Hvad kan du især godt lide at lave? Er der noget, du ikke længere laver og som du før har været glad for? Hvorfor holdt du op med det?

Relaterede dokumenter
Afprøvning af Lifestyle Redesign metoden til at bevare et aktivt fritidsliv ved demens

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Spørgsmål til barnet/den unge

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Aktivitetsoplysninger

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Kostpolitik Børnehuset Petra

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Kost & Ernæring K1 + K2

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Kostpolitik i Valhalla.

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Spis dig sund, slank og stærk

Aktivitetscenter for hjemmeboende

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Kosten og dens betydning.

Kontaktbog. For patienter, pårørende og personale. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Aktivitetstilbud for hjemmeboende

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

Kost- og sukkerpolitik 2017

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Copies of this questionnaire and authorized translations can be obtained after signing a user s agreement.

Plejetestamenteskabelon

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Sund kost til fodboldspillere

Plejetestamente. Navn: CPR nr.:

Aktivitetscenter for hjemmeboende

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

Inspiration til fagligt indhold

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

Aktiviteter på Pedershave

Hjælpeskemaer til brug i forbindelse med Naturlig Depressions-behandling

Kostpolitik - En sund start på livet

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

+ Fysisk aktivitet i dag 27

ERNÆRING. Solutions with you in mind

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder.

MIN LIVSHISTORIE. Glemmer jeg, så husker du.

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Gode råd til en sundere hverdag

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det?

Værdi for dig? Stil skarpt på din livskvalitet! Inspiration. fra et Lifestyle Redesign -inspireret kursusforløb

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

HOLD DIG AKTIV ORIENTERING OM NORDFYNS KOMMUNES AKTIVITETS- OG TRÆNINGSTILBUD SUNDHEDSAFDELINGENS AKTIVITETS- OG TRÆNINGSTILBUD:

Din livsstil. påvirker dit helbred

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kontaktbog. For patienter, pårørende og personale. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergo- og fysioterapien, MT

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Quality of Life Questionnaire

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I KLASSE

Kost & Ernæring. K3 + talent

MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM

Prøv- det- selv øvelser. Temadag om Lifestyle Redesign den 12. marts 2010 Professionshøjskolen Metropol Af Susanne Kragbæk

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Kort fortalt. Mad og diabetes

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Kærbo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Langgadehus KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

HVAD ER SKOLE PÅ TVÆRS?

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

2. Generation frivilligt offentligt partnerskab

Mentalt velvære fremmer recovery

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:.

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Sæt fokus på det aktive liv Vi sætter fokus på det aktive liv for at:

Transkript:

Interviewguide Meningsfuld aktivitet: Hvordan synes du, at din dag fungerer? Godt Rimeligt Dårligt Uddyb: Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 1 Hvad kan du især godt lide at lave? Er der noget, du ikke længere laver og som du før har været glad for? Hvorfor holdt du op med det? Selvbestemmelse: Hvordan går din tid? Godt Rimeligt Dårligt Uddyb: Har du en god rytme i dagen? Får du brugt dine kræfter og din kunnen?

Social kontakt: Hvordan synes du, at din kontakt med andre mennesker fungerer? Godt Rimeligt Dårligt Uddyb: Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 2 Hænder det, at du er alene selvom du godt kunne tænke dig at være sammen med nogen? Ja, ofte Af og til Sjældent Uddyb: Sundhed: Har du ideer til, hvad der især hjælper med at holde én sund fysisk og mentalt og i kontakt med andre? Hvad gør du selv for at holde dig fysisk og mentalt sund og i kontakt med andre?

Ønsker om ændring og handling: Er der noget af det vi har snakket om, som du har lyst til skulle være anderledes? Hvad har du særligt lyst til at ændre? Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 3 Hvilke fordele er der ved at ændre det? Hvilke ulemper er der ved at ændre det? Hvad vil du gøre, hvornår?

