Drejebog / (Kit, nummer 3)

Relaterede dokumenter
Katalog om Frivillighed på Skoleskemaet. (kit, nummer 2)

Samlet oversigt over alle værktøjer, materialer, grafik oa til afvikling af Frivillighed på Skoleskemaet. / ifølge drejebog.

Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Farvel til kedelige møder

Ressourcen: Projektstyring

GODE RÅD TIL MØDELEDER

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på. Den Kreative Platform

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2


klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Digitale Sexkrænkelser

Side 1. DREJEBOG TIL UR møde november 2017 på Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, Nyborg. Indledende overvejelser

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Formidling om arbejdsmiljø hvad kan man nå på tre timer?

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

SJOVT SAMMEN SAGEN WORKSHOP PÅ DIALOGMØDE OM FRIVILLIGHED

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub.

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Design dit måltid. Få energi. Smage. Blive mæt. Sanse. Hygge. Lade op. Snakke. Slappe af

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Undervisningsforløb i Materialekendskab

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Skt. Klemens Læringværksted

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Fabulous Fiction gennemførelsen

Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Filmkonkurrence i udskolingen

Sådan leder du et forumspil!

Introduktion - Modul 2

Side. 1. Praktiske forberedelser Filmens opbygning Pædagogik og anvendelse Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Velkomst af nye aktivitetsdeltagere

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Kom i dybden med arbejdsglæden

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d , København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Innovation Step by Step

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Thomas Ernst - Skuespiller

Sådan håndterer du et forumspil!

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Skab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Arbejdsgruppens tjekliste (eksempler på opgaver, der kræver forberedelse): Drejebog Fase 5

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

LISE - Camp Fase 3b LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

Evalueringsresultater og inspiration

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Facilitering af grupper

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GUIDE TIL MATCHMØDER I BARNETS VEN

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker

Drejebog LO - overenskomstmøder

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Undervisningsvejledning klasse

Workshop for unge sejlere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Transkript:

Drejebog / (Kit, nummer 3)

INTRO TIL DREJEBOG Fakta og viden ift. afvikling ud fra drejebog

INDHOLD: ------------------------------------------------------------- Intro til drejebog 2 ------------------------------------------------------------- W0 / opstart / modul #1 8 Viden og bekendtskab til frivillighed & udfordringskortene ------------------------------------------------------------- W1 / workshop 1 / modul #2 18 Idéudvikling ------------------------------------------------------------- W2 / workshop 2 / modul #3 36 Idéudvælgelse ------------------------------------------------------------- W3 / workshop 3 / modul #4 54 Præcisering af idé & opstart på beskrivelse ------------------------------------------------------------- W4 / færdiggørelse / modul #5 64 Formidling og visualisering ------------------------------------------------------------- Udstillingen / modul #6 72 Udstilling & kåring af vinder ------------------------------------------------------------- W5 / afprøvning / modul #valgfrit 76 (Mulig udvidelse af projektet) Ideen afprøves i virkeligheden ------------------------------------------------------------- Afrunding 78 Hvor finder du mere viden? INTRO For at forstå projektet skal man forinden denne drejebog, læse kataloget om Frivillighed på Skoleskemaet. (kit, nummer 2) Kataloget beskriver projektets formål, indhold, metode og gode råd. Katalog om Frivillighed på Skoleskemaet Drejebogen her har fokus på selve afviklingen af Frivillighed på Skoleskemaet. (kit, nummer 2) DREJEBOGENS OPBYGNING: Drejebogen er opbygget med forskellige moduler med forskelligt indhold. Alle moduler er i drejebogen fast tilrettelagt. Drejebogen kan derfor benyttes a la en kogebog. Den skal dog læses med plads til individuelle tilrettelser og fri metodetilgang. Drejebogen er tilrettelagt til én klasse. For konkurrencen og udbredelsens skyld er det dog kun en fordel, hvis en hel årgang har mulighed for at være med. Det anbefales blot, at de faciliteres ( køres ) hver for sig. I pilotprojektet afprøvede vi at facilitere en hel årgang samtidigt i en festsal. Det kan man godt, men nogen af øvelserne skal da justeres, da eleverne eksempelvis ikke brød sig om at tale i plenum, når de var flere klasser samlet. Desuden var det lidt vanskeligere at nå at hjælpe de enkelte grupper. Til drejebogen er der tilknyttet værktøjer / materialer, grafik oa, der præsenteres undervejs. De fremgår af en samlet liste (kit, nummer 4) og alt er samlet i digital mappe (kit, nummer 5) Værktøjerne er elementer, der findes som printklar pdf (findes i 4a mappen). Materialer er ting og sager, der skal indkøbes eller samles sammen, eks. tusser. 3/80

