Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Energi I det følgende er kort beskrevet de anvendte forudsætninger for de miljømæssige og samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med projektets energi- og transportdel. Der er til brug for disse vurderinger opstillet følgende scenarier: Scenarie A. Dagens reference viser den nuværende situation, hvor miljøministeriets husdyrgødningsbekendtgørelse overholdes ved udbringning af rågylle på markerne. Øvrige biomasser til biogasanlægget bortskaffes som hidtil, og der etableres ikke noget biogasanlæg. Scenarie B. Fremtidens reference viser den fremtidige situation, hvor Ringkøbing Amts forvaltningspraksis i forbindelse med VVM-screeninger/VVM-redegørelse overholdes ved udbringning af rågylle på markerne. Derudover er scenarie B identisk med scenarie A. Scenarie C. Traditionel biogas viser situationen, hvor der etableres et traditionelt biogasanlæg, der producerer biogas på basis af husdyrgødning og øvrige biomasser. Dele af biogassen afsættes til Maabjergværket, mens resten anvendes i eget kraftvarmeanlæg. Hele den afgassede gylle udbringes på markerne uden foregående separation. Scenarie D. Maabjerg BioEnergy aske til gødningsformål viser situationen, hvor det anbefalede Maabjerg BioEnergy-koncept etableres. Biogasproduktion - og anvendelse er den samme som i scenarie C. Væskefraktionen tilbageføres til markerne, mens fiberfraktionen tørres og anvendes til fjernvarme- og elproduktion. Asken afsættes til gødningsproduktion og anvendes uden for området. Scenarie E. Fiber til gødningsformål. Som scenarie D, men fiberfraktionen tørres og afsættes som gødning uden for området. Scenarie D og E belaster Maabjerggaardens marker ens. 1. Overordnede energiforhold Af tabel 1 og 2 på de følgende sider fremgår de overordnede energiforhold omkring Måbjerg BioEnergy (MBE) for scenarierne. 1
Energianlæg Central el-produktion Naturgasfyret fjernvarme, VF Biogasmotor, el og varme, MB Naturgasbaseret kraftvarme, MKV Biogasbaseret kraftvarme, MKV Flisfyret kraftvarme, MKV Fiberfyret kraftvarme, MKV Flisfyret tørring, MB Fiberfyret tørring, MB Scenarie A+B Reference X X X Scenarie C Scenarie D Scenarie E Traditionel biogas Maabjerg Bionergy Fiber til gødningsformål X X X X X X X X X X X X Tabel 1. Oversigt over energianlæg, der indgår i scenarierne A-E I scenarie D indgår de energianlæg, der fremgår af det vedlagte konceptdiagram bagest i nærværende bilag (biogasmotor, biogasbaseret kraftvarme på Maabjergværket samt anvendelse af fiberfraktionen til tørring og til afbrænding på Maabjergværket til kraftvarmeproduktion). I scenarie E anvendes ikke fiber, men flis til tørring af fiberfraktionen, inden den eksporteres til gødningsformål. I scenarie C indgår der ingen separation og tørring af den afgassede gylle, men alene en biogasmotor og biogasbaseret kraftvarme på Maabjergværket. Endelig vil der i scenarierne A og B ikke blive etableret noget biogasanlæg overhovedet, hvilket betyder, at energien som hidtil produceres i det centrale el-system (el), i Vestforsynings (VF) fjernvarmesystem (fjernvarme), på Maabjergværkets (MKV) overheder til kraftvarmeproduktion(naturgasfyret kraftvarme) samt på Maabjergværkets biobrændselskedel (flisfyret kraftvarme). I den følgende tabel 2 er vist de overordnede energiforhold på Måbjerg Bioenergy for scenarierne C, D og E. Der er angivet energi-output fra MBE i form af dels el- og varmeleverancer fra anlægget og dels levering af brændsler (biogas og fiber). 2