Individuelle målsætning på baggrund af tema 2-6 Hvor tilfreds er du med dine daglige aktiviteter? Er der noget du ønsker at ændre? Mål: Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 1 Hvor tilfreds er du med dine sociale relationer? Er der noget du ønsker at ændre? Mål: Hvor tilfreds er du med deltagelse i fysisk aktivitet? Er der noget du ønsker at ændre? Mål:

Er du tilfreds med aktiviteterne i forbindelse med måltidet (handle, madlavning, spisningen)? Er det noget du gerne vil ændre? Mål: Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 2 Bliver du ofte udfordret i de aktiviteter, du deltager i? Er det noget du ønsker at ændre? Mål: Er du tilfreds med det du laver derhjemme? Er der noget du ønsker at ændre? Mål: Er du tilfreds med det du laver udenfor hjemmet? Er der noget du ønsker at ændre? Mål:

SDO Satisfaction with Daily Occupations (Tilfredshed med daglige aktiviteter) SDO er et undersøgelsesredskab, som ved interview afdækker individets tilfredshed med daglige aktiviteter indenfor definerede områder. Instrumentet er beskrevet i følgende artikler og der foreligger et studie af den danske udgave. Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 1 Eklund, M. (2004). Satisfaction with Daily Occupations a tool for client evaluation in mental health care. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 11, 136-142. Eklund, M., & Sandqvist, G. (2006). Psychometric properties of the Satisfaction with Daily Occupations (SDO) instrument and the Manchester Short Assessment of Quality of Life (MANSA) in people with scleroderma and without known illness. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 13, 23-30. Eklund, M., & Gunnarsson, A. B. (2007). Satisfaction with Daily Occupations (SDO): Construct validity and test-retest reliability of a screening tool for people with mental disorders. Australian Occupational Therapy Journal, 54, 59-65. Eklund, M., & Gunnarsson, A. B. (2008). Content validity, discriminant validity and responsiveness of the Satisfaction with Daily Occupations (SDO) instrument: A screening tool for people with mental disorders. British Journal of Occupational Therapy, 71, 487-495. Eklund, M., & Morville, A. L. (2013). Psychometric evaluation of the Danish version of Satisfaction with Daily Occupations (SDO). Scandinavian Journal of Occupational Therapy. doi: 10.3109/11038128.2013.853097 Denne version indeholder 13 spørgsmål. Redskabet afdækker TH-værdien, som står for tilfredshedsværdi. Tilfredshedsskalaen findes som bilag til sidst i dette instrument. Skalaen er beregnet på at vises i dette format, som en slags pegeplade, som vises efter at spørgsmålet er stillet, og personen besvarer spørgsmålet gennem at udpege den værdi, som stemmer overens med personens tilfredshed.

Vær opmærksom på at personen angiver sin tilfredshed med en aktivitet, uanset om denne er til stede i personens liv på det givne tidspunkt. En person der eksempelvis har været i arbejde i de sidste 2 måneder, svarer ja på spørgsmål 2 og angiver sin tilfredshed med dette. En person som ikke har været i arbejde i den givne periode, svarer nej til spørgsmålet, og angiver sin tilfredshed med den situation. Beregning af point foregår på to måder: Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 2 Antal af aktiviteter opsummeres (giver 0-13 point) Tilfredshed med de forskellige aktivitetsområder kan opsummeres (giver 13-91 point), men kan også angives hver for sig. SDO giver også mulighed for kommentarer, som skal bearbejdes kvalitativt Kontakt Anne-Le Morville, ergoterapeut, Ph.d. Ergoterapeutuddannelsen PH Metropol Sigurdsgade 26 2200 København N email:almo@phmetropol.dk

Daglige gøremål (personens egen opfattelse) Angiv kort på de stiplede linjer under spørgsmålene, hvilke gøremål personen har og graden af selvstændighed og afhængighed af andre. Arbejde Er i øjeblikket i arbejde eller under uddannelse (patienten kan være sygemeldt eller i arbejde/aktiv med studierne). Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 3 Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* Har været i arbejde eller under uddannelse i løbet af de sidste 2 måneder. Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* Har deltaget i (arbejds-)aktivering/rehabilitering i løbet af de sidste 2 måneder. (Uddannelse, i form af efter/højskole kan også medregnes her) Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* * TS-værdien angives uanset om personen har svaret ja eller nej. Den tilfredshed som angives gælder primært selve udøvelsen/fraværet af aktiviteten Resultatet af gøremålene tager hensyn til i hvilken grad det påvirker tilfredsheden.

Fritid 4. Har i løbet af de sidste 2 måneder været aktiv i en eller flere former for organiseret hobby eller fritidsinteresser (studiegrupper, gymnastik, træningscentre m.m.) mindst 1 gang om ugen. Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 4 5. Har i løbet af de sidste 2 måneder udøvet hobby eller andre interesser på egen hånd ( eks. fotografering, gåture, havearbejde, håndarbejde, m.m.) mindst 1 gang om ugen. (Når det gælder fx. madlavning og havearbejde er det vigtigt at personen oplever det som en hobby/interesse og ikke en aktivitet, som skal udføres). Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 6. Har i løbet af de sidste 2 måneder deltaget i kulturelle aktiviteter mindst en gang om ugen, så som at læse, lytte til musik, gå i biografen/teater og /eller koncerter. Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* * TS-værdien angives uanset om personen har svaret ja eller nej. Den tilfredshed som angives gælder primært selve udøvelsen/fraværet af aktiviteten Resultatet af gøremålene tager hensyn til i hvilken grad det påvirker tilfredsheden.

