Mødereferat Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 8. maj 2012 Spørgsmål / svar fra åbent informationsmøde om udbud af håndværkerydelser Mødedato/-tid: 30. april 2012 Mødested: Rådhuset, receptionslokalet Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Aarhus C Sagsnummer AK/2012/00009 Sagsbehandler Henrik Bager Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 2164 E-post post@ba.aarhus.dk E-post direkte hbag@aarhus.dk (Michael Anker; Dansk Byggeri) Hvad vægter I til prækvalifikationen? De endelige udvælgelseskriterier er endnu ikke fastlagt af arbejdsgruppen, men det kommer til at omfatte regnskaber og bemanding og evt. miljø. (Torben Kjær Jensen) Hvilke krav stilles til elever, og hvordan håndteres denne problematik? Byrådets beslutning, om at leverandører skal have 10 % lærlinge, skal implementeres i udbuddet.
Rammeaftalerne kommer desuden til at strække sig over 4 år, hvilket svarer til en lærlingeperiode, hvorfor dette krav ikke burde påvirke leverandørerne ud over aftalens omfang. (Søren Dyhr) Hvordan vi I udvælge firmaerne? Prækvalifikationen vil ske pr. distrikt, således at man som leverandør kan blive prækvalificeret til et eller flere distrikter man er således ikke nødt til at råde over en medarbejderstab som kan håndtere alle distrikterne. (Søren Kristensen; Raunstrup Tømrer A/S) Hvad skal der gives tilbud på? Der skal gives tilbud på mere end bare timepriser. M.h.t. materialer skal der først overvejes en afregningsmetode. Der kan desuden skeles til håndbøger, der bruges i enkelte brancher som fx VVS; men der er ikke truffet en endelig beslutning endnu. (Søren Kristensen; Raunstrup Tømrer A/S) Hvordan sikres aftaleoverholdelse på de indgåede aftaler? Det bliver en udfordring i starten (de første 3-4 mdr.), men vurderes at blive lettere herefter jf. tidligere erfaringer på tilsvarende områder, som f. eks. i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, der for ca. 3 år siden udbød håndværkerydelser. Generelt set er det en problemstilling, som arbejdsgruppen har meget fokus på. Ansvaret ligger primært ude i de enkelte magistratsafdelinger og de respektive ledere hér. Der er desuden lige nu 40 personer i gang i Aarhus Kommune, som målrettet arbejder med den kommunikative indsats på dette område. (Søren Dyhr) Hvordan forholder Aarhus Kommune sig til leverandørers overholdelse af de gældende overenskomster, der forefindes på områderne? Side 2 af 5
Der indarbejdes arbejdsklausuler i kontrakterne, hvilket sikrer at lønog ansættelsesforhold bliver på overenskomstlignende vilkår. Opfølgning og kontrol praktiseres ved stikprøvekontroller, hvilket man også tidligere har benyttet på rengøringsområdet med et godt resultat. (Søren Pedersen; Aarhus VVS og blikkenslager Laug) Er der ikke tilfredshed med de nuværende aftaler? Er bevæggrundene for udbuddet ikke besparelser? De nuværende samarbejder institutioner osv. har med håndværkere fungerer godt. Aarhus Kommune er dog én juridisk enhed, hvorfor Aarhus Kommune også på dette område er underlagt udbudspligten. En af grundene til at håndværkerområdet udbydes netop nu er bl.a. det nye kontroldirektiv. Kan resultatet af udbuddet blive, at de små virksomheder bliver skubbet ud og de lokale håndværkere forsvinder? Det lokale hensyn kan ikke tages med i udbudsmaterialet på grund af ligebehandlingsprincippet. Arbejdsgruppen vil sørge for at tilrettelægge udbuddet, så alle kan byde såvel store som små virksomheder. (Gert Hansen) Kommer kloak og dræn med i udbuddet? Kloakservice er allerede blevet udbudt. Yderligere udbud og licitationer offentliggøres på Aarhus Kommunes hjemmeside (link til denne side findes her (åbner nyt vindue)) Ventilation er blevet udbudt i Magistraten for Teknik og Miljø som et forsøg, og kommer derfor i næste ombæring. Side 3 af 5
(Erik Kvist) Hvordan er omsætningen fordelt på de forskellige områder? Dette er ikke blevet fastlagt endnu, da det ikke endeligt er blevet afgjort, hvad der ligger under udbuddet. Hvis alt tages med er det samlede beløb for hele Aarhus Kommune 130 mio. årligt. Det giver fx mening at friholde små opgaver under henvisning til delydelsesreglen. Hvor mange geografiske områder forventes udbuddet at opdeles i, og vil der være én prækvalifikation pr. område? Det endelige antal områder er ikke blevet fastlagt endnu, men der kommer til at være flere end 8. Der skal desuden anmodes om prækvalifikation pr. område. Vil det være muligt at byde på flere fagområder mulighed for totalentreprenør? Arbejdsgrupperne ønsker ikke totalentreprise, men fagentrepriser, så samlede tilbud som omfatter flere fagentrepriser vil ikke være mulige. Hvilke tanker gøres der i digitalt byggeri, og de tilhørende lister? For at området vurderes til at være udbudsløftet, skal den specifikke opgave konkretiseres og efterfølgende udbydes. Henvisninger og rabatsatser på baggrund af gældende lister o. lign. eksempelvis fra Digitalt Byggeri vurderes ikke som udgangspunkt som løftning af udbudspligten på dette område. (Klaus Madsen) Side 4 af 5
Stilles der krav til hvor leverandøren kommer fra? Nej. Dog bliver parameteren responstider inkluderet i udbuddet. Er gulvbelægning med i udbuddet? Gulvbelægning er allerede aftaledækket med kontraktstart 1. maj 2011, så dette område løber minimum et år mere. (Michael Anker; Dansk Byggeri) Hvordan vil man håndhæve uddannelsesaftaler, hvis der kommer et tysk firma ind som leverandør? Der er intet krav til ansættelsessted/-land, så det vil være en kontrolopgave, der ligger i Aarhus Kommune. (Jørgen Andersen) Vil det ikke bare være de samme 6,7,8 firmaer, der bliver leverandør til Aarhus Kommune, som vi også har set tidligere? Udbuddet sikrer netop ligebehandling, hvilket betyder, at alle firmaer kan byde på lige vilkår. (JP Service) Er der mulighed for at slå nogle af områderne sammen til en totalentreprise? Man byder stadig ind som fagentreprise, så der kommer på denne måde ikke sammenblanding mellem områderne. Side 5 af 5