TEAM & FACILITERING: Læreren Det skal være en fast lærer til alle moduler. Frivillighedskonsulent Der skal være en gennemgående frivillighedskonsulent (eller koordinator, frivillig eller andet med viden om frivillighed). Vedkommende er med minimum fra modul #1 (W0) til modul #4 (W3). (For enkelthedens skyld har vi konsekvent kaldt vedkommende frivillighedskonsulent i drejebogen) Venskabsforening I modul#1 (W0) lægges det desuden op til deltagelse af en venskabsforening (en forening, der er med på første modul, følger projektet og er med i feedbackgruppen). Det er med til at skabe relationer til lokalsamfundet. Øvrige hænder er selvfølgelig velkomne. Rollefordeling: Facilitator og hjælper // Det anbefales, at det er samme person, der faciliterer ( styrer ) alle moduler i samme klasse. Lidt at sammenligne med én kaptajn på skuden. Da læreren er eneste selvskrevne person på alle moduler, har vi i drejebogen skrevet ud fra en forståelsesramme, der hedder, at læreren er facilitator. Det kan dog sagtens være en ekstern, der har den rolle. Eks. frivillighedskonsulenten, der så deltager i alle moduler. Man kan også vælge, at det eks. er en skolekonsulent (det kan være en god model med en anden end læreren som facilitator, hvis der er flere klasser, der kører samtidigt, idet vedkommende da kan bruge viden og erfaringer løbende) Bemærk at det er vigtigt for elevernes motivation og den røde tråd, at læreren altid er aktiv deltager - selvom vedkommende evt. ikke er facilitator. I vælger altså selv, hvem der er facilitator og hvem der er hjælper. Det kan også vælges at lave aftalt parløb imellem 2. Det kan skabe lidt variation og fælles opmærksomhed. Tid // Alle moduler er bygget op med stram tidsstyret facilitering. Dette er med til at sikre flow samt sikre at det hele nåes. Tiderne skal dog ikke følges slavisk. Ind imellem kan man mærke, der lige skal bruges 2 minutter mere og omvendt andre gange 2 minutter mindre. Det er dog vigtigt hele tiden at holde øje med tiden, så man ikke fordyber sig for meget i starten og for lidt i slutningen. Bemærk: Det er med vilje, at processen er lidt speedet. Dette bidrager til energi. Derfor er det også vigtigt at fortælle eleverne, at det ind imellem går stærkt- og indimellem virker lidt sært, det man skal lave. Der er altså en mening med alle øvelserne. Klokke // Tiden og tempoet i faciliteringen er ind imellem højt, og der skal afbrydes ret ofte. Derfor kan en klokke være en god idé til at skabe ro. I pilotprojektet brugte vi en tibetansk bedeklokke (se demofoto i kit, nummer 9) Alternativt benyt en rytme af klap. Facilitering ved frivillighedskonsulent fra Vallensbæk 4/80

Løbende tjek af forståelse // Facilitator skal hele tiden holde øje med og vurdere, hvorvidt eleverne har en fælles forståelse for formålet med Frivillighed på Skoleskemaet, og en klarhed over, hvad de skal ende op med (udstilling, konkurrence - og evt. afprøvning af konceptet). Herudover en løbende vurdering af, hvorvidt frivillighed egentlig er forstået til fulde. Brug derfor tjek (der er indskrevet et par forslag til steder, men vurdér selv) og gentag gerne budskaber flere gange. ELEVGRUPPERNE: I første modul sidder eleverne ikke i grupper (men som de plejer eller tilfældigt) I alle de andre moduler sidder de gruppevis - og det er altid i samme gruppe. Erfaringen fra pilotprojektet er, at det skal være læreren, der danner elevgrupperne, og ikke eleverne selv. Gruppens sammensætning har nemlig stor indflydelse på resultatet. Det anbefales, at der minimum er 4 i en gruppe og maksimalt 6 (øvelserne er tilrettelagt med maks. 6 deltagere). Og max. 5 grupper i en klasse. RUMMET: I første modul er man blot, hvor man plejer. I de efterfølgende moduler skal man jo sidde gruppevis. Derfor, hvis det er muligt, kan det være en fordel at være i et andet lokale end ens normale. Det medvirker til en følelse af noget andet. Og gør det lettere at få det klargjort inden start med en ramme setting / rum indretning (plakater, bordopstilling, værktøjer og materialer) Det anbefales at der printes plakater anført ud for hver workshop. Der er også en skabelon til roll ups (kit, nummer 26) Gruppe fra Egholmskolen, Vallensbæk, fra pilotprojektet 5/80

