Undervisningsmateriale til Udskoling og Ungdomsuddannelser Tekst og redaktion ved Lasse Kaae og Majbritt Løland, Randers Kunstmuseum, oktober 2016. 1
Lærervejledning Lærervejledningen giver en introduktion til udstillingen LYSETS OG FARVENS MESTER Theodor Philipsen og præsenterer mulighederne for brugen af udstillingen i undervisningssammenhæng. Forløbet byder på et møde med kunstnerens værker før, under og efter besøget på museet. Arbejdsopgaver, perspektivering og relateret undervisningsmateriale kan findes sidst i dette materiale. De anvendte billedeksempler er hentet fra den aktuelle udstilling. Underviseren bedes tage stilling til, om forløbet på museet skal omfatte et workshopforløb og hvilke(n) af workshopforløbenes kreative arbejdsopgave(r) den pågældende klasse ønsker at arbejde med. I forløbet lærer eleverne om følgende: Impressionismen, det moderne gennembrud, romantikken, analyse og fortolkning, farveteori og andre billedmæssige virkemidler. Workshop- og undervisningsforløb (Varighed på museet: 90 min.) Undervisningsforløbet er todelt og består af en dialogbaseret omvisning på museet, som vil motivere til samtale og selvrefleksion i forhold til Theodor Philipsens værker. Efterfølgende er der tilkoblet workshopforløb i den aktuelle udstilling. Der er udarbejdet analyseopgaver til udstillingens værker og to workshopforløb: Billedsamtaler Øjebliksbilleder Eleverne kan arbejde med digitale billeder eller lave digitale interviews på deres egne mobiltelefoner, som skal medbringes og bruges til formålet. Museet opfordrer til, at man i forlængelse af besøget på museet afsætter tid til, at eleverne fremlægger deres produkter. Omvisningen Forløbet på museet tager udgangspunkt i en dialogbaseret omvisning, hvor fokus vil være på Theodor Philipsens værker og hans forståelse af lys og farver. For at skabe en god dialog med eleverne på museet, kan det være en god idé at have snakket om farveteori, rumlighed, komposition, udtryk og indhold inden besøget. Det kan eventuelt gøres i relation til de nævnte kunstnere og begreber eller i forhold til pensumrelevant litteratur i sammenhæng med danskundervisningen, som dette materiale giver nogle bud på. I forlængelse af omvisningen tilbyder museet analyseopgaver og to forskellige workshopforløb; Billedsamtaler og Øjebliksbilleder. Forløbene vil tage udgangspunkt i en analyse af centrale værker fra udstillingen enten som en integreret del af omvisningen eller ved at eleverne på egen hånd besvarer en række arbejdsspørgsmål. Herefter skal eleverne bruge centrale tematikker og overvejelser fra analyserne i deres arbejde med de kreative øvelser. 2
Faglige mål Undervisningsforløbet til udstillingen understøtter en række faglige mål i dansk og billedkunst. Det er ligeledes oplagt at se forløbene som en del af et AT-forløb på ungdomsuddannelserne. Gennem dialog, kreativitet og fysisk aktivitet vil der i forløbene anvendes forskellige læringsstile til at aktivere eleverne. Dansk at eleverne kan demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Billedkunst at elevere kan løse visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne billeder at eleverne kan vælge og analysere relevant billedmateriale med udgangspunkt i en faglig problemstilling. Introduktion til Theodor Philipsen og hans kunstneriske univers Den første impressionistiske udstilling fandt sted den 15. april 1975 i Paris. På denne udstilling blev Claude Monets (1840-1926) berømte billede, Impression, soleil levant (Indtryk, solopgang) 1872, vist. På grund af sit skitseagtige udtryk, udløste det et ramaskrig blandt publikum, som opfattede det som en fornærmelse. Udstillingens kunstnere blev hånligt udråbt som impressionister og betegnelsen blev således introduceret som et nedsættende skældsord. Det var først senere, at den inden for kunsthistorien skulle blive en stilbetegnelse. Philipsens akademiske udgangspunkt Den danske kunstner Theodor Philipsen (1840-1920) blev gennem sin opvækst og uddannelse ved kunstakademiet præget af guldalderens nationalromantiske landskabs- og dyremalere P. C. Skovgaard (1917-1875), Vilhelm Kyhn (1819-1903), J. Th. Lundbye (1818-1848). Det nationalromantiske maleris fornemste opgave, var at skildre det særligt danske og rodfæste den danske identitetsfølelse. Ligesom Philipsens værker havde deres udgangspunkt i den nationalromantiske tradition, var han gennem sin opvækst præget af denne. I løbet af Philipsens barndom stiftede han bekendtskab med Lundbyes illustrationer af dyr i børnebogen Kaalunds Fabler Fabler for børn. Illustrationerne fangede hurtigt Philipsens interesse og dyremotivet kom til at følge ham gennem hele sin kunstneriske udvikling. I 1879 malede Philipsen et gribende billede af en tyrekalv, som arrigt slider i tøjlerne for at frigøre sig. Han genkendte tydeligvis sig selv i tyrekalvens smerte, vrede og desperation, svarende til den, hans selv følte, når han ikke kunne løsrive sig fra at sidde en hel dag og male på et kalveøje. 3