Scenarie C Scenarie D Scenarie E Traditionel Maabjerg Bio- Fiber til gødningsformål biogas Energy Leveret energi, MWh El til Vestforsyning 27.125 27.125 27.125 Varme til Vestforsyning 10.000 10.000 10.000 Leveret energi i alt 37.125 37.125 37.125 Leveret brændsel, MWh Biogas til MKV 38.487 38.487 38.487 Fiber til MKV 52.485 Leveret brændsel i alt 38.487 90.972 38.487 Tabel 2. Overordnede energiforhold energi-output fra MBE, scenarie C, D og E I tabel 3 er for scenarie D vist de skønnede energiproduktioner på Måbjergværket ved de hertil leverede brændsler fra MBE, og ligeledes er vist energi-outputtet fra MBE. Energitype Anlæg Brændsel Mængde, MWh Andel, % El MBE Biogas 27.125 57,7 MKV Biogas 8.419 17,9 Fiber 11.481 24,4 I alt 47.025 (svarende til 11.000 husstande) Varme MBE Biogas 5.000 7,2 Fiber 5.000 7,2 MKV Biogas 25.257 36,2 Fiber 34.443 49,4 I alt 69.700 (svarende til 4.600 husstande) Tabel 3. Overordnede energiforhold energi-produktion, scenarie C, D og E Som det fremgår af tabel 3 genererer MBE en samlet elproduktion på ca. 47.000 MWh, svarende til elbehovet i ca. 11.000 husstande, og en samlet varmeproduktion på ca. 69.700 MWh, svarende til varmebehovet i ca. 4.600 husstande. 2. Samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering - metode og forudsætninger - energi I det følgende er kort beskrevet den samfundsøkonomiske beregningsmetode og de anvendte forudsætninger vedrørende energidelen. 2.1. Metode De samfundsøkonomiske vurderinger er gennemført i henhold til Energistyrelsen udkast til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet af 8. oktober 2004. Det skal understreges, at Energistyrelsens nye beregningsmetode og forudsætninger, ikke er endelige, men der er valgt at tage udgangspunkt i den nye metode, da den adskiller sig markant fra de traditionelle samfundsøkonomiske beregninger. 3
I den traditionelle samfundsøkonomiske vurdering indgik investeringer, drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt samfundsøkonomiske brændselsomkostninger. I den nye metode indgår udover de traditionelle elementer også værdisætning af emissioner af CO 2, NO x, SO 2, N 2 O og CH 4 energiafgifter (skatteforvridning) 1 nettoafgiftsfaktoren 2 Derudover er der en væsentlig ændring i forbindelse med lokal elproduktion. I den hidtidige metode blev CO 2 -emissionerne ved den lokale varme- og elproduktion på et gasmotoranlæg modregnet den sparede CO 2 -emission ved et centralt kraftværk. Når der blev produceret 1 MWh el på et lokalt gasmotoranlæg, blev der sparet produktionen af 1 MWh el på et centralt kraftværk, og den derved sparede CO 2 -emission skulle modregnes. I den nye metode opnås ifølge Energistyrelsen ingen CO 2 -gevinst ved den lokale elproduktion, idet CO 2 -kvoteordningen, betyder at det centrale kraftværk ikke reducerer elproduktionen, men opretholder den