Skanderborg Kommune Plejeboligplan 2014
Rapporten er udarbejdet af Fagsekretariatet Ældre og Handicap med hjælp fra Plan og Innovation, kontraktholdere i ældreområdet samt Miljø og Teknik. 1. INDLEDNING... 3 2. PLEJEBOLIGER I SKANDERBORG... 4 2.1 Antal af plejeboliger, deres stand og økonomi... 4 2.1.1. Plejeboligernes bygningsmæssige tilstand... 6 2.1.2. Driftsøkonomiske beregninger af plejecentrene... 7 2.1.3 Brug af plejeboligerne... 9 2.2 Plejeboligbehov og dækningsgrad fordelt på Skanderborg kommune...11 2.3 Forbrug af plejeboliger herunder gennemsnitsalder og varighed af ophold i plejebolig...13 3. TENDENSER... 15 3.1 Udvikling i ældrebefolkningen...15 3.2 Udvikling af behov for plejebolig i Skanderborg kommune...16 3.2.1 Tilknytning til lokalområdet... 18 3.3 Borgere med særlige behov herunder demens...18 3.3.1 Yngre demente... 20 3.3.2 Demens og bolig... 21 3.4 Udvikling i visiterede timer...23 3.5 Velfærdsteknologi...28 3.6 Hvad vil de ældre? hvad påvirker efterspørgslen på plejeboliger?...29 3.7 Kompetenceudvikling og rekruttering...29 3.8 Det Nære Sundhedsvæsen...30 4. PERSPEKTIVERING, DILEMMAER OG MULIGHEDER... 32 2
1. Indledning I forbindelse med budgetforlig 2013 blev det aftalt, at der skal laves et udredningsarbejde i forhold til fremtidens plejecenterstruktur i Skanderborg Kommune, som Socialudvalget kan arbejde med. Målet med udredningsarbejdet er, at det skal danne grundlag for en beslutning i Byrådet omkring en eventuel udvidelse af Ryvang samt den efterfølgende bygningsmæssige drift af hele Ryvangs bygningsmasse muligvis som et OPP projekt. Samtidig skal byrådet overveje om et eventuelt OPP projekt skal omfatte hele Plejedistrikt Ry. Udarbejdelsen af en plejeboligplan er første trin i den bestilte udredningsopgave, som i sidste ende gerne må munde ud i et arbejde med en egentlig strategi for Skanderborg Kommunes plejeboligstruktur. Der foreligger allerede et notat med en analyse omkring plejeboligbehov. Dette notat er fra sommeren 2012, og her påpeges det, at der vil være behov for nye og flere plejeboliger allerede fra 2020. Analysen har indregnet det nye plejecenter, som tages i brug sommeren 2014. I skemaet nedenfor er der en opsummering af de centrale pointer i notatet fra 2012. (Et mere fyldigt resume af notat kan findes i bilag 1). OPSUMMERING FRA ANALYSEN 2012: Med en dækningsgrad på 18 % er det samlede udbygningsbehov netto 62 boliger i 2022. Antallet af borgere +65 år vil stige fra 8070 i 2011 til 11.730 i 2022. 66 ældreboliger som benyttes som plejeboliger trækkes ud af plejeboligmassen det vil sige 384 boliger 66 boliger = 318 boliger + 56 nye boliger i 2015 (nyt plejecenter). Flere af plejecentrene skal renoveres og udbygges. Der bør ses på en helhedsplan for Ry herunder lukning af Søkilde. Dalbogård, Søndervang og Bøgehaven er ikke driftsmæssige rentable. Der har siden 2012 været en udvikling i nogle de forudsætninger, der dannede grundlag for en analyse af plejeboligbehovet. En udvikling som på mange måder betyder, at analysen fra 2012 ikke længere er tidssvarende. I denne plejeboligplan vil der blive gjort rede for denne udvikling. Plejeboligplanen afslutter med en række dilemmaer, der udspringer af de spørgsmål og udfordringer, som fremkommer og identificeres i løbet af analysen. 3
2. Plejeboliger i Skanderborg Plejeboligplan 2014 I denne plejeboligplan er der henvisninger og omtale af flere forskellige boligtyper. Som guide til disse forskellige boligtyper på ældreområdet en oplistning med nogle korte definitioner (nærmere uddybning og kildehenvisning findes i Bilag 2 Definitioner og ordforklaring ): Plejebolig: Plejeboliger er boliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Plejeboliger er 1- eller 2- rums handicapvenlige boliger med kaldeanlæg. I plejeboliger er der døgnbemanding. Ældrebolig: Ældreboliger er 1- eller 2-rums boliger med kaldeanlæg. Boligerne er egnede til ældre- og handicappede, og er karakteriseret ved at have en god størrelse og ruminddeling, der gør dem velegnede til brugere med et stort fysisk plejebehov. Boligerne er placeret i et boligmiljø, hvor afstanden til lokalcentret og vagtlokaler kan variere. Plejehjem: De traditionelle plejehjem er institutioner. Beboeren er altså ikke lejer som i moderne plejehjem med de rettigheder og pligter det indebærer. De eksisterer i en overgangsordning i Servicelovens 192. Aflastningsstuer/korttidspladser/akutstuer: Boligerne kan for eksempel stilles til rådighed for personer, der har behov for en midlertidig aflastnings- eller genoptræningsbolig, eller for personer, hvis ægtefælle har behov for aflastning. Kommunen betaler huslejen for midlertidige pladser, hvilket er anderledes end for de øvrige boligformer. 2.1 Antal af plejeboliger, deres stand og økonomi Skanderborg kommune har pr. 1. juli 2014 471 plejeboliger herunder 33 korttidspladser og 43 plejehjemspladser på Søkilde. Plejeboligerne er bygget efter almenboliglovgivningen undtagen Søkilde, der er en institution efter servicelovens 192 (et plejehjem). En række af disse plejeboliger er dog reelt at betragte som fritliggende ældreboliger, som indtil nu har indgået i Skanderborg Kommunes opgørelser af plejeboliger. Der er aktuelt 66 ældreboliger, der benyttes som plejeboliger: - Ældreboliger i tilknytning til Ryvang: 29 stk. - Havehusene i tilknytning til Tjørnehaven: 17 stk. - Kildevej 12 i tilknytning til Kildegården: 20 stk. Fælles for disse boliger er, at de ikke egner sig til borgere med meget stort plejebehov, med behov for jævnlig nattevagtsdækning eller behov for tæt personaledækning, som følge af eksempelvis demenssygdom. En central problemstilling er, at boligerne ikke hænger fysisk sammen med de øvrige plejeboliger, hvilket giver borgerne en distance til personalet. 4
