Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold KTS Vibenhus HTX Dansk A Anne Louise Bøggild, Bo Tvede 2V Oversigt over gennemførte undervisningsforløb sfortegnelse Titel 1... 3 Notatteknik... 3 Titel 2... 4 Processkrivning... 4 Titel 3... 5 Introduktion til tekstanalyse og genrekendskab... 5 Titel 4... 7 Sagalæsning... 7 Titel 5... 8 Folkeviser... 8 TITEL 6... 9 TEMA: FREUD OG LITTERATURLÆSNING... 9 Titel 7... 10 Sprog... 10 Titel 8... 11 Den nonlineare fortælling et tværfagligt forløb med Kommunikation og IT... 11 Titel 9... 12 Danske stile... 12 Titel 10... 13 Medieforløb dokumentaren... 13 Side 1 af 14
Side 2 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Notatteknik Væsentligste arbejdsformer Kernestof Notatteknik, Politikens håndbog i nudansk 3. Udg. 1999 Noter på papir, Studiemetoder af Hanne Heimburger Lav gode noter, Studiemetoder af Hanne Heimburger 4 lektioner Eleverne trænes her i forskellige former for notatteknik som arbejdsmetode Klasseundervisning/ individuelt skriftligt arbejde Side 3 af 14
Titel 2 Processkrivning Væsentligste arbejdsformer 7-menneskets skriveproces E. Krogh m.fl. i Skrivebogen Begreber og metoder i processkrivning fra Det skriftlige basiskursus, Undervisningsministeriet Livet mellem spejlene af Peter Thielst fra Begreber og metoder i processkrivningen, Gymnasieafdelingen Narcissisme og spejle, Do. Narcissos og Ekko, Ovid, Do. En punkers bekendelser, artikel fra Politiken, 9.5.1984 De skrigende halse, (film) 16 lektioner Skriftlig fremstilling og dens faser Hvordan kommer jeg i gang med at skrive (metodiske tilgange til de forskellige skrivefaser) Artiklen Klasseundervisning/ procesorienteret gruppearbejde/individuelt skriftligt arbejde/cooperative learning Side 4 af 14
Titel 3 Introduktion til tekstanalyse og genrekendskab Eleverne introduceres til forskellige måder at analysere fiktionstekster. I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, eleverne kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle deres erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer. Eleverne introduceres til fiktionslitteraturens storgenrer. Kernestof Ude af sit gode skind, Svend Åge Madsen, 1990, fra Danskbogen, Systime 1999 Hanne Birgitta, Pia Juul, fra Fem års litteratur 2005-2009, Systime 2010 Netto og Fakta, Jan Sonnergaard, fra Triologien, Gyldendal 2005 Bulbjerg, Naja Marie Aidt, fra Bavian, Gyldendal 2006 Lollapalooza, Jan Sonnergaard, fra Bavian, Gyldendal 2006 Den yndigste rose er funden, Hans Adolf Brorson, fra Falkenstjerne, Gjellerup & Gad, 1990 Der er et yndigt land, Oehlenschläger Paa Sneen, Emil Aarestrup, fra Falkenstjerne, Gjellerup & Gad, 1990 Slangen i paradiset, fra Pigesind,Gyldendal 1951 Supplerende stof Hvad er tekstanalyse?, fra Saxo & Co,Systime 2003 s.174. Litterær analyse, fra Saxo & Co., Systime 2003 s. 178-192 Analyseskema til fiktionsprosa Systime 2003 Saxo & Co At analysere poesi, fra Saxo & Co., Systime 2003 s. 193-202 Analyseskema til poesi Systime 2003 Saxo & Co Stiloplæg: Analyse og fortolkning af: Katrine Marie Guldagers Voksne mennesker kan godt tale om sex. 20 lektioner Faglige mål Tekstanalyse Kildekritik At tage notater Indarbejdelse af teori omkring litteratur og sprog Sprog som virkemiddel Side 5 af 14
Væsentligste arbejdsformer Genrebevidsthed Klasseundervisning/skriftligt arbejde/ fremlæggelser/ pararbejde/cl Side 6 af 14