med henblik på øget eksport. I den samfundsøkonomiske beregning er forudsat en samfundsmæssig kalkulationsrente på 6 % realt (renset for inflation). Planperioden er sat til 20 år. I de miljømæssige vurderinger er alle væsentlige emissioner til luft søgt opgjort for alle scenarier. I de samfundsøkonomiske analyser er der på energisiden fokuseret på forskellene mellem scenarierne D og E. 2.2. Forudsætninger samfundsøkonomiske energipriser Alle energiprisforudsætninger er de af Energistyrelsen angivne i appendiks til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet af 8. oktober 2004. I den følgende tabel er vist de anvendte samfundsøkonomiske naturgas- og elpriser. 1 I den nye beregningsmetode indgår udover faktor/markedsprisen på energi også energiafgift. Når afgiftsbelagt naturgas f.eks. erstattes af afgiftsfrit biogas, mister staten afgiftsindtægten. Med henblik på at holde staten skadesløs, skal det mistede afgiftsprovenu opkræves på anden måde, hvilket i Energistyrelsens udkast til vejledning er angivet til at koste 20 %. Altså spares 1 kr. i afgift ved et alternativ skal alternativet tillægges en udgift på 0,2 kr. 2 Investeringer, drifts- og vedligeholdelsesudgifter og brændselskøb til virksomheder, som alternativt kunne anvende ressourcerne til anden produktion, skal i henhold til den nye beregningsmetode tillægges 17 % 4
År Naturgasafgift Naturgasafgift Naturgaspris VF MKV I alt, VF El-pris kr./gj kr./gj kr./gj kr./gj kr./mwh 2008 31,9 51,3 27,1 83,2 267,8 2009 30,4 50,2 26,5 80,6 276,1 2010 30,2 49,1 25,9 79,4 284,5 2011 30,6 48,1 25,4 78,7 291,8 2012 31,1 47,0 24,8 78,1 300,2 2013 31,5 46,0 24,3 77,5 300,2 2014 31,9 45,0 23,8 76,9 300,2 2015 32,2 44,1 23,3 76,3 300,2 2016 32,6 43,1 22,8 75,7 300,2 2017 33,1 42,2 22,3 75,2 300,2 1018 33,5 41,3 21,8 74,7 300,2 2019 33,9 40,4 21,3 74,3 300,2 2020 34,3 39,5 20,9 73,8 300,2 2021 34,7 38,7 20,4 73,4 300,2 2022 35,1 37,8 20,0 73,0 300,2 2023 35,6 37,0 19,5 72,6 300,2 2024 36,0 36,2 19,1 72,2 300,2 2025 36,3 35,4 18,7 71,7 300,2 2026 36,7 34,7 18,3 71,4 300,2 2027 37,1 33,9 17,9 71,1 300,2 Tabel 4. Samfundsøkonomiske el- og gaspriser Priserne i Energistyrelsens vejledning er angivet i 2002-priser, og de ovenfor viste er reguleret til 2004-priser med den af Energistyrelsen oplyste inflationsregulering på 4,6 %. Vedrørende naturgasafgiften er denne oplyst i Energistyrelsens vejledning til 56,01 kr./gj. Da naturgasafgiften er angivet i løbende priser. Skal denne inflationsreguleres, hvilket er sket med den af Energistyrelsen oplyste inflationsudvikling til ovennævnte naturgasafgift. Naturgasafgift MKV i skemaet er den resulterende afgift ved anvendelse af naturgas på Måbjergværket, hvor der udover varme også produceres el. Ifølge oplysninger fra Måbjergværket er ca. 47,2 % af naturgasforbruget afgiftsfrit, da dette anvendes til elproduktion. De i skemaet angivne naturgaspriser (eksl. naturgasafgift) anvendes til værdisætning af dels den sparede naturgasmængde ved Vestforsyning, som erstattes af varme fra Måbjerg BioEnergy, og dels til værdisætning af den naturgasmængde der erstattes af biogas på Måbjergværket. Naturgasafgiften anvendes ved fastsættelse af