Det fokuserede kliniske spørgsmål

Relaterede dokumenter
Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

UCSF FORSKERKURSUS. For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer

DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Evidensbaseret praksis Introduktion

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er)) PICO 8 Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er) )

Kliniske Retningslinjer. Status

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Arbejdsdokument Evidenstabel

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi

Kompetenceudviklingskursus i

Meniskpatologi i knæet

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Retningslinjer. UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer

Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Formulering af anbefalinger

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Korte klinisk retningslinier

Teknologi og evidensvurdering

Rapport Retningslinjer

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Flow charts - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom

Hjerte- og lungefysioterapi:

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Inspirationsmateriale til undervisning

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel

Præsentation af Obstipations-pakken. LKT-Palliation

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Inspirationsmateriale til undervisning

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. Solutions with you in mind

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati)

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Behandling af lumbal spinalstenose

Forskningstræning i Geriatri

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Principper for sårbehandling og sårtyper

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Nationale referenceprogrammer og SFI

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières.

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Transkript:

UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur., ph.d. UCSF 1

Formålet er, at gennemgå følgende: Formål 1. Fokuseret klinisk spørgsmål og hvorfor vigtig? 2. Forskellige typer af kliniske spørgsmål. 3. PICO modellen og anvendelse af den. 4. Eksempler på fokuserede kliniske spørgsmål. Mål At kursisterne kan udarbejde et fokuseret klinisk spørgsmål 2

Udarbejdelse af Fokuserede Klinisk Spørgsmål Identificering af problemstilling Udarbejdelse af fokuserede spørgsmål Udarbejdelse af søgestrategi Systematisk litteratursøgning Vurdering af litteratur Inkludering af litteratur Ekskludering af litteratur Resumering i evidenstabel Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearing House for Sygepleje, Aarhus Universitet

Hvorfor overveje spørgsmålene? Det første skridt i evidensbaseret praksis er at stille det rette spørgsmål, hvis man strukturere et spørgsmål godt, er det lettere at finde evidensen. Et velformuleret spørgsmål er altafgørende for at fastlægge en god søgestrategi Jo mere præcist spørgsmål des mere præcise søgninger. Et velformuleret spørgsmål letter den kritiske læsning og gør den mere fokuseret, idet spørgsmålet er grundlaget for vurderingen af, om en artikel er relevant, når den skal læses kritisk. 4

Et fokuseret spørgsmål hjælper til at afgrænse litteratursøgningen at bevare fokus ved gennemgang og sortering af abstracts at bevare fokus ved gennemlæsning og kritisk vurdering af videnskabelige artikler at kontrollere, at spørgsmålet besvares så fyldestgørende som muligt 5

Derfor skal spørgsmålet være Entydigt og præcist Mulige at besvare Fokuserede

Typer af spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål type (Domain) Beskrivelse Hvordan afhjælpes Opioid induceret obstipation Hvad er patientens største bekymring ifm tilstanden? Hvordan har patienten det med at vende tilbage på arbejde? Er denne patient deprimeret? Interventionens effekt Patienternes erfaringer Diagnose (diagnostiske tests nøjagtighed) Hyppigt stillet. Handler om hvad vi konkret skal gøre Handler om at belyse, beskrive patientens subjektiv oplevelser af fænomenet Handler om at kunne identificere en tilstand/problem. Relaterer sig oftest til præcisionen af tilgængelige tests Er denne patient i risiko for at udvikle lymfødem Hvor hyppigt forekommer lymfødem hos kvinder med brystkræft Prognose og prædiktion (tilstandens forløb) Hyppighed og rate Handler om at kunne forudsige sandsynligheden for, at en patient vil udvikle en given tilstand Handler om at kende hyppigheden (prævalensen) og raten (incidens) af et 7 sundhedsproblem

