BARN I VENTE Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide

BARN I VENTE Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide

BARN I VENTE Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide

BARN I VENTE Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide 4. udgave, 1. oplag 2005 Sundhedsstyrelsen 2005 ISBN 87-7676-078-2 Manus: Else Guldager, sundhedsplejerske ph.d. Vibeke Weirum, overjordemoder Fagredaktion: Annette Poulsen, Sundhedsstyrelsen Christine Brot, Sundhedsstyrelsen Redaktion: Komiteen for Sundhedsoplysning Fotos: Susanne Mertz med undtagelse af følgende sider: Casper Tybjerg: 7, 15, 43, 48, 51, 69, 71, 95, 96, 97, 99, 101, 121, 126, 127, 143, 145, 154. Anjo Foto: 25, 27, 31, 67, 117. Niels Nyholm: 17, 108, 136. Polfoto: 23 Ann-Li Engstrøm: 34 Tegninger: Jeanette Kielberg Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk: Narayana Press Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er ifølge gældende dansk lov om ophavsret kun tilladt med Sundhedsstyrelsens skriftlige samtykke. Bogen er udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning. Bogen kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf. 35 26 54 00 Fax 35 43 02 13 kfs@sundkom.dk www.sundhedsoplysning.dk

Forord At være gravid, føde og opfostre et lille barn er en naturlig proces i livet og en livsbekræftende og udfordrende periode i alle forældres liv. Intet bliver som før, og det er forandringernes tid i enhver familie. Sundhedsstyrelsens bog Barn i vente er skrevet til alle kommende forældre, også til dem, der har børn i forvejen. Hensigten med bogen er at forsøge at give svar på en række af de spørgsmål, som en graviditet naturligt udløser. Bogen Barn i vente er fortrinsvis skrevet direkte henvendt til kvinden. Enkelte afsnit er skrevet direkte henvendt til manden, og flere steder henvender bogen sig til begge parter. Mandens rolle som kommende far er betydningsfuld, og det har været Sundhedsstyrelsens hensigt, at bogen inddrager manden og kvinden ligeværdigt. Det er ikke hensigten, at bogen skal læses i et stræk. Barn i vente egner sig til at blive læst afsnit for afsnit, efterhånden som informationerne passer til forløbet af graviditet og fødsel. Bogen kan også med fordel læses af par, der overvejer graviditet. Bogen er skrevet af sundhedsplejerske, ph.d. Else Guldager og overjordemoder Vibeke Weirum. Sundhedsstyrelsens sagkyndige og andre fageksperter har været inddraget undervejs. Bogen udkom første gang i 1989, og denne 4. udgave har gennemgået væsentlige ændringer. Der er tilføjet et nyt afsnit om, hvilke undersøgelser af det ufødte barn der tilbydes under graviditeten, samt et om tilbud om undersøgelse af det nyfødte barns hørelse. Der er et nyt afsnit om, hvordan par, der påtænker graviditet, kan forberede sig og et om miljøforhold og hygiejne. Afsnittene om rygning, mad til den gravide og betydningen af motion under graviditeten er omskrevet og opdateret. Emnet amning er revideret ud fra den nyeste viden. Afsnittet om sociale rettigheder er opdateret i forhold til den gældende lovgivning. Derudover er der gennem hele bogen sket mindre sproglige ændringer og opdateringer. Endelig er bogens billedmateriale revideret. Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen 3

4 GRAVIDITETEN

Indhold Graviditeten..................................................... Ð 7 Fødslen........................................................... Ð 67 De første dage efter fødslen................................. Ð 93 Når noget går anderledes end forventet.................. Ð 143 Medicinske fagudtryk......................................... Ð 167 Vil du vide mere................................................ Ð 168 Stikordsregister................................................. Ð 171

Graviditeten Jeg er gravid 8 Barnet udvikler sig og vokser 11 Hvordan føles det at være gravid? 14 Hvad sker der i kroppen? 18 Kan jeg leve, som jeg plejer? 21 Ubehag under graviditeten 35 Sundhedsvæsenets tilbud til gravide 37 Konsultationerne hos jordemoder og læge 43 Undersøgelser af det ufødte barn 47 Fødsels- og forældreforberedelse 52 Forberedelser til barnets ankomst 55 Faresignaler under graviditeten 66 GRAVIDITETEN 7