Tabel 1 giver en oversigt over plejeboliger i Skanderborg kommune fordelt på distrikt, adresse og med opdeling i faste plejeboligpladser og specialstuer. Tabel 1: Den eksisterende plejehjemsstruktur/bygningsmasse i Skanderborg. Opgørelser over plejeboliger Fordeling af boliger på plejecenter Faktisk i 2014 Antal Plejecenter Adresse Distrikt plejeboliger Antal specialstuer I alt Bøgehaven Tjørnevej, Galten 10 10 Galten Søndervang Hovedgaden, Låsby 17 3 aflastning 20 Tjørnehaven Søndergade, Galten 50 3 korttid 53 Hørning Præstehaven Vestervej, Hørning 1 daghjem. 70 Toftegårdsvej, Hørning 3 kortid 74 Dalbogård Jægergårdsvej 11 5 korttid 16 Ry Ryvang Skanderborgvej, Ry Stadionallé, Ry 58 58 Søkilde Tulstrupvej, Ry 43 3 korttid 46 Møllehjørnet Sygehusvej 19, Skanderborg 36 36 Skanderborg Baunegården Bjerggårdsvej, Tebstrup 23 2 korttid 25 Midt/Syd Vestergade Skanderborg 54 Skanderborg Nord Kildegården Kildevej 10+12, Skanderborg 66 13 korttid 79 Samlet kapacitet før ibrugtagning af plejeboliger i Vestergade, Skb. 384 33 417 Samlet kapacitet fra juli 2014, incl. Vestergade i Skanderborg 471 Udover plejeboliger har Skanderborg Kommune også en del ældreboliger. I tabel 2 ses en opgørelse over ældreboligernes placering og antal. Ældreboligerne er fordelt over hele kommunen. Tabel 2 oversigt over antal ældreboliger og placering. Område Antal ældreboliger Hørning 25 Hårby 12 Nr. Vissing 6 Galten 68 Stjær 5 Skovby 17 Låsby 6 Ry 18 Gl. Ry 4 Skanderborg 100 Stilling 35 Virring 8 Hylke 5 Tebstrup 6 I alt 315 5
2.1.1. Plejeboligernes bygningsmæssige tilstand Plejeboligmassen i Skanderborg Kommune består dels af kommunalt ejede plejeboliger og plejeboliger ejet af Skanderborg Andelsboligforening eller Domea. De kommunalt ejede plejeboliger Skanderborg kommunes afdeling Miljø og Teknik har i forbindelse med udarbejdelsen plejeboligplanen fremsendt en vurdering af de kommunalt ejede plejeboligers tilstand (se bilag 3). Nedenstående er et sammendrag af deres vurderinger. Bøgehaven er opført i 2002 og er i god vedligeholdelsesstand. Præstehaven mangler at få renoveret og udbygget 10 plejeboliger. Ryvang deles op i to den gamle hovedbygning og de nyere ældreboliger, som benyttes som plejeboliger. Hovedbygningen skal indenfor en kort årrække gennemgribende renoveres. De øvrige vurderes ud fra et byggeteknisk synspunkt til at være i rimelig vedligeholdelsesstand, mens en renovering er for dyr i forhold til de mulige løsninger, der vil kunne frembringes. En udbygning vurderes ikke umiddelbart mulig. Hvis hovedbygningen nedrives og der opføres en ny vil der dog være mulighed for en samlet kapacitet på 55-60 boliger med tilhørende servicearealer. Dalbogård vurderes ud fra et byggeteknisk synspunkt at være i rimelig vedligeholdelsesstand, mens en renovering/udbygning er forholdsvis dyr i forhold til de mulige løsninger, der vil kunne frembringes. Inden for en kort årrække vil der skulle foretages en gennemgribende renovering af en stor del af de tekniske installationer. Køkkenet står også til snarlig udskiftning. Toilet og bad er ikke store nok til at leve op til de nye krav om pladsforhold. Søkilde vurderes ud fra et byggeteknisk synspunkt at være i rimelig vedligeholdelsesstand, mens en renovering er forholdsvis dyr i forhold til de mulige løsninger, der vil kunne frembringes. Inden for en kort årrække vil der skulle foretages en gennemgribende renovering af en stor del af de tekniske installationer. Indretningen synes fornuftig i servicearealerne. Boligerne er dog meget små 1-værelseslejligheder på 24 m2. Dette er meget utidssvarende. En udbygning vurderes ikke umiddelbart mulig. Dermed reduceres antallet af plejeboliger op til 2/3 af nuværende antal, hvis man renoverer til tidssvarende boligstørrelse. 6
Tjørnehaven (de gamle bygninger 33 boliger) vurderes ud fra et byggeteknisk synspunkt at være i rimelig vedligeholdelsesstand, mens en renovering/udbygning er forholdsvis dyr i forhold til de mulige løsninger, der vil kunne frembringes. Bygningerne er løbende vedligeholdt i mindre omfang. Inden for en meget kort årrække vil der skulle foretages en gennemgribende renovering af en stor del af de tekniske installationer og klimaskærmen. Indretningen synes ikke fornuftig i de fleste af boligerne. Søndervang vurderes ud fra et byggeteknisk synspunkt ikke at kunne leve op til nutidig standard og behov. Klimaskærme og tekniske installationer kræver snarest en gennemgribende renovering, samt at boliger ikke synes fornuftigt indrettet. Der er endvidere problemer med badeforholdene, hvor der er udstedt et forbud mod brug med personalehjælp fra Arbejdstilsynet. Muligheden for ombygning af boligerne synes ikke at være til stede inden for de nuværende fysiske rammer. For nærmere uddybning se bilag 3 Bygningstilstand på plejeboliger Skanderborg 2014 samt restgæld. Bilag 3 indeholder endvidere en opgørelse fra Økonomistaben omkring restgæld i de kommunalt ejede plejecentre. Plejeboliger ejet af Skanderborg Andelsboligforening og Domea Kildegården, Møllehjørnet, Baunegården og Vestergade/Dagmargården er alle renoveret/bygget indenfor de sidste 10-15 år og har ingen store renoverings- eller reparationsbehov. Dette er oplyst i gennem de sidste tilstandsrapporter fra Skanderborg Andelsbolig forening og Domea 1, som ejer disse bygninger. 2.1.2. Driftsøkonomiske beregninger af plejecentrene Der er små og store plejecentre, som skal drives. I valget af størrelse for plejecentrene kan der blandt andet ses på omkostningerne ved at drive dem. Det giver nogle udfordringer idet plejecentrene opgør deres udgifter til henholdsvis ledelse, administration, nattevagter og sygepleje som én udgiftspost pr. plejedistrikt og denne udgiftspost indeholder også fritvalgsområderne (hjemmehjælp i borgernes eget hjem), som alle plejedistrikterne har. Dette giver en udfordring, når der skal kigges nærmere på omkostningerne ved at drive et plejehjem. Samtidig er natsygeplejen ikke delt ud til de plejecentre, men har været samlet hos Skanderborg Midt. En fordelingsnøgle har sikret, at udgifterne til dette er blevet fordelt på de enkelte plejecentre. 1 Skanderborg Andelsboligforening og Domea gennemfører hvert år en bygningsgennemgang af de enkelte plejecentre, hvor også den pågældende distriktschef deltager. Denne bygningsgennemgang danner grundlag for en tilstandsrapport, der sendes til og opbevares af distriktschefen. 7
