderen kan der foretages efterreparationer af dette murværk, statisk eller byggeteknisk har saltudblomstringerne ikke de store konsekvenser. Hvis reparation af denne besluttes, renses vægoverfladen af, så der står blankt murværk. Der ligges efterfølgende en puds af typen saneringspuds. Renoveringsinterval Fugereparationer 12 år Pudsreparationer 35 år Silikatmaling 15 år Økonomi Alle priser er eksl. byggepladsmæssige foranstaltninger.
Ydervæg med let beklædning omk. Mødelokale for boligforening. Beklædning fjernes Kælderydervæg omk. Trappeskakt mod gård, Kælderydervæg tydeligt opfugtet. Kælderydervæg med let beklædning i kælderrum mod gavl. Let beklædning fjernes. Saltudblomstninger på kælderydervæg mod gade i varmekælder.
Bygningsdelkort (21.)01 Ydervægge Sagsnr.: 0836 Dato 28.08.2008 Hovedgruppe (2.) Undergruppe (21.) Omfatter Alle udvendige vægoverflader incl. Murkroner og gesimser over terræn eksl. Sokkel og indvendige overflader. Lokalisering -- Opbygning Facade i stueetage både mod gård og gade, opbygget af massivt murværk opmuret med kalkmørtel. Facaden fremstår pudset med vandrette friser dette er malerbehandlet. Stueetagens pudsede ydervæg er afsluttet med pudset og malet gesims. Overliggere over vinduer og døre fremstår som buede rulleskifte med supplement af ståldragere. Facade fra 1-4 etage opbygget af massivet murværk opmuret med kalkmørtel, facade fremstår som blankt murværk. Mod gade er anvendt røde massiv tegl, der er placeret pudsede gesimser mellem 1. og 2. etage samt mellem 3. og 4. etage, samt murkrone, gesimser fremstår som rå puds. Mod gården er anvendt gule massivtegl med gennemgående vandrette bånd i 2 skifter over og under vindue, der er placeret pudset gesims mellem 3. og 4. etage samt murkrone i blankt murværk. Overliggere over vinduer og døre fremstår som buede rulleskifte med supplement af ståldragere. Ydervæg ved bitrapper opmuret af massivt murværk med kalkmørtel, facade fremstår som blankt murværk. Ydervæggen starter i forbindelse med afslutning af forhøjet sokkel med fremspring. Der er anvendt gule massivtegl med gennemgående vandrette bånd i 2 skifter over og under vindue i forbindelse med båndene i resterende facade. Der er placeret pudset gesims mellem 3. og 4. etage samt murkrone i blankt murværk. Lodposter mellem hjørnevinduer og i karnapper og ved hushjørner, disse er nyligt skiftet, fremstår som beton med rug overflade samt enkelte mindre vandrette friser. Brystninger under vinduer er af 1/1-stens massivt murværk opmuret i kalkmørtel, flere steder er placeret en radiator eller der er efterisoleret på andelshavers eget initiativ. Karnapperne var der ikke adgang til ved eftersynet, ifølge tegningsmateriale. Karnappen er opbygget af 1/1-stens massivt murværk med brystninger som beskrevet tidligere. Hele karnappen