Der fødes børn under Afrikas sol og i Grønlands kulde. Kvinder i helt forskellige samfundslag, fra unge og til midaldrende, får børn. Mange gravide lever sammen med en mand. Nogle kvinder lever i andre former for fællesskaber eller alene. Alle har de det til fælles, at de skal gennemleve en graviditet og føde et barn. At være gravid er ingen sygdom. Du og dine omgivelser kan selv ved en aktiv indsats sikre, at det barn, du venter, trives så godt som muligt. Du og dine nærmeste har afgørende betydning for barnets start på livet. Jeg er gravid Gravid? Menstruationen er ikke kommet, som den plejer. Gravid? Måske. Du kan selv undersøge urinen med en test (den kan blandt andet købes i nogle supermarkeder og på apoteket). Du kan også gå til den praktiserende læge, som oftest vil foretage en gynækologisk undersøgelse og måske undersøge urinen. Hvis du planlægger at blive gravid Hvis du ikke er gravid endnu, men planlægger at blive det, kan du og din mand godt forberede graviditeten i det små. Sundhedsstyrelsen anbefaler at spise en multivitamintablet hver dag. Tabletten skal indeholde folsyre, mindst 400 mikrogram. Tilskuddet skal tages, fra du ønsker at blive gravid, og indtil du går ind i 4. graviditetsmåned. Nyere undersøgelser har vist, at tilskud af folsyre kan mindske risikoen for at få et barn med medfødt neuralrørsdefekt (rygmarvsbrok). Folsyre er et B-vitamin. Det er meget sjældne misdannelser, der er tale om. Så hvis du allerede er gravid, behøver du ikke at blive nervøs over, at du ikke har taget vitamintilskud, inden du blev gravid. Lev sundere! Allerede når I planlægger graviditeten kan I overveje, om I kan forandre jeres dagligdag i en mere sund retning. Kvit tobakken, hvis én af jer, eller I begge, er rygere. Sammen med alkohol er rygning én af de største trusler mod det ufødte barns sundhed. Rygning skader det ufødte barns udvikling. Din krop kan lettere klare graviditetens belastninger, hvis du er i god fysisk form. Overvej også, om I har behov for at ændre på spiseog drikkevaner. Drikker du alkohol dagligt, eller drikker du alkohol i perioder, er det vigtigt, at du ganske alvorligt overvejer, hvordan du ændrer vaner på det punkt. Selv et lille dagligt forbrug af alkohol kan medføre alvorlige skader hos det ufødte barn. 8 GRAVIDITETEN

Tal med den praktiserende læge Er der sundhedsmæssige forhold, som kan have betydning for graviditeten og det ufødte barn, kan du og din mand altid henvende jer til den praktiserende læge. Det kan fx være arvelige sygdomme i familien, sygdom hos jer selv, alkoholforbrug, medicinforbrug eller psykiske problemer. Det kan også være forhold i dit arbejdsmiljø. Terminsdato = beregnet fødselstidspunkt Fødselstidspunktet beregnes Graviditeten begynder hos de fleste kvinder et par uger efter den sidste menstruations første dag. Den første blødningsdag i den sidste normale menstruation bruges som udgangspunkt for beregningen. Ud fra den dato kan man regne sig frem til det tidspunkt, hvor fødslen kan forventes. Alle kvinder er ikke gravide lige længe. Datoen er kun en cirka-beregning. Selvfølgelig kan fødslen finde sted netop på den beregnede dato, men det er ganske almindeligt at føde på ethvert tidspunkt mellem tre uger før og to uger efter terminsdatoen. 280 dage = 40 uger Fra sidste menstruations første dag og til fødslen går der ca. 280 dage. De 280 dage opdeles i 40 uger. Graviditetens varighed regnes i uger. Den første uge regnes fra den sidste menstruations første dag. Denne beregning kan virke besynderlig, fordi man starter med at tælle ugerne, inden graviditeten reelt er begyndt. Årsagen er, at sidste menstruations første dag næsten altid kendes med sikkerhed, i modsætning til datoen for befrugtningen (Se eksemplet side 10). Svage blødninger Nogle kvinder har fortsat blødninger, selv om de er gravide. Den slags blødninger er sædvanligvis kortere og svagere end den normale menstruation. Har de sidste blødninger været svagere end normalt, kan du være blevet gravid tidligere, end du tror. Hvad kan du selv gøre? Du kan leve sundt altså: Spise sundt. Lade være med at drikke alkohol. Lade være med at ryge. Lade være med at tage narkotiske stoffer. Lade være med at tage medicin, der kan skade dit barn. Være opmærksom på arbejdsmiljøet om det kan skade dit barn. Holde dig i god fysisk form. Du kan tage imod sundhedsvæsenets tilbud til dig og det barn, du venter. Heldigvis er næsten alle børn sunde og raske efter månederne i livmoderen. At være født sund og rask er den bedste gave, I som forældre kan give jeres barn. GRAVIDITETEN 9

