Lektion 3: Eksistens i ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 16:30-18:15 Tirsdag d.20.august 09:15-10:00
Litteratur og tematikker Emne: Eksistens i ledelse Litteratur Andersen, Kirstine., At træde i karakter som leder, artikel fra Ledelse i dag Andersen, Kirstine, Med Søren Kierkegaard på arbejde, artikel fra Erhvervspsykologi Højlund Larsen, M., Praktisk filosofi og ledelse Tematikker Kierkegaard og ledelse At træde i karakter som menneske og leder Personlig ledelsesfilosofi
Ondt i eksistensen? Folk arbejder hårdere, til grænsen af udmattelse, men de er mindre tilfredse med, hvad de opnår, og mindre engagerede i deres arbejde (ledelsesforsker Margaret Wheatley) FTH: Behov for et grundlæggende kursskifte i HR, ledelse og medarbejderudvikling det er ikke flere kurser i effektiv tidsplanlægning, 7 gode vaner, værdiledelse og life coaching der skal til Måske er det selve denne optimerings- og præstationstrang, der er roden til den sjælelige uro? (At stå i det åbne 214-15)
Et kinesiske ordsprog siger, at hvis man rører rundt i et akvarium fyldt af døde fisk, ser det ud, som om de lever Sådan kan det også være med vores eget liv. Vi fylder vores liv med så mange aktiviteter, at vi forhindres i at leve. Og sådan er det i mange organisationer -man ser aldrig det syge, det døde, det dysfunktionelle, fordi man hele tiden rører rundt i det. Præst og ledelsesforsker Claes Trollestad i Berlingske Nyhedsmagasin, "Drevet af evindelige forandringer". 2005. Link 4
En ny pagt mellem virksomhed og medarbejder? Den virksomhed eller leder, som tilrettelægger det daglige arbejde, så det giver medarbejderne bedre mulighed for at forfølge meningen med deres liv og arbejde, tapper direkte ind i engagementets klare kilde. Det kan ses på bundlinjen, både den økonomiske og den sociale. Ugebrevet Mandag Morgen 2004.
den nye pagt i vidensamfundets arbejdsliv Organisation: ønsker at kapitalisere på 'det indre menneske'. efterspørger personligt engagement, passion, indre motivation, karakter, handlekraft, dømmekraft, forestillingsevne, livsmod, værdier mv Medarbejder: efterspørger i stigende grad mening i arbejdslivet. det skal være personligt, udviklende, sjovt, spændende, udfordrende og meningsfuldt 6
Er der for meget humanisme i dagens ledelse? Ledelsesudvikling består slet ikke i at lære ledere, hvordan de bliver mere menneskelige. Den består i at finde en model for arbejdspladsen, som gør det muligt for alle involverede at føle sig som herrer over deres eget liv, samtidig med at den gør det muligt for dem at arbejde sammen om et fælles mål. (Anne Knudsen, Kierkegaard og ledelse, s.40)
Er dette en ny intimteknologi? Hvordan kan der arbejdes med det personlige lederskab og karakterudvikling, uden at det bliver en gang overfladisk redskabsrytteri eller en livslang new age-jagt på selvudvikling i et individualistisk projekt. Hvordan kan vi få lov til at være os selv, som dem vi nu engang er, og udvikle os som mennesker med det potentiale og de drømme, vi nu engang har. KA For psykologien og sociologien er det selve intimideringen, der er problematisk For teologien og eksistensfilosofien er det teknologiseringen af det det intime, der er problematisk
Eksistensperspektivet er mere end flow FLOW (et udtryk for optimaloplevelse, M. Csikszentmihalyi) Flow-begrebet er et helt igennem psykologisk Flow-begrebet er et helt igennem psykologisk proces-bregreb, der er renset for en indholdsmæssig og normativ bestemmelse af, hvad det er godt at have flow-oplevelser om. I princippet kunne en nazist i 1930 ernes Tyskland have haft fremragende flow-oplevelser FTH s.215
Eksistens psykologi FTH advarer mod: 1. Faren for terapeutisering 2. Faren for intellektualisering 3. Faren for instrumentalisering (s.222)
Kierkegaard og ledelse Mest gennem Kirstine Andersens briller
Ledelse, kierkegaardsk set Der er ikke brug for management, men for ledelse. For at blive leder skal man have en livsholdning. Den findes gennem livets erfaringer... (erfaringer = oplevelser + refleksion)
Livet er en gave og en opgave Gaven er livet. Opgaven er at tage det liv, vi har fået, og gøre det til vores eget. Ledelse er en opgave. Men er det en gave...
