Teksttyper generelt Enhver tekst er et udtryk for en række kritiske valg. Et af de væsentligste er, når vi beslutter, hvilken form teksten skal have. For tekstens form bliver ofte afgørende for, hvordan vi skriver den og hvor effektiv formidlingen bliver. Generelt er der to måder at bygge sin tekst op på: den klassisk retoriske måde og den journalistiske. Den ene er generelt ikke bedre end den anden, men til formidlingen af Jyske Aas er den journalistiske nyhedstrekant, den helt rigtige at vælge. Modellen er en skabelon til at kunne skrive tekster, der pirrer til læsernes (de potentielle turister og gæsters ) nysgerrighed. Nedenstående gennemgang er sakset fra en kompendium i et fag på Statskundskab, der hed: Lær at skrive godt. Jeg har ikke stødt på bedre og mere pædagogiske fremstillinger - selvom materialet er mere end 10 år gammelt og eksemplerne ikke er de nyeste, men til gengæld er de sigende og de virker. Derfor kan jeg kun anbefale, at I giver jer tid og bruger de 20-30 minutter, der skal bruges for at læse nedenstående tekst og tjekliste, som skal hjælpe jer til at producere og skrive nogle gode læsevenlige tekster. God læse- og ikke mindst skrivelyst Den journalistiske nyhedstrekant Den journalistiske nyhedstrekant adskiller sig fra den klassisk retoriske model ved, at den som det første buser ud med konklusionen. Rationalet er, at den der gemmer til natten gemmer til katten. Så recepten er klar, det vigtigste først og alle detaljer og det uvæsentlige til slut. De mytiske begrundelser for nyhedstrekanten, som er et nyere fænomen i journalistik (fra ca. 1 verdenskrig og frem), er blandt andet: Da Ernest Hemingway begyndte sin karriere som journalist var han krigskorrespondent i hele Europa. Under dækningen af den spanske borgerkrig brugte Hemingway for første gang princippet om at ringe sine historier hjem. Men han kunne aldrig være sikker på, hvor længe han kunne blive hængende på tråden. Derfor fortalte han det vigtigste først. Det har siden hen dannet skole inden for journalistik, at vi skal af med det aller, aller væsentligste først. Derfor spørger vi altid, hvad er historien? Altså vi skal forestille os, at vi står på en øde vej, bilen er gået i stykker og vi har 1 krone til at ringe for. Hvem ringer vi til, og hvad fortæller vi? Figur 1: Den journalistiske nyhedstrekant, hvor vi fortæller konklusionen først og gemmer de kedelige detaljer til slut. 1
Men der er også to mere praktiske grunde til, at den journalistiske nyhedstrekant er ganske handy: 1) Tidsfaktoren. Vi har begrænset tid til at sætte os ind i de store mængder af information. Hvis vi derfor vil trænge igennem med vore budskaber, er det nødvendigt at formulere sig kort og præcist og ikke gemme til natten, men få det hele i fuld dagslys. 2) Det fænger. Hvis læseren skal igennem 600 paragraffer og 450 forbehold før han/hun kommer til det væsentlige, så er der stor risiko for, at vedkommende er stået af undervejs Sandsynligheden for at information bliver set, observeret og husket stiger i takt med, at nogen læser det. Og så er det nemt at forkorte på denne måde. Det foregår ved at vi klipper fra bunden og opefter. Før vi går i gang med at skrive er det altså vigtigt, at vi overvejer genre, formål, afsender, budskab, målgruppe og form. Først når vi er helt på det rene med, hvordan disse elementer spiller sammen kan vi begynde den egentlige skriveproces. Og hele vejen i processen er vi nødt til at vende tilbage og se på, om det vi skriver understøtter vores mål, om vi gør det i et forståeligt sprog, om formen holder etc Kom i gang første sætning skal sparke røv Når vi så har fundet genren, formen og sproget, så handler det om at få fat i læseren fra første færd. Det kan ske på mange måder, men det skal være fængende. Det kan for eksempel ikke nytte noget at skrive: I går åbnede folketinget og statsministeren gav sin åbningstale, mens medlemmerne lyttede opmærksomt efter. For det første er der ingen, der tror på, at det var tilfældet og for det andet er sætningen lige så interessant og fantasifuld som et finsk tv-spil. I stedet kunne man overveje følgende: Her sidder de så. Dem, der gang på gang har visket tavlen ren, Taget skeen i den anden hånd. Trukket i arbejdstøjet. Smøget ærmerne op. Og spændt livremmen ind. Alligevel ligner de sig selv til forveksling. I en beskrivelse af en kedelig dansk provinsby kunne man for eksempel skrive: Sådan en søndag formiddag ligner Roskilde enhver anden dansk provinsby. En kirkegård med lysregulering. 2