Gravid på trods af spiral Er du blevet gravid, selv om du har en spiral, er det bedst, du henvender dig til din praktiserende læge snarest muligt. Du kan tale med lægen om, hvad der er bedst at gøre i netop dit tilfælde. Planlagt eller uplanlagt graviditet Nogle graviditeter er planlagte og ønskede. Andre graviditeter er uplanlagte, men bliver alligevel velkomne, når man har vænnet sig til, at sådan skulle det altså være. Hvis graviditeten er uplanlagt, og den efter overvejelser i familien ikke ønskes bevaret, er det bedst at få foretaget abort så tidligt som muligt. Din praktiserende læge vil kunne råde og vejlede dig i den svære situation, som det ofte er. Kommunens socialog sundhedsforvaltning kan give oplysninger om sociale støtteforanstaltninger under graviditeten og efter fødslen, hvis du vælger at få barnet. Eksempel på terminsberegning Sidste menstruations første dag + 9 måneder + 7 dage Sidste menstruations 1. dag Uger 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 42 14 dage befrugtning 280 dage Livmoder Æggeleder Æg Æggestok med umodne æg Livmoderhals Livmoderslimhinde Livmodermund Det befrugtede æg har sat sig fast og er begyndt at dele sig 10 GRAVIDITETEN

Barnet udvikler sig og vokser Et barn I denne bog bruges ordet barn konsekvent lige fra graviditetens begyndelse. Det gøres, fordi kommende forældre sædvanligvis selv bruger ordet barn. En del fagpersoner bruger betegnelsen foster fra graviditetens begyndelse, og til fødslen er sket. Et barn af to celler Midt mellem to menstruationer løsnes et æg fra én af æggestokkene. Ægget befrugtes ved, at en sædcelle trænger ind i ægcellen og smelter sammen med den. Det sker ofte i æggelederen på æggets vej mod livmoderen. Allerede inden det befrugtede æg har nået livmoderen og sat sig fast her, er udviklingen fra to celler til et barn i gang. Arveanlæg De arvelige anlæg (kromosomerne, generne) findes i alle kroppens celler. I hver celle er en cellekerne, hvor kromosomerne befinder sig. I kromosomerne er generne fordelt. Kromosomerne er ens i alle kroppens celler (på nær æg- og sædceller) og er kopieret fra den første befrugtede ægcelle. Der er 23 par kromosomer. I ægcellen er der kun 23 enkelte kromosomer, og i sædcellen er der kun 23 enkelte kromosomer. Når de to celler er smeltet sammen, har den befrugtede ægcelle 23 par kromosomer. På den måde får barnet sine arvelige anlæg med halvdelen fra hver af forældrene. At mærke liv Halvvejs gennem graviditeten (cirka i uge 20) kan barnets bevægelser i livmoderen mærkes. De første tegn på barnets bevægelser kan være en fornemmelse af bobler i livmoderen det kan minde om luft i maven. På et tidspunkt er der ikke tvivl om, at det er barnet, du kan mærke. Kvinder, der har født før, vil ofte nikke genkendende til fornemmelserne i uge 16-18. Kvinder, der skal føde for første gang, mærker sædvanligvis liv lidt senere end kvinder, der har født før. Barnets bevægelser i livmoderen Efterhånden bliver bevægelserne kraftigere. De mærkes som små spark eller rullende bevægelser. Ikke alle børn sparker lige meget. Gravides fornemmelse af liv er derfor også forskellig. Det er godt at prøve på at lære barnets bevægelser at kende, så du er fortrolig med dem. I perioder af dagen er barnet helt stille. Det sover. Barnets rytme og reaktioner En del børn har en rytme for søvn og vågentid, der gentager sig døgn efter døgn. Nogle børn reagerer med spark eller spjæt ved høje lyde som fx en dør, der smækker i med et smæld. Når man synger eller spiller musik, reagerer nogle børn ved at falde til ro. Barnet kan også få hikke. Det mærkes som små rytmiske bevægelser. GRAVIDITETEN 11