UDSTILLINGSFORMAT: FEEDBACKGRUPPE: W5 / AFPRØVNING I denne drejebog arbejdes der henimod samme udstillingsformat, som benyttet i pilotprojektet. Baggrunden for valg af dette format skyldes, at det indeholder flere elementer, som derved kan fordeles i gruppen. Desuden skærper forskellige medier sammenlagt den endelige idé. Man kommer ligesom mere rundt om ideen med arbejdet. Det forudsætter, at man enten har mulighed for at få bygget kasserne - eller udstiller med borde med mulighed for ophængning. I kan selvfølgelig frit vælge andet udstillingsmedie.eksempelvis video eller en A0 plakat. Da tilrettes drejebogen blot dette. PROJEKTETS UDSTILLINGENS FASER ELEMENTER Udstillingens elementer (kit, nummer 16) Der indgår i projektets faser feedback fra feedbackgruppe imellem W2 og W3. Det er et møde, hvor frivillighedskonsulenten sammen med venskabsforeningen (og evt. andre /flere frivillige) læser klassens udvalgte ideer igennem. Dette sker væk fra klassen og imellem de to workshops. Dermed kan disse 2 workshops ikke slåes sammen. Formålet er at skærpe gruppernes ideer væsentligt. Det kan være en gruppe slet ikke har fundet en idé. Det kan være en gruppe er på vej med en idé, der slet ikke er baseret på frivillighed. Grupperne skal derfor guides kærligt, men ærligt. Feedbacken skrives ned og tages op på W3. Hvordan fremgår af værktøjet Hæfte til beskrivelse af idé til feedbackgruppe + feedback (kit, nummer 37) Som det ses på næste side med projektets faser, så er der indsat W5 to gange. Dette skyldes, at dette modul valgfrit kan placeres enten før W4 eller efter udstillingen. Der er 2 modeller for W5 (afprøvning): 1) Eleverne tester deres egen idé (Giver god mening at gøre inden udstillingen og den endelige færdiggørelse). Tanken her er en opfordring til at også give eleverne mulighed for at afprøve deres idé for en dag. Dette er med til at skabe endnu mere ejerskab - men også demonstrere evt. udfordringer ved ens idé. Hvis I vælger at arbejde med dette modul, skal der indføres som kriterie ved gruppens udvælgelse af idé, at den reelt kan afprøves på en eller anden måde. 2) En idé udvælges til afprøvning (Giver god mening efter udstillingen og den endelige færdiggørelse). Tanken her er, at én af ideerne udvælges til iværksættelse i virkeligheden. Denne model er udvalgt i pilotprojektet i Vallensbæk, hvor der i løbet af 2015 skal testes en af ideerne i virkeligheden. Her er eleverne ikke nødvendigvis med. Anerkendelsen ligger da mere i at se ens idé blive til virkelighed. 6/80

(kit, nummer 13) 2pt HJEMMEOPGAVE Interviewkort W2 / WORKSHOP 2 Idéudvælgelse W0 / OPSTART Viden og bekendtskab til frivillighed & udfordringskort W1 / WORKSHOP 1 Idéudvikling - Kan køre i forlængelse af hinanden - FEEDBACK Alle ideer får en skriftlig feedback fra feedbackgruppen DEADLINE Aflevering af elementer til udstilling W3 / WORKSHOP 3 Præcisering af idé & opstart på beskrivelse W5 / AFPRØVNING (Valgfrit selvstændigt modul / Kan placeres her eller før W4) Idéen prøves af i virkeligheden UDSTILLING Udstilling & kåring af vinder W4 / FÆRDIGGØRELSE Formidling & visualisering HJEMMEOPGAVE Indsamling af byggematerialer W5 / AFPRØVNING (Valgfrit selvstændigt modul / Kan placeres her eller efter udstillingen) Idéen prøves af i virkeligheden PROJEKTETS FASER

W0 / OPSTART / MODUL #1 Viden og bekendtskab til frivillighed & udfordringskortene