Nedenstående tabel 3 er en opstilling af disse udgifter i de enkelte posteringsområder: Første kolonne viser de samlede udgifter inkl. administration, ledelse, sygepleje og nattevagt. Tredje kolonne viser udgifterne kun til indeområdet. Anden og fjerde kolonne er udgifter opgjort pr. plejebolig. Tabel 3 oversigt over driftsomkostninger opgjort i alt og pr. plejebolig I alt I alt pr. plejebolig Udgifter indeområdet Indeområdet pr. plejebolig Tjørnehaven 28.041.231 529.080 15.630.103 294.908 Bøgehaven 6.486.912 648.691 3.613.171 361.317 Søndervang 8.776.215 438.811 4.984.343 249.217 Ryvang 18.450.177 318.107 11.357.164 195.813 Dalbogård 7.068.399 441.775 4.462.766 278.923 Søkilde 23.743.279 516.158 14.576.757 316.886 Præstehaven 33.338.679 450.523 19.108.775 258.227 Kildegården 34.836.441 440.968 19.358.747 245.047 Møllehjørnet 20.442.340 567.843 9.557.330 265.481 Baunegården 21.565.849 862.634 14.980.115 599.204 Som det kan ses i fjerde kolonne, afviger Baunegården væsentligt fra de øvrige plejecentre i forhold til udgifter pr. plejebolig. Den primære årsag til dette er, at Baunegården rummer nogle af de borgere, som har størst behov for pleje- og pædagogisk indsats. De enkelte plejedistrikter organiserer arbejdet forskelligt afhængig af deres muligheder og vilkår. Dette medfører løsninger, der baserer sig på specifikke lokale forhold. Det betyder så igen, at driftsomkostningerne ikke kan danne grundlag for en entydig konklusion omkring forholdet mellem centerstørrelse og omkostningsniveau. Hvis der er et ønske om et mere præcist billede af denne problemstilling, kan det selvfølgelig undersøges nærmere. 8
Oplysninger fra andre kommuner peger på: At et plejecenter skal være på mindst 60 pladser for at skabe en faglig og økonomisk bæredygtig driftsstruktur. (Tal fra Herning Kommune og Viborg Kommune). I forhold til ressourcetildelingen er der problemer med at døgndække plejehjem med mindre end 36 pladser (Kilde: Plejeboligstrategi Åbenrå Kommune 2012). Det skyldes, at der skal være minimum 2 i nattevagt under samme tag i et plejecenter. Erfaringer viser, at størrelsen af servicearealer er næsten ens ved plejehjem på 40 og 84 pladser, hvilket har betydning for udnyttelse af anlægsinvesteringerne (Kilde: Plejeboligstrategi Åbenrå Kommune 2012). Det er dog ikke samme vilkår og forhold, som indregnes i forskellige kommuner, og derfor kan det være svært at sammenligne. Samtidig er grund-, bygge- og huslejepriser er ikke ens på tværs af kommunerne, hvilket også er centrale parametre i vurderingen af drifts- og byggeomkostninger. 2.1.3 Brug af plejeboligerne Skanderborg kommune overholder plejeboliggarantien og tilbyder alle visiterede borgere en plejebolig indenfor 2 måneder. Plejeboliggarantien betyder, at kommunen skal stille en plejebolig til rådighed senest 2 måneder efter, at borgeren er visiteret. Dette gælder dog ikke, hvis borgeren ønsker en bestemt bolig eller plejecenter(se bilag 2). Plejeboliggarantien giver ikke altid mulighed for, at borgeren får opfyldt sin førsteprioritet i valg af plejebolig, idet garantien gælder i forhold til alle pladser i kommunen. Skanderborg Kommune har en mindre venteliste, hvilket skyldes, at borgerne ønsker specifikke plejeboliger, eller at de er foreløbig tilfredse med at klare sig i hjemmet med hjemmepleje og netværk. En plads på ventelisten giver disse borgere mulighed for at få en plejeboligplads, hvis forholdene og deres behov ændrer sig yderligere. I det følgende kan det ses, hvor meget kommunens korttidspladser og plejeboliger har været anvendt i 2013. Tabel 4 viser antal uger, hvor de enkelte korttidspladser og helårspladser har været i brug. Korttidspladser i brug, helårs (ugebaseret opgørelse) 28,0 84,8% Korttidspladser ikke i brug, helårs 5,0 15,2% Antal kortidspladser, helårs pladser 33,0 100,0% Helårspladser i brug i alt 393,8 94,8% Helårspladser, skifteledighed 21,4 5,2% Helårspladser i alt 415,2 100,0% 85 % af tiden er korttidspladserne i brug. Den resterende tid går til skift, rengøring og tomgangstid, da det er nødvendigt med ledig kapacitet til borgere med pludseligt opståede behov. 9
Helårspladserne er i brug 95 % af tiden. Skifteledigheden skyldes administrative opgaver med at finde og tilbyde nye borgere plejeboliger samt istandsættelse af boligerne mellem udlejninger. Samtidig er der periodevis tomgangslejemål. Det betyder, at plejecentrene har ledige plejeboliger, men ingen som kan eller vil flytte ind i dem. Disse tomgangslejemål optræder hyppigst i Hørning. I 2013 kan det samlede pladsforbrug opgøres til 415, når flytte- og skifteledighed medregnes. At tallet overstiger antallet af plejeboliger skyldes, at der i nogle boliger bor mere end én borger. Tabel 5 viser antal optagne helårspladser fordelt på beboernes alder i helårsplejeboligerne. Dette giver et kik ind i den udvikling og mulige forskydninger, der har været i alderssammensætningen på plejecentrene herunder hvilke aldersgrupper der efterspørger og har brug for en plejebolig. Tabel 5 Antal optagne helårspladser fordelt på beboernes alder. (Folkeregisteroplysninger) 2010 2011 2012 2013 Alder 40-59 10,2 7,4 9,7 9,4 60-64 8,0 11,0 11,2 15,1 65-69 14,6 14,4 15,7 16,2 70-74 29,2 32,5 29,8 33,5 75-79 35,7 33,0 37,1 41,2 80-84 63,4 65,0 61,7 55,8 85-89 97,1 98,3 92,7 88,5 90-94 76,0 69,4 72,0 72,4 95+ 37,5 38,5 38,5 36,5 40+ i alt 371,8 369,6 368,5 368,7 80+ 274,1 271,2 264,9 253,2 80+-andel 73,7% 73,4% 71,9% 68,7% Som det fremgår af tabellen har der generelt været en stigning i antallet af beboere i aldersgrupperne under 80 år. Samtidig har antallet af beboere i aldersgruppen 80 89 har været tydeligt faldende, og antallet af beboere over 90 har været rimelig stabilt. Samlet set er antallet af beboere over 80 år faldet med godt 20 personer fra 2010 til 2013. 10
2.2 Plejeboligbehov og dækningsgrad fordelt på Skanderborg kommune Dækningsgraden defineres som antallet af plejeboliger pr. 80+-årige borgere. Det har hidtil været en anerkendt tommelfingerregel for blandt andet KL og Ældresagen, at en kommune har haft behov for plejeboliger i et antal svarende til 20 % af folketallet for 80+-årige. Man taler således om en dækningsgrad på 20 % som vejledende indikator for behovet for plejeboliger. Siden Ældrekommissionens rapportering i 2012 er anbefalingerne blevet mere nuancerede, sådan at der i højere grad tages udgangspunkt i de konkrete lokale forhold. Senest har Lone Jørgensen og Søren Sønderby fra KL s Konsulenttjeneste (KLK) skrevet en kronik Stik fingeren i jorden ikke spaden (bilag 4). I kronikken advarer de kraftigt imod ukritisk at bruge en dækningsgrad på 20 % som en fastforankret facitliste for det fremadrettede plejeboligbehov. I kronikken henviser de til en unavngiven dansk kommune, som i kombination med alternative teknologiske og boligmæssige løsninger for nyligt har opstillet en revideret målsætning om en dækningsgrad på 11 %. I Skanderborg Kommune ligger dækningsgraden aktuelt på ca. 22 % - før ibrugtagning af nyt plejecenter Dagmargården i Vestergade. Dette svarer til 384 plejeboliger foruden korttidspladser. Når kommunen fra 1. juli 2014 tager Dagmargården i brug, vil dækningsgraden ligge på ca. 25 %. 2.2.1 Brug af plejeboligpladser for hver aldersgruppe. I tabel 6 uddybes og kvalificeres tallene fra tabel 5. Det sker ved at forholde tallene til det befolkningsmæssige grundlag for antallet af beboere via et kik på den procentvise andel af befolkningen i aldersgruppen, som bor i plejebolig. Tabel 6 Oversigt over brug af faste plejeboligpladser for hver aldersgruppe i forhold til andelen af befolkningen i aldersgruppen. Tallene er angivet i procent. (Kilde: Folkeregisteroplysningen) 2010 2011 2012 2013 Alder 40-59 0,06 0,04 0,06 0,05 60-64 0,20 0,28 0,30 0,40 65-69 0,52 0,47 0,46 0,45 70-74 1,51 1,62 1,42 1,54 75-79 2,86 2,50 2,67 2,71 80-84 7,64 7,85 7,20 6,45 85-89 20,41 18,90 17,93 16,38 90-94 33,34 30,18 31,46 31,50 95-73,54 62,15 52,67 53,67 40+ i alt 1,30 1,27 1,24 1,22 Brugen af plejeboliger ses at være stigende for borgere under 65. Der er dog tale om promillemæssige forskydninger, og i rede tal er der således samlet set tale om forholdsvis få 11
