K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 1 Nr. 5-2011 15.09.2011 Deadline for indlæg til næste nummer 01.10.2011 Indhold: ISSN 1903-2714 Redaktion Mikael Hansen, IMAGITA Kommunikation Jess Abildskou (ansvarshavende) Udgiver Kollektiv Trafik Forum c/o IMAGITA Kommunikation Sanderumvej 16B 5250 Odense SV Tlf 70 27 96 96 mail@kollektivtrafik.dk www.kollektivtrafik.dk Rejsekortet i praksis side 2 Thomas Øster - ny hovedperson i dansk kollektiv trafik side 8 Nyheder side 12 Kollektiv Trafik Forum er flyttet side 14 Formand Jess Abildskou Abildskou A/S Graham Bells Vej 40 8200 Århus N Tlf 70 21 08 88 Fax 86 78 48 82 ja@abildskou.dk Trafikkonferencen 2012 Afholdes onsdag den 25. og torsdag den 26 april 2012 På Hotel Prindsen i Roskilde Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik udgives 12-15 gange årligt i elektronisk form på netsiden www.kollektivtrafik.dk Bemærk venligst: Fra 1. juli 2011 udsendes den trykte udgave ikke længere.
K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 2 Rejsekortet i praksis af Mikael Hansen, mail@kollektivtrafik.dk Rejsekortet har i næsten et år været i fuld drift på Vestsjælland, og de første praktiske erfaringer over en længere periode er nu indhøstet. Om kort tid tages Rejsekortet i brug i Sydsjælland og på Lolland-Falster, og Rejsekortet kan nu også bruges i DSB s regionaltog på Sjælland. Der er forsøgsdrift i gang på to buslinjer i København, 3A og 250 S, og ligeledes på Metrolinje 2 i Aalborg. I løbet af få måneder tages Rejsekortet i brug på S-togsnettet, på lokalbanerne i Hovedstadsområdet og i Metroen, og herefter følger lidt efter lidt flere buslinjer i Hovedstadsområdet. Rejsekortet er med andre ord ved at blive hverdag for flere og flere kunder i den kollektive trafik. Der er udstedt ca. 35.000 rejsekort og heraf bruges halvdelen mindst en gang om ugen, oplyser Rejsekortselskabet. Og bag kulisserne arbejder trafikselskaberne i samarbejde med Rejsekortselskabet på at uddanne chauffører og salgspersonale i brug af Rejsekortet. Leverandøren East-West er desuden i fuld gang med at installere og teste det nødvendige udstyr til tapning og opdatering af systemet på busanlæg. Kunderne For kunderne er det vigtigste og sværeste nye, at de både skal checke ind og ud, når de rejser med bus og tog. Men så svært er det altså alligevel ikke. Erfaringen er, at kunderne meget hurtigt vænner sig til Rejsekortets registreringsform. En vigtig motivation er også, at rejsen som regel bliver dyrere end taksten, når man ikke checker ud, fordi forudbetalingsbeløbet ikke modregnes i forhold til strækningsprisen. - Manglende udcheckning omfatter nu kun 3 pct. af rejserne, fortæller systemdirektør i Rejsekortselskabet Gregers Mogensen til nyhedsbrevet Kollektiv Trafik. - Og der er en klar indlæringskurve, når man ser nærmere på tallene. Når kunderne har rejst op mod 100 gange på Rejsekortet, falder antallet af manglende udcheckninger dramatisk, så vi fortolker det som en tilvænning og læring i forhold til Rejsekortet. Og det svarer fuldstændigt til vores forventninger på forhånd. Der er mange nye kunder på vej over på Rejsekortet, så procenten for manglende udcheckning kan gå hen og stige lidt igen i perioder.