FORMÅL: Formålet med første modul er at sikre kendskab og forståelse af frivillighed og frivilligt arbejde. Desuden skal der skabes den første forståelse af de 2 udfordringskort (se faktaboks om udfordringskort) Hvorfor dette modul? En forståelse og indlevelse i udfordringerne, er vigtig brændstof til elevernes engagement, og nødvendigt for at idéudvikle bedst muligt (bedre træfsikkerhed ). INDHOLD & VARIGHED: Dette modul indeholder (ialt ca. 90 minutter): 1) Intro til Frivillighed på Skoleskemaet (ca. 15 min) 2) Frivillighed (ca. 40 minutter) 3) Energizer ( 10 min) 4) Præsentere udfordringskortene (15 min) 5) Hjemmeopgave og afrunding (10 min) I modul #1 skal klassen ikke at sidde inddelt. Modulet er ikke en workshop, men mere en lektion med nødvendig baggrundsforståelse. Placér dog navneskilte, så de eksterne kan se elevernes navne. LOKATION: Det kan tilrettelægges forskelligt. Enten som undervisning i klasselokalet eller, om muligt, som besøg ude ved en forening, der deltager i projektet, hvis de eks. har en café / værested, hvor man kan opleve lidt af stemningen. (Da skal programmet nok udvides med ca. 30 minutter plus transport t/r.) PERSONER PÅ MODUL #1: - Den gennemgående lærer i projektet - Den gennemgående person i projektet med viden om frivillighed, eks. en frivilligheds konsulent / koordinator fra kommune eller frivilligcenter - Facilitator (kan være en af de 2 ovenstående. Læs evt. mere om facilitatorrollen på side 4) - Lokale frivillige fra klassens venskabsforening En af venskabsforeningerne i pilotprojektet, URK FAKTABOKS / UDFORDRINGSKORT: Der skal altid være 2 udfordringskort for hver klasse i Frivillighed på Skoleskemaet. Det er 2 kort med hver deres problemstillinger. Eleverne skal gruppevis vælge imellem de 2 kort og efterfølgende idéudvikle løsninger til den valgte udfordring. Det betyder, at kortene skaber rammerne for alt, hvad der tænkes og laves. Man kan vælge at benytte de vedlagte (kit, nummer 10 + 11) eller lave sine egne udfordringskort ud fra skabelon (kit, nummer 12) ET GODT RÅD: Erfaringen blev, at lokale kontekst for udfordringerne er vigtig. Derfor anbefales det at bruge den tomme skabelon til at skrive udfordringerne selv med lokal samhørighed. Særligt hvis det er påtænkt, ligesom Vallensbæk Kommune, at følge op på idéerne ved at prøve den af i virkeligheden. Ansvaret for at få udfordringerne defineret, foreslår vi ligger på den deltagende frivilligkonsulent i dialog med interessenter, som kan pege på relevante udfordringer / problemstillinger i kommunen. Interessenter kan være foreninger, sundhedspleje, hjemmeplejen, skolerne, familiepsykologen, forvaltninger osv. 9/80

VÆRKTØJER OG MATERIALER, DER SKAL MEDBRINGES TIL W0: Ansvarlig (for at sikre sig alt er tilstede): Facilitator Se uddybende forklaring i den samlede oversigt over alle værktøjer, materialer, grafik oa. (kit, nummer 4) og find værktøjerne i (kit, nummer 5) Angivet antal baseret på en klasse. HVAD: KITNUMMER: ANTAL: Værktøjer der skal printes: Drejebog 3 1. pr. voksen Udfordringskort #1 30 (Gerne laves af jer selv ud fra skabelon, (kit, nummer 12) Udfordringskort #2 30 (Gerne laves af jer selv ud fra skabelon, (kit, nummer 12) Folder, definition på frivilligt arbejde 15 30 Interviewkort, hjemmeopgave 19 30 Navneskilte til hver elev 30 30 Plakater /roll up: Projektets faser 14 1 Slides (PDF): Projektets faser 13 1 Illustration af udstillingens elementer 16 1 Foto udstillingens elementer 17 1 Eksempler på frivilligt arbejde 18 1 Frivillighed på Skoleskemaet 20 1 Øvrige materialer: Klokke (ex. bedeklokke) - se demo i kit 9 1 Mobiltelefon (ur) 1 Kamera (valgfrit men god idé med foto) 1

1) INTRO TIL FRIVILLIGHED PÅ SKOLESKEMAET Ansvarlig: Facilitator Varighed ialt ca. 15 minutter. ------------------------------------------------------------- Præsentation: Kort præsentation af, hvem der er med idag og hvor de kommer fra - og hvad deres tilknytning til projektet er. Fortæl: - Hvem er facilitator? - Hvilken lærer er tilknyttet hele projektet? - Hvilken frivillighedskonsulent er med- og indtil hvornår - Hvem er venskabsforening, hvorfor - og hvad er deres rolle (at være med idag + deltage i feedbackgruppe imellem W2 og W3) (I kan vælge at have flere venskabsforeninger.) Kort beskrivelse af formålet: Formålet med Frivillighed på Skoleskemaet er at: - øge kendskabet til frivillighed - afprøve metoder til udvikling af nye idéer (innovation) - udvikle idéer, som kan bidrage til at formindske sociale udfordringer - skabe en bro imellem skole og lokalsamfundet igennem bl.a. samarbejdet med venskabsforening og udstilling Tilføjelse: hvis man følger idéerne op med at afprøve dem, (W5). Fortæl hvis der deltager andre klasser og skoler i konkurrencen. Det motiverer. 12/80