borgere. Eksempelvis er der i aldersgruppen 60-64 år 3745 borgere i Skanderborg i 2013 (se tabel 12), og af dem er der 0,4 %, som har brug for plejebolig. I rede tal er det 15 borgere. Borgere i 65-79 alderen har et stabilt brug af plejeboliger, og for grupperne på over 80 år er der tale om et faldende brug. Det faldende antal borgere +80 år, som bruger plejeboliger kan undersøges nærmere ved at se på tallene i mindre aldersintervaller. Hvis man udfolder tallene for aldersgruppen 75-90 år ses følgende: Tabel 7 oversigt over brug af fasteplejeboligpladser for borgere i 75-90 års alderen i forhold til andelen af befolkningen i aldersgruppen. Tallene er angivet i procent. (Kilde: Folkeregisteroplysninger). Alder 2010 2011 2012 2013 2010 versus 2013* 75-76 2,02 2,20 2,09 2,64 131% 77-78 2,29 1,91 3,83 2,48 108% 79-80 6,00 5,15 3,47 2,80 47% 81-82 7,16 6,84 7,15 7,31 102% 83-84 9,55 10,36 8,53 8,59 90% 85-86 19,65 17,52 13,53 10,67 54% 87-88 21,93 19,78 22,57 21,44 98% 89-90 19,53 22,43 23,40 22,55 115% 75-90 I alt 8,00 7,72 7,37 6,68 84% * 2010 er lig med 100 % (indeks 100). At opdele grupperne i flere, kortere aldersintervaller giver mere usikkerhed og større udsving på data. Der ses en stigning i borgernes behov for plejebolig i gruppen af borgere på 75-78 år, men da gruppen er forholdsvis lille får det store fald i gruppen 79-80 større betydning, hvilket ses ved sammenligning mellem tallene i tabel 6 og 7. Der er store udsving blandt grupperne fra et fald 53 % på 4 år for borgere på 79-80 år til en stigning på 131 % for gruppen på 75-76 år. Samlet set ses der for hele gruppen af borgere i alderen 75-90 år et fald på 16 % på over 4 år. 12
Plejeboligforbrug i alt som andel af borgere over 80 år. Hvordan har udviklingen været i dækningsgraden i Skanderborg Kommune for helårspladser(det vil sige eksklusiv forbrug af korttidspladser) på plejecentrene i Skanderborg? Dette kan ses i Tabel 8. Her er der en opgørelse over udviklingen de sidste 4 år. Tabel 8: Opgørelse over udviklingen i dækningsgraden på helårspladser 2010 2013 (eksklusiv forbrug af korttidspladser). Skanderborg Kommune 2010 2011 2012 2013 Dækningsgrad 23,5% 22,5% 22,0% 21,6% Som det kan ses, har Skanderborg Kommunes en dækningsgrad på 23,5 % i 2010 faldende til 21,6 i 2013. Dette kan ses i lyset af og måske forklares ved følgende faktorer: Tidligere anderledes visitationspraksis mellem de sammenlagte kommuner, hvor der i nogle kommuner var mere fokus på at fylde tomme plejeboliger op end i andre. Væsentligt nettosalg af pladser til borgere fra andre kommuner. Historisk set har dette nettosalg været på niveau ca. 20 pladser. I forbindelse med renovering af plejecenter i en nabokommune nåede nettosalget i 2012 ekstraordinært op på ca. 40 pladser. Nettosalget er nu på vej tilbage til det tidligere normalniveau på ca. 20 pladser. Et nettosalg på ca. 20 pladser svarer til en ekstra dækningsgrad på 1,2 % og nettosalg på ca. 40 pladser til ekstra 2,4 %. Korrigeret for dette er kommunens dækningsgrad i 2013 ca. 19,6 % til egne borgere. 2.3 Forbrug af plejeboliger herunder gennemsnitsalder og varighed af ophold i plejebolig Gennemsnitsalderen for borgere i Skanderborg, som flytter i plejebolig er stort set uændret over de sidste 4 år. (Data er trukket i vores dokumentationssystemer). Tabel 9. Gennemsnitsalderen for borgere, der flytter i plejebolig Alder ved indflytning År Gennemsnitsalder 2010 82,47 2011 81,66 2012 80,49 2013 82,45 I de undersøgte 4 år er der ingen forskel på gennemsnitsalderen start og slutåret. Til gengæld afviger de 2 midterste år i 2012 med 2 år. 13
I forhold til tallene i tabel 9 er det oplagt at kigge nærmere på den gennemsnitlige varighed for ophold i plejeboligerne i Skanderborg Kommune. Dette er også undersøgt for årene 2010 2013 og resultatet kan ses i nedenstående tabel 10. Tabel 10. Den gennemsnitlige varighed for ophold i plejebolig i perioden 2010-2013 opgjort samlet og pr. distrikt. Opholdstid Opholdstid (år) pr (dage) pr beboer beboer Galten 1.269 3,48 Hørning 893 2,45 Ry 1.488 4,08 Skanderborg Midt/Syd 1.094 3,00 Skanderborg Nord 1.244 3,41 Hovedtotal 1.196 3,28 Den gennemsnitligt realiserede varighed for ophold i plejebolig er på 1.196 dage, hvilket svarer til 3,28 år. Samtidig kan der iagttages en forskel mellem de enkelte plejedistrikter. Fra en varighed på 2,45 år i Hørning til 4,08 år i Ry. Specifikt på plejecenter Ryvang ligger varigheden på 5,0 år. En del af forklaringen på dette kan knytte sig til ovenstående hypotese om forskelle i tidligere tiders visitationspraksis (Jf. afsnittet Plejeboligforbrug i alt som andel af borgere over 80 år ), samt at en del af Ryvangs plejeboliger tidligere har haft status af ældreboliger. De borgere, som er visiteret til disse boliger, mens det var ældreboliger er ikke flyttet ud. På indflytningstidspunktet var disse borgeres funktionsniveau bedre, og derfor lever og bor de længere i de boliger, der nu er benævnt plejeboliger. Dette påvirker opgørelsen for Ry. For at kigge nærmere på opholdsvarigheden i forhold til, hvor mange der bor i plejeboliger over tid, så er der for perioden 2010 2013 lavet følgende opgørelse: Tabel 11 Opgørelse over indflytningsår og varighed af ophold i plejebolig. Antal Bortgået Bortgået Bortgået Bortgået Tilflytningsår borgere samme år efter 1 år efter 2 år efter 3 år 2010 111 21 22 13 14 I % 100 18,9 19,8 11,7 12,6 2011 96 18 13 17 I % 100,0 18,8 13,5 17,7 2012 94 22 20 I % 100,0 23,4 21,3 2013 111 18 I % 100,0 16,2 14