fremstår pudset med dekorationer. Bæringer er af stålprofiler rager ind i eksisterende bjælkelag. Øverste etage på karnappen er udnyttet til altan med værn af beton samt nyudført afløb ført eksternt på bygningen til terræn. Tilstand Facade i stueetage På grund af malerbehandling kan bagvedliggende puds eller murværk ikke registreres. Malingen er ikke diffusionsåben og slipper samt buler flere steder ud og har derved ingen vedhæftning på bagvedliggende puds. Samme tilstand er gældende for gesimsen, her er algebevoksninger på grund af de mere vandrette overflader. Facader fra 1-4 etage samt bitrapper Generelt på facaderne kan det konstateres at der flere steder er repareret revner omkring brystninger og over vinduer i rulleskiftet. Fugerne er generelt forvitrede og stenene er misfarvede, grundet vejrlig og forurening. Mod gaden er facader på flere sten skallet af grunde frostsprængninger, dette er især tydelig omkring gesimsen mellem stueetagen og 1. sal, samt ved hushjørnet og gavl mod nr. 14. Gavl mod gård er meget kold, dette konstateres især i nr. 14 4.th. Tapetet indvendig har store dampbuler, og slipper, der lugter fugtigt i lejligheden. Dette tyder på at damp kondenserer på indvendig side at gavlydervæggen, da denne ikke er isoleret. Ydervæggene i og omkring bitrappeskaktene revner, dette er især tydeligt i stikkene i sideliggende ydervægge ved begge trappeskakte. I og omkring stikket i øverste vindue ved bitrapperne er her voldsomme gennemgående revnedannelser. Lodposter Lodposter mellem vinduer omkring bygningshjørne samt ved karnapper er for nylig udskiftet, disse fremstår i fin stand Karnapper Karnapperne er for nylig pudsrepareret og fremstår i fin stand, øverste altan har tidligere været utæt ned til underbo, derfor er der udført et eksternt afvandingssystem som føres til terræn. Vedligehold Facade i stueetage Ved første vedligeholdsinterval afrenses maling ved sandblæsning så overfladen er fri for malerrester. Behandles efterfølgende i henhold til MBK V8563 D1, ved eventuelle revner pudsrepareres disse. Malede gesimser over stueetage males med algemiddel. Facade 1. til 4. Etage Facade vaskes og afrenses ved højtrykspuling med modificeret tryk.
Ved første vedligehold kradses alle fuger ud og nye fuger lægges, eksklusiv pudsede overflader. Ved efterfølgende vedligehold repareres krakelerede eller forvitrede fuger. Sten med frostsprængte facader udskiftes, indmures med en KC50/50/700 mørtel. Synlige revner i udvendigt murværk repareres og fuges op, revnerne er især lokaliseret ved stik over vinduer samt brystningspartier. Ved første vedligehold repareres murværk over øverste stik i bitrappeskaktene, disse injiceres med indsprøjtningsmørtel og fuges om, samt males indvendigt med maling svarende til eksisterende. Lodposter Lodposterne vaskes og afrenses ved højtrykspuling med modificeret tryk. Ved eventuelle revner i lodposterne repareres disse. Karnapper Pletvis pudsreparation på karnapperne, ved eventuelle revner åbnes der omkring denne og revne udbedres. Bemærk at der på karnapperne er bevaringsværdige facadedekorationer og disse skal bevares samt vedligeholdes så de fremstår intakte. Renoveringsinterval Maling af facader i stueetage 12år Udskiftning af sten 15år Pudsreparationer 15år Omfugning af murværk 15år Udbedring af revner 15år Økonomi Alle poster er eksklusiv byggepladsmæssige foranstaltninger.
Murværk mod gård med forvitrede fuger og misfarvede sten Fugereparation i facade mod gade Murværk i gavl med forvitrede fuger og misfarvede sten.