Med andre ord handler det om at få læseren med sig i stedet for imod sig. Det kan gøres på mange forskellige måder, men en række fif kunne være at begynde sin tekst med en indledning inspireret af nedenstående. Fælles for dem alle er nemlig, at de skriger på at blive læst: 1) Noget konkret. Ud af den tykke ærtetåge dukker en fuldrigger frem med svenske emigranter stuvet sammen som slagtekvæg. Sådan lyder første sætning i en artikel i bladet Levende Billeder, som handler om filmen Pelle Erobreren. En helt konkret scene, der med det samme gør læseren interesseret i at komme videre. Et andet eksempel kunne være en omtale af DSB Gods-bygningen. En arkitektonisk katastrofe så grå og ordinær, at gråspurvene på taget lyser op og gaber af kedsomhed. På denne måde har vi i hvert fald tilbudt læseren en sproglig lækkerbisken som indgang til resten af teksten. 2) Et slående faktum. Ti års markedsøkonomi har sendt dobbelt så mange russere på hospitalet. Med det slående faktum pirrer vi læserens nysgerrighed og giver noget at tænke over. Hvorfor har markedsøkonomien sendt flere på hospitalet? Det er vi nødt til at finde ud af ved at læse resten af historien. 3) Et problem. I Danmark er de studerende meget modne, når de begynder på universitetet. Og de er gode til at samarbejde og indgå i teamwork. Paradoksalt nok er de ofte også ensomme og mangler social kontakt og nærvær. Her prøver skribenten at lokke læseren ved at opstille et problem, som så vil blive yderligere beskrevet siden hen i artiklen. Altså en modstilling af fænomener, som læseren er nødt til at gå videre for at få et svar på. 4) Korte eller usædvanlig sætninger. Sommer var det. Midt på dagen. I et hjørne af hegnet, er hentet fra I.P. Jacobsens Mogens og er interessant, fordi indledningen er karakteriseret ved både korte og usædvanlige sætninger. Anderledes blandt andet fordi ordstillingen er utraditionel i den første sætning. 5) En historie. Det svimlede for mine øjne. Min skjorte var gennemblødt, jeg svedte angstens og skammens sved. Jeg stod i kø ved kassen i Fona 2000 på Strøget med en Bjørn Afzelius-cd under armen! I 1999! Jeg vidste, at når jeg nåede hen til kassedamen, ville ikke kun hun, men alle i køen se først på den og så på mig med afsky.»den skal pakkes ind som gave, ville jeg sige«.»den er til min far«. Og som læser er jeg nu tvunget til at læse resten for at få at vide, hvorfor Morten Sabroe reagerer så voldsomt på købet af en CD. 6) Direkte kontakt til læseren. Som børn har vi alle prøvet at stå i en kæmpe legetøjsbutik og ladet blikket glide hen over hylderne proppet med lokkende dukker, biler og spil. Vi har også prøvet at få den ubarmhjertige besked af vores forældre, at vi kun kan vælge et stykke legetøj. Og mon ikke vi stadig kan huske den vanskelige beslutningsproces. Hvor usikkerheden hele tiden nagede, mens vi desperat overvejede hvilket stykke legetøj der nu var det bedste, og hvilket der kunne fastholde vores interesse længst muligt? 7) En interessant udtalelse.»hafniasagen er i farver. Nærmere bestemt i otte farver, der spænder fra gult over gråt til lyserødt. Og allerede på sagens anden dag ved hele salen, hvad der menes, når sagsøgers advokat Mikael Bernhoft udbryder:»og så går jeg til den blå«. Han hentyder til et af de otte kulørte ringbind, der indeholder dokumentation for påstanden om, at den private investor Ole Steffesen blev snydt for afgørende oplysninger 3
om Hafnia, da han købte for 21.000 kroner af forsikringskoncernens aktier«. Hvem havde troet, at en så kedelig grå retssag rent faktisk er kulørt? 8) En forsinket pointe.»eugene W. Philips snublede og faldt ned fra sin terrasse, fik en kæp ind i ryggen og bankede sit hoved ned i jorden. Det var noget af det bedste, der nogensinde var overgået ham. Phillips havde været blind i næsten 16 år. Ulykken for en uge siden gav ham en del af synet tilbage. Når vi tænker på det massive informationsbombardement, vi dagligt bliver udsat for, så skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor let det er for modtagerne at zappe væk fra vores kanal og over på noget andet. Politik er nu engang en vare der skal sælges, og som sådan adskiller den sig ikke meget fra vaskepulver, babybleer eller forsikringer. Når ministeren skal bruge forberedelse til et tv-interview, så nytter det ikke at give hende 35 tætskrevne sider proppet med forbehold. Det bliver alligevel klippet ned til 18 sekunder. Og seerne husker alligevel kun den første sætningen, resten af udtalelsen er ligegyldig. Men det betyder ikke, at første sætning kun kan være overskrift eller reklame. Men så nævnt ovenfor kan et godt eksempel være langt mere illustrativt end al verdens forklaringer. Budskabet skal spidses til. TJEKLISTE OG 15 GODE RÅD FOR JYSKE AAS TEKSTER TIL WEBSITE Alt dette kan jo være meget godt, men hvis man nu har skrevet en indledning og gerne vil tjekke, om den er god. Hvad gør man så? Man tjekker ud fra følgende punkter: 1) Er din indledning specifik i stedet for vag og abstrakt? 