Processen I skal igennem: Vis slide med projektets faser (kit, nummer 13 (slide) + 14 (plakat)) på projektor eller print. 2pt W0 / OPSTART Viden og bekendtskab til frivillighed & udfordringskort HJEMMEOPGAVE Interviewkort DEADLINE Aflevering af elementer til udstilling W1 / WORKSHOP 1 Idéudvikling - Kan køre i forlængelse af hinanden - W2 / WORKSHOP 2 Idéudvælgelse FEEDBACK Alle ideer får en skriftlig feedback fra feedbackgruppen W3 / WORKSHOP 3 Præcisering af idé & opstart på beskrivelse Herefter mødes vi til forskellige workshops, hvor der skal arbejdes i de samme grupper hver gang: - Hver gruppe skal igennem en masse øvelser, lege og dialog styret af en facilitator (forklar hvem det er og lidt om det) - Hver gruppe ender med en idé til en udfordring - Hver idé vil indgå i en konkurrence om x antal kroner til klassekassen (eller andet attraktivt som gevinst, fastsættes af jer selv) (Udstilling): Fortæl hvor, hvornår samt at de forventes at deltage (de skal sætte kryds i kalenderen). Det er desuden her en vinder findes. De skal huske at fortælle deres familie datoen, så de kan komme og heppe på dem. Vis gerne slide med udstillingens elementer (kit, nummer 16) samt slide med foto fra udstilling (kit, nummer 17) W5 / AFPRØVNING (Valgfrit selvstændigt modul / Kan placeres her eller før W4) Idéen prøves af i virkeligheden W4 / FÆRDIGGØRELSE Formidling & visualisering HJEMMEOPGAVE W5 / AFPRØVNING (Valgfrit selvstændigt modul / Kan placeres her eller efter udstillingen) (W1): workshop 1 er idéudvikling (kit, nummer 16) UDSTILLING Indsamling af Idéen prøves af i virkeligheden Udstilling & kåring af vinder byggematerialer Projekets faser (W2): workshop 2 er idéudvælgelse (W0): opstart (er idag). Er baggrundsviden om frivillighed samt de 2 udfordringer, der skal arbejdes med - efterfulgt af en hjemmeopgave med interview. (W3): workshop 3 er præcisering af idé & opstart på beskrivelse (ligger efter at feedbackgruppe har mødtes - feedbackgruppe styres af frivillighedskonsulenten og består minimum af vedkommende + venskabsforeningen. Formålet med gruppen er at vejlede grupperne ift. deres ideer) (W4): færdiggørelse til udstilling med formidling og visualisering. Forinden hjemmeopgave med at indsamle byggemateriale (toiletruller, kartoner andet brugbart affald) (Deadline) for aflevering af elementer til udstillingen. PROJEKTETS UDSTILLINGENS FASER ELEMENTER Udstillingens elementer (hvis man benytter samme som i pilotprojektet - se katalog (kit, nummer 2) for evt. alternativer) (W5): VALGFRIT- afprøvning - enten før færdiggørelse med eleverne, der tester deres idé - eller efter, hvor man i kommunen iværksætter en af ideerne og afprøver den i virkeligheden. 13/80

2) FRIVILLIGHED Ansvarlig: Facilitator styrer tiden og introducerer. Den gennemgående person i projektet med viden om frivillighed laver øvelserne om frivillighed. Øvelse c er i samarbejde med venskabsforeningen. Varighed ialt ca. 40 minutter. ------------------------------------------------------------- Frivillighed er et lidt abstrakt begreb, som kan være svært at forstå. Derfor er der opbygget et forløb, der bidrager til større forståelse af begrebet. I kan valgfrit ændre dette modul med andre metoder til at lære om begrebet frivillighed, eks. via active learning. 2A) Øvelse om frivillighed (elevernes bud på frivilligt arbejde) 2B) Intro til frivilligt arbejde (lille gennemgang af eksempler) 2C) En frivillig fortæller om en udfordring, der blev løst / arbejdet med via et frivilligt tiltag (alternativt fortæller frivillighedskonsulent et eksempel) (kort oplæg med udgangspunkt i en udfordring) Til støtte indeholder kittet en folder skrevet af Center for frivilligt socialt arbejde, som definerer frivillighed overordnet (kit, nummer 15) OBS: Folderen må først udleveres til eleverne under punkt 2A) til allersidst, da de ikke må læse i den inden øvelsen. Fra øvelse 2A under pilotprojektet, Egholmskolen, Vallensbæk 2A) ØVELSE OM FRIVILLIGHED Tager udgangspunkt i folderen om frivilligt arbejde. Udleveres IKKE før øvelsen Varighed ialt ca. 10 minutter. Formålet er at tjekke elevernes paratviden, involvere dem ved inddragelse samt skabe bedre forståelse af frivillighed via deres egne eksempler. Indledende forberedelse: Spørg i plenum i klassen: - Tænk over en gang, du mener, du lavede frivilligt arbejde. Hvis du har gjort det flere gange, udvælger du eet eksempel. Det eksempel, du tænker på, holder du fast i under hele øvelsen (ikke skifte undervejs). Selve øvelsen (plenum i klassen): - Alle, der har et eksempel på frivilligt arbejde, de har lavet, bedes rejse sig op. - Alle, som lavede frivilligt arbejde, fordi de blev tvungent til det, sætter sig ned. Eksempel: Hvis du eksempelvis indsamlede penge til Røde Kors, fordi du blev tvungent til at gå med din mor rundt, sætter du dig ned. 14/80