skatteforvridningstabet. Den i skemaet angivne elpris, anvendes til værdisætning af den på biogasanlægget producerede elmængde, som afsættes til nettet. Udover erstatning af naturgas på dels Måbjergværket og dels hos Vestforsyning, erstattes der, i scenarie D med afsætning af fiber til afbrænding på Måbjergværket, flis på Måbjergværket. Værdisætningen af den sparede flismængde er baseret på den af Energistyrelsen oplyste samfundsøkonomiske flispris på 31,0 kr./gj. Prisen er som for naturgas pristalsreguleret til 2004-priser med 4,6 %, svarende til en pris på 32,43 kr./gj. 5
2.3. Forudsætninger virkningsgrader og emissionsfaktorer Virkningsgrader og emissionsfaktorer på energianlæggene, der indgår i scenarierne, er angivet herunder. I appendiks til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet af 8. oktober 2004 er opstillet virkningsgrader og emissionsfaktorer for el, produceret i det centrale elsystem, og som derfor er de værdier, der er anvendt i referencesituationen, dels i den samfundsøkonomiske analyse, hvor sparede emissioner værdisættes, jf. ovenfor, dels i en opgørelse i fysiske enheder af emissioner til luft i scenarierne. Energistyrelsen har for emissioner, der er knyttet til central energiproduktion, opstillet udviklingsforløb for emissionerne over tid. Nedenstående emissionsfaktorer angiver udjævnede (gennemsnitlige) emissionsfaktorer over planperioden, hvor ovenfornævnte kalkulationsrentefod på 6 % er anvendt til udjævningen. Emissionstype Emissionsfaktorer Enheder CO2 SO2 NOx CH4 N2O 667 kg/mwh 208,5 g/mwh 721,0 g/mwh 23,7 g/mwh 19,0 g/mwh Tabel 5. Emissionsfaktorer (udjævnede), central elproduktion Som anført skal CO 2 -gevinsten ved den lokale elproduktion ikke længere medtages i en samfundsøkonomisk beregning, idet CO 2 -kvoteordningen betyder, at det centrale kraftværk ikke reducerer elproduktionen, men opretholder den med henblik på øget eksport, og denne CO2-besparelse medtages derfor ikke i den forbindelse. Den fulde CO2-besparelse angives dog i hovedrapporten til orientering. VF (gaskedler) MKV (n-gas) MKV (b-gas) MBE gasmotor MKV fliskedel MKV fiberkedl. MBE biokedel Enhed Elvirkn.grad - Ingen elprod. Bruges ikke Bruges ikke 30 Ingen elprod. Ingen elprod. Ingen elprod. Totalvirkn.gr % 95 Bruges ikke Bruges ikke 90 90 90 90 CO2 kg/gj 57 57 0 0 0 0 0 SO2 g/gj 0 0 1 1 25 13,2 13,2 NOx g/gj 50 50 31 25 130 204 94,7 CH4 g/gj 15 15 4 323 32 0 0 N2O g/gj 1 1 2 0,5 4 2,6 2,6 Tabel 6. Virkningsgrader og emissionsfaktorer på de anvendte energianlæg Der er anvendt vejledende forudsætninger fra Energistyrelsens vejledning bortset fra som angivet i det følgende. Biogas er forudsat renset for svovl. Emissionsfaktoren for SO2 ved energiudnyttelsen af fiber er angivet med udgangspunkt i, at røggassen renses for SO2 ved inddysning af hydratkalk inden partikelfiltret. 6
