Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport
Indledning I mag og begyndelsen af juni 2003 gennemførte Den antikvariske Samling en undersøgelse af ca. 1620 kvadratmeter. Undersøgelsen fandt sted forud for opførelsen af en løsdriftstald og efter at en forundersøgelse havde påvist spor efter bebyggelse fra tiden omkring Kristi fødsel. Bygherre var A.W. Reinold og Y. Kapitein, Sprækvej 8, Vester Vedsted, 6760 Ribe Landskabet og fortidsminderne Landskabet omkring Vester Vedsted er dels præget af geesten (den højere, sandede og tørre del af hedesletten nær marsken), der netop her skyder sig ud i marsken og næsten når helt ud til Vadehavet mod vest. Både syd og nord for denne landtunge når marsken længere ind i landet. Geesten og hedesletten er i dag helt opdyrket, bebygget eller dækket af plantage. Randområdet mellem marsken og hedesletten altså geesten har siden tidlig førromersk jernalder ( c. 500-0 f. Kr.) tiltrukket mennesker i større tal end det ses mange andre steder i landet. Årsagen er uden tvivl den græs- Landkort der viser marsken (grøn) og geesten/hedesletten (brunlige). Farverne skifter for hver 2,5 meter over havet. De røde prikker er registreringer af fund. Langt de fleste fund i dette område er fra jernalderen og middelalderen, dvs. ca. 500 f. Kr. til ca. 1500 e. Kr. Stjernen markerer udgravningen.
klædte marsk, der har givet mulighed for et stort dyrehold, samtidig med at man har kunne dyrke korn og andre afgrøder på de højere liggende, tørre og sandede jorder. Denne udvikling, der som sagt satte i gang ca. 500 f. Kr. fortsætter reelt helt op til vore dage landbebyggelsen langs marsken er stadig tættere end i hedesognene længere mod øst. Som det fremgår af kortet har Samlingen da også registreret mange fund langs marskkanten, selv om der uden tvivl er endnu flere. Tidligere undersøgelser i nærområdet Samlingen har tidligere gravet forskellige steder i og ved Vester Vedsted. Der er bl.a. undersøgt dele af bebyggelser fra jernalderen og middelalderen. Ingen af disse undersøgelse kan dog sættes i direkte forbindelse med den aktuelle, men hver især bidrager de med væsentlige oplysninger om det samlede billede gennem århundrederne. Da sommerdiget i begyndelsen af 1900-årene blev anlagt, fandtes en række urner med brændte menneskeknogler og gravgaver. Gravpladsen har ligget lige syd for jeres gård. Og måske ind under en del af denne, da vi så sent som i 1984 fandt en urne lige syd for den ene gylletank. Flere af gravene er særligt spændende idet de indeholder våben ikke ukendt i denne periode men alligevel interessant. I 1970 erne og igen i begyndelsen af 1980 erne fandtes keramik m.m. og der blev undersøgt et par affaldsgruber nær det lavende hegn vest for den kommende stald. Begge disse fund altså grave og bopladsspor var med til at lede os på rette vej. Det var på forhånd klart, at der ville være arkæologiske spor bevaret i det område som stalden skulle dække. Undersøgelsens resultat Udgravningen afslørede som forventet bebyggelse fra tiden lige omkring Kristi fødsel. Noget mere Udgravningsplan der viser de spor der blev tolket som huse (grøn, rød, pink, brun og blå). Udskrækningen af fygesandet er markeret med gult, mens de underliggende lag (muld, blegsand og undergrundssand) er markeret med mørk og lys grå, samt orange.
