Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein



Relaterede dokumenter
Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS

Proteinudnyttelse i græs

Bioprocessering af proteinafgrøder

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Dansk Protein Innovation. Strategi. Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein. Strategi Maj 2019

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Soens produktion af råmælk og mælk

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Det Biobaserede Samfund

Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter?

Utraditionelle råvarer. Boghvede

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

- så den kan passe 15 grise

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Ekstraordinær re-eksamen 2015

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse

Integreret larveproduktion til foder i økologisk ægproduktion BioConVal

Danmarks ældste naturmiddelvirksomhed

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Materialer til vinduesrammer og -karme

Proteiner. - til glæde og gavn

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Transkript:

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk

Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn protein platformen Baggrund Organisering og hovedaktører Appetitvækkende resultater Fra laboratorie til pilotskala Muligheder for samarbejdsprojekter i regi af Grøn protein platformen Sammendrag og perspektiver

BioBase: grøn teknologiplatform til bioraffinering AU/DCA har etableret en grøn teknologiplatform til bioraffinering. Det er hensigten, at platformen skal fungere som ramme for udvikling af højværdiprodukter til erstatning af foder og kemikalier såvel som drivmidler gennem højteknologiske processer. Den samlede budgetramme er 50 mio. kr men det forventes, at tilstødende projekter over tid vil bringe den samlede indsats op til mindst 100 mio. kr.

BioBase: grøn teknologiplatform til bioraffinering BioBase satsningen består af følgende platforme: 1. Dyrkning af grøn biomasse (ca. 7 mio. kr) 2. Biomasse fra engarealer (ca. 6 mio. kr) 3. Højkvalitetsprotein Grøn protein (16.9 mio. kr). 4. HTL (ca. 12.5 mio. kr) 5. Øko-øko (ca. 7 mio. kr) Høkvalitetsprotein Grøn protein har stærke bånd til: 1. Dyrkning af grøn biomasse 2. Øko-øko (LCA analyser)

Højkvalitetsprotein fra grøn biomasse - Grøn Protein Baggrund Efterspørgslen efter kvalitetsprotein til animalsk og human anvendelse er stigende som følge af den globale befolkningstilvækst i særdeleshed den stigende middelklasse der efterspørger stedse flere animalske fødevarer Hidtil har den animalske fødevareproduktion været baseret på formålsbestemt anvendelse af de enkelte afgrøder men bioraffinering rummer en række nye muligheder Grøn biomasse rummer i den henseende et uudnyttet potentiale for fremstilling af protein til både foder og fødevarer

Grøn Protein - organisering FEED Laboratorie platform Teknologi platform for ekstraktion Koordinering FOOD Proteinkemi og holdbarhed Struktur og bioaktivitet Vurdering af sidestrømme Biotilgængelighed og enæringsmæssig evaluering Sekundære metabolitter

Grøn Protein - Nøglepersoner FEED Lab: Søren Krogh Jensen Tek: Anders Peter Adamsen & Morten Ambye-Jensen Vur: Martin Weisbjerg & Helle Nygaard Lærke Koordinering - KEBK Bio: Helle Nygaard Lærke & Jan Værum Nørgaard Sek: Søren Krogh Jensen & Trine K. Dalsgaard FOOD Pro: Trine Kastrup Dalsgaard Struk & bio: Trine K. Dalsgaard, Daniel Otzen, Esben S. Sørensen Post doc s: Lene Stødkilde-Jørgensen, Søren Drud Nielsen phd: Vinni Kragbæk Damgaard Jensen; AC-tap: Brian Vad

Appetitvækkende resultater

Lab-skala oprensningsprocedurer Jensen (2014).

Indledendelab-forsøg hvidkløver Råvare Pulp 100 kg TS Neddeling og separation 60 kg TS 27 kg protein 16 kg protein Saft med proteiner 40 kg TS 11 kg protein Proteinudvinding Saftrest 18 kg TS 2 kg protein Protein koncentrat 22 kg TS 9 kg protein Jensen (2014).