Theodor Philipsen: Tyrekalven, 1879. Privateje. Udlandets paletter De franske impressionisters idéer tiltrak kunstnere fra hele Europa. Philipsen var den første danske maler, som tog impressionisternes idéer til sig. Philipsens ihærdige indsats på at forny det akademiske maleri blev især præget af hans adskillige rejser til Paris og hans møde med kunstneren Paul Gauguin (1848-1903) i København i vinteren 1884-85. For Philipsen blev mødet med den erfarne impressionist et gennembrud i forståelsen af impressionismens ideer og teknikker. Efter denne vinter nåede han frem til det helstøbte impressionistiske gennembrudsmaleri, En sen efterårsdag i Dyrehaven. Solskin, 1886, som helt og holdent er underkastet malerens indtryk af lys og farve. Philipsens mest gennemgribende forandring af maleriet bestod i skiftet til den lyse impressionistiske palet. Theodor Philipsen: En sen efterårsdag i Dyrehaven. Solskin, 1886. Statens Museum for Kunst. 4
Det danske lys Philipsens rejser efter lyset bragte ham i løbet af 1880 erne tilbage til Danmark. Her stod det ham hurtigt klart, at det danske lys ikke var det samme, som det lys, han havde fundet i udlandet. Der skulle andre paletter til for at indfange det særlige danske lys. Fra 1880 erne blev Saltholm, den lille flade ø i Øresund, København, Philipsens foretrukne sted at male. Han fandt her de bedste betingelser for at kombinere sin interesse for dyremotivet med interessen for at skildre lyset. Theodor Philipsen: Med solen i øjnene, 1892, Statens Museum for Kunst I værket Med solen i øjnene. Saltholm, 1892 skildrer Philipsen en flok køer på vej mod Hollænderbrønden, hvis vippe kan ses som silhuet mod himlen i baggrunden. Den røde kvies hoved længst til venstre fører gruppen i en fælles retning. Billedet består her af ¾ landskab og ¼ himmel, der adskilles af en utydelig horisontlinje, der får himmel og landskab til delvist at flyde sammen. Kompositionen er klassisk opbygget med forgrund, mellemgrund og baggrund og har perspektiviske indførende linjer. Køerne opløses næsten i lyset og de fremstår til tider transparente, men modsvares af køernes varme rødbrune farve. Philipsens palet er her domineret af de grønblå og rødbrune farver, som sammen danner kontrasten mellem kold og varm. Landskabet, himlen og køerne er bygget op af penselstrøg, som varierer fra fine lette strøg til grovere og længere med tydelige spor af penslen. Skyggerne på jorden virker mere stramt formede end det er tilfældet med køerne kroppe. Lyset i billedet er et gyldent aftenlys, som gløder kraftigt. I kontrast til det gyldne lys bliver den forreste kvies hvide, skyggede kropsparti lysende blåt. Dyrenes rødbrune farver komplementeres af græssets olivengrønne farvenuancer. I modsætningen til en naturalistisk afbildning, har dyrene ikke tydelige silhuetter, men deres faste kroppe synes derimod næsten at blive opløst i lyset. Philipsen bruger dyremotivet i en intens skildring af lys skabt gennem brugen af farvernes kolde/varme kontrast. Philipsens primære hensigt er at skildre, hvordan solens strålende modlys slører køernes og andre objekters fysiske fremtræden. Lyset og farven bliver her billedets hovedmotiv, som næsten opløser eller 5
gennemlyser billedets indhold. Farverne i Philipsens maleri fortæller os, at lyset er et evigt skiftende element, der på et øjeblik kan få alt omkring os til at se anderledes ud. Theodor Philipsen fastholdt begejstringen for kunsten til det sidste, til trods for at han i 1907 fik konstateret øjensygdommen 'grøn stær'. Øjensygdommen forværrede hans syn over årene og trods hans vedholdende interessen for impressionismen, bevægede hans værker sig i retningen af et udtryk, som blev mere abstrakt. De sidste år inden han i 1916/17 helt måtte opgive at male, malede han med 'ført hånd' med hjælp fra hans niece kunstneren Helene Philipsen-Prahm. 6
Analyseopgaver I grupper skal i analysere og fortolke et af de nedenstående værker. Brug den vejledende analysemodel nedenfor de 5 udvalgte værker. Theodor Philipsen: Tyrekalven, 1879. Privateje. Theodor Philipsen: Med solen i øjnene. Saltholm. en farveskitse, 1892. Statens Museum for Kunst. 7