2) Har du undgået at proklamere det selvfølgelige? 3) Har du understreget artiklens mest uventede og usædvanlige udvikling? 4) Har du understreget artiklens mest interessante og de vigtigste aspekter? 5) Har du læst den højt for at sikre dig, at den er klar præcis og let at forstå? 6) Har du understreget væsentlighed og betydning for deltagerne og læserne? 7) Har du skrevet en hel sætning, i den rette tid og med alle nødvendige kendeord? 18 8) Er din indledning præcis? Hvis den overstiger tre linier, så gå den efter i sømmene for at se om der er for mange ord, gentagelser eller overflødige informationer. Er den over fire linier bør den som udgangspunkt altid skrives om. 9) Har du begyndt din indledning med det nye (enten nyheden eller det nye synspunkt) altså selve humlen i artiklen? Hvis du har begyndt med tid og sted, bør du skrive det om. 10) Har du brugt en relativt simpel sætningskonstruktion og undgået lange passager? 11) Har du brugt stærke, aktive og beskrivende verber i stedet for er, var eller bliver? 12) Er alle navne, der nævnes i indledningen relevante for artiklen? 13) Er din indledning misforstået, overdrivende, sensationsdrevet eller vildledende? Hvis ja, skriv om. 14) Hvis du har anvendt et spørgsmål, er det så kort, simpelt og provokerende? 15) Hvis du har brugt et citat, sammenfatter det så artiklens essens? Fokus Når vi er så emsige med det indledende afsnit så skyldes det, at vi i langt de fleste formidlingstekster kun har et skud i bøssen, et fokus. For uanset hvilken form vi end måtte vælge, så er der ikke noget mere forvirrende for en læser end at løbe ind i en tekst, hvor budskabet ikke står klart. Vi kender alle den følelse af at have læst en artikel, som handlede lidt om dit og lidt om dat. Men ved aftenstide kan vi ikke rigtig genkalde os, hvad det var, artiklen egentlig handlede om. Det handler om at stille skarpt og hellere bore end skøjte. Hellere meget om lidt end lidt om meget. 4
Samtidig er fokus væsentligt, fordi det er med til at strukturere den tekst, der skal skrives. En overskuelig og tilgængelig tekst er ofte sådan, fordi der er et klart fokus og det bliver holdt gennem hele artiklen. I den rigtig godt formidlede artikel vil fokus og budskabet være næsten sammenfaldende og klart beskrevet. Men at finde fokus er i sidste ende et spørgsmål om at træffe en række valg. At luge ud i den store mængde af ideer, der ligger på skrivebordet. Det gælder om at finde netop det budskab, netop det fokus, som spidder problemstillingen og bedst hjælper os til at nå vort mål. Det betyder også, at vi skal glemme favoritterne og i stedet koncentrere os om det væsentlige i budskabet. Inden for journalistikken taler om kill your darlings. Altså væk med gamle travere af pointer, som intet har med den konkrete artikel at gøre, men som man bare i forvejen nærer en forkærlighed for. Når vi har fundet fokus er tiden kommet til at arbejde med strukturen. Det kan blandt andet gøres ved, at vi med udgangspunkt i fokus deler teksten op i afsnit med hver ét indhold. Hvert afsnit får så en overskrift, det man i fagsprog kalder for mellemrubrikker. Derefter tager vi et mentalt røntgenbillede af tekstens struktur ved at formulere de enkelte afsnits indhold i margenen på et stykke papir. Derefter kan vi flytte rundt på afsnittene lige ind til vi finder den rigtige rækkefølge. Til slut kan vi sætte nye afsnit ind, der hvor de mangler og eventuelt fjerne overflødige afsnit. Det sidste er især vigtigt. Kun i meget få tilfælde bliver en tekst dårligere af, at vi slanker den. Også når talen falder på strukturen er det vigtigt at tænke i lugning af teksten, så de værste overflødige oplysninger bliver taget ud. VIGTIGE SPØRGSMÅL Med udgangspunkt i dette afsnit kunne vi stille følgende spørgsmål ved enhver tekst: 1) Er der et klart fokus i artiklen? 2) Står hovedbudskabet i artiklens første afsnit? 3) Står budskabet i overskriften (manchetten?) 4) Er strukturen logisk? 5