Bitrappetårn med omfattende revnedannelser omkring øverste vindue. Overdigtsfoto set fra gården Indgangsparti fra gården ved bitrappe
Afskallede facader på sten, disse udskiftes. Stueetage mod gade Karnap mod gade, fremstår pudset
Oversigtsfoto set fra Oversigtsfoto set fra Valby langgade
Bygningsdelkort (22.)01 Etagedæk Sagsnr.: 0836 Dato 28.08.2008 Hovedgruppe (2.) Undergruppe (22.) Omfatter Alle etagedæk og lofter i fællesarealerne eksklusiv trappereposer. Lokalisering -- Opbygning Etagedæk over stueetage til over 4. Etage, er opbygget på bjælkelag som spænder fra ydervæg til bærende hovedskillevæg, etagetækket er sandsynligvis opbygget med indskud på indskudsbrædder. Gulvbrædder af massiv fyr og loftkonstruktioner er af puds på strå og forskallingsbrædder Etagedæk mellem kælder og stue, er opbygget på bjælkelag som spænder fra ydervæg til bærende hovedskillevæg, disse ligger knas med murværk. Der kan ikke nedefra lokaliseres noget indskud og der er flere steder forsøgt isoleret med bats på over fastmonteret masonitplade. Gulvbrædder af massiv fyr. Etagedæk mellem 5. etage til tagetage er opbygget på bjælkelag som spænder fra ydervæg til bærende hovedskillevæg. Gulvbrædder af massiv fyr. Der er tidligere indblæst mineraluldsgranulat og etagedækskonstruktionen via huller foretaget oppefra, der er ydermere lagt ekstra el i etagedækskonstruktionen for lampeudtag, ligeledes oppefra. Tilstand Etagedæk over stueetage til over 4. Etage Svært at registrerer svigt heri uden destruktivt indgreb. Etagedæk mellem kælder og stue Fugt på grund af kappilar opsugning fra teglvægge og den høje luftfugtighed er alle bjælkeender opfugtet til omk. 30-35%. Der er under hushjørnet mod gaden konstateret enkelte rådne bjælker med skimmel og muligvis svamp, omkring en gennemføring for afløb og vand. Her er en utæthed i en af disse installationer. Etagedæk mellem 5. etage til tagetage Fremstår tør og sund da der for nylig er lagt nyt tag og isoleret. Vedligehold Etagedæk over stueetage til over 4. Etage
Andelshaverne er selv ansvarlig for eventuel udbedring af revner i loft eller svigt i gulv i egen lejlighed. Hvis svigt i bærende konstruktion sker, kontaktes ingeniør. Etagedæk mellem kælder og stue Ved eftersyn er projekteret ekstraisolering mellem etagedæksbjælkerne, dette udføres i 2008. Der er ved kælderrum ved hushjørnet konstateret en utæthed i en af de gennemførende installationer. Utætheden standses så hurtigt som muligt og bjælkerne omkring injiceres med indsprøjtning af Boracol, samt 2 malerbehandlinger. Da bjælkerne er opfugtet på grund af den høje luftfugtighed og især ved bjælkeender kan vedligehold ikke vurderes før kælderen er ventileret og prøveperioden er udløbet. Bjælkerne i etagedækskonstruktionen gennemgås for svigt. Etagedæk mellem 5. etage til tagetage Gennemgås for våde pletter for utætheder i taget. Renoveringsinterval Gennemgang af etagedæksbjælker 2 år Gennemgang af våde pletter på loft 2 år Økonomi Alle priser er eksklusiv byggepladsmæssige foranstaltninger.
Fugtmåling på etagedæksbjælke nær hovedskillevæg, opfugtet på grund af opstigende fugt i tegl. 30% målt Fugtmåling ved udveksling i etagedæk ved gangareal i kælder. 31% målt Utæthed ved kælderrum i kælder, tydelige svampedannelser på underside af loftsbeklædning.
Bygningsdelkort (22.)01 Indvendige vægge Sagsnr.: 0836 Dato 28.08.2008 Hovedgruppe (2.) Undergruppe (22.) Omfatter Alle indvendige vægge i fællesarealerne, dvs. omk. Trappeskakte og i kælderarealerne. Lokalisering -- Opbygning Tilstand Alle indvendige vægge er grundmuret massiv tegl i varierende tykkelser afhængig af niveau. Indvendige vægge fremstår generelt pudset og malet i trappeskaktene, i kælderen fremstår indervæggene malet med silikat eller kalk. Indervægge i trappeskakte Det er tydeligt at disse vægge har været hyppigt vedligeholdt, da de fremstår fine og glatte. Indervægge