overrasket blev vi, da der også fremkom et flot hus fra 1000-1100-årene efter Kristi fødsel, dvs. sen vikingetid eller tidlig middelalder. I store dele af udgravningsfeltet var den oprindelige overflade dækket af et kraftigt fygesandslag, der visse steder var op mod 40-50 cm tykt. I den centrale del manglede fygesandet, her blev der gravet direkte til undergrund. Som det fremgår af udgravningsplanen er sporene efter bebyggelse især koncentreret til den vestlige og nordlige del af det undersøgte område. Der er altså ingen tvivl om, at især bebyggelsen fra omkring Kristi fødsel fortsætter mod både vest og nord. Det var dog også ventet, da vi som sagt tidligere har gjort fund nær læhegnet vest for udgravningen. Gravpladsen fandt vi der i mod ingen spor efter. Hvis der er mere bevaret, må det ligge øst og syd for det undersøgte område. Sen førromersk ældre romersk jernalder, omkring år 0 Fra den ældste bebyggelse kan der udskilles dele af fire huse, hus II-V. Af selve husene er kun de dybe stolpehuller der har båret taget bevaret, mens væglinien kun kan angives omtrentligt. Som det fremgår lapper flere af husene ind over hinanden: de er altså ikke samtidige, men kan evt. have afløst hinanden når et hus var for gammelt eller måske brændte. Hus II er det bedst bevarede. Det består af stolpehullerne fra seks sæt tagbærende stolper der tilsammen har båret vægten af husets tag. Mod nord er der midt for huset, to stolpehuller fra en dør, og overfor denne, i sydsiden, er der bevaret det ene stolpehul fra en tilsvarende dør, mens den anden var gravet væk af et stolpehul fra det yngre hus III. Hus II har været ca. 17 meter langt og ca. 4,5 meter bredt, svarende til et areal på ca. 76 kvadratmeter. Fra andre fund, hvor husene har været bedre bevaret vides det, at vestenden af huset som regel blev brugt til beboelse, mens østenden blev anvendt som stald til kreaturer, får/geder, svin og måske en enkelt hest.
Sen vikingetid/ældre middelalder Hus I er helt anderledes i konstruktionen end de andre huse. Det ligger orienteret øst-vest ligesom hus II og III, men væggene buer og huset er derfor bredere på midten end ved gavlene. Det er ca. 4,5-5 meter bredt ved gavlene og ca. 5,5 meter bredt på midten, mens længden er 18 meter. Huset består nærmest af fire rækker stolpehuller. De to inderste er husets egentlige væg. Den har været så kraftig, at tagets vægt har været båret direkte på væggen det har altså ikke været nødvendigt med indre fritstående stolper som i de ældre huse. Langs både nord- og sydvæggen er der tilbygget et såkaldt udskud i hele husets længde. Stolperne i disse rækker er generelt mere spinkle end selve væggen. Når udskuddene medregnes til husets bredde øges det til ca. 7-7,5 meter ved gavlene og ca. 9 meter ved midten. I alt har der været ca. 135-40 kvadratmeter under tag. I husets sydvæg mangler der tydeligvis en stolpe i husets østlige ende. Der er muligvis tale om en form for port, hvor man har kunnet køre en vogn ind i huset. Det er vanskeligt at udtale sig nærmere om gårdens indretning og størrelse. Der kendes både eksempler på ret små gårde, der kun har bestået et ét eller to huse, mens andre gårde kan være væsentligt større og fylde flere tusinde kvadratmeter og bestå af adskillige huse. Hvis det sidste er tilfældet, kan det kun afsløres gennem ret omfattende udgravninger både syd, vest og nord for det undersøgte område.
Konklusion Samlet set gav undersøgelsen et væsentligt indblik i bebyggelsen fra omkring år 0. Særligt spændende var det endvidere at få fat i en helt ukendt bebyggelsen fra sen vikingetid/tidlig middelalder i form at det flotte hus I. Der er ingen tvivl om, at begge bebyggelser fortsætter udenfor det undersøgte område især i østlig og nordlig retning. De fund der blev gjort ved udgravningen bestod næsten kun af skår fra lerkar, mens der ikke fremkom hele genstande eller særligt værdifulde/spændende fund. Det er sådan set helt normalt, når der er tale om en undersøgelse af denne type. De folk der har boet på stedet både omkring år 0 og igen ca. 1000 år senere, har næppe været særligt rige. Det har været bønder, hvis daglige brød skulle komme gennem de afgrøder og produkter som gårdens marker og dyr kunne give. Data Den antikvariske Samlings journalnummer: ASR 1755 Lokalitet: Sprækvej 8 Sogn: Vester Vedsted Stednummer: 190411 sognebeskrivelsesnummer 17 Fundnumre: ASR 1755 x1 x96 Kulturarvsstyrelsens journalnummer: KUAS 2003-2123-0005