Fiberfraktionen forudsættes tørret til 90 % og anvendes dels i en biodampkedel til tørringsformål ved MBE, dels i Maabjergværkets eksisterende biobrændselskedel. Der forudsættes denox-anlæg på MBE s egen biobrændselskedel. Der er ikke forudsat denox-foranstaltninger på MKV. Det kan imidlertid ikke afvises, at det vil være nødvendigt for at overholde miljøkrav. I så fald vil NOxemissionerne i scenarie D blive lavere, lige som der i så fald skal afsættes yderligere investeringer til de-nox tiltag. Gasmotorerne ved MBE forudsættes endvidere etableret med denox-anlæg. Der er forudsat de- NOx-anlæg efter SCR-princippet (selektiv katalytisk reduktion), som anvendes på motorer, fyret med naturgas og dieselolie. Metoden har ikke hidtil været anvendt på biogasmotorer, hvor der ikke stilles krav om lave NOx-emissioner. Der forventes imidlertid, at samme teknologi kan anvendes på biogasmotorer uden problemer, såfremt biogassen er renset for svovl. Der er taget kontakt til Catcon A/S, der sælger og installerer denox-anlæg til gasmotorer (SCR-anlæg). Catcon A/S har givet detaljerede oplysninger om emissionsforholdene og har udarbejdet et investeringsoverslag. På baggrund heraf er der beregnet en NOx-emissionsfaktor fra gasmotoren på 25 g/gj. De ekstra investeringsomkostninger til de-nox-anlæg på MBE s tre gasmotorer (installeret eleffekt på 3 X 1,4 MW-el) og på MBE s egen biobrændselskedel (installeret varmeeffekt på 10 MWvarme) er medtaget i anlægsbudgettet (er opgjort til 1 mio. kr./gasmotor og 5-800.000 kr. på biobrændselskedlen). De årlige driftsomkostninger til denox-anlægget på de tre gasmotorer er sat til 350.000 kr (200.000 kr årligt til katalysatorudskiftning og 150.000 kr årligt til ureaforbrug: ca 40 ton/år, pris ca. 150.000 kr./år for alle motorer). Det bemærkes, at de i vejledningen fra ENS angivne NO x -værdier for afbrænding af biogas på gasmotorer er gennemsnitstal for alle biogasfyrede gasmotorer i landet, såvel større anlæg som mange små anlæg på rensningsanlæg og er 20 gange højere end de anvendte tal i nærværende analyse. Årsagen hertil er, at der ikke stilles i dag ikke krav til NO x -emissionen på biogasmotorer, hvilket naturligt gør at biogasmotorerne ikke indreguleres med henblik på NO x -emissionen. Endvidere er der ikke i Energistyrelsens vejledende værdier forudsat denox-anlæg på gasmotorerne. 2.4. Forudsætninger Investeringer, drifts- og vedligeholdelsesudgifter Alle økonomiske nøgletal på investerings- og driftssiden er de i forprojektet, oktober 2004 angivne. I forhold til investeringsbudgettet i forprojektet er der i nærværende rapport tillagt investeringer i denox-tiltag på de tre gasmotorer, i alt 3 mio. kr., mens der allerede i forprojektet indgik denoxtiltag på MBE s egen biomassedampkedel til afbrænding af fiber. 2.5. Samfundsøkonomiske og miljømæssige resultater Samfundsøkonomi Der er ikke gennemført en total samfundsøkonomisk analyse af etablering af biogasfællesanlæg, idet en sådan er gennemført i rapport nr. 136 fra Fødevareøkonomisk Institut: Samfundsøkonomisk analyse af biogasfællesanlæg, hvortil der henvises. Der er for at vurdere den samfundsøkonomiske forskel imellem alternativ D og E gennemført en partiel samfundsøkonomisk analyse. En konkret undersøgelse af mulighederne på markedet for at afsætte dels fiberfraktionen og dels asken fra afbrændingen af fiberfraktionen samt samtaler med gødningsproducenter har resulteret i, at den samfundsøkonomiske værdi af både fiberfraktionen og asken er sat til 0 kr./ton, leveret hos aftageren. 7