I ovenstående tabel 11 kan det ses, at: Ca. 25-29 % af de kommunale plejehjemspladser udskiftes hvert år. Dette kan ses ved at forholde antallet af nyindflyttede (kolonne antal borgere ) til antallet af faste pladser. Ca. 20 % af de tilflyttende borgere går bort samme år som de flytter ind og ca. 40 % indenfor det første år i alt. De efterfølgende år går mellem 13-22 % af borgerne bort. Hvorvidt forskellene udjævnes for borgere visiteret i de senere år, kan ikke ses af ovenstående skema. En afklaring af dette vil kræve en nærmere analyse. Tilsvarende gælder for, hvorvidt den gennemsnitlige opholdsvarighed er faldende og hvilke særlige forhold der gælder - både generelt og for specifikke grupper. Eksempelvis for den nyligt øgede gruppe af yngre ældre under 65 i blandt andet i Væksthuset på Baunegården. Tiden vil vise, om der kan iagttages de samme tendenser for alle årene, og hvilken betydning det har for den gennemsnitlige opholdsvarighed i plejeboliger. 3. Tendenser I dette afsnit gennemgås nogle udviklingstendenser indenfor ældrebefolkningen i forhold til deres alder, behov og ønsker. Endvidere berøres emner som demens, velfærdsteknologi, kompetenceudvikling og rekruttering og Det Nære Sundhedsvæsen. 3.1 Udvikling i ældrebefolkningen Fra Skanderborg Kommunes befolkningsprognose frem til 2025 kan sammendrages følgende tabel over udviklingen i befolkningen over 60 år. Tabel 12. Befolkningsudvikling for befolkning over 60 år samt sum for befolkning over 80 år. (Danmarks Statistik) 2013 2014 2015 2020 2025 60-64 år 3.745 3.692,0 3.647,5 3.626,3 4.077,0 65-69 år 3.607 3.723,8 3.739,7 3.441,8 3.448,3 70-74 år 2.174 2.351,6 2.570,7 3.419,0 3.170,6 75-79 år 1.524 1.610,1 1.650,6 2.232,5 2.982,7 80-84 år 864 888,8 959,2 1.299,7 1.786,3 85-89 år 539 531,0 546,8 636,8 871,7 90-94 år 230 237,5 227,2 251,5 303,8 95-99 år 68 68,6 70,4 78,3 89,0 Hovedtotal 12.751 13.103,4 13.412,0 14.985,8 16.729,5 80-99 år 1.701 1.726 1.804 2.266 3.051 Indeks 80-99 år 98,6 100,0 104,5 131,3 176,8 Som det kan ses stiger antallet af ældre over 80 år fra 1.726 til 3.051 i perioden 2014-2025. I procent svarer denne stigning til 76,8 %. 15
Indtil de seneste år har en dækningsgrad på 20 % som vejledende indikator for behovet for plejeboliger været et anerkendt pejlemærke. Hvis det fortsat skulle være gældende, vil behovet for plejeboliger i 2025 være 20 % af 3.051 svarende til 610 plejeboliger. Behovet i 2014 kan på denne måde opgøres til 20 % af 1.726, hvilket er 345 plejeboliger. Imidlertid er der en række forhold i de senere års udvikling, som tyder på, at behovet bliver mindre. Flere ældre i alle aldersgrupper bliver i stand til at klare sig i egen bolig med mindre hjælp, og relativt færre i hver aldersgruppe behøver en plejebolig. Baggrunden er en række sammenvirkende forhold, hvis individuelle effekt er svær at sætte tal på, men som samlet set bidrager til en samlet effekt. Disse forhold og faktorer er: Bedre helbred og funktionsevne i længere tid blandt andet som følge af hverdagsrehabilitering, Nye behandlingsformer og telemedicin Velfærdsteknologi Moderne og mere ældrevenlige boliger Modsat trækker, at der med flere ældre bliver flere svært demente med behov for plejebolig. Forskellige vurderinger af disse udviklingers gennemslagskraft fører til så forskellige plejeboligbehov med dækningsgrader på 18 %, 15 % og helt ned til 12 % eller derunder på sigt. (se bilag 4 kronik fra Danske Kommuner). 3.2 Udvikling af behov for plejebolig i Skanderborg kommune Hvis vi sammenholder udviklingen i befolkningen med forskellige scenarier af dækningsgrader, kan vi se følgende: Tabel 13. 4 scenarier for udvikling i Skanderborg Kommunes behov for plejeboliger sammenholdt med aktuel kapacitet for plejeboliger. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2025 Plejeboligkapacitet 414 468 468 468 468 468 468 468 468 Dækningsgrad 20% i 2025 413 419 425 439 453 466 483 501 623 Dækningsgrad 18% i 2025 413 415 417 427 437 446 457 471 560 Dækningsgrad 15% i 2025 413 409 405 409 412 414 418 424 468 Dækningsgrad 12% i 2025 413 401 390 386 381 376 373 371 372 Med det nye plejecenter Dagmargården vil en uændret plejeboligkapacitet på 471 plejeboligpladser dække behovet frem til 2018 ved en dækningsgrad på 20 %. Ved behov svarende til dækningsgrader i 2025 på 18 % og 15 % vil kapaciteten række indtil henholdsvis 2020 og 2024. Et fald i behovet mod en dækningsgrad på 12 % i 2025 vil betyde direkte faldende behov for antal plejeboliger år for år frem til 2020. Hvorvidt og hvornår de enkelte scenarier vil kunne realiseres beror på ikke mindst udvikling i plejeboligbehov for borgere med demens og andre særlige grupper, hvis behov vanskeligt kan håndteres på anden vis. 16
De 4 scenarier med forskellige dækningsgrader sammenholdt med plejeboligkapaciteten vises i kurvediagrammet (figur 1) nedenfor. Der er på samme vis lavet 4 scenarier for hvert af de nuværende plejedistrikterne (se bilag 6.) Figur 1. 4 scenarier for behov for plejeboliger i Skanderborg Kommune. 650 Plejeboliger i hele Skanderborg Kommune - Kapacitet og 4 scenarier 600 Plejeboligkapacitet 550 Dækningsgrad 20% i 2025 (Netto som i 2013) Antal plejeboliger 500 450 Dækningsgrad 18% i 2025 [Reduktion på 0,89% pr år] Dækningsgrad 15% i 2025 [Reduktion på 2,35% pr år] 400 Dækningsgrad 12% i 2025 [Reduktion på 4,20% pr år] 350 300 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Prognoserne siger, at mangel på plejeboliger vil opstå i: Tabel 14: oversigt over kapacitetsbehov fordelt på dækningsgrad, distrikter og år Dækningsgrad Total for Skanderborg For Galten og Låsby For Hørning og Stilling For Ry og Gl. Rye 20 % 2019 2014 2016 Ingen mangel 18 % 2020 2014 2017 Ingen mangel 15 % 2025 2014 2020 Ingen mangel 12 % Ingen Ingen Ingen Ingen mangel mangel mangel mangel For Skanderborg Midt og Syd 2025 2016 2025 2017 Ingen mangel Ingen mangel For Skanderborg Nord 2020 Ingen mangel 17