K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 3 - Hvis det er svigt i Rejsekortets system eller udstyret, der er årsagen til manglende udcheckning, udbetaler vi selvfølgelig kompensation til kunden, og vi er da ganske large i indkøringsperioden, siger Gregers Mogensen. I DSB s billetbutik i Roskilde fortæller salgskonsulent Emad Osman, at Rejsekortet gradvis er på vej ind som en vigtig valgmulighed for kunderne. - Vi hjælper kunderne med at vurdere, om det kan betale sig for dem at købe et rejsekort, siger Emad Osman. - I mange tilfælde kan det ikke betale sig endnu, fordi de f.eks. stadig skal have et klippekort i København, hvis de skal rejse et stykke videre fra Hovedbanen eller Østerport, men det vil jo ændre sig i løbet af det næste halve år. Billetbutikken i Roskilde er ét af de steder, hvor man kan tanke sit rejsekort op med kontanter, hvor optankning via aftale, computeren derhjemme eller Rejsekortautomaterne kræver Dankort. - Mange kunder er stadig skeptiske overfor Rejsekortet, og dem prøver vi selvfølgelig at overbevise, for den bedste måde er at prøve det selv, siger Emad Osman. Kort fra www.rejsekort.dk Omfattende forberedelser Movia har i flere år været klar til at implementere Rejsekortet, og mange af materialerne og chaufførkurserne er udviklet for flere år siden. Driftschef Henning Buchardt er kommet til midt i processen og har så at sige arvet det meget store forarbejde. - Movia har bearbejdet materiale, som vi har fået fra leverandøren, siger Henning
K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 4 Buchardt. Så vidt jeg ved, har der også været nedsat chaufførpaneler, som har givet input til manualen. - Vore chaufførkurser om Rejsekortet får generelt gode anmeldelser i evalueringerne. Indtil videre har knap 1500 chauffører været gennem uddannelsen. På City-Trafiks busanlæg i Slagelse med 15 busser og ca. 50 chauffører får kurserne og manualen også positive ord med på vejen. - Alle chauffører har været på kursus i betjeningen af den nye billetmaskine, og det har været meget nemt for alle at sætte sig ind i det, siger driftschef Kurt Moll Petersen. Og jeg har hun ros til overs for den manual, som Movia har lavet til chaufførerne. Det er nemt at finde rundt, og den giver svar på stort set alle spørgsmål. Også DitoBus driftschef Lars Jensen har rosende ord om chaufførkursus og manual. - Vi har jo været med helt fra pilotdriften startede fore 3-4 år siden, fortæller han. Dengang var det hele ret tungt at danse med, men da Rejsekortet blev taget i brug i Vestsjælland, forløb introduktionen af chaufførerne meget fint uden de store problemer. - Vi savner dog de træningsmaskiner, som vi havde fra starten, og vi kunne også bruge lidt flere øvelseskort, når nye chauffører skal oplæres, siger Lars Jensen. Vi har kun ét øvelseskort pr. anlæg, og det er for lidt. Kurt Moll Petersen hos City-Trafik er enig. Han kunne også godt bruge flere øvelseskort. Installationer Installationen i bussen omfatter en buscomputer, GPS, en billetmaskine og to kortlæsere. Leverandøren East-West er langt foran tidsplanen med installationerne i busserne, og det er længe siden, at busserne i Vestsjælland fik rejsekortudstyr. Det foregik bl.a. på City-Trafiks busanlæg i Slagelse, hvor leverandøren lejede sig ind på et værkstedsspor i et halvt år. På hvert busanlæg installerer rejsekortleverandøren East-West desuden en antenne og et modem. Når en bus kommer hjem, tapper udstyret automatisk de nyeste salgs- og rejsedata fra bussen, og opdaterer samtidig bussens Rejsekortcomputer med de nyeste salgs- og rejsedata fra Rejsekortsystemet den såkaldte synkroni-