Kirstine Andersen om ledelse Fokus på ledelsens hvordan Fra management til leadership Ikke ved nogen, men sammen med nogen Lederen må vide hvem han/hun er Lederen må kunne lede sig selv > arbejde med sig selv Anerkende grundkonflikt mellem person og rolle Ledelse gennem det personlige lederskab Stigende faglig specialisering kalder på eksistentiel rummelighed Læringskompetence Forandringskompetence Relationskompetence Meningskompetence
Det eksistentielle perspektiv i praksis - ledelsespraksis Afsæt i livsholdninger Et alment menneskeligt fokus Personlig tilegnelse af opgaven At lede sig selv betyder, at man i sig har ønsket om at blive et ordentligt og autentisk menneske at træde i karakter (Kirstine Andersen) KAs grundsyn, at mennesket står overfor noget, der er større end sig selv en absolut instans, som det enkelte menneske må sætte sig i forhold til.
Kierkegaards eksistentielle antropologi At være sig selv, er ikke bare noget man er, det er en opgave man på tage på sig. Selvet er båden en gave, og en opgave. Menneskets eksistens er sat af noget andet (af Gud). Det er skabt og skal derfor ikke skabe sig. Det skal vælge at blive, den, det er. En syntese af nødvendighed og mulighed
At vælge sig selv - en dobbeltbevægelse det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det. Enten - Eller, 1843
Eksistens handler også om livsglæde Ifølge Hannah Arendt knytter livsglæde sig dybest set til en erfaring af åndelig frihed og følelsen af at høre til. FTH 216. Disse to er noget af det mest vanskelige at få ordentligt i spil med hinanden. Misform 1: fantastens overdrev af frihed Misform 2: spidsborgerens overdrev af tilhørelsesforhold Misform 3: en lunken middelkombination af de to Løsning: En radikal integration af de to
En mulig kierkegaardiansk treklang? Det er ikke argumenter, der bevæger mennesker, men passion At forholde sig er en levemåde og ikke en akademisk erkendelse Tro er at fastholde uvisheden lidenskabeligt (filosof Anders Fogh Jensen) Erkendels e (viden) Indlevelse (handling er) Eksistens (valg)
Valgets første bevægelse Tilbageskuende (forstå baglæns) At vælge sig selv Et selv er aldrig et ubeskrevet blad Selvet er ikke en kerne (essens) men et konkret foreliggende selv (erfaring af), der indgår i en levende vekselvirkning med omverdenen. Det er et selv, men ikke noget i sig selv Hverken arv eller miljø er vores eget før vi overtager det som vort eget Det er ikke så svært at overtage ansvaret for ens styrker og succeser, men hvad med svagheder og fiaskoer? Øvelse
Valgets anden bevægelse Fremadskuende (leve forlæns) At vokse sammen med sig selv og agerer ansvarligt At vælge sig selv At blive sig selv konkret i nuets konkrete situationer (concresco: gro, vokse sammen med sig selv). Du skal være dig selv i situationen og ikke vente med at være dig selv til lænestolen i sommerhuset At stå ene ved en Andens hjælp
Sandheden er i subjektiviteten Søren Kierkegaard argumenterer ifølge Jørgen Husted for, at en ren objektiv tilgang til begreber som selv, værdi, mening, frihed, ansvar, rigtigt og forkert, valg, sundhed, tro, integritet m.v. er en halsløs gerning: I stedet for at belyse emnerne ender man da med at redegøre for en række surrogater kærlighed bliver til drift og behov, tro til et religiøst instinkt, angst til frygt, sundhed til det at være rask, værdier, frihed og valg til illusioner osv. (Husted, 2002). Husted fortsætter: Skønt den moderne videnskabelige tilgang til menneskelivet endnu ikke havde fundet sine ben i Kierkegaards egen tid, forudså han korrekt, at denne tilgang til mennesket ville gøre det til et problem for mennesker at forstå det menneskelige. (ibid.).