Forgrunds- og baggrundsspørgsmål Et forgrundsspørgsmål stilles i en konkret klinisk sammenhæng. Det sigter mod at få svar på et konkret problem i forhold til en konkret patientgruppe. Svarene findes som regel i den nyere videnskabelige litteratur og må søges i nationale og internationale databaser. Et baggrundsspørgsmål er mere grundlæggende. Det sigter mod at få så meget viden som muligt om f.eks. en bestemt lidelse. Et baggrundsspørgsmål (og svarene) danner baggrund for en klinisk baggrundsviden, som er nødvendig for at kunne tage sig af patienterne i praksis. Svaret findes som regel i de mere udførlige medicinske fagbøger eller lærebøger. I konkret klinisk praksis er det især forgrundsspørgsmål, der stilles. *FORGRUNDSSPØRGSMÅL = DET FOKUSEREDE KLINISKE SPØRGSMÅL 8

Hvordan udformes et fokuserede klinisk spørgsmål? - anvendelse af PICO model? PICO er et akronym for Patient, Intervention, Comparison and Outcome. PICO modellen indeholder fire elementer som kan hjælpe organisere og konkretisere en klinisk problemstilling. PICO er en model som kan benyttes til at strukturere og formulere et fokuseret klinisk spørgsmål. 9

Et fokuserede klinisk spørgsmål indeholder ofte fire elementer Akronymet for strukturen hedder PICO + Klinisk retningslinje 10

Hvorfor PICO modellen? Opdeling af et problem i mindre enheder forbedrer specificiteten og klarheden af en klinisk problemstilling Strukturering og præcisering af spørgsmålene gøre det lettere at finde svarene Fører til en mere nøjagtig søgningsstrategi Resulterer i mere præcise søgningsresultater 11

PICO modellen 4 elementer Patients: Hvilke patienter drejer det sig om? Intervention: Hvilken intervention drejer det sig om? Comparator: Hvad er alternativet til interventionen, hvad sammenligner man med? Outcome: Hvilke outcome er der tale om? 12

Patient, Population, Problem Spørg: Hvem skal modtage behandlingen? Hvad er tilstanden eller problemet? Patient eller patientgruppe Alder, køn Uddannelse, etnisk herkomst Sygdommen eller tilstand, sygdommens sværhedsgrad Behandlings eller pleje kontekst (care setting) 13

Intervention eller eksponering Spørg: Hvilken behandling eller intervention drejer det sig om? Hvilken situation placeres patienterne i? Type af behandling (pleje, medicinsk behandling, procedure, terapi, nonfarmakologisk intervention, screening) Interventionens dosering (dosering, hyppighed, varighed) Interventionens tidsfase (forebyggelse, tidligt, advanceret) Delivery (hvem udfører interventionen og hvor?) 14

Sammenligning /alternativ Spørg: Hvilket alternativ findes der? Hvor meget og hvordan forventes behandlingen at være bedre end tidligere eller nuværende? Andre interventioner Tidligere eller eksisterende behandlingsmetode, sædvanlig pleje og behandling Ingen behandling eller placebo - der behøver ikke altid være en sammenligning Andre patientgrupper 15

Resultat/effektmål Spørg: Hvilket effektmål? Hvordan måles effekten af behandlingen/interventionen? Målbare! Hvad forventes der at kunne opnås? Hvilke kliniske måleparametre? Hav fokus på de primære effektmål, som er vigtige for patienten. Lindring af symptomer (træthed, smerte eller symptombyrde osv) Forebyggelse (sår, fald, komplikationer) Heling (sårheling, knoglebrud) Reducerer bivirkninger, komplikationer (infektioner) Forbedring af livskvalitet og emotionel velbefindende (depression) Effektiv omkostninger (kortere indlæggelsesdage, effektive behandling) 16

Eksempel 1: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan behandles et venøst sår bedst muligt? Fokuseret klinisk spørgsmål: Er der evidens for at helingsprocessen er kortere ved fugtig sårheling sammenlignet med tør sårheling ved venøse bensår? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome venøse bensår fugtig sårheling tør sårheling helingsprocessen er kortere

