VEJEN TIL FORANDRINGER

Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 1 SUNDHEDSFREMME VEJEN TIL FORANDRINGER RESULTATER OG ERFARINGER FRA ET PROJEKT OM SUNDHEDS- FREMME I BUSBRANCHEN Et bedre arbejdsliv

Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 2 FORORD INDHOLD 2 Arbejdet som buschauffør er blandt de mest belastede erhverv med hensyn til stress og andre psykosociale forhold. Buschauffører har en højere dødelighed af hjertesygdomme end gennemsnittet, og de har en betydelig overhyppighed af lungekræft og rygsygdomme. Det er konklusionerne af Arbejdsmiljøinstituttets flerårige forskning på området. Denne pjece præsenterer de første resultater fra et stort projekt om sundhedsfremme for buschauffører, også kaldet. Pjecen henvender sig til rådgivere og konsulenter, som beskæftiger sig med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Projektet tager udgangspunkt i en tværfaglig tilgang til sundhedsfremme ved at sammentænke arbejdsmiljøområdet, arbejdets organisering og livsstil i begrebet. Der har ikke tidligere været gennemført et så stort og samlet projekt om sundhedsfremme i en branche. Projektet er lavet i tæt samarbejde med hele busbranchen i HT-området. Der er mange måder at gribe sundhedsfremme an på lige så mange, som der er måder at opfatte og forstå sundhedsfremme på. Forståelsen af begrebet sundhedsfremme er afgørende for, hvordan de enkelte virksomheder og organisationer arbejder med området og for, hvilke resultater de kan forvente at opnå med en sundhedsfremmeindsats. blev etableret i 1999 for at udvikle og afprøve videnskabelige metoder til at starte brede helbreds- og trivselsfremmende interventioner for de mange. Det vil sige en koordineret indsats med forbedringer af arbejdsmiljø, arbejdets organisering og personlig udvikling, herunder livsstil. En kongstanke i projektet er, at indsatsen skal rettes mod medarbejdernes hele liv med arbejdspladsen som platform. Det betyder tre ting: For det første, at arbejdsmiljø bliver en del af sundhedsfremme. For det andet, at sund livsstil kan fremmes via arbejdspladsen. Og for det tredje, at sundhedsfremmeindsatser er tiltag, der sigter på at øge trivsel og arbejdsglæde. Det er netop erfaringerne med den vinkel, der er væsentligste bidrag til debatten om sundhedsfremme. Projektet er finansieret af Forskningsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriets satspuljemidler og busbranchen. København, oktober 2002 ELSA BACH Arbejdsmiljøinstituttet VEJEN TIL FORANDRINGER Resultater og erfaringer fra et projekt om sundhedsfremme i busbranchen Kjeld B. Poulsen, seniorforsker Kai Drewes, projektkoordinator Peter Petersen, forskningsassistent Sisse Grøn, forskningsassistent Jesper Bjelskou, ph.d studerende Redaktion: IDA JUHLER Layout: TOPP GRAFIK Forsidefoto: NICOLA PASANO Oplag: 1.500 Tryk: VIBERG OG LARSEN Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 DK-2100 København Ø Tlf: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk Sammenfatning.................................. 4 Hvad er sundhedsfremme?........................... 5 - et projekt om sundhedsfremme.................. 6 HOVEDRESULTATER: Der er skabt forandringer............................ 8 En målrettet indsats kan forbedre arbejdsmiljøet............. 10 Vilje til forandring................................ 12 METODER OG REFERENCER: Metoder til sundhedsfremme......................... 14 Sådan får du mere at vide........................... 15

Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 4 SAMMENFATNING HVAD ER SUNDHEDSFREMME? Foto: Nicola Fasano 4 Begrebet sundhedsfremme betegner i denne pjece den kombinerede effekt af arbejdsgivernes, arbejdstagernes og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende for den arbejdende befolkning. Projekt beskæftiger sig med sundhedsfremme for buschauffører. Formålet er at udvikle og afprøve videnskabelige metoder til at starte sundhedsfremmende interventioner, der indeholder såvel arbejdsmiljø- som livsstilsindsatser. Det er hensigten, at erfaringer og metoder fra projektet skal bruges af andre brancher. Projektet lægger vægt på at understøtte og udvikle kompetencer på en skala, der spænder fra brancheniveau til den enkelte chauffør. Det er lykkedes ved et tæt samarbejde med repræsentanter fra branchen og uddelegering af ansvar og arbejdsopgaver for at sikre, at branchen får ejerskab til projektet. har vist, at det er muligt at skabe forbedringer i en branche, der har ry for at have et vedvarende dårligt arbejdsmiljø. Der er skabt et bedre arbejdsmiljø på mange af de bus, der har deltaget i projektet. Det betyder, at der også er, hvor der ikke er sket forbedringer. Men netop den kendsgerning, at der er markant forskel i udviklingen på arbejdspladserne, gør det muligt at sammenligne gene og give bud på, hvad der skal til for at skabe forandringer i netop denne branche. Projektets resultater tyder på, at konceptet med et fordomsfrit og åbent samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for at få en fælles opfattelse af problemerne og skabe en vision for at gøre noget ved det. Der er behov for mange konkrete, samtidige interventioner, som nøje tilpasses forholdene og mulighederne på hver enkelt arbejdsplads. Derfor skal der være fokus på ejerskab, reel indflydelse og medansvar. Det er kun, hvis man gør noget andet, end det man plejer, man skaber forandring! Projekt har valgt at definere sundhedsfremme ligesom en række nationale institutioner i EU den såkaldte Luxembourg deklaration. Deklarationen definerer sundhedsfremme på arbejdspladsen som: den kombinerede effekt af arbejdsgivernes, arbejdstagernes og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende for den arbejdende befolkning. Det betyder, at Sund- Bus arbejder med sundhedsbegrebet på en måde, som adskiller sig fra måden, man oftest arbejder med sundhed på i arbejdsmiljøarbejdet, hvor det drejer sig om at fjerne risikofaktorer i medarbejdernes omgivelser. I sundhedsfremmebegrebet indgår ikke blot kendte, traditionelle risikofaktorer men også trivsel og velbefindende. Indsatsen rettes mod alle parter, som har indflydelse på medarbejdernes arbejdsliv. Det vil sige virksomhederne, arbejdsmarkedets organisationer, samfundet og medarbejderne selv. Sundhedsfremme understøtter og udvikler de ressourcer og kapaciteter, som allerede findes hos de enkelte medarbejdere på virksomhederne og i deres organisationer. Endelig handler sundhedsfremme, ifølge, om at være aktiv og medvirke til at skabe forandring for de mange. Sundhedsfremme handler altså om, at medarbejderne får ressourcer til at handle og leve deres hele liv i overensstemmelse med deres egne værdier. Det er vigtigt, at være opmærksom på og åben over for medarbejdernes værdier, da der kan være grundlæggende konflikter, som skyldes, at mennesker, der har samme erhverv, kan have helt forskellige behov. Den brede definition af sundhedsfremme i projektet betyder, at interventionerne retter sig mod forskellige dele af chaufførens hele liv. Foto: Peter Thornvig 5

Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 6 SUNDBUS - ET PROJEKT OM SUNDHEDSFREMME Eksempler på initiativer på garagegene: Formålet med er at integrere sundhedsfremme i de daglige driftsbetingelser og opnå en bred, hurtig indsats for flertallet af chauffører. Projektet opsatte delmål, som er specifikke for branchen: At forbedre sundhed og velbefindende for buschaufførerne At mindske og fjerne helbredsrisici At øge jobtilfredsheden At genvinde faglig stolthed og et godt omdømme At øge tiltrækning og fastholdelse af chauffører. Det var helt afgørende, at disse mål blev formuleret og tiltrådt af branchen i fælleskab. omfatter busbranchen i HTområdet. I projektet har deltaget ca. 3.600 chauffører, fordelt på fem virksomheder, der tilsammen dækker 20 garage. Indtil efteråret 2002 har gennemført to spørgeskemaundersøgelser. Den første blev gennemført i novemberdecember 1999. Undersøgelsen beskrev chaufførernes forhold på en række områder af særlig relevans for branchen. Områderne var bl.a. forhold til ledelse, køre- og vagtplning, samarbejde, sammenhold, helbred og velbefindende. Undersøgelsen tegnede et billede af forholdene i branchen, som alle parter i branchen kunne genkende og forholde sig til. Det var afgørende at erkende de store forskelle mellem virksomheder, garage og chaufførerne selv. Branchen viste sig langt fra så ensartet som mange hidtil var gået ud fra. Det betød samtidig erkendelsen af, at de løsninger, der skulle findes måtte være lige så forskellige. Det fælles billede betød, at der skabtes et ejerskab til projektet. De områder, hvor der skulle sættes ind med intervention, var blevet til som resultat af et omfattende lokalt forarbejde på hvert enkelt. Den brede tilgang til sundhedsfremme har betydet, at de initiativer, der blev sat i gang, har været af forskellig karakter og udformning. anbefalede, at der på de enkelte garage blev sat initiativer i gang indenfor fire hovedområder: Arbejdets organisering Uddannelse og kompetencer Fysiske forhold Livsstil. ARBEJDETS ORGANISERING Ferieønsker Flere skal have ferieønsker opfyldt og samtidig opnå større forståelse for ferieplning. Vagtplning Chaufførerne skal have maksimal indflydelse på deres arbejdssituation gennem inddragelse af linierepræsentanten i vagtplning, turnus og pauseplacering. Ledelsens tilbagemeldinger Ledelsen skal give mere ros, når noget går godt, og ikke skabe utryghed. Køreplanen Chaufførerne skal have mere indflydelse på køreplanen via etablering af køreplansudvalg til opsamling og koordinering af ønsker om ændringer. FYSISKE FORHOLD Vedligeholdelse af busser Vedligeholdelse af busserne skal forbedres og myter skal bekæmpes. Det skal ske ved en styrkelse af dialogen mellem værkstedet, rengøringen og chaufførerne. Derudover sættes der fokus på udfyldelse af fejlmeldesedler. Vedligeholdelse af busradioer For at øge tilliden til busradiosystemet, skal der minimum én gang om ugen foretages et radiocheck af alle busradioer. Radiochecket noteres. Der følges op på de radioer, der af én eller anden årsag ikke virker. UDDANNELSE OG KOMPETENCE Oplæring Bedre indøvning og oplæring i både buslinier og bustyper. Information Mere forståelig information til chaufførerne og bedre anvendelse af deres viden. Certificering At opgradere chaufførstyrken med viden, kunnen og færdigheder for at øge kompetence, selvværd, jobtilfredshed og servicegrad. LIVSSTIL Frugtordning Chaufførerne skal have adgang til frisk frugt. Der opstilles en frugtkurv i udkørslen på hvert. Sund mad Der gives råd om og opskrifter på sund mad. Opskrifterne formidles på opslagstavler, interne blade osv. Motion, rygning og kost Samarbejde med Københavns Kommunes Center for Sunde Arbejdspladser (CFSA) med henblik på at sætte fokus på livsstil og skabe debat om hvad man selv kan gøre samt give en hjælpende hånd til at gøre noget ved det. 6 7

Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 8 Pct. Dårligere Dårligere / Passer præcist / meget dårligere passer godt 50 Passer præcist / ganske godt Nogle gange om ugen Ja 45 40 DER ER SKABT FORANDRINGER 35 30 25 20 Der var meget stor forskel på indstillingen til projektet i de forskellige virksomheder og garage. Antallet af interventioner varierede meget fra virksomhed til virksomhed og fra garage til garage. De, der har været mest aktive i projektet, er også dem, der har opnået flest forbedringer. 15 10 5 0 FIGUR 1: HVORDAN TROR DU, DIT HELBRED VIL VÆRE OM TO ÅR? FIGUR 2: HVORDAN TROR DU, JOBBETS GENERELLE OMDØMME VIL VÆRE OM ET ÅR I FORHOLD TIL NU? FIGUR 3: LEDELSEN SKABER UTRYGHED HOS CHAUFFØRERNE. FIGUR 4: HVIS MAN TAGER PROBLEMER OP FØRER DET OFTE TIL UBEHAGELIGHEDER. FIGUR 5: HVOR OFTE FØLER DU DIG HENVIST TIL AT KØRE I EN BUS, DER ER DEFEKT VED UDKØRSLEN FRA ANLÆGGET? FIGUR 6: HAR DU OVERVEJET AT SKIFTE ARBEJDS- GIVER ELLER ANLÆG INDEN FOR DET SENESTE ÅR? 1999 2001 8 Projekt målte effekten af interventionerne i den anden spørgeskemaundersøgelse i november-december 2001. Resultaterne i denne pjece er en sammenligning af de fem mest aktive, også kaldet, sammenlignet med de resterende 15. De aktive repræsenterer ca. halvdelen af chaufførerne i HT-området eller ca. 1.800 chauffører. Resultaterne omfatter kun chauffører, der har svaret på begge spørgeskemaer og har været ansat på det samme ved begge spørgeskemaundersøgelser. Resultaterne viser, at der er sket markante forbedringer på gene. Færre forventer et dårligere helbred og omdømme Det selvvurderede helbred er for begge grupper stort set uændret. Men på næsten alle bus er der sket et markant fald i hvor mange, der forventer et dårligere helbred om et år. Faldet er størst på gene (fig. 1). På disse er der sket et fald fra 42 pct. til 28 pct. i dem, der forventer et dårligere omdømme. På de øvrige er procentsatsen uforandret 37 pct. (fig. 2). Forholdet til ledelsen er forbedret På gene er der sket en markant forbedring af forholdet til ledelsen sammenlignet med den første undersøgelse. Dette er langt fra tilfældet på de øvrige bus. Desuden er det interessant, at gene som udgangspunkt var dårligere. Nu ligger gene på linie med eller er bedre end de øvrige. Se fig. 3 og 4. Driftsproblemer og deres årsager Der er også sket en markant forbedring af driftsproblemerne på gene, idet andelen af chauffører, der ofte føler sig henvist til at køre i en defekt bus, er faldet fra 36 pct. til 23 pct. De øvrige har oplevet den modsatte tendens, en stigning fra 27 pct. til 32 pct. (fig. 5). Når chaufførerne bliver bedt om at angive årsagen, nævnes materiellet. Her er tale om et fald fra 60 pct. til 38 pct. på gene. Færre ønsker at skifte job I 1999 havde fire ud af 10 chauffører på gene overvejet at skifte arbejdsgiver indenfor det sidste år. To år senere er det kun to ud af 10 chauffører, der havde overvejet det. På de øvrige er tallet uændret, tre ud af 10 chauffører (fig. 6). Forbedringerne er sket på de områder, hvor problemerne kan løses på lokalt garageniveau. Det er i udstrakt grad arbejdsgrupperne på de enkelte ( grupper), der har været aktive deltagere i processen. Der er også områder, hvor der ikke er sket væsentlige forbedringer. Det gælder fx problemer med at komme frem i trafikken og med køreplning. Disse væsentlige belastninger i chaufførernes daglige arbejdsliv bunder imidlertid i strukturelle forhold i branchen. At tage fat på at løse de problemer, kræver samarbejde på et højere niveau end det lokale garageniveau. er, der på baggrund af den 1. spørgeskemaundersøgelse udpegede seks eller flere problemer, som de iværksatte interventioner over for. 9

Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 10 EN MÅLRETTET INDSATS KAN FORBEDRE ARBEJDSMILJØET Projekt viser, at der kan skabes forandringer i buschaufførernes arbejdsmiljø. Det er især på de, hvor nøglepersoner har taget ideen til sig og er begyndt at gribe tingene anderledes an, at medarbejdernes tilfredshed er øget. Foto: Nicola Fasano 10 I analysen blev fem skilt ud i en gruppe for sig, gene, fordi de var de mest aktive, og fordi de havde grebet arbejdet an på en måde, der adskiller sig fra de øvrige. Der er stor sandsynlighed for, at forandringerne skyldes flere faktorer. Projektets metode er en af forklaringerne, men den kan ikke stå alene. Alle 20 modtog invitationer til workshops, seminarer og fik udleveret en arbejdsmappe med resultaterne fra 1. spørgeskemarunde, både for hele branchen og det enkelte. Alle blev desuden opfordret til at danne grupper, som skulle stå for at udvælge og gennemføre initiativer. gene adskiller sig ved, at de valgte at tage udfordringen op. Resultaterne viser, at de fem på nogle områder havde et dårligere arbejdsmiljø sammenlignet med de øvrige. I den situation kan en virksomhed og en arbejdsplads enten vælge at benytte lejligheden til at omstille sig eller ignorere resultatet. gene valgte det første. gene adskiller sig også ved at have et godt og reelt samarbejde mellem daglig leder, sikkerheds- og tillidsrepræsentant. Arbejdstager og arbejdsgiver forpligtede sig til samarbejdet på trods af mulige modsatrettede synspunkter. Læs mere på side 12-13. I handlemåden adskiller gene sig ved at arbejdet med sundhedsfremme blev grebet konkret an. På disse blev udarbejdet arbejdsplaner med mål og metoder frem for en række hensigtserklæringer og arbejdsplanerne blev rent faktisk ført ud i livet. De konkrete handlinger var svar på den frustration, chaufførerne gav udtryk for i 1. spørgeskemaundersøgelse. Det er ikke alle interventioner, der umiddelbart kan genkendes som traditionel sundhedsfremme, der af mange opfattes som indsatser udelukkende mod livsstil. Interventioner med sundhedsfremme, som styrker chaufførernes trivsel, kan fx se sådan ud: Der skal etableres en synlig byttebørs for ferie og fridage Interventionen har ikke nogen umiddelbar gavnlig effekt på helbredet. Ikke desto mindre er det til stor daglig irritation for chauffører, der ikke føler, de kan få fri, når de har behov for det. Det er en irritation, der sammen med andre lignende belastninger, dræner overskud og energi. For mange er det en aktivitet der kan mindske de sociale og private gener ved et arbejde, hvor man skal regne med at køre tre ud af fire weekender. Driftschef overtager bestilling af reparation på busradioer Det er de mange gener, der tilsammen giver et dårligt arbejdsmiljø. Interventionen viser bredden i de tiltag, der er nødvendige for at øge trivslen. Buschaufførjobbet er et alenearbejde og kontakten til omverdenen er af stor betydning. Derfor kan denne intervention medvirke til at mindske en stressfaktor i chaufførens hverdag. En vigtig pointe er, at interventionerne ikke kan stå alene. Kvaliteten ligger i, at de er formulerede af aktørerne selv ud fra problemer, som chaufførerne på den pågældende arbejdsplads har udpeget. Sammen med andre initiativer på arbejdspladsen giver interventionerne en anden måde at gøre tingene på i dagligdagen. Samtidig oplever chaufførerne, at de bliver hørt. Chaufførerne på de arbejdspladser, der har gennemført mange forskelligartede interventioner, udtrykker en positiv holdningsændring i forhold til deres arbejdsvilkår. De forudsætninger, der skal være opfyldt, for at kunne gennemføre en proces med sundhedsfremme på arbejdspladsen, er: Branchen og den enkelte virksomhed skal ønske en forandring og være åbne over for organisatoriske ændringer Der skal ske en samtidig bred indsats på flere områder Effektiv dialog er et nøglepunkt Støtte fra både ledelse og medarbejdere Reel indflydelse og ejerskab af processen. 11

Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 12 VILJE TIL FORANDRING At skabe forandringer forudsætter, at der er en vilje til at ændre på forholdene. På gene var denne vilje til stede. Forskning i buschaufførers helbred viser tydelige tegn på en overhyppighed af hjerte-kar-sygdomme, ryglidelser og stress. Samtidig var der et voksende politisk pres for at branchen skulle finde løsninger. Ellers ville branchen blive reguleret. Branchens organisationer var derfor fra starten villige til at deltage i projektet. Det har været afgørende for processen, at organisationerne har været medspillere. I virksomhederne var der en erkendelse af, at det var nødvendigt med forandringer. Efter 10 år med udliciteringer havde mange vognmænd forladt scenen på grund af faldende indtjening. Der var en opfattelse af, at buschaufførjobbet var helbredsskadeligt, og det var svært at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Derfor indvilligede virksomhederne i at deltage i projektet. Accepten fra virksomhederne gjorde det muligt at indsamle de nødvendige data. På det enkelte garage var den lokale ledelse, sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne de primære samarbejdspartnere. På de 20 garage var viljen til forandring meget forskellig. Det betød også, at aktivitetsniveauet var meget varierende. Det er kendetegnende, at Sund- Bus gene havde et tæt samarbejde mellem den lokale ledelse, tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne. De har været villige til at opgive deres traditionelle roller, fordi de troede på nødvendigheden af det forpligtende samarbejde og en løsningsorienteret arbejdsform. Det er en beslutning, der indebar en risiko for egen position, da de ikke kunne vide sig sikre på opbakning fra deres kollegaer. Det er værd at bemærke, at de enkelte chauffører, kun i ringe grad, var bevidste om, at de ændringer, de har oplevet, skyldes. Det beror sandsynligvis på at branchens ejerskab til projektet var så stort, at det ikke blev opfattet som en ændring udefra men som en knapt synlig overgang til en anden måde at agere i dagligdagen. En måde, der i højere grad end sædvanligt, tager chaufførernes holdninger til efterretning. Chaufførernes vilje til forandring har derfor vist sig ved, at de har ytret sig i undersøgelsen. Det har de gjort ved at svare på spørgeskemaerne i tillid til, at deres svar ville blive taget alvorligt. Besvarelsesprocenten var på henholdsvis 76 pct. og 72 pct., hvilket er højt for den type af undersøgelser. Én forklaring på de ændringer der kan spores på gene er, at virksomhederne bevæger sig mod en mere helhedsorienteret løsning af problemer. Tidligere har virksomhederne overvejende søgt at løse fx driftsproblemer med nyanskaffelser eller reparation, men nu er de også begyndt at inddrage forhold omkring kommunikation som løsning på problemerne. Et konkret eksempel er forbedring af kommunikation mellem chauffører og værkstedet. I projektet er der eksempler på decideret modstand mod forandringer. Det har bremset processen med sundhedsfremme. På de, hvor der ikke har været vilje til forandring i organisationen, er der heller ikke sket væsentlige forbedringer. Det er den fælles erkendelse af, at der er et problem, som er forudsætningen for at skabe forandringer. 12 13 Foto: Nicolai Howalt

Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 14 METODER TIL SUNDHEDSFREMME SÅDAN FÅR DU MERE AT VIDE Foto: René Strandbygaard 14 Direkte involvering af branchen og gensidigt engagement er et centralt kendetegn for projektet. Udgangspunktet for projektet var en erkendelse af, at det, kun ved at udnytte busbranchens egne ressourcer, kunne lade sig gøre at iværksætte forandringsprocesser i hverdagen. Desuden var det vigtigt at sikre, at fokus blev rettet mod problemer, der oplevedes som reelle af parterne, fordi branchens parter selv skulle tage ansvaret for at handle. På den baggrund blev det muligt at engagere branchen. projektet har forsøgt at integrere sundhedsfremme i hverdagen på branchens egne præmisser og gældende betingelser. Det vil sige, at der har været tale