Sorg- og livsmodsgrupper

Relaterede dokumenter
Hvordan kan du være med til at udvikle en fælles og levende sorgkultur på din skole?

Sorghandleplan. 10. klasse Center Skive. Skive det er RENT LIV SKIVEKOMMUNE

Sorg og kriseplan for Nørreå Børnehus

OMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter

Forslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

Børnegruppeforløb de yngste børn. Et børnegruppeforløb fra start til slut

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Sorgplan for Vorbasse Skole

1. Det personlige tab (når en elev i klassen mister nogen) Det fælles tab (når klassen mister en elev eller en lærer) 4

På Den Classenske Legatskole har vi udarbejdet en handleplan, der skal bruges, når det der ikke må ske, sker.

SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest

Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen

Referat. Netværksmøde for jyske familienetværk

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Ledelse, støtte og implementering af udeskole

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

Recovery Ikast- Brande Kommune

Netværkskontrakt Lederforeningen

Lad os tale om døden

FORORD

/&.777%&%+. /;/;. &/(.

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8)

NÅR EN ELEV DØR. Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort.

Handleplan ved: Sorg og krise

Omsorgsplan for Jerne Børnehave

Værdi-Type-MUS på Arbejdsmarkedsområdet

Sorghandleplan for. Udarbejdet April 2008

Sorg- og Kriseplan. Den, der først får kendskab til dødsfaldet orienterer skoleledelsen.

Selvhjælps- og netværksgrupper

Proces for ansættelse af direktører og centerchefer

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

SORGPLAN. Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude.

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE

Omsorgsplan for Vinderup skole

Møder med pårørende i SORG

Når en af skolens ansatte får kendskab til en hændelse omtalt i dette hæfte, kontaktes skolens ledelse straks.

Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ

OmSorgs-Plan Skovboskolen

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Sorghandleplan. For. Hadsund Skole

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Krise- og sorgplan for 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgplan. Når et barn mister

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.

Familieplejen. Kurser efterår 2019

Recoveryskolen Aarhus

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Evaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring?

Syv veje til kærligheden

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg - hvad gør vi? Katrinedals skoles sorgberedskab

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Du har mistet en af dine kære!

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed

Strategisk ledelse i HTK

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Ledelse af frivillige

Sorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker)

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Handleplaner. Virum Skole

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie.

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER I KASKELOTTEN

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

Certifikat i Risk Management

UDDANNELSES KATALOG FRIVILLIGE

for sygeplejersker beskæftiget med hoftealloplastikpatienter

Sorgplan. Østervangsskolen. Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Skolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.

Transkript:

Sorg- og livsmodsgrupper Introduktion til at komme godt i gang

Hvad er en sorg- og livsmodsgruppe? En samling af mennesker, der mødes fordi, de er fælles om at have oplevet at miste. En samling af mennesker, der ikke kender hinanden. En samling af mennesker, der har vidt forskellige oplevelser og erfaringer i forhold til det fælles tema. En samling af mennesker, som har forskellige erfaringer med at være i en gruppe.

Opstart af en sorg- og livsmodsgruppe Formål og mål 1. Definition af formål - hvorfor har vi en sorg- og livsmodsgruppe? 2. Beskrivelse af mål - hvad får deltagerne skal få ud af det?

Opstart af en sorg- og livsmodsgruppe Hvordan komme i gang? 1. Skaffe sorggruppeledere - hvad kræver det? 2. Finde deltagere - hvordan kommer man i kontakt med interesserede? - hvad kan spærre for deltagelse?

Opstart af en sorg- og livsmodsgruppe 3. Forsamtaler - finde ud af om deltageren kan have glæde af en gruppe. - høre fortællingen om den deltageren har mistet. - fortælle hvordan gruppen arbejder. - ikke bestemme sig på stedet, men fx ringe dagen efter.

Opstart af en sorg- og livsmodsgruppe De praktiske rammer 1. Antal deltagere 2. Antal gange 3. Varighed for gruppemøderne 4. Forplejning

Opstart af en sorg- og livsmodsgruppe Indhold 1. Valg af gruppeform (åben/lukket; styret/ikke styret) 2. En genkendelig mødeform, som benyttes på hvert gruppemøde 3. Valg af temaer for de enkelte gange Sygeleje og dødsfald Begravelsen Håb Egne reaktioner Omgivelsernes reaktioner Mening/meningsløshed Mærkedage Hvad man gør, når det er værst O.a.

Opstart af en sorg- og livsmodsgruppe Faglighed 1. Samtalemetode - fortællingen som metode. 2. Gruppeledelse - viden om hvordan grupper normalt lever sit liv - hvad indebærer det at være leder af gruppen - hvad er deltagerne ansvarlige for og hvad er gruppelederen ansvarlig for - samtaleskema gange om året 3. Sparring og erfaringsudveksling - evt. oprettelse af venskabsgrupper, der mødes jævnligt.

1. Formål Beskrivelse af baggrunden for og hensigten med oprettelse af en sorg- og livsmodsgruppe. 2. Mål Beskrivelse af hvad vi ønsker at deltagerne opnår.

3. Målgruppe Hvem er egnede til at deltage i vores sorg- og livsmodsgruppe? (Her kan det betyder meget for gruppemedlemmerne, at de kan genkende sig i hinandens fortællinger.)

4. Organisatoriske rammer a/ Hvem er overordnet ansvarlig for arbejdet? b/ Beskrivelse af økonomi. c/ Hvordan kommer man i kontakt med interesserede? Herunder hvilken type PR man vil anvende. d/ De ydre rammer for gruppen bl.a. ift: Hvor møderne afholdes, hvor mange gange gruppen skal mødes, hvor lang tid møderne varer, størrelse på gruppen, hvornår og hvordan afholdes forsamtalerne, mm.

5. Ledere af gruppen Hvem er leder af gruppen? Herunder også en beskrivelse af faglige krav til ledelse og hvad lederen er forpligtet på og ansvarlig for, samt om man ønsker en eller flere gruppeledere.

6. Ledelse i gruppen Hvilken form for ledelse ønsker man at anvende og hvad betyder det for hhv. gruppeleders og deltagers rolle i gruppen: fast styret eller løst ledet gruppe? bygges gruppesamlingerne op om temaer eller fri fortælling? hvad er deltagerne selv ansvarlige for i gruppen? hvad er gruppelederen ansvarlig for? hvordan afsluttes en gruppe?

7. Ledelse af gruppen e/ Ønsker man individuel tavshedspligt eller kollegial tavshedspligt? Individuel tavshedspligt betyder, at lederen/lederne af gruppen ikke kan dele erfaringer med andre gruppeledere. Kollegial tavshedspligt betyder, at lederen/lederne af gruppen kan dele erfaringer med andre kollegaer. Der er fordele og ulemper ved begge former og valget afhænger af, hvad den enkelte gruppeleder har det bedst med.

7. Ledelse af gruppen f/ Hvorledes sikres fagligheden i arbejdet? Fagligheden i arbejdet med sorg og livsmodsgrupper handler primært om indimellem at få tilført ny viden, få læsset af og sparret, og at udveksle erfaringer med andre.