K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 5 sering. Modemmet sender straks de aflæste data fra busserne til de centrale Rejsekortservere og modtager samtidig nye opdateringer til bussens computer. Næste dag sendes salgsdata til busoperatørerne som en fil. Hos City-Trafik læses filen ind i et særlig udviklet regnearkprogram. Oplysningerne sammenholdes med de strimler for kontantsalget, som rejsekortets billetmaskine automatisk udskriver, når den slukkes. Og så kan der afregnes med chaufførerne. Hos DitoBus indlæses datafilen med rejsekortdata i virksomhedens C5- regnskabssystem, som har et særligt afregningsmodul. - Vi har fået tilpasset det administrative system, så det kan læse disse datafiler ind, fortæller Lars Jensen. Chaufførens skærm på Rejsekortsystemets billetmaskine Billetmaskinen Rejsekortets billetmaskine benyttes til to ting. For det første kan chaufføren følge med i, om Rejsekortbrugerne checker korrekt ind. Hvis der f.eks. ikke er penge nok på kortet, giver kortlæseren for det første et kraftigt alarmsignal, og chaufføren kan også se en fejlmelding på sin skærm. For det andet rummer billetmaskinen muligheden for at udstede enkeltbilletter. Kurt Moll Pedersen er ikke imponeret over den udbredelse, Rejsekortet har fået blandt buskunderne i Slagelse-området. - Der mangler nok lidt forklaring og hjælp til vore ældre medborgere, og dem er der mange af i busserne, siger han. Og der er kun få steder i vores område, hvor der kan lægges penge ind på Rejsekortet. Der er stadig mange ældre, der ikke har computer og netbank. - Det er nok også forklaringen på, at vores kontantsalg er steget, siden klippekortene blev udfaset, konstaterer Kurt Moll Pedersen, City-Trafik. - Rejsekortsystemets grundlæggende registrering af ruter og stoppesteder har nogle steder været en smule upræcis fra starten, så buscomputeren kan komme ud af trit med geografien, siger Lars Jensen fra DitoBus. Så skal chaufføren så at sige hjælpe maskinen tilbage på ruten, og det er heldigvis noget af det, de lærer på kurset. Henning Buchardt fortæller, at Movia forsøger at udbrede kendskabet til Rejsekortet på mange forskellige måder. - Vi henvender os direkte til de kunder, vi kender i forvejen, siger han. Det er nemmest i Syd, hvor buskunderne har haft elektronisk billettering i mange år, og mange har købt Boomerangkortet. I Vestsjælland er det lidt sværere, for der har vi ikke de samme muligheder. Henning Buchardt forventer dog, at kendskabet til Rejsekortet kommer til at brede sig, når kortet bliver udbredt til større områder og kan bruges til flere rejser. - Mange er lidt nervøse og forbeholdne her i starten, siger han. Men vi forventer da, at kontaktsalget på længere sigt vil falde, efterhånden som de gamle billet- og kort udfases.
K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 6 Indkøringsproblemer Internt på busanlægget har Kurt Moll Pedersen og de knap 50 medarbejdere fulgt introduktionen af Rejsekortet med en undren i forskellige grader. - Især i begyndelsen svigtede transmissionen, og det betød, at der var data, der forsvandt, fortæller Kurt Moll Petersen. Men det problem er stort set løst nu. Det største irritationsmoment hos City-Trafik i Slagelse er dog nogle tilbagevendende problemer med den hardware, der er installeret i busserne, først og fremmest kortlæserne og rejsekortcomputeren. - Vi er plaget af løse forbindelser, som betyder at systemet sætter ud, når det udsættes for de vibrationer, som ikke kan undgås i en bus, siger Kurt Moll Pedersen. De metalpinde eller stik, der holder forbindelsen mellem kortlæserne og computeren, er tilsyneladende ikke solide nok, så ind imellem må chaufføren åbne kortlæseren med en særlig nøgle, og det kan tage tid at få kortlæseren til at fungere igen. Yderligere sker det også med regelmæssige mellemrum, at stik og ledninger falder ud af buscomputeren, så hele systemet sætter ud. - Så kunne man måske tro, at der var tale om et par mandagseksemplarer af rejsekortudstyret, men desværre må jeg sige, at fejlene er jævnt fordelt over alle vore busser, konstaterer Kurt Moll Pedersen med beklagelse. - Du skal ikke misforstå kritikken, understreger Kurt Moll Petersen. Vi er gået ind i Rejsekortprojektet med hud og hår og har hjulpet til alle de steder vi overhovedet kunne. Men vi kan ikke komme uden om en række kritikpunkter, hvor nogle er løst på nuværende tidspunkt og andre ikke er løst. Hos Movia