Hjem og husholdningsarbejde 7. Har i løbet af de sidste 2 måneder varetaget husholdningsopgaver så godt som dagligt (fx. rengøring, madlavning, tøjvask). Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 8. Har i løbet af de sidste 2 måneder varetaget nødvendige reparationer og vedligeholdelse af hjemmet, både inde og ude (fx. reparationer, havearbejde). Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 5 Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 9. Har i løbet af de sidste 2 måneder varetaget størstedelen af planlægningen og organiseringen af husholdningen. Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 10. Har i løbet af de sidste 2 måneder taget vare på andre (børn, forældre eller andre nærtstående) mindst 1 gang om ugen. Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* * TS-værdien angives uanset om personen har svaret ja eller nej. Den tilfredshed som angives gælder primært selve udøvelsen/fraværet af aktiviteten Resultatet af gøremålene tager hensyn til i hvilken grad det påvirker tilfredsheden.

Egenomsorg 11. Varetager den daglige egenomsorg (eks. personlig hygiejne, udseende, tøj og hårpleje). Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 12. Har i løbet af de sidste 2 måneder motioneret (gåture, gymnastik, boldspil, m.m.) mindst en gang om ugen Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 6 Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 13. Har i løbet af de sidste 2 måneder haft aktiviteter som omfatter hvile/afslapning eller at fylde reserverne mindst en gang om ugen. Nej ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* * TS-værdien angives uanset om personen har svaret ja eller nej. Den tilfredshed som angives gælder primært selve udøvelsen/fraværet af aktiviteten Resultatet af gøremålene tager hensyn til i hvilken grad det påvirker tilfredsheden.

Aktiviteter Hvor tilfreds er du i al almindelighed med de aktiviteter du har i hverdagen? 1. Meget tilfreds 2. Tilfreds Inspirationsark. 1. individuelle møde, side 7 3. Hverken/eller 4. Utilfreds 5. Meget utilfreds Helbred Ville du sige at dit helbred i almindelighed er: 1. Glimrende 2. Meget godt 3. Godt 4. Nogenlunde 5. Dårligt Tilfredshedsskala Marker venligst din tilfredshed med aktiviteten på nedenstående skala: 1 2 3 4 5 6 7 Ikke tilfreds Meget tilfreds

Hverdagshjulet 19-20 20-21 21-22 22-23 23-24 24-1 1-2 2-3 3-4 4-5 Inspirationsark. 1. individuelle samtale, side 1 18-19 5-6 17-18 6-7 16-17 7-8 15-16 8-9 14-15 9-10 13-14 12-13 11-12 10-11 Tag udgangspunkt i en typisk hverdag for dig. Kortlæg dine daglige aktiviteter på dit hverdagshjul indenfor områderne: Lystbetonede aktiviteter: f.eks. mentale, fysiske og sociale aktiviteter (Grøn) Nødvendige, pligt aktiviteter: f.eks. lønnet/ulønnet arbejde, husarbejde, uddannelse (Rød) Aktiviteter rettet mod egen pleje og overlevelse: f.eks. personlig pleje, forbrug, transport (Blå) Hvordan er balancen alt i alt i din hverdag? Hvile: Søvn (Grå)

Aktiviteter fra A - Å A: Arbejde, afslapning, aftenskole B: Bage, bridge, børn, børnebørn, bustur C: Computerspil, chatte, cykle D: Dovne, drømme E: Elske F: Familiebesøg, fornøjelser, frivilligt arbejde G: Gå tur, gymnastik H: Havearbejde, hjernelounge, hobby, håndarbejde I: Is-spisning, indkøb J: Jogge K: Kortspil, kirkegang, kæledyr L: Løb, læsning, leg, lydbånd M: Male, madlavning, motionere, museumsbesøg, musik N: Naturoplevelser O: Oplevelser P: Pusse og nusse, personlig pleje, påklædning Q: Quizze R: Rengøring S: Synge, spise, sove, sprog, surfe på nettet T: Træne, trave, teater, tv U: Undervisning, underholdning V: Vaske sig, vågne W: Wiskey, wellness, windsurfing X: Xylofonspil Y: Yde Z: Zoo, zebrafinker Æ: Æblekagebagning Ø: Ønsker, øvelser, øl Å: Åndelig aktivitet, åndedrætsøvelser Tema 2. Aktivitet og sundhed, 2. møde