Barnet udvikler sig og vokser 4 UGER Det befrugtede æg har sat sig fast i livmoderslimhinden. Moderkagen er begyndt at dannes. 6 UGER Vægt: ca. 1 gram. Barnets hoved og krop kan skelnes. Man kan se begyndelsen til arme og ben. 8 UGER Vægt: ca. 2 gram. Hjernecellerne er dannet. Barnet begynder at ligne et lillebitte menneske med ansigt, arme og ben. 10 UGER Vægt: ca. 15 gram. Barnets fingre og tæer ses. Barnet begynder at kunne bevæge sig. 12 UGER Vægt: ca. 25 gram. Længde: ca. 9 cm. Alle organer er dannet. Nu skal de vokse, færdigudvikles og modnes. Barnets hals vokser, og øjenlågene er synlige. Barnets køn kan ses. 16 UGER Vægt: ca. 125 gram. Længde: ca. 16 cm. Barnet har fået hår, øjenbryn og negle, kan drikke af fostervandet og kan tisse. 20 UGER Vægt: ca. 400 gram. Længde: ca. 25 cm. Der dannes fosterfedt. Barnet kan måske opfatte lyde uden for din krop og kan begynde at sutte på tommelfinger. Du kan mærke barnet sparke, og hjertelyden kan høres i træstetoskop. 24 UGER Vægt: ca. 650 gram. Længde: ca. 30 cm. Barnet bevæger sig livligt og er ved at finde en rytme i sove- og vågentilstand. 28 UGER Vægt: ca. 1000 gram. Længde: ca. 35 cm. Barnets knogler er kraftige, huden er rød og rynket. 32 UGER Vægt: ca. 1500 gram. Længde: ca. 40 cm. Barnets organer modnes, og fedtlaget vokser. 36 UGER Vægt: ca. 2500 gram. Længde: ca. 45 cm. Barnets hud er glat og mere lyserød. Når din mave udsættes for direkte lys kan barnet opfatte det. 40 UGER Vægt: ca. 3500 gram. Længde: ca. 53 cm. Barnet kan fødes når som helst. 12 GRAVIDITETEN