Investeringsniveau et i de to scenarier D og E er ens. De årlige ekstra driftsindtægter er ca. 9,2 mio. kr. højere i scenarie D end i scenarie E på grund af flere energiindtægter i scenarie D (salg af fiber) og flere omkostninger til borttransport af den tørrede og afgassede gylle i scenarie E. Disse økonomiske nøgletal resulterer i en nutidsværdi, der bliver 87,8 mio. kr. højere, hvis man vælger at gennemføre scenarie D i stedet for scenarie E. I appendix 2 er de vigtigste nøgletal ved sammenligningen vist. Konklusionen er således, at det er særdeles fordelagtigt samfundsøkonomisk at forbrænde fiberfraktionen fra den afgassede gylle i forhold til at afsætte fiberfraktionen til gødningsformål. Miljø I tabel 7 vises udledningerne af CO2, SOx og NOx fra de stationære anlæg. Emissionstyper Enhed Scenarie Scenarie C Scenarie D Scenarie E A + B CO2-emissioner tons/år 28.150 0 0 SOx-emissioner tons/år 10,4 5,1 3,5 5,7 NOx-emissioner tons/år 52,9 34,3 52,9 38,9 Tabel 7. Udledning af CO2, SOx og NOx i scenarie A-E. Den afbrændte fiber fortrænger flis på Maabjergværket. Hvis det antages, at den fortrængte flis fortrænger naturgas på en naturghaskedel, vil CO2-reduktionen yderligere blive forøget med 10.800 tons/år. Tabel 7 viser, at der opnås emissionsreduktioner for CO2 og SOx-emissioner, mens NOxemissionerne er uændrede i scenarie D, sammenlignet med referencen. Miljøgodkendelsen af fiberafbrændingen på Maabjergværket kan resultere i krav om denox-anlæg på biobrændselskedlen på MKV, hvorved de samlede NOx-emissioner vil blive lavere i scenarie D end i referencesituationen (scenarie A+B). Den angivne CO 2 -emission i referencen er inkl. emissionen på centrale kraftværker. Eksl. emissionen på centrale kraftværker er emissionen 10.058 tons/år. Udover CO2-reduktion fra energianlæggene reduceres udledningerne af drivhusgasserne methan (CH4) og lattergas i forbindelse med gyllen. Ved overgang til konventionel biogasteknologi reduceres emissionen fra CH4 og N2O med ca. 0,6 kg CO2-ækvivalenter pr. kg VS i svinegylle og ca. 0,3 kg CO2-ækvivalenter pr. kg VS i kvæggylle (DjF-rapport: nr. 31 2001). I alt giver dette en samlet reduktion på ca. 10.400 t CO2-ækvivalenter fra husdyrgødning. Hertil kommer en reduceret emission fra behandlede organiske affaldsstoffer på ca. 50 %. Denne del er dog vanskeligere at opgøre, men kan skønnes til ca. 7.000 t CO2- ækvivalenter pr. år på baggrund af indhold af organisk tørstof. I alt en reduktion på ca. 17.400 t CO2-ækvivalenter. Den samlede besparelse fra methan og lattergas er således opgjort til 17.400 tons CO2-ækvivalenter/år, der altså tillægges de opgjorte 10.058 tons/år. I alt opnås en reduktion på 27.460 tons CO2-ækvivalenter/år (45.550 tons CO2-ækvivalenter/år hvis den sparede CO2-emission som følge af lokal el-produktion medtages). Medtages endelig CO2-reduktion som følge af, at flis typisk for- 8
trænger naturgas et andet sted i systemet, vil den samlede reduktion blive ækvivalenter/år. 56.470 tons CO2-3. Forudsætninger transportarbejde og emissioner, transport af råvarer og restprodukter I det følgende er kort beskrevet de anvendte forudsætninger for de samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med energiforbrug og emissioner fra transport af husdyrgødning, industriaffald mm. til Måbjerg BioEnergy. 9