APO-modellen Tema 1. Introduktion, 1. møde

APO-modellen Tema 4. Aktive sociale relationer, 8. møde

Hvordan kan du træne din hjerne? Tema 2. Aktivitet og sundhed, 2. møde Mental træning

Gruppeaftale Tema 1. Introduktion, 1. møde Formål: At bedre funktionsniveau og livskvalitet Mødetid: Sted: Afbud: Hvis du er forhindret, så meld gerne afbud på telefon: Ergoterapeuter: Deltagere: Kommunikation i gruppen: Der er tavshedspligt i forhold til diskussionerne i gruppen. Fokus er på at opnå en god stemning i gruppen, hvor alle føler sig trygge, hørt og respekteret. Mobiltelefoner slukkes i gruppe-tiden. Man må godt deltage, hvis man har en dårlig dag. Giv gerne besked om det inden gruppestart, så der kan tages de ønskede hensyn.

Personlig refleksion: Hvad er værdifuldt for dig at lave og opleve i din fritid? Tema 1. Introduktion, 1. møde Udendørs aktiviteter (hus, have, motion m.v.) Hobby arbejde (computerspil, tegning/maling, tv, lave mad m.v.) Arbejde/studere Dyr (kæledyr, husdyrhold, brevduer m.v.) Kulturelle aktiviteter (kunst, musik, teater, læse m.v.) Friluftsliv (camping, lystfiskeri, fugle, spejder, vandring, cykling m.v.) Foreningsliv (interesseklubber, lokalmiljø, religiøse aktiviteter m.v.) Uddannelse (kurser, fritidsundervisning, højskole m.v.) Idræt (gymnastik, yoga, sport, boldspil, se på sport m.v.) Oplevelser (wellness, forlystelser, koncerter, udflugter, gå i bio, på café/bar m.v.) * Efter inspiration fra MNPS ved Nilsson & Fisher, 2006. Evaluating leisure activities in the oldest old. Scandinavian Journal of Occupational Therapy. 13:31-37 af Annette Johannesen

Belastende/stressende: Hjælpeløshed og manglende indflydelse Pessimisme Isolation, udelukkelse og ensomhed Meningsløshed Andet? Beskyttende/opbyggende: Oplevet kontrol og indflydelse Optimistisk livssyn Social støtte, integration og rummelighed Meningsfuldhed Andet? Tema 2. Aktivitet og sundhed, 4. møde (Zachariae - sundhedsstyrrelsen.dk) Hvad er mine stressende faktorer? Hvad er mine opbyggende faktorer? Hvordan får jeg dem minimeret? Hvordan får jeg dem ind i min hverdag? Hvem kan støtte mig? Hvem kan støtte mig? Hvordan har jeg det, når de fylder mindre? Hvordan har jeg det efter at have gjort dem?

Hvad gør aktiviteter ved dig? Aktivitet Hvad gør du, der betyder noget for dig? Følelse Hvordan har du det, når du gør aktiviteten? Tema 2. Aktivitet og sundhed, 2. møde Aktivitet Hvad gør du, der betyder noget for dig? Følelse Hvordan har du det, når du gør aktiviteten? Aktivitet Hvad gør du, der betyder noget for dig? Følelse Hvordan har du det, når du gør aktiviteten?

Muligheder og udfordringer ved psykisk sårbarhed Ekstra inspirationsark Hvordan oplever du at være psykisk sårbar? Hvilke ord forbinder du med det? Er du enig i citatet: En gang psykisk sårbar, altid psykisk sårbar? Er der nogle fordele er der ved at være psykisk sårbar? Hvad får dig til at stå op om morgenen? Hvad er dit bedste tip til et godt liv?

Målsætning Hvad vil du gerne opnå? Er dette mål realistisk Skriv målet positivt Tema 3. Balance i hverdagens aktiviteter, 6. møde Hvilke delmål skal nås for at opnå målet? Hvilke ressourcer kan du gøre brug af? Hvilke forhindringer kan du støde på? Hvordan kan du overkomme disse forhindringer? Hvordan ved de at målet er opnået? Hvordan vil du belønne dig selv? Fra Lifestyle Matters

Tidslinje GØR NOGET Aktiviteter, som har haft betydning gennem livet Tema 3. Balance i hverdagens aktiviteter, 5. møde Barndom Ungdomsliv Voksenliv 1. 1. 1. 2. 2. 2. 3. 3. 3.