Theodor Philipsen: En sen efterårsdag i Dyrehaven. Solskin, 1886. Statens Museum for Kunst. Theodor Philipsen: En Allé. Kastrup, 1891. Statens Museum for Kunst. 8
Theodor Philipsen: Malkepladsen ved Dyrehavegård. En ko står ved et asketræ, 1901. Randers Kunstmuseum. Vejledende analysemodel 1. Præsentation af billedet a. Kunstneren, levetid, historisk tid, kunstperiode, litterær periode b. Værkets titel c. Figurativt eller nonfigurativt ligner det virkeligheden? 2. Beskrivelse og analyse a. Beskriv i detaljer billedet de enkelte ting denotative (kernebetydning) b. Beskriv billedets historie. Spiller de enkelte dele i billedet sammen til en historie. Konnotative (medbetydning) c. Symboler: æbler, kors, due, osv. 3. Komposition (opbygning) a. Hvordan er billedet bygget op? Symmetrisk? Højre-, venstre- eller midterkomposition? Diagonaler? Det gyldne snit? Er der orden, balance, klarhed eller kaos, skævhed, uorden? 4. Rum og bevægelse i billedet a. Er der dybde, perspektiv og forsvindingspunkt? 9
b. Statisk (stillestående) eller Dynamisk (bevægelse i billedet)? 5. Lys og skyggeforhold a. Lyskilde er med eller uden for billedet? Hvad er lyskilden? b. Er der skygger i billedet? Hvordan er de lavet? 6. Farver hvordan er farverne brugt? a. Er der brugt primærfarver gul, rød og blå? b. Er der brugt sekundærfarver blanding af primærfarver? c. Er der brugt tertiærfarver primærfarver blandet med sekundærfarver: Skaber grålige nuance? d. Er der brugt kontrastfarver direkte modsætninger? e. Er der brugt kold/varm kontraster? Hvis ja, hvilken virkning har det? f. Giver farverne i billedet dig en følelse eller stemning? 7. Personer / væsner Kropsprog og ansigtsudtryk? Åbnet/Lukket? Neutralt? Hvordan er personer eller væsener i billedet placeret i forhold til hinanden? Hvad gør deres indbyrdes placering for vore oplevelse af billedet? Hvilke personer eller væsener er der størst fokus på i billedet? Hvorfor? 8. Kunstnerens holdning og budskab Hvad er malerens overordnede budskab med maleriet? At udtrykke noget smukt, kritisk, ironisk, et bestemt syn (objektiv, subjektiv) 9. Din egen vurdering (Husk at begrunde (ud fra billedet) alt, hvad du siger) a. Er der noget i billedet, der har gjort indtryk på dig? b. Fanger temaet din opmærksomhed? c. Er der noget billedteknisk, der har gjort indtryk på dig? 10. Perspektivering Kan du sætte billedet ind i større sammenhæng: motiv, kulturhistorisk (tiden billedet er malet) teknisk mv.? Kender du til andre billeder, som har samme tema og budskab? 10
Workshop 1: Billedsamtaler Gruppevis skal eleverne finde og analysere et impressionistisk og et naturalistisk/romantisk billede i udstillingen. Forslag til værker og analysemodel findes i afsnittet Analyseopgaver ovenfor. Herefter skal eleverne lave en optagelse, hvor de interviewer hinanden om de to værker fra udstillingen på deres medbragte mobiltelefoner. Under interviewet skal de påpege deres ligheder og forskelle. Læg gerne jeres optagelser på museets facebookside. Workshop 2: Øjebliksbilleder Det er karakteristisk for impressionismen, at kunstnerne vil gengive det indtryk, som virkeligheden umiddelbart giver dem. De søger med andre ord at beskrive nøjagtigt det øjebliksbillede, der opleves her og nu, sådan som øjet opfatter det. De er derfor optaget af lys og farver, stemninger og sanseindtryk. Ligesom impressionisterne skal eleverne ved hjælp af lys og deres egen krop fremstille et øjebliksbillede. Ved hjælp af deres medbragte mobiltelefoner skal eleverne fremstille en billedserie af genstande eller af dem selv i bevægelse. De vil fremstille billeder, der som impressionisterne har til formål at undersøge, hvordan vores øjne opfatter noget i bevægelse. Eleverne må gerne inddrage dem selv og Philipsens værker som inspiration til billedserie. I er velkommende til at dele jeres optagelser på museets facebookside. Perspektivering og relateret undervisningsmateriale For at eleverne får bedre forståelse til Theodor Philipsens kunstneriske afsæt i romantikken, er det en god idé at arbejde med denne periode inden besøget. I bogen Guld og grønne skove: litteraturhistorie om romantik og guldalder fra 1999 af Lars Handesten får eleverne en forståelse for guldalderens og romantikkens tradition. Henrik Pontoppidan (1857-1943) og Herman Bang (1857-1912) er begge forfattere af litteratur, som kan give eleverne en forståelse for de perioder, som leder op til impressionismen. Herman Bang har desuden skrevet flere impressionistiske romaner og noveller, som kan anvendes i undervisningssammenhæng før eller efter besøget. 11