- Alle, som lavede frivilligt arbejde, for at få en belønning for det, sætter sig ned. Eksempel: Hvis du eksempelvis lavede frivilligt arbejde for at få lommpenge, sætter du dig ned. - Alle, som lavede frivilligt arbejde, der kun gavnede dig selv og/eller din familie, sætter sig ned Eksempel: Hvis du eksempelvis dækkede bord hjemme for din familie, sætter du dig ned. - Alle, som lavede frivilligt arbejde, uden at det er organiseret i en forening eller gruppe, sætter sig ned. Alle som bare udviste almindelig hjælpsomhed, sætter sig ned. Eksempel: Hvis du eksempelvis bare var spontan hjælpsom overfor en ældre person i fodgængerfeltet eller hjælper din kammerat med lektierne, sætter du dig ned. Hvem står nu tilbage? Afslutning på øvelsen (plenum i klassen): Spørg dem, der fortsat står op, hvad for et eksempel på frivilligt arbejde, de tænkte på. Og tjek om det ud fra definitionen (folderen om frivilligt arbejde) så også var frivilligt arbejde. Uddyb hvorfor / hvorfor ikke. Og udlevér gerne en folder om frivilligt arbejde til alle elever (kit, nummer 15). Fortæl, at de skal have den med hjem til deres forældre sammen med en opgave, de får til slut idag. 2B) INTRO TIL FRIVILLIGT ARBEJDE Lille oplæg fra venskabsforening og gennemgang af eksempler Varighed ialt ca. 20 minutter Oplæg fra venskabsforening (10 min): Efter opvarmningsøvelsen om frivillighed, får venskabsforeningen ca. 10 minutter til interview om, hvad de laver af frivilligt arbejde ud fra følgende spørgsmål, der stilles af facilitator: 1) Hvem er I (foreningens navn)? 2) Hvorfor eksisterer I (baggrundshistorie) 3) Hvem er jeres målgruppe? 4) Giv et eksempel på et frivilligt tiltag jeres forening har, der modsvarer en udfordring 5) Hvorfor er I frivillige? 6) Hvad får I selv ud af at være frivillig? Det må ikke vare længere ift. koncentrationen. Ventilen (Karen) var 1 ud af 3 venskabsforeninger i pilotprojektet (hver forening havde hver sin skole) ULLA Rådgiver PROJEKTETS FASER Hvad er frivillighed? 43 % af den danske befolkning er frivillige. FRIVILLIGE DIG OG MIG? MORTEN Spejder HANS Politisk aktiv Gennemgang af eksempler (10 min): Fortæl flere eksempler på frivilligt arbejde. Der er lavet et slide klar, der viser et par muligheder, man kan tale ud fra. (kit, nummer 18) Det gælder om at præsentere bredden i frivilligt arbejde, og udfordre eleverne lidt på, hvad det er, feks.: - fodboldtræner - besøgsven - cafépersonale (café, der støtter godt formål) - indsamler - eventfrivillig ved koncerter og arrangementer - rådgiver i børnetelefonen HANNE Vågekone Eksempler på frivilligt arbejde, kit, nummer 18 Hertil kan man supplere med andre lokale eksempler. (kit, nummer 18) 15/80