Dilemma: Det ses af ovenstående, at der er et valg Gælder plejeboliggarantien på kommuneniveau som loven tilskriver (se bilag 2) og er borgerne i Skanderborg kommune dermed dækket af den nuværende plejeboligmasse, eller skal der tages hensyn til lokal tilknytning til et specifikt område i kommunen? 3.2.1 Tilknytning til lokalområdet Der er for nogle borgere et ønske om tilknytning til et lokalt plejecenter. Behovet kan være af hensyn til den ældre borger og dennes netværk i lokalsamfundet. Det kan være hensynet til pårørende, som stadig bor den tidligere fælles bolig. En del ældre skifter bolig, når deres bofælle/ægtefælle flytter i plejebolig. Det sker måske ikke i lokalområdet. Ligeledes er øvrige pårørende ikke altid lokalt forankret. Samtidig stiger antallet af borgere i plejebolig med demens og i den optik bliver det mindre relevant at tage lokale tilknytningshensyn, idet den enkelte borger med demens ikke kan drage nytte af det. Her vil en bedre boligstand og optimale forhold for demente være af større betydning for livskvaliteten. (se i øvrigt afsnit 3.3. om demens) Ved de 111 indflytninger i 2013 flyttede borgerne i 30 % af tilfældene ind på et plejecenter, der ikke lå i deres lokalområde. Der er kun tal for 2013, så der kan ikke siges noget om, i hvilken grad tallene repræsenterer det generelle billede fra år til år. I Danmark er den ældre befolkning generelt set den rigeste befolkningsgruppe. Dette giver en stor del af gruppen mulighed for at flytte i en anden bolig. En bolig som både i størrelse og beliggenhed svarer til deres behov. Der ses blandt andet eksempler på, at borgere flytter fra eksempelvis Skanderborg Kommune til Århus Kommune eller tættere på andre større byer med gode muligheder for aktiviteter, offentlig transport og boliger med lette adgangsforhold og nem vedligeholdelse. 3.3 Borgere med særlige behov herunder demens Demens er en kronisk skade i hjernen og en fremadskridende sygdom, der medfører stigende afhængighed af andres hjælp i hverdagen. I følge National Videnscenter for Demens skønnes det, at der i Danmark er 85.000 borgere med demens, og det forventes, at antallet vil stige kraftigt i de kommende år. I 2040 forventes antallet af demente over 60 år at vokse til 178.000. I nedenstående tabel er tallene fra Skanderborg Kommune opstillet. 18
Tabel 15. Skanderborg Kommune forventet antal borgere med demens (Kilde: National Videnscenter for Demens). År 2013 729 2015 782 2020 943 2025 1139 Antal borgere med demens For at sikre, at borgere med demens kan forblive så længe som muligt i eget hjem, er det vigtigt at fokusere på socialpædagogisk støtte i hjemmet, tilstrækkeligt med daghjemspladser og aflastningspladser af hensyn til de pårørende. Demenssygdommene udtrykker sig forskelligt, hvorfor der er forskellige behov for indretning i plejeboligmiljøerne. Den største gruppe borgere med demens (ca. 70 %) kan profitere af en bolig i de traditionelle plejeboligmiljøer, hvor de kan have glæde af et hverdagsliv og samvær med ældre med almindelig alderdomssvækkelse og andre somatiske sygdomme. Samtidig udvikler ca. 20 % af borgere med demens særlige adfærdsproblemer og har derfor brug for en særlig indsats i deres hverdag. Der kunne være behov for: Indretning i skærmede miljøer, som gør det muligt for borgeren med behov for mindre stimuli og et hjemligt miljø at være i overskuelige rammer. Tæt personalekontakt med personale med særlig viden om demensadfærdsproblemer og håndtering af disse. Kommunen har i dag to skærmede afsnit på de eksisterende plejeboliger Palmehaven (en del af Præstehaven i Hørning) og Bøgehaven i Galten. Palmehaven er dog ikke egnet fysisk til målgruppen, hvilket der er erfaret gennem årene, hvor arbejdet med borgere med demens har øget viden om boligbehov og -indretning både i teori og praksis. Med udgangspunkt i at ca. 80 % af beboerne på plejecentrene i dag er demente (et tal som stiger i takt med, at der er en generel stigning i antallet af borgere med demens) giver det ikke mening at tale om skærmede enheder, set ud fra en faglig synsvinkel. Det handler om at skærme borgerne på de enkelte plejecentre i mindre grupper, mere end det handler om skærmede enheder. Tæt personalekontakt opnås gennem en anden arbejdsorganisering og kultur, så man eksempelvis samler 3 4 borgere på tværs af forskellige afdelinger i dag-/aftentimerne - en slags daghjem på plejecentrene. Der kan og bør ligeledes arbejdes med, at bemandingen på de enkelte plejecentre er bedre fordelt over døgnet. Et forslag kunne være at have stort set lige mange personaler dag og 19
aften. Dermed kan der tages højde for, at denne målgruppe udtrættes og bliver urolige i aftentimerne. Plejeboligplan 2014 Endelig har ca. 10 % af borgere med demens/demenssymptomer frontale hjerneskader og udviser særlig egocentrisk og uhæmmet adfærd. Disse borgere har behov for: Indretning af et miljø med meget sparsomme stimuli og mindre fællesmiljøer, da de har brug for én-til-én kontakt til personalet. Personale med specialviden inden for pædagogiske principper og tilgang til borgere med frontale skader. 3.3.1 Yngre demente Gruppen af yngre borgere med demens defineres til at være borgere under 65 år. Demenssygdommen hos denne gruppe har et hurtigere forløb end blandt ældre borgere, og problemstillingerne for familien er anderledes end i den ældre gruppe. Pårørende er ofte i den erhvervsaktive alder, og børn kan være hjemmeboende med tæt tilknytning til forældrene. Behovet for tilbud, der kan imødekomme disse problemstillinger for de yngre demente og deres netværk, er anderledes end behovet for den ældre demente borger. Eksempler på andre tilbud: At nogle få af dem skal kunne blive i nærmiljøet, så mindreårige børn kan bevare kontakten, mens andre vil have glæde at bo sammen, så de har jævnaldrende at være sammen med At der er tilbud i dag- og aftentimerne, der matcher de pårørendes arbejdstimer At der er tilbud der matcher deres behov for at være aktive eksempelvis naturfitness, løbeture m.m. At TV kanalerne på plejecentrene tager højde for deres ønsker om at se fodbold eller følge andre interesser i tv. At livet på plejecentrene ikke stopper kl. 15 At der er mulighed for at lave mad sammen eksempelvis pizza At der arbejdes forebyggende /rehabiliterende/støttende i hjemmet, så de kan blive ved med at bruge de ressourcer, de fortsat har. I Skanderborg er der i ældreområdet aktuelt kendskab til ca. 60 personer under 65 år med en demensdiagnose. Denne gruppe vokser lidt hvert år. Samtidig skal der gøres opmærksom på en endnu større gruppe på ca. 300 borgere med andre diagnoser indenfor blandt andet psykiatri, senhjerneskade og misbrug. Disse borgere har skader på hjernen, som i nogle tilfælde ligner demenssymptomer. 20