3.1. Afstande, mængder og transportarbejde I de følgende tabeller kan transportafstanden, mængden og det resulterende transportarbejde for de enkelte scenarier ses. For alle fraktioner på nær husdyrgødning er det en generel antagelse, at returtransportafstanden for alle råvarer, der leveres til Måbjerg BioEnergy, er identisk med afstanden fra produktionssted til Måbjerg BioEnergy. Yderligere er det antaget at den samme metode (rør eller lastbil) benyttes til transporten til og fra Måbjerg BioEnergy, og at densiteten af affald fra HOCO og Flødeost og Mejeri er 1000 kg/m 3. I denne opgørelse ses udelukkende på lastvognstransport. Der er i denne sammenhæng ikke medtaget energiforbrug og emissioner, knyttet til pumpning af gylle i rørtransportløsningen. Tabel 8. Scenario A+B: Reference Mængde [ton/år] Afstand [km] HOCO Diverse [m 3 ] 3.354 31 A 104.000 Flødeost og Mejeri Fedtslam [m 3 ] 430 10,1 B 4.300 Danish Crown Skive Mave-tarm-affald Flotationsslam Kvæg Svin 7.310 1.118 3.100 5.160 65 A 65 A 31 A 31 A Transportarbejde [ton km] 475.150 72.670 95.980 159.960 Minkfodercentral Slam mm. 990 31 A 30.660 Øvrige animalske råvarer 1.800 500 100 C 100 C 180.000 50.000 Husdyrgødning 387.000 3 D 1.161.000 Spildevandsslam 12.000 50 E 600.000 Total 2.933.270 Total inkl. returtransport* 5.867.440 *Det dobbelte af Total. Noter mht. transportafstande: A: Køres til Lemvig Biogasanlæg B: 50 % går til Hodsager og 50 % går til rensningsanlæg (Vestforsyning) C: Køres til DAKA, Randers D: Skøn afstand fra bedrift til udbringning på marken C: Skøn 10
Tabel 9 Scenario C: Traditionel biogasløsning HOCO Valle [m 3 ] Diverse [m 3 ] Mængde [ton/år] 9.030 3.354 Afstand [km] 5,2 5,2 Flødeost og Mejeri Fedtslam [m 3 ] 430 0,2 86 Danish Crown Skive Mave-tarm-affald Flotationsslam Kvæg Svin 7.310 1.118 3.100 5.160 39 39 2,9 2,9 Transportarbejde [ton km] 46.960 17.440 285.090 43.600 8.980 14.960 Minkfodercentral Slam mm. 990 5,4 5.340 Øvrige animalske råvarer Husdyrgødning Flydende Fast 1.800 500 16 16 28.800 8.000 76.630** 3.990 12,6 10,2 965.540 40.700 Spildevandsslam 24.000 6,5 156.000 Energiafgrøder 9.400 16,5 155.100 Total 1.776.600 Total inkl. returtransport* 3.533.200 *Det dobbelte af Total. **Den resterende del af den flydende gødning transporteres til Måbjerg BioEnergy i rør, hvilket også er tilfældet for Scenario 2 og 3. 11
Tabel 10 Scenario D: Maabjerg BioEnergy HOCO Valle [m 3 ] Diverse [m 3 ] Mængde [ton/år] 9.030 3.354 Afstand [km] 5,2 5,2 Flødeost og Mejeri Fedtslam [m 3 ] 430 0,2 86 Danish Crown Skive Mave-tarm-affald Flotationsslam Kvæg Svin 7.310 1.118 3.100 5.160 39 39 2,9 2,9 Transportarbejde [ton km] 46.960 17.440 285.090 43.600 8.980 14.960 Minkfodercentral Slam mm. 990 5,4 5.340 Øvrige animalske råvarer Husdyrgødning Til Måbjerg Flydende Fast Fra Måbjerg Afgasset 1.800 500 76.630 3.990 16 16 12,6 10,2 28.800 8.000 965.540 40.700 71.620 12,6 902.410 Spildevandsslam 24.000 6,5 156.000 Energiafgrøder 9.400 16,5 155.100 Total inkl. returtransport* 3.449.360 *Fundet som to gange transportarbejdet for de enkelte fraktioner på nær husdyrgødningen, hvor transportarbejdet inklusive returkørsel er summen af transportarbejdet benyttet til transport til og fra Måbjerg. 12