Relativ fordeling af aminosyre N i de forskellige fraktioner Jensen (2014).

Aminosyresammensætning (g/100 gram protein) af udfældet grøn protein fra de undersøgte planter WHO anbefaling Soja protein Hvid kløver Rød kløver Lucerne Rajgræs Lysin 4.5 5.6-6.1 6.1 6.1 6.4 5.9 Methionin 1.6 1.1 1.9 1.7 1.8 2.1 Cystein 0.6 1.2-2.0 0.7 0.9 1.0 0.9 Threonin 2.3 3.7-3.8 5.2 5.0 4.9 5.2 Tryptofan 0.6 1.4-1.6 2.1 2.8 2.7 2.0 Leucin 5.9 7.6-7.7 9.3 8.3 8.6 9.2 Isoleucin 3.0 4.3-4.9 5.5 5.3 5.0 5.1 Histidin 1.5 2.5 2.5 2.4 2.5 2.2 Phenylalanin 3.8 4.8-5.4 6.3 5.7 5.9 6.3 Valin 3.9 4.4-4.8 6.7 6.6 6.4 6.7 Tyrosin 3.8 3.6-3.7 3.6 4.7 4.6 3.4 Jensen (2014).

Biologisk evaluering Vi er på nuværende tidspunkt I færd med at gennemføre biologisk evaluering af de de udvundne proteinfraktioner for at få afdækket proteinets kvalitet I forhold til enmavede dyr (og mennesker). Resultaterne fra disse forsøg forventes færdig inden udgangen af 2014.

Fra laboratorie til pilotskala Et vigtigt element i Grøn protein platformen er etableringen af et pilotanlæg til ekstraktion af protein fra grøn biomasse Anlægget vil blive etableret i løbet af vinteren 2014/15 og anlægget forventes at stå færdig til ibrugtagning til vækstsæson 2015 Designet af anlægget vil blive baseret på de erfaringer der er opnået ved ekstraktion i laboratorieskala, input fra industrielle partnere og leverandører, samt pilotanlæg i Holland (GRASSA)

Etablering af pilotanlæg til fraktionering Green biomass Maceration, pressing & separation Remaining juice: - biogas - nutrient recy cling Solid fraction Stream 1 Stream 2 Liguid fraction (juice) Stream 3 End-user: Oligosaccharides - Monogastric (if free for ANF) Fibre-associated proteins End-user: - Dairy cow s and Sow s Soluble proteins (juice) End-user: - Monogastric (if free for ANF) - Ruminants (if stable in rumen)

Eksempel på mobilt anlæg designet til cellulosepulp og protein Grassa (2014): http://grassa.nl

Produktionskæden - eksempel

Muligheder for samarbejdsprojekter i regi af Grøn protein platformen Logistik og høst Proteinudbytte Produktion på marken Raffinering Eliminering af potentielt negative komponenter Produkter: Foder, Fødevarer, Kemikalier, Pharma

Sammendrag og perspektiver Grøn protein platformen ved AU er under opbygning og har både vertikale aktiviteter der er centreret omkring to søjler af arbejdspakket, henholdsvis FEED og FOOD, samt tværgående aktiviteter Grøn protein platformen kan tilbyde unikke muligheder for samarbejde mellem virksomheder, videns institutioner og universitet. I Grøn proteinplatformen har vi faciliteter der muliggør laboratorieundersøgelser, pilotskalaforsøg og ernæringsundersøgelser på dyr og mennesker.

Tak for Jeres opmærksomhed Nøglepersoner at kontakte: Søren Krogh Jensen (sorenkrogh.jensen@anis.au.dk) Anders Peter Adamsen (apsa@eng.au.dk) Trine Kastrup Dalsgaard (trine.dalsgaard@food.au.dk) Martin Riis Weisbjerg (martin.weisbjerg@anis.au.dk) Helle Nygaard Lærke (hellen.laerke@anis.au.dk) og Jan Værum Nørgaard (janvnoergaard@anis.au.dk)