Titel 4 Primærlitteratur Ravnkels Saga, værklæsning Sagalæsning Sekundærlitteratur Middelalderen 1050-1500, fra Saxo & Co, Systime 2012 Periodenoter: Oldtiden (0-1050) fra Med tiden, Gyldendal 2012 Genrenoter: Sagaer fra Med tiden, Gyldendal 2012 Stiloplæg: Skriv en saga Væsentligste arbejdsformer 20 lektioner Tekstanalyse, kildekritik, nordisk historie og gammel skrivemåde Essayet Klasseundervisning/skriftligt arbejde/ mundtlig fremlæggelse/ CL/ inddragelse af it Side 7 af 14
Titel 5 Folkeviser Primær litteratur: Ebbe Skammelsøn Elverskud Germand Gladensvend Sekundærlitteratur: Genrenoter: Folkeviser, fra Med tiden, Gyldendal 2012 Folkeviserne, fra: Saxo & Co, Systime 2010 Folkeviserne, fra Litteraturens veje, Systime 2009 Webartikel af Naser Khader om Ære & skam, fra: http://www.dr.dk/islam/index.asp?id=aere.htm&m=m_aere.htm Diverse:Rap om Ebbe Skammelsøn, fra: http://www.dr.dk/nordisksprog/da/tekstgalleriet/default.asp 25 lektioner Litteraturanalyse, herunder aktantmodellen Litteraturhistorie Sproghistorie Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/Gruppearbejde Mundtlig fremlæggelse/ IT & informationssøgning, herunder især opslag på www.sproget.dk/ CL Side 8 af 14
TITEL 6 TEMA: FREUD OG LITTERATURLÆSNING Eleverne introduceres til visse grundbegreber i Freuds teori, og i klassens diskuteres anvendelsen i tekstanalyse. Freds analysebegreber anvendes i forbindelse med temaer som selvransagelse og horror. Temaet bliver samtidig et fagligt samarbejde med engelskfaget. Samtidig fokuseres på at analysere ved at stille spørgsmål til teksten. Tekster: Freud, psykoanalyse og det litterære gys, Gys splat og Freud s. 7-38 Gys og Horror Glasskabet, B.S. Ingemann Af Dracula, Bram Stoker Af Dr. Jekyll & Mr. Hyde, Robert Louis Stevenson Af AmericanPsycho, Bret Easton Ellis Væsentligste arbejdsformer Film: klip fra Dracula af Francis Ford Coppola 25 timer Forløbet skal ses som en videreudvikling af elevernes kompetencer i tekstanalysen, især med henblik på At kunne stille relevante spørgsmål til teksten og bruge dette i den videre analyse At kunne bruge freudianske begreber relevant i tekstanalysen Meget af undervisningen vil tage udgangspunkt i spørgsmål, som eleverne hjemme har formuleret til den tekst, som de har for som lektie. Diskussionen/besvarelsen af de elevformulerede spørgsmål kan enten foregå parvis, i smågrupper eller på klassebasis. Der vil blive lagt vægt på, at eleverne har fokus på notattagning undervejs, især i forbindelse med analysen af romanen, da disse noter siden kan bruges som materiale i besvarelsen af en skriftlig opgave. Side 9 af 14
Titel 7 Sprog Kernestof Uddrag af Leonora Christina Jammers minde, 1673. Krydsfelt, 2010, s. 231 Newhew/ Simon Kvamm: Va Fangool!, 2009. Fra: Krydsfelt, 2010, s. 231 Krydsfelt Grundbog i dansk, Gyldendal 2010: Sprog, norm og variation, s. 215-137 Diverse Artikler og klip om sproglig variation og dialekter fra www.dialekter.dk og http://www.spotmedia.dk/dialekt/mainsprog.html Udleveret stileoplæg: Det danske sprog 16 lektioner Sprog betragtet fra et sociolingvistisk og socialpsykologisk perspektiv. Herunder sproglige normer, sociale mediers påvirkning af det danske skriftsprog, hhv. deskriptive og normative sprogbeskrivelser, det danske sprogs påvirkning af engelsk, mediernes påvirkning af dansk, sproglig variation og dialekter Væsentligste arbejdsformer Mundtligt oplæg, CL-øvelser, gruppearbejde, klasseundervisning, skriftlige øvelser Side 10 af 14