siger driftschef Henning Buchardt: - Jeg har ikke hørt om denne type problemer før, men vi vil naturligvis følge op på det og også undersøge, om andre har oplevet noget tilsvarende. Jeg vil tage det op med leverandøren, som i øvrigt også har opgaven med at reparere defekt udstyr i busserne. Læs mere på rejsekort.dk Hos DitoBus har Lars Jensen ikke hørt om tilsvarende problemer. Men han har været med til det, der var værre, især i pilotfasen. - Det var været en lang og sej kamp, og lige nu er vi selvfølgelig spændt på, hvordan introduktion i Syd kommer til at forløbe, siger Lars Jensen, som ser frem til, at DitoBus inden længe kun skal håndtere ét billetteringssystem. Den famøse tilslutning af bussernes kortlæsere, som bliver ved med at drille på City-Trafiks busanlæg i Slagelse.
K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 7 Thomas Øster ny hovedperson i kollektiv trafik i Danmark af Mikael Hansen, mail@kollektivtrafik.dk Thomas Øster, 36, blev i januar 2011 udnævnt til ny administrerende direktør i Arriva Danmark. Han afløste den karismatiske Johnny Hansen. Det hidtidige selskab Arriva Skandinavien blev ved samme lejlighed delt i Arriva Danmark og Arriva Sverige. Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik har talt med Thomas Øster om den nye post, om Arrivas position på det danske marked for kollektiv trafik og om de kommende års dagsorden. Om delingen af Arriva Skandinavien siger Thomas Øster: - Arrivas markedsposition i Danmark og Sverige er meget forskellig, og strategierne på de to markeder er derfor ligeledes meget forskellige. Som en naturlig konsekvens af dette, blev det derfor besluttet at opdele Arriva Skandinavien i henholdsvis Arriva Danmark og Arriva Sverige, for dermed også at få et klarere fokus i de to lande. Samarbejdet de to lande imellem fortsætter dog uændret, hvilket bl.a. også betyder at Arriva Danmark kommer til at køre et skandinavisk Shared Service Center på hovedkontoret i København. Thomas Øster Thomas Øster er opvokset i henholdsvis Vestjylland og Nordjylland, men flyttede som ung studerende til København i 1996 for at studere på Handelshøjskolen, hvor han tog en cand. merc.-uddannelse i international handel, suppleret med en MBA
K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 8 fra Indiana University i USA. Thomas Øster kom efter kortere ansættelser i A.P. Møller Mærsk og ISS til Arriva PLC i 2004, hvor han som direktionsassistent mest beskæftigede sig med opkøb af virksomheder i bl.a. Tyskland. I 2007 kom han til Arriva Skandinavien, først som forretningsudviklingsdirektør senere som kommerciel direktør. Han var bl.a. ansvarlig for købet af Veolias busaktiviteter i Danmark i 2007 og for Arrivas bud på togtrafikken i Midt- og Vestjylland i 2009. I januar 2011 blev han udnævnt til administrerende direktør efter Johnny Hansen. Projektet Bedre Bustur blev gennemført af Arriva og Movia og var et pionerprojekt indenfor konceptet brugerdrevet innovation. Et nyt kapitel for Arriva i Danmark Thomas Øster har ikke haft skrupler med at overtage efter Johnny Hansen, som i mange år har været en fremtrædende personlighed i den danske busbranche. - Vi er forskellige personer, og det vil selvfølgelig afspejle sig i vores respektive lederstil, siger Thomas Øster. Som leder af en virksomhed som Arriva har jeg mine egne meninger og holdninger til hvorledes virksomheden skal ledes, og i hvilken retning vi gerne skulle udvikle os. Etableringen af Arriva Danmark betyder jo bl.a. at vi i endnu højere grad skal have fokus på Arrivas rolle i Danmark, og hvad det er vi bidrager med i forhold til udviklingen af den kollektive trafik herhjemme. Med det sagt har jeg haft et tæt og positivt samarbejde med Johnny igennem flere år, og har lært meget af ham, og så var det var jo også Johnny, der i sin tid hentede mig til Arriva Skandinavien. Arrivas rolle Arriva er fortsat navn og brand for Deutsche Bahns europæiske passageraktiviteter udenfor Tyskland, og meget lidt er egentlig forandret siden DB s overtagelse.