i kælder Som beskrevet i blad nr. (21.)01 Kælderydervægge er disse meget opfugtet og fuger krakelerer, forvitre og falder ud. Dette skyldes kappilar opsugning, som visse steder når op til underkant bjælkelag. Over murhuller i bærende vægge i kælderen er placeret dragere i træ og enkelte steder er disse dragere af stål uden korrosionsbehandling og er derfor stærkt angrebet af rust. Kælderen er sektioneret med lette skillevægge med beklædning af rugpløjede brædder, disse er placeret direkte på kældergulvet og derfor er flere brædder i bunden opfugtet på grund af kappilar opsugning i kældergulvet. Der er flere steder foretaget gennemføringer for installationer, de fleste er foretaget efter bygningens opførelse. Vedligehold Indervægge i trappeskakte Indvendige vægge i trappeskakte males i henhold til MBK V2582I og eventuelle revner udbedres. Males i samme nuance som eksisterende. Indervægge i kælder Fugerne i kælderindervæggene er mange steder meget forvitret, disse rengøres lokalt og kradses ud, hvorefter de fuges om med en KC50/50/700, bemærk at som følge af salte i kælderydervæggen kan der ske saltudblomstringer på fugerne, og dermed også forringet levetid. På grund af forringet ventilation i kælder fjernes hvert andet bræt i skillerumsvæggene som beskrevet i (21.)01, de resterende brædder står
knas med kældergulv og bliver derfor opfugtet og skimmel samt svamp kan dannes herpå, derfor fjernes 2cm af beklædningsbrættets bund så ikke de har direkte kontakt med kældergulvet. Overliggere af stål er rusten i en sådan grad at disse trænger til udskiftning, disse erstattes af tilsvarende bjælke i samme dimensioner, korrosionsbehandlet i henhold til korrosionsklasse C3. Renoveringsinterval Maling 15år afh. slitage Fugereparationer 12år Økonomi Alle priser er eksklusiv byggepladsmæssige foranstaltninger.
Kældervæg i kælder fremstår malet med kalk eller silikat Fuger forvitrer i kælderindervæggene Beklædningsbrædder står knas på beton. Hvert andet bræt fjernes op de nederste 2 cm af hvert resterende bræt fjernes. Gennemføringer i kælderindervæg, de fleste gennemføringer er foretaget efter bygningens opførsel.
Gennemføring og overligger af træ Forvitrede fuger.
Bygningsdelkort (24.)01 Hovedtrappe Sagsnr.: 0836 Dato 28.08.2008 Hovedgruppe (2.) Undergruppe (24.) Omfatter Lokalisering Opbygning Alle indvendige hovedtrapper og reposer ifbm. disse, samt vægoverflader. Og døre fra lejlighederne Ved alle opgange mod gaden Trapper og reposer er opbygget af bærende bjælker og vanger af træ. Udformet som en toløbs-trappe med midterreposer. Linoliumsbeklædte trin og reposer samt malede stødtrin og sidevanger samt værn. Underside af reposer og trappeløb er pudset og malet. Alle flader er afsluttet med lister eller fodpaneler. Indvendige trappeskaktvægge opbygget af massiv tegl, pudset og malet med plastmaling. Malede trædøre med profilerede malede gerekter af træ. Tilstand Trapper og reposer Hovedkonstruktionerne fremstår intakt. Malede overflader er slidte og trænger til vedligehold, trædefladerne af linoleum på trin og reposer er slidt. Det konstateres at der på undersiden er enkelte skrammer i pudslaget og malingen på undersiden af trappeløbene og reposerne. Maling på håndlisterne på værn er slidt og der er enkelte skrammer på balustre. Trappeskaktvægge Disse vægge er for nylig malerbehandlet og fremstår fine og intakte. Døre og paneler og værn Døre fremstår pæne og velvedligeholdt, højest sandsynligt vedligeholdt i samme ombæring som væggene. Paneler omkring døre og ved reposer fremstår velvedligeholdt, dog med enkelte skrammer. Vedligehold Trapper og reposer Linoleum skal udskiftes med jævne mellemrum, Linoleum fjernes og lim afrenses på trin og reposer. Nyt linoleum som eksisterende eller efter bygherres ønsker, lægges i lim svarende til 1,5kg/m2 eller med speciallim. Alle kanter afsluttes med kantliste.