om business as usual, og det er afgørende for, at effekten af projektet på længere sigt kan forankre sig. Deltagerinvolvering var en integreret del af projektets design. Derfor har parterne været involveret i projektgruppen med repræsentanter fra trafikselskabet, arbejdsgiverne og fagforeningerne sammen med forskerne fra AMI. Parternes repræsentanter i projektgruppen vekslede mellem deres arbejdspladser og projektet på AMI. De var hver især kontaktperson for et antal garage, som de med jævne mellemrum var i kontakt med i løbet af projektet. Projektgruppen har nøje fulgt udviklingen i branchen for at dokumentere ændringer og begivenheder af betydning for projektet. Gruppen udarbejdede og uddelte også spørgeskemaer, arrangerede møder og konferencer, skrev nyhedsbreve og kvartalsrapporter m.m. Gruppen har desuden fungeret som proceskonsulenter i det omfang, virksomhederne ønskede det. I rollen som proceskonsulenter medvirkede projektgruppen til at åbne op for diskussioner mellem parterne. Det var fx på besøg på bus eller møder for branchen på AMI. Projektgruppen søgte at klarlægge myter på arbejdspladsen, som påvirkede den daglige adfærd, enten via kritiske refleksioner eller opmuntrende kommentarer. Det var også muligt at bringe lokale tabuer frem i lyset, for at udvikle mere åben feedback og skabe muligheder for handling. Det er væsentligt, at projektgruppen havde et reelt engagement i branchen og i sundhedsfremme, som har afspejlet sig i samarbejdet. Projektgruppen lagde de traditionelle roller fra sig og fungerede i stedet som proceskonsulenter og indstillede sig på at blive indblandet i såvel succeser som fiaskoer. Luxembourg Deklarationen om Sundhedsfremme på arbejdspladsen. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 1997. Deklarationen skal sikre en begrebsafklaring og tjene som et fælles grundlag for tilrettelæggelsen af arbejdet med sundhedsfremme. Introduction to Action Research: Social Research for Social Change. Davydd J. Greenwood & Morten Levin. London: Sage Publications, 1998. Bogen giver en oversigt over de forskellige tilgange til aktionsforskning ved at introducere historien, filosofien, metodikkerne samt de etiske argumenter for og konkrete redskaber til aktionsforskning. Strategier for organisationsændring. Finn Borum. København: Handelshøjskolens Forlag, 1995. Bogen rummer en oversigt over de væsentligste fremgangsmåder ved ændring af organisationer, som praktikere og teoretikere har udviklet. Det drejer sig om teknisk-rationelle ændringsstrategier, humanistiske ændringsstrategier og politiske ændringsstrategier. Et bedre arbejdsliv som buschauffør. Arbejdsmiljøpåvirkninger, helbredsproblemer, forebyggelse og forskning. Finn Tüchsen m.fl. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 1997. Pjecen beskriver de arbejdsmiljøpåvirkninger, buschauffører udsættes for i det daglige, og peger på nogle af de foranstaltninger, der vil kunne afhjælpe problemerne. Se også hjemmeside www.ami.dk/research/sundbus/index.html og Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside www.ami.dk www.ami.dk/research/sundbus/index.html

Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 16 Projekt har vist, at det er muligt at skabe forbedringer i en branche, der har ry for at have et dårligt arbejdsmiljø. Der er behov for mange konkrete, samtidige interventioner, som nøje tilpasses forholdene og mulighederne på hver enkelt arbejdsplads. Der skal være fokus på ejerskab, reel indflydelse og medansvar. Man skal starte med små succeser og bygge videre på dem. Med den brede tilgang til sundhedsfremme er det muligt at understøtte og udvikle ressourcer og kapaciteter, som allerede findes hos de enkelte medarbejdere, på virksomhederne og i deres organisationer. ISBN 87-7904-100-0