Eksempel 2: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan behandles hudreaktioner efter strålebehandling bedst muligt? Fokuseret klinisk spørgsmål: Hvilken effekt har brug af glukokortikoidholdige midler sammenlignet med vandbaserede midler i forhold til behandling af hudreaktioner forårsaget af strålebehandling? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Patienter som modtager strålebehandling Glukokortikoidholdige midler Vandbaserede midler Reduceret hudreaktion

Eksempel 3: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan afhjælpes ødematøse ben efter hoftealloplastik? Fokuseret klinisk spørgsmål: Hvilken effekt har venepumpeøvelser sammenlignet med ingen interventioner i forhold til afhjælpning af ødematøse ben hos patienter, der har gennemgået hoftealloplastik inden for de sidste 12 uger? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Ødematøse ben hos patienter, der har gennemgået hoftealloplastik indenfor de sidste 12 uger. Venepumpeøvelser Ingen interventioner Reduceret/intet ødem, Måleparametre kan være objektiv kvantificering af ødem eller subjektiv oplevelse af symptomlindring

Eksempel 4: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Kan man forebygge lymfødem med fysioterapi? Fokuseret klinisk spørgsmål: Er der evidens for, at en tidlige, systematisk fysioterapeutisk indsats kombineret med patientundervisning sammenlignet med patient undervisning alene kan afhjælpe sekundær lymfødem? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Brystkræft opererede kvinder med lymfødem Forebyggende fysioterapeutisk behandling kombineret med patientundervisning Patientundervisning Antallet af kvinde der udvikler klinisk betydende lymfødem

Eksempel 5: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan diagnostiseres delirium? Fokuseret klinisk spørgsmål: Måler Confusion Assessment Method (udtrykt ved hjælp af sensitivitet og specificitet) mest præcist delirium blandt patienter i palliativ behandling sammenlignet med Delirium Rating Scale? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Voksne patienter i palliativ behandling Confusion Assessment Method Delirium rating Scale Sensitivitet, Specificitet og positive og negative prædiktive værdier

Eksempel 6: Fokuseret Klinisk Spørgsmål Er der evidens for, at behandling med honningbandage sammenlignet med konventionel behandling med sølvbandage kan forbedre sårheling (størrelse, lugtgener, oplevelse, livskvalitet) hos patienter med kræft-sår? Population/problem Intervention Komparativ intervention Voksne med kræft-sår Honningbandage Konventionel sølvbandage Resultat Sårheling (størrelse, lugtgener, oplevelser, livskvalitet)

Eksempel 7: Patientens Erfaringer Hvad er de generelle bekymringer hos voksne med akutte lændesmerter? Population/problem Intervention Alternativ intervention Fænomen Voksen med akutte lændesmerter./../. Generelle Bekymringer

Eksempel 8: Prognose Hvad er sandsynligheden for, at patienter med akutte lændesmerter vil være smertefrie inden for seks uger? Population/problem Intervention Alternativ intervention Effekt og tidsramme Voksen med akutte lændesmerter./../. Sandsynligheden for at være smertefri inden for seks uger

Eksempel 9: Diagnoser Hvor nøjagtigt er det at teste for Laségues symptom hos voksne med akutte smerter i lænden? Population/problem Voksen med akutte lændesmerter Intervention/test Test for Laségues symptom Alternativ intervention Diagnose./. Nerveproblemer

Afslutningsvis PICO modellen er bedst egnet for klinisk spørgsmål som har fokus på et bestemt terapi, behandling og intervention og mindre egnet for spørgsmål vedr. patientens erfaringer, diagnose og prognose. Next. gennemgang af kursisternes problemstillinger/fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden, UCSF den 25. oktober 2011 26

Systematisk litteratursøgning* v/ Anders Larsen (nøglen hentes og afleveres i lokal 2110) Opgang 95, IT afs. 2118 (lokal 2121) 31.10 [Gruppe A] kl. 9 (3 t.) 15 (16) 2 t. 1.11 [Gruppe B] kl. 9 (3 t.) 15 (16) 2 t. 7.11 [Gruppe C] kl. 9 (3 t.) 15 (16) 2. t. 8.11 [Gruppe D] kl. 8.30 (3 t.) 14 (16) 2 t. *se Pensum 27