Tabel 16. Antal borgere under 65 år med demensdiagnose fordelt på plejecentre og tilhørende plejedistrikter (kilde: KMDcare) Sted Borgere med demens Øvrige borgere med demenslignende symptomer Tjørnehaven inde og ude 5 26 Bøgehaven 1 0 Søndervang inde og ude 1 22 Ryvang inde og ude 7 37 Dalbogaard inde og ude 0 18 Søkilde 3 0 Baunegården inde og ude 11 13 P:B Lundsvej 15 53 Møllehjørnet 0 0 Kildegården inde og ude 6 65 Præstehaven inde og ude 12 56 I alt 60 294 Gruppen af borgere med en demensdiagnose under 65 år er som nævnt på ca. 60 personer lige nu Dette tal stiger lidt hvert år. Af de ca. 300 borgere under 65 år, som ikke har en demensdiagnose, har ca. halvdelen følger efter senhjerneskader, misbrug og psykiatriske lidelser. En stor gruppe bor tæt på Kildegården, Skanderborg Nord og en stor gruppe bor tæt på Præstehaven, Hørning. Da der bruges flere journalsystemer, har det været svært at identificere borgerne helt korrekt. Det anbefales, at det er et område, der undersøges nærmere i samarbejde med eksempelvis hjerneskadekoordinatoren og socialpsykiatrien. 3.3.2 Demens og bolig Nogle faglige betragtninger omkring de forskellige plejecentre Skanderborg: Da der efterhånden er oparbejdet god erfaring med at passe borgere med demens på Tjørnehaven kunne det overvejes, om Bøgehaven kun blev brugt til de friske borgere. Samtidig vil det også give mulighed for at hente en gevinst ved at erstatte en fast nattevagt med en nattevagt, der kunne tilkaldes ved behov, da det er dyrt med en nattevagt til de 10 borgere. Hvis det er friske borgere behøver der ikke at være nattevagt på stedet. Væksthuset (på Baunegården) er godt placeret, lidt væk fra byen og der er ikke brug for flere pladser lige nu. 21
Kildegården med dens placering og Aktivitet og Træning tæt på og mange gode rum, der står tomme eftermiddag/aften og weekend, kunne være god at lave til et blandet plejecenter eksempelvis til udviklingshæmmede på Kildevej 12 i Glashuset, yngre borgere med demens og hjerneskadede og almindelige borgere på Kildevej 10. Ryvang og Tjørnehaven har behov for ændringer, hvis de skal være optimale rammer for demente. Blandt andet skal der helst være boliger med 2 rum. Dog er der på Tjørnehaven afsnit, som er udfordrende for borgere med demens eksempelvis Labyrinten. Præstehaven kunne med fordel afskaffe Palmehaven som demensenhed. Palmehaven er etrumsboliger, hvilket ikke er særlig egnet til borgere med demens. Derudover er der ofte haft udfordringer i forhold til indretningen af hele Palmehaven. I stedet kunne det måske bruges til udsatte borgere eksempelvis alkoholikere, hjemmeløse og lignende. Borgergrupper der godt kunne bruge et særligt sted. Etableringen af dette kunne ske i samarbejde med eksempelvis gadesygeplejersken. Dalbogård har mange boliger med direkte adgang til det fri, hvilket er en udfordring for borgere med demens. Dagmargården og Møllehjørnet er velegnede steder til borgere med demens. Boligerne på Søkilde og Søndervang er boliger med kun et rum, hvilket ikke er velegnet til borgere med demens. Dilemma: Skal der i Skanderborg være specialiserede plejecentre eller specialafdelinger til eksempelvis borgere med demens? Med mange flere borgere med demens på plejecentrene - skal det have indflydelse på prioriteringen af plejeboligstrukturen? 22
3.4 Udvikling i visiterede timer For at analysere sammenhængen mellem sund aldring, rehabilitering og faldet i efterspørgslen af plejeboliger for borgere i alderen 75-90 år er der lavet en opgørelse over omfanget af visiteret/leveret ældreservice, der kan holdes op mod forudsætningerne fra demografiberegningerne. Figur 2. Udvikling i antallet af visiterede timer 2009 2013 (Kilde: Ældreområdets omsorgssystemer) 700.000 600.000 500.000 Udvikling i antallet af visiterede timer 2009-2013 400.000 300.000 Reelt Beregnet 200.000 100.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 2 viser, at antallet af reelt visiterede timer (de blå søjler) er meget stabilt henover perioden (I Skanderborg Kommunes ressourcetildelingsmodeller regner man med, at 96 % af de visiterede timer udgør de leverede timer). De røde søjler viser, hvor mange visiterede timer den aktuelle demografimodel har beregnet, at der skulle budgetmæssig dækning til i årene 2011, 2012 og 2013. De beregnede timer ligger ca. 4 % over de reelt visiterede timer for årene hvilket skyldes, at antallet af ældre borgere stiger i perioden. Spørgsmålet er, om stagnationen i visiterede timer er udtryk for en ændring i serviceniveauet, eller om der er tale om en væsentlig forbedring i borgernes sundhedstilstand og evne til at klare sig selv? Dette spørgsmål er blevet forelagt lederen af et plejedistrikt. Her er opfattelsen, at visitationskriterierne er uændrede igennem hele perioden, og at stagnationen i visiterede timer er udtryk for, at hverdagsrehabilitering og generel sund aldring har gjort Skanderborg Kommunes ældre borgere mindre afhængige af kommunal hjælp. 23
Af tabel 17 nedenstående fremgår det, at antal borgere i plejen foreløbigt toppede i 2010, mens antallet af timer/borger var højest i 2012. 2 Tabel 17. Antal borgere i pleje og visiterede timer (Kilde: Ældreområdets omsorgssystemer) 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal borgere i pleje 1.713 1.778 1.831 1.827 1.724 Antal visiterede timer 566.410 566.834 563.467 555.241 559.810 Timer/visiteret borger 319 304 308 322 Altså er der trods stigningen i antallet af ældre blevet færre modtagere af ældreservice. Til gengæld er modtagerne af ældreservice blevet tungere i den sidste del af perioden. Figur 3 viser, at det er de 80 til 89-årige, der som aldersgruppe har oplevet den største nedgang i antallet af visiterede timer i perioden 2008-2013. Figur 3 Udvikling i samlet visitation (Kilde: Ældreområdet omsorgssystemer) Udvikling i samlet visitation -borgertimer i alt pr år for hele aldersgruppen 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000-2008 2009 2010 2011 2012 2013 85-89 90-94 80-84 75-79 70-74 95+ 65-69 60-64 -59 Man kan fristes til at konkludere, at det dramatiske fald i antal visiterede borgere i 2012 skyldes, at de mest selvhjulpne er blevet helt selvhjulpne som følge af hverdagsrehabilitering. Således at indsatsen med hverdagsrehabilitering er den primære årsag til stagnationen i antallet af visiterede timer. 2 Ældreservice.xls antallet af visiterede borgere er præsenteret for byrådet i forbindelse med analysen af Ugebrevet A4 s artikel i efteråret 2013. Se bilag fra Socialudvalgsmødet den 6. november 2013. 24