Tabel 11 Scenario E: Fiber til gødningsformål HOCO Valle [m 3 ] Diverse [m 3 ] Mængde [ton/år] 9.030 3.354 Afstand [km] 5,2 5,2 Flødeost og Mejeri Fedtslam [m 3 ] 430 0,2 86 Danish Crown Skive Mave-tarm-affald Flotationsslam Kvæg Svin 7.310 1.118 3.100 5.160 39 39 2,9 2,9 Transportarbejde [ton km] 46.960 17.440 285.090 43.600 8.980 14.960 Minkfodercentral Slam mm. 990 5,4 5.340 Øvrige animalske råvarer Husdyrgødning Til Måbjerg Flydende Fast Fra Måbjerg Fiberfraktion Afgasset 1.800 500 76.630 3.990 16 16 12,6 10,2 28.800 8.000 965.540 40.700 9.000 71.620 150 12,6 1.350.000 902.410 Spildevandsslam 24.000 6,5 156.000 Energiafgrøder 9.400 16,5 155.100 Total inkl. returtransport* 4.799.360 *Fundet som to gange transportarbejdet for de enkelte fraktioner på nær husdyrgødningen, hvor transportarbejdet inklusive returkørsel er summen af transportarbejdet benyttet til transport til og fra Måbjerg. 3.2. Energiforbrug og emissioner Ud fra transportarbejdet, fundet ovenfor for de enkelte scenarier, kan energiforbruget og emissionerne forbundet med dette transportarbejde findes. Energiforbruget og emissionerne vedrørende lastbiltransport er fundet vha. et beregningsprogram på http://www.itd.dk/miljo/em.asp?menuid=11&emneid=41 under følgende forudsætninger: Køretøjstype: 24 t. solo, 3 aksler Motornorm: EURO 3 2001 Kørselsart: Regional 13
Lasttype: >10 ton Det er yderligere antaget, at egenvægten af lastbilen er 9 tons og at lasten dermed udgør 15 tons. De benyttede specifikke energiforbrug og emissionsfaktorer pr. (tons km) er således fundet ved at dividere med 15. Disse kan ses i nedenstående tabel: Energiforbrug CO 2 SO 2 NO X [MJ/(ton km)] [g/(ton km)] [g/(ton km)] [g/(ton km)] 0,81 60 0,0019 0,45 Energiforbrug og emissioner forbundet med transportarbejdet i de enkelte scenarier kan ses her: Scenario Transportarbejde Energiforbrug CO 2 SO 2 NO X [(ton km)/år] [GJ/år] [ton/år] [kg/år] [ton/år] A+B 5.867.440 4.772 352 11 2,6 C 3.533.200 2.874 212 7 1,6 D 3.449.360 2.805 207 7 1,5 E 4.799.360 3.903 288 9 2,1 14
Appendix 1. Samfundsøkonomisk sammenligning mellem scenarie D og E Etableringsudgifter: Enhed Scenarie E Scenarie D Scenarie D scenarie E Etableringsudgifter i alt* Mio. kr. 315,4 315,4 0,0 Etableringsudgifter i alt, inkl. nettoafgiftsfaktor Mio. kr. 369,1 369,1 12,3 Årlige indtægter og udgifter Værdi af sparet fliskøb på Maabjergværket Køb af flis til tørring af faststoffraktion (fiber) Transport af tørret fiber til aftager Transport af aske til gødningsproducent Øvrige årlige udgifter, inkl. nettoafgiftsfaktor Skatteforvridningsomkostninger 1000 kr./år 1000 kr./år 1000 kr./år 1000 kr./år 1000 kr./år 1000 kr./år 6.125 6.125-1.562 1.562-1.794 1.794-63 -350-287 -17.151-17.213-62 - 973-973 0 Samlet årlig forskel - - 9.132 Resultater af sammenligning Nutidsværdi på forskel 1000 kr./år - - 87.807 *Heraf udgør et fuldt udbygget rørtransportsystem for gyllen samt separations- og tørringsanlæg i alt ca. 136 mio..kr. 15