K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 9 - Deutsche Bahn var allerede repræsenteret i Danmark via Pan Bus A/S, der som et led i DB s overtagelse af Arriva skulle fusioneres med Arriva s aktiviteter i Danmark, fortæller Thomas Øster. Det har nærmest været en næsten gnidningsfri proces, hvor alle parter har leveret deres til at fusionen er blevet en succes. Det skyldes ikke mindst et særdeles positivt samarbejde med Pan Bus direktør Søren Holk Hansen, som valgte at stoppe i forbindelse med fusionen. - Arrivas navn og identitet er bevaret, og det ser jeg som det bedst tænkelige grundlag at arbejde videre på, siger Thomas Øster. Arriva Danmark er i dag den største busoperatør og toneangivende i branchen, og også på togsiden har vi en vigtig rolle at spille. Med denne position følger et ansvar for at være med til at udvikle hele branchen et ansvar som vi er os meget bevidste. Vi skal blive ved med at gå forrest med nye tiltag og nye ideer. - I vores nye virksomhedsstrategi vil kunderne blive omdrejningspunktet for alt, hvad vi vil sætte i værk, fortsætter Thomas Øster. Kunderne er en ressource, som vel ikke ligefrem har været overset, men som stadig rummer uanede muligheder, og der hvor vi ikke kan gøre det direkte, vil vi forsøge at overbevise trafikselskaberne om de nye potentialer. Utraditionelle metoder skal skabe positiv opmærksomhed om bustrafikken, her linje 2A i København. - Jeg er da stolt af, at Arriva var først med bl.a. incitamentskontrakter, som er en idé, der har bredt sig hurtigt over hele landet, siger Thomas Øster. Jeg vil også fremhæve Mixtur-projektet i Midtjylland, som fokuserer på koordinering og trafikinformation på tværs bus og tog. Også på området Brugerdrevet Innovation har vi været med helt fra begyndelsen. - Arriva har gjort noget ved tingene, og det vil vi fortsætte med, slutter Thomas Øster.