Maling af vanger af træ udføres i henhold til MBK V 4107 C, i samme kulør som eksisterende. Pudsreparationer med cementfiller pletvist samt maling af underside af trappeløb i henhold til MBK V1533 C, i samme kulør som eksisterende, eller efter bygherres ønsker. Trappeskaktvægge Maling af trappeskaktvægge MBK V 2519 B (vask og spartling) samt MBK V 2635 B (maling). Males i nuance efter bygherres ønsker. Døre og paneler og værn Maling af døre og paneler i henhold til MBK V 4107 C. Males i nuancer i henhold til bygherres ønsker. Indvendig malerbehandling er andelshavers eget ansvar. Renoveringsinterval Linoleum 30 år Maling af vanger 15 år Underside af trappeløb 15 år Trappeskaktvægge 15 år Døre og paneler 15 år Økonomi Alle priser er eksklusiv byggepladsmæssige foranstaltninger. (43)10.42 Fjernelse af linoleum 103kr/m2 (43)16.25 Lægning af linoleum 233kr/m2
Bygningsdelkort (24.)02 Bitrapper Sagsnr.: 0836 Dato 28.08.2008 Hovedgruppe (2.) Undergruppe (24.) Omfatter Lokalisering Opbygning Alle indvendige bitrapper og reposer ifbm. disse, samt vægoverflader. Og døre fra lejlighederne Ved alle opgange mod gården Trapper og reposer er opbygget af bærende bjælker og vanger af træ. Udformet som en delvis spindeltrappe med midterreposer tilpassede trin og stød. Trin og reposer samt malede stødtrin og sidevanger samt værn er af træ. Underside af reposer og trappeløb er pudset og malet. Alle flader er afsluttet med lister eller fodpaneler. Indvendige trappeskaktvægge opbygget af massiv tegl, pudset og malet med plastmaling. Malede trædøre med profilerede malede gerekter af træ. Tilstand Trapper og reposer Hovedkonstruktionerne fremstår intakt, dog er nederste del af trappen mod kælder stærkt opfugtet. Malede overflader er slidte og trænger til vedligehold, trædefladerne på trin og reposer er meget slidt. Det konstateres at der på undersiden er enkelte skrammer i pudslaget og malingen på undersiden af trappeløbene og reposerne. Maling på håndlisterne på værn er slidt og der er enkelte skrammer på balustre. Trappeskaktvægge Disse vægge fremstår afskallet og med enkelte revner i ydervæg ved øverste etage. Nederste del af væggen mod kælder er stærkt opfugtet. Døre og paneler og værn Døre fremstår afskallet med enkelte skrammer. Paneler omkring døre og ved reposer fremstår afskallet dog med enkelte skrammer. Vedligehold Trapper og reposer Ved første vedligehold foretaget trinerstatning efter udlusningsmetoden hvor der nedfræses erstatningstræ/slidlag i hver trin, lusen limet til underliggende trin. Udfaldskravet skal være et glat og nævnt trin.
Ved første vedligehold fjernes alle stødtrin i kælderetagen for at åbne op for ventilation under nederste trappeløb. Alle trin lakeres i henhold til MBK V6213 C Maling af vanger af træ udføres i henhold til MBK V 4107 C, i samme kulør som eksisterende. Pudsreparationer med cementfiller pletvist samt maling af underside af trappeløb i henhold til MBK V1533 C, i samme kulør som eksisterende, eller efter bygherres ønsker. Trappeskaktvægge Maling af trappeskaktvægge MBK V 2519 B (vask og spartling) samt MBK V 2635 B (maling). Males i nuance efter bygherres ønsker. Behandling af kælderydervæg nederst i trappetårnet er beskrevet under punktet kælderydervægge. Døre og paneler og værn Maling af døre og paneler i henhold til MBK V 4107 C. Males i nuancer i henhold til bygherres ønsker. Indvendig malerbehandling er andelshavers eget ansvar. Renoveringsinterval Trinerstatning 60 år Fjernelse af stødtrin Ved første vedligehold Lakering af trin 15år Maling af vanger 15 år Underside af trappeløb 15 år Trappeskaktvægge 15 år Døre og paneler 15 år Økonomi Alle priser er eksklusiv byggepladsmæssige foranstaltninger. (43)10.42 Fjernelse af linoleum 103kr/m2 (43)16.25 Lægning af linoleum 233kr/m2
Fugtmåling i trappevange mod kælder, målt til 25% Nederste trappeløb mod kælder, stødtrin fjernes ved første vedligehold.