2C) ET EKSEMPEL Fortæl om en udfordring, hvortil et frivilligt tiltag blev udtænkt ift. at afhjælpe udfordringen Varighed ialt ca. 10 minutter Forståelsesramme: I Frivillighed på Skoleskemaet udleveres der 2 udfordringer. Hver gruppe skal vælge, hvilken en af dem, de vil arbejde videre med og komme med bud på frivillige tiltag til, som kan være med til at løse udfordringen. Gennemgå et par eksempler på frivillige tiltag, der bidrager til en løsning på en udfordring. - kan evt. være udfordringer, venskabsforeningen kan fortælle om, som de arbejder med / har mødt: Venskabsforeningen interviewes af facilitator ift. at svare på: 1) Hvad var udfordringen / situationen? 2) Hvad blev tiltaget (det frivillige tiltag)? 3) Hvorfor blev dette tiltag? 4) Hvordan virker det? Ellers find relevante eksempler selv eller brug disse: Udfordringen var ældre, der spiser for lidt, evt. ikke går så godt- og måske er lidt isolerede og ensomme. Tiltaget blev det frivillige tiltag Spisevenner (Ældre Sagen) som går ud på at en frivillig kommer ca. en gang om ugen og spiser et måltid mad sammen med den ældre, idet det sociale omkring måltidet er med til at øge appetitten. Et andet eksempel er en udfordring med børn, der kun har kontakt til een forælder. Her blev tiltaget Børns Voksenvenners tiltag, hvor et barn kan få en frivillig voksenven. Et tredje eksempel er børn, der føler sig alene med et problem eller er ked af noget. Her blev tiltaget børnetelefonen (Børns Vilkår), hvor man kan ringe gratis og anonymt og tale med en frivillig voksen. (Man kan også vælge at chatte eller skrive, hvis det er lettere) 3) ENERGIZER Ansvarlig: Facilitator Varighed ialt ca. 10 minutter. ------------------------------------------------------------- Alle skal op og stå. Uden at tale sammen skal hele klassen forsøge at stille sig på en lang linie ud fra fødselsdag - så den der har først fødselsdag på året, står i den ene ende, og den med den sidste fødselsdag i året, står i den anden ende. Der må altså kun bruges fagter og fingersprog. Når alle mener de står rigtigt, tjekkes rækkefølgen. Kan gentages ift. eksempelvis skostørrelser 16/80

4) PRÆSENTERE UDFORDRINGSKORTENE Ansvarlig: Facilitator /venskabsforening Varighed ialt ca. 15 minutter. ------------------------------------------------------------- Et udfordringskort er opbygget omkring en udfordring. Der er 2 udfordringskort. Når workshop 1 (W1) starter næste gang, skal der arbejdes ud fra de 2 udfordringskort. Læs første udfordringskort højt og diskuter indholdet med klassen: - Er der en der kan gengive med egne ord, hvad udfordringen er? - Har I forstået udfordringen i kortet? - Er den til at sætte sig ind i /forstå? - Tror I der er mange, der har den udfordring? - Har I spørgsmål? Læs efterfølgende det andet udfordringskort og gennemgå det på samme måde. Indsaml kortene igen (de skal med næste gang) Det kan det være I har lavet 2 lokale udfordringskort sammen med den lokale venskabsforening, og i så fald præsenteres kortene sammen med venskabsforeningen. 5) HJEMMEOPGAVE OG AFRUNDNING Ansvarlig: Facilitator Varighed ialt ca. 10 minutter. --------------------------------------------------- Hjemmeopgave: Uddel interviewkort (kit, nummer 19) et stk pr. elev. Beskriv opgave: Eleverne skal hver især interviewe deres forældre omkring, om de har været frivillige og om de kunne tænke sig, hvis de blev spurgt, at være frivillige i et eller andet. Samtidigt med interviewet må de gerne vise folderen om frivilligt arbejde til deres forældre, så de sammen kan læse om frivilligt arbejde. Giv et eksempel på interview imellem lærer og frivillighedskonsulent. OBS: Interviewkortet medbringes til næste gang, der er Frivillighed på Skoleskemaet. Afrunding på dagen: Idag har I været omkring: 1) Projektet Frivillighed på Skoleskemaet og lidt om hvad vi skal i projektet. I har mødt dem, der skal være med i projektet. Næste gang skal I igang gruppevis med idéudvikling. Og det bliver ikke som idag, hvor vi har talt meget. Næste gang er det jer, der skal i sving. 2) Frivillighed Vi har haft en øvelse og kommet med eksempler på frivilligt arbejde. I har desuden fået udleveret en folder, der beskriver frivilligt arbejde. I har også mødt jeres venskabsforening, som er med til at give feedback på jeres idéer undervejs. 3) Udfordringskortene Vi har talt om de 2 udfordringer som hver gruppe skal vælge imellem næste gang. Gruppens videre arbejde vil alt sammen udspringe fra den udfordring. 4) Næste gang Næste gang skal I arbejde i grupper. Præsentér grupperne samt hvor I skal være. 17/80