K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 10 N Y H E D E R Dygtige chauffører er nøglen til bedre kollektiv trafik Midttrafiks seneste kundeundersøgelse viser, at Midttrafik på tre år har fået 10 pct. flere tilfredse kunder i busserne. Det er især chaufførens indsats, som påvirker kundernes tilfredshed. Midttrafiks bestyrelse har derfor besluttet, at der i de kommende år skal satses massivt på efteruddannelse af chauffører og andet frontpersonale. Epinion har for Midttrafik undersøgt 17 tilfredshedsfaktorers virkning på kundetilfredsheden. Det vigtigste for kunderne er, at bussen kører til tiden, men herefter er det chaufførens indsats, som kunderne peger på kan gøre dem mere tilfredse. Den markante stigning på 10 pct. flere tilfredse kunder skyldes primært bedre service fra chaufføren. Kundeundersøgelsen viser, at det især er områder, som chaufføren har indflydelse på, der hæver gennemsnittet. For eksempel er tilfredsheden med chaufførens kørsel steget med 21 pct., og tilfredsheden med chaufførens venlighed er steget med 14 pct. - Det er interessant at se, hvor meget chaufførerne påvirker rejseoplevelsen. Dygtige chauffører er den lige vej til en mere attraktiv kollektiv trafik. På bestyrelsesmødet i dag har vi derfor besluttet, at Midttrafiks kombinerede chauffør- og bonusprogram skal udbygges, siger bestyrelsesformand Arne Lægaard. - Vi er glade for det gode samarbejde med busselskaberne og den opbakning, som de har givet til dette initiativ, siger bestyrelsesformanden. (Pressemeddelelse fra Midttrafik) Ny rapport frikender DSB for statsstøtte DSB har ikke givet ulovlig statsstøtte til DSBFirst, og dermed var der intet grundlag for fyringen af DSBs administrerende direktør Søren Eriksen i foråret. Det fastslår den endelige advokatundersøgelse af sagen om DSBFirst og den mulige, ulovlige statsstøtte i forbindelse med Helgoland-værkstedet, som DSB har modtaget fra advokatfirmaet Bech- Bruun. Det skriver Berlingske Business. Ifølge advokatundersøgelsen er der ikke grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved den pris, som DSB tog for vedligeholdelsen af de tog, som kørte for DSBFirst, blandt andet fordi det er umuligt at sætte en»markedspris«på den ydelse, som DSB har ydet. Samtidig slår Bech-Bruun fast, at hverken DSBFirst eller DSB Vedligehold A/S er at betragte som en del af staten rent juridisk, hvorfor en eventuel lav pris aldrig kan være statsstøtte. Odense har fået ny gratis citybus Søndag den 11. september gennemførte FynBus et ekstra køreplanskifte i Odenses bybustrafik. Den gratis cityrute bliver i første omgang et 1-årigt forsøg, og det bliver de busser, der har kørt som servicebusser, der kører på ruten. Det skriver FynBus. Ruten er en pendent til CityCirkelbusruten i København. Samtidig nedlægges de fire servicebusruter, som har været et supplerende tilbud til de svageste passagerer gennem to årtier. Desuden er der oprettet en ny bybusrute nr. 11 i Odense mellem Skt. Klemens, Dalum, Vesterbro, Bolbro, Tarup og Kirkendrup. Den nye rute lukker nogle huller i den større revision af Odenses bybusplan, som blev gennemført i 2008. (Nyhed fra fynbus.dk)
K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 11 Vestbanens redning kommer til at koste 110 mio. kr. Gratis busbilletter til Region Syddanmarks pensionister. Det var Freddie Madsens (DF) krav for at stemme for bevarelsen af Vestbanen, der kører mellem Nr. Nebel og Varde. Og nu foreligger prisen: 110 millioner kroner. Det er væsentligt mere, end både tilhængere og modstandere af at redde privatbanen havde regnet med. Det skriver Danske Kommuner Online. Næstformanden i Region Syddanmarks udvalg for regional udvikling, Karsten Uno Petersen (S), betegner resultatet som helt urealistisk. - Vi har undersøgt prisen, som vi lovede i forliget. Men selvfølgelig skal vi se på, hvordan vi kan skrue et andet forslag sammen, som kan komme de svageste ældre til gavn for en langt mindre pris. Men det er for tidligt at sige, om der er råd, siger han til JydskeVestkysten. Bag forliget om Vestbanen stod Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti. Udvalgsformand