Stadier på livets vej Spidsborgeren: Kierkegaards spidsborger er et fornuftsmenneske, der bilder sig ind at forstå og vide, og har en tro på den objektive, rationelle fornuft. Æstetikeren (eller fantasten): Æstetikeren har indset, at han ikke kun kan tor på den objektive fornuft, og er optaget af udtryk, æstetik og fremtræden, og af at påvirke sine medmenneskers bevidsthed og forståelse Etikeren: For etikeren er det personlige ansvar for egne handlinger indiskutabelt. Etikeren er engageret i og ansvarlig for sit liv på godt og ondt, og dermed følger en forsoning med sig selv Det religiøse menneske Det religiøse menneske indoptager både det æstetiske og det etiske i sig
Kierkegaards stadieteori Spidsborger en Æstetikeren Etikeren Den religiøse Hvad mon de andre forventer? Hvad kunne være cool at gøre? Hvad ville være relevant for organisationen at få at vide om sig selv? Det samme plus bevidstheden om, at man kan gøre noget forkert... Det er strukturernes skyld. Skyld? Hvad er det? Jeg har ansvar for tingene. Jeg har ansvar, og det, der er min skyld, kan jeg dele med Gud. C Camilla Sløk
Imellem spidsborgeren og fantastens overdrev Spidsborgeren Overbetoner nødvendigheden Nedtoner friheden Slave af konventionen Uden fantasi Fantasten Overbetoner frihedsaspektet Nedtoner nødvendigheden Grænseløs Abstrakt (Pia Søltoft, 2010) mennesket er en syntese af nødvendighed og mulighed (SKS,SD,151) 25
Bud på et Kierkegaards lederideal: (Pia Søltoft) Fusion mellem fantasten og spidsborgeren: Vision skal kombineres med tradition Det innovative med det konsoliderende Omstillingsparathed med kontinuitet Mangfoldighed med homogenitet Vilje med vilkår Frihed med nødvendighed Fantasi med struktur Selvindsigt med selvbeherskelse Vækst med varighed Kilde: Konference: Lederidealet 26 2020. Vartov 2010.
Hvad vil det sige at være sig selv?
Kierkegaard vs. klassisk idealisme (Hegel): Antitese Syntese Tese (spidsborger > æstetiker > etiker) Den religiøse figur hos SAK er ikke en syntese-figur, men en radikal, paradoksal og dialektisk figur!
et forhold, der forholder sig I Sygdommen til Døden udfolder Kierkegaard selvet som en paradoksal og radikal selvforholden. Ifølge Peter Thielst er værkets afgørende pointe selvets dobbelte opgave, der både vedrører indlevelsesevne og udlevelsesevne. Thielst fremhæver det dynamiske i denne selvforholden: "Som menneske kommer vi aldrig sovende til selvet, kun årvågne som en spændt og engegeret enhed af lidenskab og refleksion" (Peter Thielst s.265) " at man på en oplyst og engageret måde fik fat i kraven på sin personlighed og overtog ansvaret for den " (266)
Selvets synthese: Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv. Mennesket er en Synthese af Uendelighed og Endelighed, af det Timelige og det Evige, af Frihed og Nødvendighed, kort en Synthese. En Synthese er et Forhold mellem To. Saaledes betragtet er Mennesket endnu intet Selv." (SKS, SD, 11, 129). Selvet er ikke forholdet: men at forholde (dynamisk, aktivt, ikke selvindsigt, men vilje til selvet ) (Thielst, Peter (1995) Livet forstås forlæns, men må leves baglæns. Gyldendal.)
At træde i karakter At træde i karakter som menneske At forsone sig med sig selv Livet er en gave og en opgave Stadielæren At træde i karakter som leder Ledelsens dilemma Ledelsesformer: leder som Spidsborger (en efteraber) Æstetiker (spiller spillet) Etiker (ansvarlig og samvittighedsfuld) At træde i karakter som leder er heller ikke noget, man gør én gang for alle. [ ] Ledelse kan måske bedst karakteriseres som en ledestjerne, man stræber mod en stadig øvelse i tilstedeværelse. K.Andersen
Selvet er tilblivelse "selvet kan erfares, men det kan ikke erfares som en finit størrelse." (s.101) Selvet eksisterer som modsigelse/modsætning og må beskrives i modsætningspar (indre-ydre, muligt-nødvendigt, uendeligtendeligt (s.101) Det, der adskiller mennesket fra sig selv, er også det, der gør det til sig selv (s.101) For Anti-Climacus bliver det ensbetydende med, at hvad er f.eks. er det mulige og hvad der er det nødvendige, kun kan bestemmes subjektivt, ud fra selvet selv (s.112) Kirsten Klerke, Søren Kierkegaard: Selvets dialektik, Filosofiske Studier, Bind 18, 1998, Side 100-123.
Fortvivlesens skikkelser
Fortvivlelsen "Selvet (bevidstheden) magter ikke at forholde sig til sig selv på en sådan måde, at det kan holde sammen på sig selv, og derfor krakelerer det. Selvet går sin åndelige og eksistentielle død i møde, men da det selv sanser misforholdet og betragter forfaldet, melder fortvivlelen sig som det massive tegn på, at man ulykkeligt er ved at glide sig selv af hænde. Fortvivlelsen er den krampagtige lidenskab, som opstår i et selv, der står magtesløs over for sit eget selvtab og ikke kan finde kraften til på ny at slutte sig selv sammen i en konklusion og blive sig selv. Det er splittelse, uoprigtighed og hjælpeløs længsel efter et selv, der forbliver fremmed for én." (Peter Thielst, Livet leves forlæns, men forstås baglæns. s.266)
Fortvivlelsens former: 1. Fortvivlet ikke at være sig bevidst at have et selv 2. Fortvivlet ikke at ville være sig selv 3. Fortvivlet at ville være sig selv (uden at kunne) 1 er spidsborgerens fortvivlelse: ikke lykkelig uvidenhed men uerkendt ulykkelig tilværelse 2 er æstetikerens fortvivlelse: forbrug, sanselige fornøjelser, selviscenesættelse 3 er etikerens fortvivlelse: en bevægeles der kræver et spring, kræver troens lidenskab (modsat Sokrates: synden er ikke uvidenhed, men trods, modvilje)
Dynamikken imellem eksistensfilosofi og ledelseskultur Livets nødvendighed og mulighed At træde i karakter som leder Kend dig selv > vælg dig selv Hiin enkelte Dansk ledelseskultur: myndiggørelse af den enkelte Arbejdskultur med ansvarlighed, initiativ og engagement Ledelse som skabende aktivitet i fællesskab (ikke bare magt og kontrol)
Autenticitetsproblematikken Det forekommer mig, at jo mere man taler om autenticitet, des mere uautentisk er/bliver man. Per Fibæk Laursen (Den autentiske lærer 2004): Autenticitet kan ikke begrundes på rationel vis. Autenticitet er et farligt begreb at sætte på en professionel dagsorden FTH: Hvor Fibæk Laursen har fokus på at inddrage det personlige, vil Heidegger, Løgstup og Arendt (og Taylor) inddrage Væren, en ontologisk horisont, der overskrider det personlige. s.234
Autenticitetsbegrebet er som også Charles Taylor fremhæver knyttet til en frirumstanke, der modsætter sig en sådan instrumentel og nytteorienteret tilgang. Som vi skal se, kan autenticitetsbegrebet ikke forstås uafhængigt af dannelses- og eksistensbegrebet. Den autentiske læringsproces eller rettere dannelsesproces kræver en anden form for åbenhed, lytten, generøsitet og ydmyghed, hvor man træder til side for noget, der er større end en selv. FTH 230
Eksistens handler om at komme ind i lidelsen
Kritik af heroisk ledelsesideal Ledelsesprofessor fra Universitet i Warwick, England, Keith Grint, der blandt andet argumentere for et behov for at udvikle en tredje ledelsesteori imellem industrisamfundets heroic leadership og vidensamfundets distributed leaderhsip, kalder på en ledelsesmæssig besindelse af ledelsesfænomenets ubetingede anliggender. Grint advarer mod en bevægelse fra det ene paradigme til det andet uden en grundlæggende refleksion over ledelsesbegrebets væsen: In our desperate search for the post-heroic I want to suggest here that we are in danger of an uncritical shifting from the Romance of (Heroic) leadership [ ] to the Romance of (Post-Heroic) Collaborative Leadership [ ] without examining the nature of leadership. (Grint, 2009, s. 15). Der er mere til ledelse ifølge Grint end blot profane anliggender, det vil sige end blot short-term governance systems. I ledelsesbegrebet erfares også en mere sakral natur, og som det er på tide at udfolde. Han skriver blandt andet: We need therefore to find ways of engaging with, rather than seeking to avoid, the sacred nature of leadership (Grint, 2009, s. 15). Grint, K. (12. November 2009). The Sacred in Leadership: Separation, Sacrifice and Silence. Organization Studies, s. 1-18.
Eksistens og innovation
Kierkegaard and autentic leadership? Leaders of tomorrow cannot risk falling back into a managerial role of controlling employees and business according to fixed rules, by not understanding the drive towards authentic goods and services. Thus, Kierkegaard might after all have a thing or two, to say about leadership. Kierkegaard had a desire for understanding passionate characters that takes risks to go beyond the ethical or the mainstream. In his key work Fear and Trembling (1843) Kierkegaard studies Abraham, the father who feels he has to sacrifice his first-born son on the command of god. Abraham cannot explain to his wife or anybody else why he has to do this. What kind of god would demand to kill ones first-born child? In Kierkegaard s words, the authentic leader is making the move from the ethical onto the religious. Because the authentic leader is not building his organization around (ethical) business school rules, which are applicable to all corporations like a McKinsey consultant. Rather authenticity is about founding the organization on inner strengths and deliberate leadership actions to go beyond the mainstream.
Kierkegaard om troens ridder vs. Den tragiske (etiske) helt Dersom den, der skal handle, vil bedømme sig selv efter Udfaldet, saa kommer han aldrig til at begynde. Om da Udfaldet end kan glæde hele Verden, Helten kan det ikke hjælpe; thi Udfaldet fik han først at vide, da det Hele var forbi, og derved blev han ikke Helt, men han var det derved, at han begyndte. Forskjellen mellem den tragiske Helt og Abraham er let iøinefaldende. Den tragiske Helt bliver endnu indenfor det Ethiske Med Abraham forholder det sig anderledes. Han overskred ved sin Gjerning hele det Ethiske Den tragiske Helt træder ikke i noget privat Forhold til Guddommen, men det Ethiske er det Guddommelige, og derfor lader det Paradoxe deri sig mediere i det Almene. Medens derfor Abraham vækker min Beundring, forfærder han mig tillige.
Kierkegaards mindfulness
Glæde Hvad er Glæde, eller det at være glad? Det er, i Sandhed at være sig selv nærværende; men det at være sig selv i Sandhed nærværende, det er dette»idag«, dette, at være idag, i Sandhed at være idag. (SKS LF 11:43) Om glæde, Fra Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
Fra lykke til glæde
"Betænk, at Du kan see, at Du kan høre, at Du kan lugte, at Du kan smage, at Du kan føle; at Solen skinner for Dig og for Din Skyld, at, naar den bliver træt, at saa Maanen begynder, og at saa Stjernerne tændes; at det bliver Vinter, at hele Naturen forklæder sig, leger fremmed og for at fornøie Dig; at det bliver Foraar, at Fuglen kommer i talrig Flok og for at glæde Dig, at det Grønne spirer frem, at Skoven voxer sig skjøn, og staaer Brud og for at glæde Dig; at det bliver Efteraar, at Fuglen reiser bort, ikke fordi den gjør sig kostbar, o, nei, men for at Du ikke skal blive kjed af den, at Skoven gjemmer sin Pynt for næste Gangs Skyld, det er, for at den næste Gang kan glæde Dig: dette skulde være Ingenting at glæde sig ved!" (SKS LF 11:43-44)
Betænk - det hele for dig. Sådan skriver Søren Kierkegaard i et aldeles fantas-tisk skrift om glæden. Skriftet, der "i Modsætning til Pseudonymen" er skrevet med "høire Haand", hedder 'Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen' og er nok noget af det smukkeste Kierkegaard har skrevet. Han er i det mindfule hjørne og skriver om glæden - ikke som eskapisme, men som fylde af liv og nærvær i nu'et. Den glæde Kierkegaard skriver om er ikke det samme som lykke. I dag lever vi en i kultur, der jagter lykken og det gode liv. Vi tror der findes en opskrift på det gode liv og, at det kan defineres og skrives ind i en generisk model eller metode. Men med glæden er det anderledes. Den kan ikke indhentes, men den indhente én. Glæden er ikke ligesom lykken, noget der har en årsag. Glæden er spontan, ubetinget, subjektiv, paradoksal og i overflod. Der findes en lykke, som kommer udefra; vi kunne kalde den for æstetisk nydelse. Men glæden kommer indefra, den er en dybere oplevelse af fred, lykke, mening, overskud og overflod. Der skal så lidt til at gøre én glad, men netop derfor er glæden så svær: "O, os Mennesker volde Betingelserne, for at vi skulle blive glade, megen Møie og Bekymring - selv om vi fik alle betingelserne, bleve vi maaskee alligvel ikke ubetinget glade." (p42) Derfor skal liljen og fulgen være vores læremestre i glæde."
Hvad vil det sige at træde i karakter? Som menneske? Som leder?
At træde i karakter Udtryk præget af SK i betydningen (at vælge) at være noget fuldt og helt, stå ved sin personlige opfattelse og handle i overensstemmelse med denne, findes i flere journaloptegnelser fra 1849 Men siden den Tid er jeg traadt i Charakteer af religieus Forf: Kommentaren til NB9 (v/ Christian Fink Tolstrup) oplyser følgende: Udtrykket er muligvis dannet i analogi med 'træde i gevær', dvs. træde an bag geværene, gøre sig klar til kamp.