Titel 8 Den nonlineare fortælling et tværfagligt forløb med Kommunikation og IT Kernestof Uddrag af Jan Kjærstad: På Randen, Samlerens Forlag 1990, s.109-115 Uddrag af Christina Hesselholdt: Køkkenet, gravkammeret og land-skabet, Rosinante 1999, s. 86-108 Uddrag af Sven Åge Madsen: Finder sted, Gyldendal 1998, s. 115-124 Supplerende stof Kort og godt om computeren og romanen, Dansklærerforeningens For-lag, 2007: Fiktive computere, s.2-3 Computeren og mennesket, s.4-7 Databasen: forenkling og kombination, s.8-13 Hyperlink: netværk og navigation, s.13-18 Computerspillet: indlevelse og gentagelse, s.18-23 Computerens fortællerformer: opsummering og perspektiv, s.23-25 Derudover inddragelse af diverse computerspil 22 lektioner Afklaring af begreber som hypertekst, cypertekst, den ikke-lineære fortælling, narrativitet, plot, interaktivitet. Fortællingen som genre Væsentligste arbejdsformer Læserens rolle Gruppearbejde, it-søgning (herunder kildekritik), klassediskussioner, Cooperative learning øvelser Side 11 af 14
Titel 9 Danske stile Disposition fra HTX-Dansk - Guide til opgaveskrivning Gyldendal 2005, s. 20-25 Dansk stil fra HTX-Dansk - Guide til opgaveskrivning Gyldendal 2005, s. 34-43 Skriftlige produkter fra eleverne fra skrivefasens forskellige stadier. Udleverede stiloplæg: Det danske sprog, Viden og tro 6 lektioner Skriveprocessens faser Genrekontrakten Den danske stil og dens genrer Formidling Redegørelse & diskussions-opgaven Dispositionen og indledningen Korrekturlæsning & sproglige unoder Layout Afgivelse og modtagelse af respons Væsentligste arbejdsformer Pararbejde, gruppearbejde, skriftlige arbejder, klasseundervisning, læreroplæg Side 12 af 14
Titel 10 Medieforløb dokumentaren Tekster Den audiovisuelle kultur, uddrag s. 59-60, 114-123 af Grundbogen, Sprog- Litteratur-Medier, H. Poulsen, Systime 2007 Featuren underholder, uddrag s. 141-147 af Journalistik i Dansk, A. Dybris et al., Systime 2004 Dokumentar, uddrag s. 59-87 af Den Iscenesatte virkelighed, G. Horsböll et al., Systime 2004 Den Postmoderne virkelighed, uddrag s. 88-90 af Den Iscenesatte virkelighed, G. Horsböll et al., Systime 2004 Den fortællende faktafilm, uddrag s. 22-27 af Litteraturens film, H. Poulsen, Gyldendal 2007 Film set og/eller arbejdet med i undervisningen Pigen med minkpelsen Skatteakrobaterne 25 lektioner Ifølge målbeskrivelsen for danskfaget skal vi også beskæftige os med medier i faget dansk. Ved at vælge dokumentargenren kommer man uvilkårligt ind på skismaet mellem fakta og fiktion, som er en af grundpillerne i den danskfaglige metodiske analyse. Genrekendskab og definition hører med til disciplinen litterær analyse ligesom evnen til at kunne skelne mellem fantasi og virkelighed. Når vi ser spillefilm, lader vi os frit manipulere med. Når vi ser nyheder, læner vi os ligeledes oftest roligt tilbage i troen på, at det, der efter sigende forestiller virkeligheden, også er det. Hvor går grænsen for det ene og det andet? Hvornår manipuleres vi med, hvornår ønsker vi at blive manipuleret med, og hvornår ønsker vi det ikke? At blive bedre til at finde grænsedragningerne inden for dette felt bliver øvelsen i dette forløb. Ligeledes håber vi også på at blive bedre til at kunne gennemskue de anvendte virkemidler inden for dokumentargenren og på denne måde blive bedre til at beskytte os selv i et liv med en daglig påvirkning af medierne. Samtidig dækker vi mål inden for SO2-faget, idet vi arbejder med forskellige retoriske virkemidler (logos, etos og patos). Forløbet slutter med, at eleverne selv laver et dybdegående dokumentarindslag for at anvende teorien om dokumentargenren i praksis. Væsentligste arbejdsformer Klassearbejde, pararbejde. Projektarbejde, CL-øvelser, Filmproduktion Side 13 af 14
Side 14 af 14