Lasse Krull (K) stod udenfor, og han er rystet over prisen på forliget. - Det beløb kan slet ikke lade sig gøre at gennemføre. Men det er tankevækkende, at så store beslutninger kan blive til på et så løst økonomisk grundlag. Vi var jo nogle, der advarede om, at det her ville blive dyrt, siger han til JyskeVestkysten. Erhvervskortportalen er åbnet Der er ikke ret mange, der ved det. Men pendlere kan faktisk få en klækkelig ekstra rabat på offentlig transport, hvis de har et Erhvervskort. Der er store besparelser at hente, også selvom man tager bilen en gang i mellem. I Sydtrafiks område er bussen mange steder blevet et reelt alternativ til bilen på grund af de nye køreplaner med flere afgange og kortere rejsetid. Derfor starter Sydtrafik i denne uge en kampagne, der skal få flere virksomheder til at tilbyde ordningen til deres ansatte. Erhvervskortets fordele er størst for dem med højst 24 km til og fra arbejde. Denne gruppe har nemlig ikke det skattemæssige befordringsfradrag. Har man derimod mere end 24 km., bliver fordelen mindre i takt med, at afstanden øges, og på et tidspunkt udlignes den. Desuden spiller ens skatteprocent også en rolle for, hvor meget man kan spare på ordningen. Som tommelfingerregel gælder det, at jo højere skatteprocent, jo større gevinst. - For virksomhederne er Erhvervskortet primært et personalegode, der giver mulighed for, at man giver de medarbejdere, der kører med tog eller bus, en økonomisk fordel. For nogle virksomheder kan det samtidig betyde flere ledige parkeringspladser til virksomhedens kunder og gæster, ligesom initiativet bidrager til at formindske CO2-udslippet, pointerer H.C. Bonde. Se www.erhvervskort.dk (Fra pressemeddelelse fra Sydtrafik) Stor interesse for rejsekortet Kom og få hjælp til at bestille dit rejsekort og få svar på alle dine spørgsmål om den nye måde at rejse på. - Sådan lød opfordringen fra Trafikselskabet Movia, DSB og Rejsekort, som mandag bød velkommen til åbent hus om rejsekortet i Næstved. Og allerede en time inden dørene åbnede, var der mødt massevis af nysgerrige gæster op. Og især den lange kø af ældre Næstved-borgere viste, at interessen for rejsekortet er stor. Omkring 300-400 mennesker besøgte arrangementet og fik småkager, kaffe og masser af information om rejsekortet. Også rigtig mange fik bestilt et rejsekort, så der var hurtigt behov for at skaffe flere tilmeldingsskemaer. - Det er rigtig dejligt at se så mange, der gerne vil vide mere om rejsekortet. Det tegner rigtig godt for de næste arrangementer, vi skal holde, siger Anders Due, der er kunde- og markedschef i Trafikselskabet Movia. (Fra pressemeddelelse fra Movia)
K O L L E K T I V T R A F I K 4 2 011 S I D E 12 Kollektiv Trafik Forum er flyttet Pr. 1. september 2011 har Kollektiv Trafik Forum denne postadresse: Brug Kollektiv Trafik Forums netside www.kollektivtrafik.dk Kollektiv Trafik Forum c/o IMAGITA Kommunikation Sanderumvej 16 B 5250 Odense SV Bemærk: På grund af en fejl hos vores internetudbyder er postadressen endnu ikke rettet på hjemmesiden www.kollektivtrafik.dk og i den udsendte nyhedsmail. Kollektiv Trafik Forum beklager fejlen Næste udgave af nyhedsbrevet udkommer 10. oktober 2011 Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik udkommer nu kun i digital form Konferencekalender Aktuelle EU-dokumenter Arkiv for nyhedsbreve Informationer om årsmøde og trafikkonference Links til relevante EUprojekter Medlemsliste Medlemskab Aktuelle publikationer Læs det på www.kollektivtrafik.dk Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik Nyhedsbrevet Kollektiv trafik udsendes 12-15 gange årligt i digital form. Den aktuelle og tidligere udgaver af nyhedsbrevet Kollektiv Trafik kan ses på netsiden for Kollektiv Trafik Forum www.kollektivtrafik.dk Gratis digital udgave og mailservice Kollektiv Trafik Forums mailservice udsender en mail til alle tilmeldte, når en ny udgave er udkommet. Tilmelding, ændring og afmelding til Kollektiv Trafik Forum mailservice sker til mailadressen mail@kollektivtrafik.dk Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik er frit tilgængeligt for alle.