Ovenstående tese er blevet underkastet en faglig vurdering ad den tidligere projektleder for hverdagsrehabilitering i Skanderborg Kommune, som stadig har en opgave med at følge indsatsen. Herfra er vurderingen og oplevelsen, at Skanderborg Kommunes arbejde med hverdagsrehabilitering har en stor effekt på borgernes evne til at klare sig selv længere. Dog er der ingen konkrete data, der kan understøtte tesen om, at specielt de 80-89-årige har haft gavn af indsatsen. På den anden side giver det fra et fagligt perspektiv god mening, at det er blandt de unge ældre, at der er visiteret flere timer. Det skyldes, at det typisk er en diagnose (KOL, diabetes, nedslidning, alkoholdemens etc.), der ligger til grund for deres behov for hjælp fra ældreplejen. Kriterierne i visitationen har i perioden været uændrede, selv om indholdet af de konkrete ydelser i et vist omfang har skiftet karakter i lyset af eksempelvis indførslen af hverdagsrehabilitering. Tabel 18 nedenfor udtrykker derfor både udviklingen i borgernes funktionsevne og den modsvarende ændring i behovet for kommunal hjælp. Bemærk, at behovet for hjælp er uændret eller øget for de yngste og de ældste, men midtergruppen i alderen 65 89 har fået meget mindre behov for hjælp ved samme alder. Særligt udviklingen for de 80-84-årige springer i øjnene. Tabel 18 Udvikling i borgernes behov for pleje og praktisk bistand 2009 til 2013. (Ydelsestimer pr. gennemsnitsborger pr. år i hver aldersgruppe data fra Ældreområdets omsorgssystemer) Alder 2009 2010 2011 2012 2013 Visitationsniveau 2013 ift. 2009 40-59 2,30 2,49 2,32 2,26 2,14 93,0% 60-64 8,26 7,47 7,99 8,24 11,41 138,1% 65-69 14,08 12,76 12,73 10,95 11,74 83,4% 70-74 25,00 26,43 27,06 27,44 22,99 92,0% 75-79 50,39 49,12 40,11 36,88 37,41 74,2% 80-84 139,79 120,95 120,48 105,42 88,78 63,5% 85-89 237,24 239,76 237,97 228,64 214,03 90,2% 90-94 412,88 399,29 384,26 396,09 409,83 99,3% 95+ 589,19 598,35 537,86 540,38 643,72 109,3% 25
KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning har for blandt andet Thisted Kommune anvendt den forudsætning, at for hver aldersgruppe mindskes behovet for hjælp på grund af en generelt forbedret sundhed. Det er det, der fremgår af kolonne a i tabel 19. Virkning for 4 år (svarende til udvikling fra 2009 til 2013) fremgår af kolonne b i tabellen. Kolonne c er udregnet som forskellen mellem faldet i visitationen fra tabel 18 og effekten af forbedret sundhed i kolonne b i tabel 19. Eksempelvis for de 80-84-årige er visitationen i 2013 faldet til 63,5 % i forhold til niveauet i 2009. Dette fald kan tilskrives forbedret sundhed (1,95 %) og hverdagsrehabilitering resten (34,5 %). 3 Tabel 19. Effekt fra forbedret sundhed udskilt fra øvrig effekt af hverdagsrehabilitering m.v. (Kilde: KORA og Ældreområdets omsorgssystemer) Alder a) Forbedret sundhed Mindre behov pr år (forudsætning fra KORA) b) Forbedret sundhed Mindre behov på 4 år (forudsætning fra KORA) c) Rehabilitering m.v. Mindre behov på 4 år 60-64 0,21% 0,84% -39,0% 65-69 0,64% 2,54% 14,1% 70-74 0,89% 3,51% 4,5% 75-79 0,62% 2,46% 23,3% 80-84 0,49% 1,95% 34,5% 85-89 0,19% 0,76% 9,0% 90-94 0,16% 0,64% 0,1% 95+ 0,16% 0,64% -9,9% Gennemsnit 0,36% 1,43% 10,85% Nedenstående figur 4 viser, at fremskrivningen af det reelle visitationsniveau i Skanderborg udviser en kontinuerligt, faldende tendens. Af forklaringen til grafen fremgår det, hvor mange procent denne tendens udgør. Det ses, at der er et konstant fald de første år, mens der fra 2012 til 2013 er et mere moderat fald. Altså er der trods et stigende antal ældre et nogenlunde konstant antal visiterede timer i Skanderborg Kommune. 3 63,5%+1,95%+34,5%=100% 26
Figur 4. Udvikling i samlet visitation på ældreområdet (Kilde: Ældreområdets omsorgssystemer) Ved at tilskrive 0,36 % af visitationsfaldet til en generel stigning i levetid og bedre helbred, kan man isolere effekten af hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologi. 0,36 % er den gennemsnitlige effekt pr. år for alle aldersgrupperne fra kolonne a i tabel 17. Tabel 20 Udvikling i borgernes behov for pleje og praktisk bistand. (Målt i gennemsnit pr. ældre borger korrigeret for alder) 2009-2010 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2009-2013 i alt Sundhedseffekt (Øget levetid + Bedre helbred længere) jf. KORA -0,36% -0,36% -0,36% -0,36% -1,43% Kommunale indsatser (hverdagsrehabilitering*, ny teknologi, telemedicin m.v.) -3,05% -2,95% -4,05% -1,25% -10,85% Samlet ændring pr. ældre borger -3,41% -3,31% -4,41% -1,61% -12,13% * Hverdagsrehabilitering blev iværksat i Skanderborg Kommune i januar 2011. Af tabel 20 fremgår det, at effekten af hverdagsrehabilitering dermed i alt udgør 10,85 % over 4 år (i gennemsnit 2,7 % pr. år i perioden) for Skanderborg Kommune. Alt i alt viser tallene, at der på trods af et øget antal ældre i Skanderborg ikke er et øget antal visiterede timer til de ældre. Årsagen eller årsagerne skal ses som effekten af sund aldring og den rehabiliterende indsats i forhold til den enkelte borger. 27
3.5 Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er et af svarene på spørgsmålet om, hvordan Skanderborg Kommune sikrer økonomiske bæredygtige løsninger på ældreområdet i fremtiden. Emnet er særdeles relevant, når der tales om nybyggeri, men også i forbindelse med til - og ombygninger. Her har Skanderborg Kommune en oplagt mulighed for at skabe en indretning, der understøtter brug af velfærdsteknologi. Samtidig kan der også i den eksisterende bygningsmasse tænkes velfærdsteknologiske løsninger ind i hverdagen på plejecentrene. I området mellem ældre hjemmeboende og beboere på plejecentre på den ene side og hele hospitalsvæsenet på den anden side vil der være områder, der er oplagte for investeringer i ny teknologi. Helt overordnet kan kommende investeringer i velfærdsteknologi gøre hverdagen lettere og mere tryg for de ældre i kommunen. Skanderborg Kommune kan fremadrettet arbejde for, at der gennemføres projekter, der bidrager til at give borgerne en nemmere, mere tryg og bedre hverdag ved at styrke eller bevare den enkelte persons funktionsevne eller understøtte borgernes daglige gøremål. Det kan eksempel ske ved at styrke trygheden, sikkerheden, den personlige pleje, de sociale relationer, sundheden, den fysiske formåen eller mobiliteten. Der ses således to overordnede formål med at tænke velfærdsteknologi ind i forhold til plejeboliger: Velfærdsteknologien kan sikre øget livskvalitet hos brugerne blandt andet ved at give borgerne mulighed for at være mere selvhjulpne i længere tid og ved at forstærke deres følelse af tryghed og sikkerhed Opgaver som for eksempel pleje og praktisk hjælp kan blive løst på en smartere måde, så færre hænder kan sikre fortsat kvalitet i opgaveløsningen og samtidig kan teknologien være med til at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø og dermed mindske risikoen for nedslidning. 28