W1 / WORKSHOP 1 / MODUL #2 Idéudvikling

FORBEREDELSE: Læs hele workshoppen igennem og tilret evt. der, hvor du mener, der skal justeres. Sørg for at have alle elementer printet, købt eller indsamlet. På side 22 er en liste over de elementer, der indgår i denne workshop. Det fulde overblik for hele projektet findes i den samlede oversigt over alle værktøjer, materialer, grafik oa. (kit, nummer 4). De enkelte værktøjer til print findes samlet i (kit, nummer 5). Overordnet er der 3 elementer: 1) Medbring altid i workshops: - Drejebog - Klokke (se (kit, nummer 9)) - Ur / mobiltelefon - Kamera (det er rigtig rart at tage foto undervejs) 2) Materialer: Materialerne er ting, der skal samles eller indkøbes til workshoppen. 3) Værktøjer (print/tryk): Værktøjerne er proceselementer (baseret på print) til at gennemføre metoderne. Grupper skal være forhåndsinddelt af lærer: 4-6 elever i hver gruppe. Gerne blandet køn. Max. 5 grupper pr. klasse. INDHOLD: Dette modul indeholder (overordnet): 1) Opfølgning på sidst og interviewkort 2) Valg af udfordring (gruppevis) 3) Forskellige metoder til idéudvikling: - individuel - gruppevis - abstrakt - abstrakt #2 (valgfri) - parret - negativ OBS: Man kan vælge at fortsætte direkte til modul #3, W2 (idéudvælgelse) efter et frikvarter. Det kan være en god idé ift. at minimere antal undervisningsgange. FORMÅL: Formålet med dette modul er at få så mange ideer som muligt på bordet via forskellige typer idéudvikling. Hvorfor? Det er en metode til at få masser af ideer hurtigt, som man siden kan snævre det ind til én god. Eleverne får afprøvet kreative metoder til innovation. VARIGHED: Hele modulet varer ca. 1,5 time (90 minutter) PERSONER PÅ MODUL #2: - læreren (gennemgående) - frivillighedskonsulenten (gennemgående) - en med facilitatorrollen (kan være læreren eller frivillighedskonsulent eller en tredie- skal blot være gennemgående i hele projektet) Der må selvfølgelig gerne deltage flere personer ift. at hjælpe grupperne. 19/80

LOKATION: Om muligt fungerer det rigtig godt, hvis alle workshops afvikles i andet lokale end klassens lokale. Også for at skabe tid/mulighed for at indrette det, før det går løs. Eleverne skal medbringe deres interviewkort - intet andet (evt. penalhus, hvis I ikke indkøber tusser/kuglepenne). Gør klar til facilitering: - Strukturér alle materialer og værktøjer, så de er lette at gå til (læg dem på et seperat bord). - Gør projektor og computer klar, hvis du vil bruge slides. Klassen /lokalet indrettes : - Stole og borde stilles i grupper, der matcher antal elever, der er i gruppen. På hvert bord: - Navneskilte til hver person, så de kan se, hvor de skal sidde (kit, nummer 30) (det er også rart for frivillighedskonsulenten, at der er navneskilte ift. vedkommende ikke kender eleverne) - 1 Kort med en smiley (kit, nummer 27). Kortets rolle er at markere vi er igang med noget nyt + sprede smil Ophæng gerne plakater i rummet: 1) Frivillighed på Skoleskemaet (kit, nummer 21) 2) Regler for rummet (kit, nummer 22) 3) Processens faser (kit, nummer 14) 4) Idéudviklingsregler (kit, nummer 24) INGEN MOBILTELEFONER NÅR KLOKKERNE RINGER Så sker der noget nyt. Så uanset, hvad gruppen har gang i, skal alle stoppe op og lytte. - Det anbefales at stille et par kander med vand og plastikkrus tilgængeligt til elever, da der skal tales meget. I pilotprojektet udleverede vi også 1 snack hver gang til alle elever, hvilket var en uventet positiv overraskelse. Dette vil selvfølgelig være afhængigt af jeres økonomiske råderum, men er indskrevet i drejebogen med forslag om hvornår og hvad. - 1 stk lukket kasse pr. gruppe (kit, nummer 28a + 28b) med en tusch/kuglepen (1 pr. person) (se eksempel på tusch i (kit, nummer 29) samt en masse idéudviklingskort (kit, nummer 31). - 1 sæt udfordringskort pr. elev De skal nemt kunne læse dem ved udvælgelse, alternativt kan man udlevere et sæt pr. gruppe, og bede hver gruppe gennemlæse dem. Det kan dog være svært at koncentrere sig om. HVIS DU HAR BEHOV FOR YDERLIGERE FORKLARING I ØVELSERNE Rækker du endelig hånden op, der findes ingen dårlige spørgsmål. HVIS DU SKAL PÅ TOILETET Går du bare stille og roligt ud på toiletet og tilbage igen. DET BLIVER MÅSKE LIDT HEKTISK Det er helt naturligt, da det går lidt stærkt. Regler for rummet, kit, nummer 22 Plakaterne skaber identitet, samt kan bruges undervejs til at tale ud fra. Hvis det ikke er muligt at printe plakaterne, kan der benyttes slides istedet undervejs eller/og man kan printe dem i A3 og lægge på bordene Skabelon for at få lavet roll ups findes også (kit, nummer 26) 20/80