Bygningsdelkort (24.)03 Udvendige trapper Sagsnr.: 0836 Dato 28.08.2008 Hovedgruppe (2.) Undergruppe (24.) Omfatter Lokalisering Opbygning Tilstand Alle udvendige trapper Kælder Alle udvendige trapper er udført i beton, mod gården fremstår trapperne ubehandlet, mod gaden er trapperne pudsede med gesimser omkring trappetrin. Trappe mod gade Trapper fremstår intakt som blankt puds med enkelte revner og afskallinger. Vandrette overflader er belagt med alger. Trappe mod gård Trapper fremstår som groft, ru beton med mulighed for at vand han lægge blankt på vandrette overflader. Alle vandrette overflader er stærkt algebelagt. Vedligehold Trappe mod gade Pudsreberationer foretages, ved borthugning og blotlæggelse af revner så revnen står ren. Pudsreparationer foretages herefter afdækket for vejrlig og frost. Behandles efterfølgende med algemiddel. Trappe mod gård og andre vandrette overflader Skadet beton borthugges i max 15mm dybde, så beton fremstår ren og fri for alger og smuds. Hvis armering træffes behandles dette med cementbaseret korrosionsbeskyttelse. Pudslag på min. 20mm lægges og glattes, udføres afdækket for vejrlig og frost. Overfladerne behandles efterfølgende i henhold til ovennævnte vedr. pudsreparationer. Renoveringsinterval Pudsreparationer 20år Algemiddel 5år Betonreperationer Ved første vedligehold Økonomi Alle priser er eksklusiv byggepladsmæssige foranstaltninger
Bygningsdelkort (27.)02 Tag Sagsnr.: 0836 Dato 28.08.2008 Hovedgruppe (2.) Undergruppe (27.) Omfatter Lokalisering Opbygning Tilstand Alle konstruktioner ifbm. tag. Over 5. sal Tagkonstruktion som københavnertag ved ventileret tagrum med blotlagte hanebånd, indrettet til pulterrum og tørreloft. Spærafstanden er varierende afstanden vurderes til ca. 1,1m. Alle spær er rettet op med 1,5 x 5, lasket på siden af eksisterende spær. I tagkonstruktionen ligger diverse grater og keler, disse kan synes nedefra, da taget for nylig har fået lagt nyt banevareundertag af typen Haloten og sortglaseret teglbelægning på siden af taget hvor hver 3. Tegl er bundet med nakkekramper. Tegl monteret mod gaden, skifer beklædning mod gården, øverst er det skrånende tag belagt med tagpap. Indækninger er foretaget i via dels tegl og dels diverse aluinddækninger. Diverse kviste og skotrender er inddækket med zink, af nyere dato. Øverste skrående flade belagt med tagpap har adgang til taget via tagvindue (boblevindue) fra tagrum. På tagfladen af skifer mod nord er flere steder misfarvninger af malingrester, dette er sandsynligvis sket før oplæggelse af skifferpladerne. På tagflade af skifer mod nord er mange steder algebegroninger på skiferpladerne, dette skyldes af denne tagflade altid står i skygge om at skiferpladerne ikke er behandlet med algemiddel. Ved gennemføring for skorsten ved hushjørne mod vejen, er der i en kantsamling i tagpappen konstateret en utæthed. På opragende brandkam mod naboejendom er lagt tegl i mørtel, en af disse tegl er revnet, højest sandsynlig på grund af persontrafik over denne brandkam. Ved skotrende ved karnap på hushjørne mod Mølle allé og gård, ligger flere teglrester og yderste tegl mod skotrende ligger løst, dette tyder på at yderste tegl mod skotrende ikke er limet. Det konstateres at der i ét (muligvis flere) loftsrum er udført intermistiske loftskonstruktioner efter beboers eget ønske, for at undgå råd og svamp i tagkonstruktionen er det en forudsætning at der er min. 45mm ventileret spalte mellem underside undertag til overside loft/isolering.