Mit eget netværkskort Tema 4. Aktiviteter og sociale relationer, 8. møde 1. De nærmeste 2. Øvrig omgangskreds 3. Bekendte 1) Den personlige zone: Nærmeste familie, partner, nære venner 2) Perifere venner, Fætre, kusiner, bekendte, gode kollegaer, perifere familiemedlemmer, studiekammerater, naboer, evt. professionelle 3) Mennesker hvis ansigter vi kender, tidligere fjernere skolekammerater, personer i gadebilledet eller bussen

Oplist meningsfulde aktiviteter i dit liv, hvor du er sammen med andre. Når jeg laver: Er jeg sammen med: Tema 4. Aktiviteter og sociale relationer, 8. møde Fra projektet Værdi for dig i Københavns Kommune

Den kognitive pyramide Tema 2. Aktiviteter og sundhed, 3. møde Styringsfunktioner Indlæring og hukommelse Opmærksomhed Vågenhed/mental aktivering

Aktiviteter i løbet af ugen Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Formiddag Middag Eftermiddag Aften Mandag Tema 5. Fysisk aktivitet og sundhed, 12. møde

MINE MULIGHEDER FOR FYSISKE AKTIVITETER I HVERDAGEN Daglige fysiske aktiviteter: De 30 minutters fysisk aktivitet kan indgå som en del af hverdagen i forbindelse med dine daglige aktiviteter. Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Fx bevægelse i hjemmet, indkøbsture i supermarkedet, trappegang, cykelture og gåture, havearbejde, at gøre rent, lege aktivt med børnebørn, en joggetur og motionsidræt. Tema 5. Fysisk aktivitet og sundhed, 11. møde Mine muligheder: Intensive fysiske aktiviteter: Her skal du blive forpustet. Styrketræn 2 gange om ugen med fx 5-7 forskellige øvelser som især involverer de store muskelgrupper som ben, arme, mave og ryg. Gør øvelserne så tunge, at du kun kan gentage dem 10 til 15 gange hver brug fx redskaber i form af plastflasker med vand eller en rygsæk med bøger. Mine muligheder:

MINE MULIGHEDER FOR FYSISKE AKTIVITETER I HVERDAGEN Daglige fysiske aktiviteter: De 30 minutters fysisk aktivitet kan indgå som en del af hverdagen i forbindelse med dine daglige aktiviteter. Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Fx bevægelse i hjemmet, indkøbsture i supermarkedet, trappegang, cykelture og gåture, havearbejde, at gøre rent, lege aktivt med børnebørn, en joggetur og motionsidræt. Tema 5. Fysisk aktivitet og sundhed, 13. møde Mine muligheder: Intensive fysiske aktiviteter: Her skal du blive forpustet. Styrketræn 2 gange om ugen med fx 5-7 forskellige øvelser som især involverer de store muskelgrupper som ben, arme, mave og ryg. Gør øvelserne så tunge, at du kun kan gentage dem 10 til 15 gange hver brug fx redskaber i form af plastflasker med vand eller en rygsæk med bøger. Mine muligheder:

Skema til skridttæller GØR NOGET Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Antal skridt Aktiviteter i løbet af dagen Andre overvejelser Tema 2. Aktivitet og sundhed, 3. møde

Skema til skridttæller GØR NOGET Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Antal skridt Aktiviteter i løbet af dagen Andre overvejelser Tema 3. Balance i hverdagens aktiviteter, 5. møde

Måltidets kompleksitet Indkøb Betydning for maden - Variation - Kvalitet Aktivitetens betydning - Udfylde tiden - Afveksling i hverdagen - Et arbejde - Muliggøre social kontakt - Følge med i udbud og priser - Stemning - Fastholde selvstændighed - Fastholde selvbestemmelse - Vedligeholde fysisk velbefindende Tilberedning Betydning for maden - Kvalitet Aktivitetens betydning - Muliggøre kreativitet - Mulighed for udvikling - Variere dagen - Udfylde tiden - Vedligeholde selvstændighed - Udtrykke og vedligeholde identitet - Forventningens glæde - Sanseoplevelse - Meningsfuld aktivitet - Psykisk velbefindende Tema 6. Kost og sundhed, 14. møde Kragbæk 2007 Bundgaard og Christensen 2000 Professionshøjskolen Metropol, Ergoterapeutuddannelsen