4 uger 12 uger 20 uger 28 uger 36 uger GRAVIDITETEN 13

Hvordan føles det at være gravid? De første tegn Udebleven menstruation, ømme bryster, prikkende fornemmelse i brystvorterne, hyppig vandladning, morgenkvalme og en usædvanlig træthed er hos mange kvinder de første tegn på graviditeten. Mod morgenkvalme kan det sommetider hjælpe at spise eller drikke lidt, før du står op (fx brød, knækbrød, te eller æble). Morgentravlhed kan gøre kvalmen værre. Trætheden kræver søvn. De ømme bryster kan hos nogle afhjælpes delvist af en støttende, ikke for stram bh. Ømheden i brysterne plejer at aftage inden for de første par måneder. Graviditet opleves forskelligt fra kvinde til kvinde. Fornemmelserne af, hvordan du har det bedst, er vigtige. Lydhørhed over for kroppens signaler hjælper til at finde ud af, hvordan du får det bedre. Efterhånden svinder kvalmen og trætheden. Det plejer at ske omkring uge 12. Maven begynder at runde lidt. Alt går som det skal. Humørsvingninger Du har måske glædet dig til at blive gravid, men det, du mærker til den glædelige begivenhed, er lutter negative tegn: Kvalme, træthed og ømme bryster. Og ingen kan se eller mærke noget til barnet endnu. For mange kvinder bliver verdens ulykker, der kan true det kommende barn, meget nærværende. Er det en verden at sætte børn i? Kan man leve op til at blive mor og familie? Det er almindeligt, at humøret svinger fra sortsyn og bekymringer til glæde. Mange kvinder synes, at de bør kæmpe imod de følelsesmæssige rutsjeture, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. Den begyndende tilknytning mellem mor og barn kan netop være glæde og forventning i det ene øjeblik og angst og bekymring i det næste. Det kan være angst for ansvaret eller bekymring for, om der er kærlighed og kræfter til at elske endnu et barn i familien. Det kan også være bekymring for, om alt nu går, som det skal med barnet og med graviditeten. Men forventning og bekymring er også udtryk for omsorg og kærlighed til det lille nye barn. Det er en del af den normale udvikling under en graviditet at blive mere følsom. Ofte viser følsomheden sig som sårbarhed. Det kan medføre, at du let bliver ked af det eller vred. Andre gange viser følsomheden sig ved, at du lettere bliver glad, rørt og bevæget. Du tror måske, at du er alene om at have det sådan. Men der er mange kommende mødre, der kender til disse følelser. Det kan være rart at tale med andre gravide om, hvordan de har det. Det er der fx mulighed for ved at deltage i gruppekonsultationer hos jordemoderen (se side 40) og til fødsels- og forældreforberedelse (se side 52). Det kan også være svært for den kommende far at forstå alle de modsatrettede følelser. Det vigtigste i den situation er at give omsorg og opmærksomhed til hinanden. Og måske er det ikke muligt at forstå og 14 GRAVIDITETEN

Humøret svinger, og du kan blive mere sårbar. GRAVIDITETEN 15

give forklaringer på alt, hvad der sker lige nu, hverken følelsesmæssigt eller kropsligt. Men det er en hjælp at acceptere det og dele erfaringer med hinanden, uanset om de er forståelige eller ej. Hvis du har bekymringer, der føles tunge for dig og dine nærmeste, kan du tale med jordemoderen eller lægen om dem. De taler med mange kvinder og har stor erfaring med, hvordan gravide kan have det. Den første tid mens ingen kan se det Den første graviditetstid er hos en del kvinder præget af ubehag. Positive billeder af runde maver og nyfødte børn er ellers, hvad man tit forbinder med tanken om graviditet. Den første tids ubehag og de positive billeder passer ikke sammen. For nogle kvinder er oplevelsen anderledes, end de havde forventet. For andre kvinder er den første tid fuld af glæde over at bære på et nyt liv. Det kan være dejligt at have en hemmelighed, der er så stor, men som ingen endnu kan se. Far Kommende fædre kan på samme måde som gravide kvinder opleve en følelsesmæssig forberedelsestid med de glæder og bekymringer, den medfører. Nogle kommende fædre fortæller, hvordan de meget tidligt begyndte at føle, at de har et ansvar for en familie. Forestillinger om, hvordan det mon er at blive far til et barn, bliver mere og mere påtrængende og nærværende: Hvordan vil du som mand reagere? Hvilken slags far vil du gerne være? Hvordan var det egentlig med den far, du selv havde, da du var en lille dreng? Det er især, når det første barn ventes, at tankerne er mange. For nogle mænd er det hele ret uvirkeligt, indtil kvindens gravide mave kan ses, og barnet tydeligt kan mærkes. Der er ikke tradition for, at mænd taler lige så åbent om tanker og følelser i forbindelse med at vente barn, som kvinder gør. Både manden og kvinden har brug for omsorg. Koncentrationen om at skulle være forældre sammen og give støtte og opmærksomhed til hinanden under graviditeten er en forberedelse til at give omsorg til det nye barn efter fødslen. Ved nogle af gruppekonsultationerne og på fødsels- og forældreforberedelseskurser er der mulighed for at være sammen med andre kommende fædre. Mange mænd er glade for det fællesskab, som kan opstå blandt deltagerne (se side 40 og 52). Alene med barnet Ikke alle kommende mødre har en mand. Nogle kvinder har besluttet sig for at være alene med barnet, allerede inden graviditeten er konstateret. Andre bliver alene under graviditeten. I begge situationer kan man få brug for støtte fra sine omgivelser under graviditeten. Det kan være svært at skabe kontakt til de mennesker, man holder af, hvis man har det psykisk dårligt. Det er alligevel for de fleste noget af det, der kan hjælpe én bedst. 16 GRAVIDITETEN

Brug veninder og familie som støtte Andre kvinder med børn kan tit være en god støtte. Få om muligt én, du godt kan lide, til at komme med til nogle af konsultationerne hos jordemoderen eller lægen og måske også til fødslen. Det er for de fleste kvinder af stor betydning at have fødselsoplevelsen sammen med en person, de er knyttet til følelsesmæssigt. Hvis I har brug for hjælp Social- og sundhedsforvaltningen i kommunen kan give råd og hjælp, hvis situationen er svær at overskue menneskeligt og socialt. Nogle fødeafdelinger har tilknyttet en socialrådgiver til hjælp for gravide og nyblevne mødre. Socialrådgiveren kan kontaktes direkte eller gennem jordemoderen. Mødrehjælpen har kontorer og tilbud til kommende mødre flere steder i landet. De har stor erfaring med at hjælpe enlige mødre (se listen over adresser på side 170). Det er også muligt af få psykologhjælp, hvis du følelsesmæssigt har svært ved at indstille dig på, at du er gravid. Du kan henvende dig hos din praktiserende læge eller på social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor du bor, for at blive henvist til de muligheder, der er i din kommune. Få besøg af sundhedsplejersken under graviditeten I en del kommuner er der mulighed for at få besøg af sundhedsplejersken inden fødslen. Hun vil kunne råde og vejlede jer med hensyn til tiden efter fødslen. Veninder og kvinder i familien kan være gode støtter. Hun vil tale med jer om, hvordan I forestiller jer, det er at blive forældre. I kan også få mere konkrete råd om fx fornuftige indkøb og indretning af pusle- og soveplads. Sundhedsplejersken vil også have viden om de lokale tilbud i kommunen, som kan være gavnlige at kende. Det kan være rart for jer på forhånd at kende den sundhedsplejerske, som vil være til rådighed for familien efter fødslen. GRAVIDITETEN 17

Hvad sker der i kroppen? Hormonbalancen ændrer sig Straks efter den befrugtede ægcelle har sat sig fast i livmoderen, forandres den sædvanlige hormonsammensætning. Både kroppen og psyken påvirkes. Det befrugtede æg danner hormonet hcg (humant choriongonadotropin), der sammen med æggestokkenes hormoner skaber grobund for graviditeten i livmoderen. Når moderkagen er dannet, producerer den også hormoner. Hormonernes funktion er blandt andet at skabe vækstbetingelser for barnet. Livmoderen vokser En ikke-gravid livmoder er på størrelse med en lille pære. Den ligger helt nede i bækkenet bag kønsbenet. I løbet af graviditeten vokser den op til brystbenet. Den når højst op ca. en måned før fødslen. Herefter begynder barnets hoved at trænge dybere ned i bækkenet, og livmoderen sænker sig lidt (se tegningen). Jordemoderen eller lægen kan vise, hvordan du selv kan mærke, hvortil livmoderen når. Moderkagen Moderkagen begynder at dannes i de første uger efter, at ægget er blevet befrugtet. Herefter får barnet næring fra moren gennem moderkagen. Moderkagen danner en slags filter mellem morens og barnets blod. Filteret tillader ilt, næringsstoffer men også skadelige stoffer som fx nikotin og alkohol at passere fra morens blod over i barnets. Affaldsstoffer fra barnet passerer den anden vej og udskilles sammen med morens egne affaldsstoffer. Morens antistoffer kan passere gennem moderkagens filter over i barnets blod, og barnet er derfor beskyttet mod visse sygdomme frem til nogle måneder efter fødslen. Moderkagens overflade er dækket af to hinder, der omgiver barnet fuldstændigt, som en slags hule (se side 88). Livmoderens størrelse i løbet af graviditeten 36 uger 40 uger 32 uger 28 uger 24 uger 20 uger 12 uger 18 GRAVIDITETEN

Navlesnoren Navlesnoren består af tre blodkar og noget stærkt, geléagtigt væv. Når den er fuld af blod, får det geléagtige væv den til at virke spændstig. Det ene blodkar bringer frisk blod med ilt, næring, antistoffer og en række fremmede stoffer, fx alkohol og medicin, til barnet fra moderkagen. De to andre blodkar bringer barnets blod tilbage til moderkagen, hvor affaldsstofferne trænger over i morens blod. Ved fødslen er navlesnoren ca. 50-80 cm lang. Nogle børn fødes med navlesnoren løst om halsen, uden at det betyder noget. Fostervandet Fostervandet dannes i fosterhinderne, i barnets hud og slimhinder. Barnet tisser i fostervandet og drikker af det, således at fostervandet hele tiden udskiftes og til dels renses via barnet. Mængden af fostervand stiger med graviditetens længde. I uge 12 er der ca. 60 ml, i uge 20 knapt ½ liter og ved fødselstidspunktet ca. 1 liter. Fostervandet er klart, måske let gulligt. Vandet gør det let for barnet at bevæge sig i livmoderen. Vandet er også med til at beskytte barnet mod stød udefra. Brysterne Mælkekirtlerne i brysterne begynder at vokse allerede tidligt i graviditeten. Derfor føles brysterne ømme og tunge. Hos nogle gravide ses blodårerne under huden på brysterne tydeligere end sædvanligt. Brystvorterne bliver som regel lidt mørkere på grund af forandringer i hudens farvestoffer. Forandringerne skyldes blandt andet hormonerne fra moderkagen. Små eller store bryster Små bryster producerer lige så meget mælk som store bryster. Det, som fylder i brystet, hvis det er stort, er fedtvæv og bindevæv. Kirtelvævet, hvor mælken produceres, varierer kun lidt i størrelse fra kvinde til kvinde, og har intet med brystets størrelse at gøre. Indadvendte brystvorter De allerfleste kvinder med flade eller indadvendte brystvorter vil kunne amme. Brystvorternes facon er ikke så vigtig, som man tidligere troede. Brystvorternes form ændrer sig ofte omkring tiden for barnets fødsel. Det er tit et spørgsmål om øvelse for mor og barn at få gang i amningen på en god måde (se side 94). Når barnet dier, trækker det automatisk brystvorten længere frem. Barnet skal måske have mere tid, før det finder ud af at die ved brystet. Det hjælper ikke at trække brystvorterne frem i løbet af graviditeten. Tal med din jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis du er bekymret for, om dine brystvorter egner sig til amning. Hærdning af brystvorter Tidligere har man anbefalet at hærde brystvorterne under graviditeten (gnide, gnubbe, smøre, trække frem eller frottere). Der er intet, som tyder på, at hærdning GRAVIDITETEN 19

af brystvorterne under graviditeten kommer til at ændre på det efterfølgende ammeforløb. Hvis du vil forberede dig på amningen, er det væsentlige den mentale forberedelse (læs herom på side 60 og side 94). Forandringer i huden Farvestoffet i huden påvirkes af hormonforandringerne. Derfor får mange gravide flere fregner eller mørkfarvede pletter, specielt i ansigtet. Fra navlen og ned mod kønsbenet kan hos nogle gravide ses en brun stribe. Brystvorterne og området omkring dem bliver også mørkere. Disse forandringer forsvinder efter fødslen. Graviditetsstriber På maven, hofterne, lårene og brysterne kan der komme striber, der ligner ar. Det skyldes, at det øverste hudlag skrider til side, så det underliggende bindevæv ses. Dette sker bl.a. pga. hormonpåvirkninger. Det hjælper ikke at smøre maveskindet med creme eller støtte maven med forskellige former for specialudviklet støttende tøj. Striberne bliver hvide og mindre tydelige efter fødslen, men de forsvinder ikke helt. Hudkløe Kløe i huden kan skyldes påvirkning af leveren. Tal altid med din jordemoder, hvis du har hudkløe. Det er som regel et harmløst fænomen, men det kan genere. Det kan især klø på maveskind, håndflader og fodsåler. Kløen kan eventuelt mildnes med fugtighedscreme. Vægten stiger Det er almindeligt at tage mellem 10 og 15 kg på under graviditeten alt i alt en betydelig forøgelse af vægten fra før, du blev gravid. Der stilles derfor store krav til den mad, du spiser. Det er usundt at tage alt for mange kilo på under graviditeten ved at spise forkert. Det er derfor en god idé, at du sætter dig lidt ind i, hvad det vil sige at spise sundt (Se afsnittet Kan jeg leve som jeg plejer side 21). Hvis du er overvægtig, er det godt, hvis du kan undgå at tage for meget på. Det vil være udmærket, hvis du kan nøjes med at tage omkring 8 kg på. Hvis du derimod er meget tynd, kan 14-15 kg være pas- Sådan fordeles vægtstigningen En vægtstigning på 10-15 kg i løbet af graviditeten er almindelig. Ved terminstidspunktet fordeler denne vægtstigning sig sådan: Et barn på ca. Fostervand omkring 1 l = Moderkage Livmoder og ekstra vægt i brysterne Øget blodmængde Mere vævsvæske Øget væske i kroppen i øvrigt Fortykkelse af fedtlaget I alt 3,5 kg 1 kg 0,5-0,7 kg ca. 2 kg 1,5 kg ca. 1,5 kg?? kg ca. 2-4 kg mellem 10 og 15 kg 20 GRAVIDITETEN

sende for dig. Har du en spiseforstyrrelse (anorexi eller bulimi), eller har du haft det tidligere, er det godt tale med din mand eller en fortrolig ven eller veninde om det. Det kan også anbefales at tale med jordemoderen, lægen eller sundhedsplejersken. Du kan få behov for ekstra hjælp i forbindelse med graviditeten (Se endvidere i afsnittet Kan jeg leve, som jeg plejer). Kan jeg leve, som jeg plejer? Spis rigtigt Mad og drikke er ikke kun et spørgsmål om næringsværdier og energi. Langt de fleste mennesker synes, det er dejligt at spise. Det er en nydelse i hverdagen. I de allerfleste familier er måltiderne et samlingspunkt. Når der kommer børn i en familie, får måltiderne en ekstra dimension. Dette afsnit handler udelukkende om madens næringsværdi, og hvilke særlige hensyn Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager på det ernæringsmæssige område. Måske kan graviditeten give anledning til at se på ikke bare den gravide kvindens kost, men også på hele familiens spisevaner. Sund mad fra starten Dit ufødte barn har brug for næring og energi. Alt, hvad du spiser og drikker, fordøjes i din mave-tarmkanal og passerer over i blodet og videre til moderkagen. Gennem moderkagen kommer det over i navlestrengen og ind i barnets blodbane. Under graviditeten har du brug for ekstra energi dagligt svarende til enten 1½ pære, et stort glas mælk eller en banan. Dit behov for ekstra energi og næring er størst i de sidste måneder af graviditeten. Her vokser barnet mest. Dit ufødte barn har brug for, at næringen i maden svarer til dets behov. Derfor er det væsentligt, at du får de stoffer, I begge har brug for. Hvis du venter mere end ét barn, er dit behov for næring og energi tilsvarende større. Når du: spiser efter de syv kostråd, tager de anbefalede tilskud af vitaminer og mineraler, undgår at spise og drikke noget, der kan skade så giver du dit barn den bedste start på livet. Kvalme og ændret smag Især i begyndelsen af graviditeten kan kvalme ændre dit spisemønster. For nogle gravide hjælper det måske at spise lidt, allerede inden man står op. Tørt brød kan være godt. Små og hyppige måltider er en anden idé til at afhjælpe kvalmen. Trang til særlige mad- og drikkevarer kan nogle gravide nikke genkendende til. Du skal være på vagt, GRAVIDITETEN 21