Måltidets betydning Indkøb Hvad betyder det for dig? Tilberedning Hvad betyder det for dig? Tema 6. Kost og sundhed, 14. møde Hvornår på dagen handler du ind? Hvornår på dagen tilbereder du din mad? Kragbæk 2007 Bundgaard og Christensen 2000 Professionshøjskolen Metropol, Ergoterapeutuddannelsen

Måltidets betydning 2 Spisning Hvad betyder det at spise for dig? Maden Hvad betyder maden for dig? Tema 6. Kost og sundhed, 14. møde Hvornår på dagen spiser du? Kragbæk 2007 Bundgaard og Christensen 2000 Professionshøjskolen Metropol, Ergoterapeutuddannelsen

Hvad spiser og drikker du i løbet af en dag? Tema 6. Kost og sundhed, 14. møde Kl. Mad Drikke Hvor meget? Professionshøjskolen Metropol, Ergoterapeutuddannelsen

Test din viden om kost 1. Hvor meget frugt og grønt anbefales voksne at spise hver dag? A) 200 g B) 400 g C) 600 g Tema 6. Kost og sundhed, 14. møde 2. Tæller kartofler med i 6 om dagen-regnskabet? A) Ja B) Nej C) Kun kogte kartofler tæller med 3. Tæller frossen frugt og grønt med i 6 om dagen? A) Ja B) Nej 4. Hvor meget fisk anbefales voksne at spise hver uge? A) 100 g B) 300 g C) 600 g 5. Hvor mange sukkerknalder er der i 1/2 liter sodavand? A) 12 stykker B) 20 stykker C) 37 stykker 6. Hvor meget mælk og mælkeprodukter anbefales man at indtage om dagen? A) 1/4 liter B) 1/2 liter C) 1 liter Professionshøjskolen Metropol, Ergoterapeutuddannelsen Redigeret af Louise Rostgaard Schmidt, Klinisk diætist

7. Et af kostrådene handler om at spare på fedtet. Hvis man undlader smør eller margarine på sine fire halve rugbrød til frokost hver dag, hvor mange gram fedt kan man spare om ugen? A) 85 g B) 140 g C) 175 g Tema 6. Kost og sundhed, 14. møde 8. Hvad indeholder mest fedt? A) Olivenolie B) Vindruekerneolie C) Olierne har samme fedtindhold 9. Hvor findes det gode fedt henne? A) I smør, ost og mælkeprodukter B) I kød og ost C) I fisk, vegetabilske olier, nødder, avocado, oliven 10. Hvordan skal man øse op på tallerkenen hvis man vil spise sundt ifølge tallerkenmodellen? A) B) 40% Grønt 40% Kød, fjerkræ, fisk, æg, ost, sovs 20% Kartofler, brød, ris, pasta 40% Kød, fjerkræ, fisk, æg, ost, sovs 20% Grønt 40% Kartofler, brød, ris, pasta Professionshøjskolen Metropol, Ergoterapeutuddannelsen Redigeret af Louise Rostgaard Schmidt, Klinisk diætist

11. Tæller kaffe og te med i væskeregnskabet? A) Ja B) Nej C) Kun hvis det drikkes med mælk Tema 6. Kost og sundhed, 14. møde 12. Hvordan kan man få nok D-vitamin? A) ved at spise mælk, kød og ost B) ved at spise fisk C) ved at spise fede fisk og tage et tilskud af D-vitamin Professionshøjskolen Metropol, Ergoterapeutuddannelsen Redigeret af Louise Rostgaard Schmidt, Klinisk diætist

Rigtige svar til quiz om kost: 1. C) 600g 2. B) Nej 3. A) Ja 4. B) 300g 5. B) 20 stykker 6. B) ½ liter 7. B) 140 g. En tommelfingerregel siger, at der går 5 g smør på ½ stk. rugbrød 8. C) Olierne har samme fedtindhold 9. C) I fisk, vegetabilske olier, nødder, avocado, oliven 10. B) 11. A) Ja 12. C) ved at spise fede fisk og tage et tilskud af D-vitamin Tema 6. Kost og sundhed, 14. møde Professionshøjskolen Metropol, Ergoterapeutuddannelsen Redigeret af Louise Rostgaard Schmidt, Klinisk diætist

Diplom har gennemført Fra den til den Med følgende temaer: Programledere/ergoterapeuter: