VITSI Rehabiliterings Center For Muskelsvind RCFM

Relaterede dokumenter
RehabiliteringsCenter for

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

VELKOMMEN TIL SESSION 3

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Rehabilitering dansk definition:

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Indkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Forebyggende hjemmebesøg

Kropsbårne hjælpemidler

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Målsætningsarbejde i praksis

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Anretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Kropsbårne hjælpemidler

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

DK EUROPLAN-KONFERENCE

Støtte til borgere med funktionsnedsættelse og hjemmeboende børn efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Handicapbegrebet i dag

Next exit.. Fremtidens rehabiliterende tilbud

Kommunal vaskeordning

Tilberedning og anretning af mad

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Rehabilitering på ældreområdet

Plan for det psykosociale område

Korset Resultater af litteratur gennemgang For genetisk betingede neuromuskulære pareser Januar 2010

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

gladsaxe.dk Handicappolitik

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Projektbeskrivelse light

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Rehabilitering skaber vi sammen

Sundhedssamtaler på tværs

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

Funktionsevnemetoden

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Idealet. Virkeligheden

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University

Forslag. Handicappolitik

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

RCFM s UdviklingsCenter (UC) Aktivitetsrapport 2017

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

Plejevederlag/terminal pleje

Recovery og rehabilitering:

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Forslag. Handicappolitik

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D,

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap

Amyotrofisk lateral sklerose

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Ældre, værdighed og rehabilitering

Transkript:

VITSI Rehabiliterings Center For Muskelsvind RCFM

Hvor sidder sygdommene SMA Spinal muskelatrofi type 1-2-3 Kennedy`s Sygdom ALS CMT Heriditær motorisk sensorisk neuropati LGD Limb Girdel Muskeldystrofi FSHD Facio Scapulo Humeral Muskeldystrofi IBM Inklutionslegme Myositis EMD Emery-Dreifuss Muskeldystrofi HypoPP Familial hypokalaemic periodisk paralyse

A = rygmarven B = den perifere nerve C = nervefiber D = jon-kanal E = muskelfiber F = mitokondrie G = cellekerne H = cellemembran I = myofibriller J = motorisk endeplade K = myolinsked L = forhornscelle

Nederste del af rygmarven Små ventrale rødder normale dorsale

Små normale fibre Biopsi ved muskelatrofi

SMA 5q13 1990,men først isoleret og karakteriseret 1995

Description

20 5 U T R A T G 1 7 k b 4 0 k b 10 1. 4 k b 3. 5 k b 2. 1 k b 5. 9 k b 6. 9 k b 9. 2 k b g l u t a m ic a c id r ic h d o m a in M 1 - M 8 S 1 R 1 - R 7 5 4 k b 6 7 k b 7 9 k b 30 40 50 2. 3 k b 2. 4 k b 3 k b S 2 R 1 - R 7 S 3 R 1 - R 7 S 4 R 1 - R 7 S 5 R 1 - R 7 S 6 R 1 - R 7 S 7 R 1 - R 7 S 8 R 1-9 2 k b 1 1 4 k b 60 72 3. 1 k b 3. 9 k b 5. 9 k b 2. 3 k b 4. 5 k b S 8 R 7 S 9 R 1 - R 7 S 1 0 R 1 - R 7 S 1 1 R 1 - R 7 S 1 2 R 1 - R 7 S 1 3 R 1-1 2 6 k b 1 3 8 k b 1 5 2 k b 82 92 102 S 1 3 R 7 S 1 4 R 1 - R 7 S 1 5-2. 3 k b 2. 3 k b 8. 2 k b 8. 2 k b 8. 2 k b 1 6 6 k b 1 7 3 k b 1 8 7 k b 112 122 132 3 k b 5. 1 k b 5. 5 k b S 1 5 R 1 - R 7 S 1 6 R 1 - R 7 S 1 7 R 1 - R 7 S 1 8 R 1 - R 7 S 1 9 R 1 - R 7 S 2 0 R 1-1 9 9 k b 2 0 9 k b 2 2 2 k b 142 152 162 4. 3 k b 4. 5 k b 4.6. 6 k b S 2 0 R 7 S 2 1 R 1 - R 7 S 2 2 R 1 - R 7 M 1 6 3 - M 1 7 5 2 3 7 k b 2 4 5 k b 172 182 2 4 9 k b T A G 183 M 1 7 6 M 1 8 5 4. 0 k b 3 U T R S e r in e r i c h + S H 3 d o m a i n s u n t r a n s la t te e d e x o n s d iff f e r e n t ti i a l ly e x p r e s s e d e x o n s e x o n s e n c o d i n g u n i q u e e n d d o m a i n s e x o n s e n c o d i n g s u p e r r e p e a t ts s e x o n s e n c o d i n g s i m p l e r e p e a t s

Muskelsvindfonden 1971 Vejlednings- og Behandlingscentret 1976 Finansloven 1992 79 ALS-konsulentordtning 2002 Institut for Muskelsvind 1994 RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2006 Rehabiliteringsinstitution for personer med muskelsvind

Rehabilitering Dysfunktionelt perspektiv Reaktiv intervention. Vi griber ind, når skaden er sket. Mekanisk/reduktionistisk problem og opgaveafgrænsning. Hvad kan vi nøjes med at afhjælpe Begrænset tidsperspektiv. Kun den tidsramme hvor der er identificeret problemer.

Rehabilitering Funktionelt perspektiv Personens/familiens funktion Aktiv intervention. Styrkelse af personens og familiens ressourcer og potentialer Dynamisk/helhedsorienteret problem- og opgaveafgrænsning. Sikring af at personen og familien får tanket op. Livstidsperspektiv. Sigter på at personen og familien kan klare sig på længere sigt.

Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats

Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Definition Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske, og/eller sociale funktionsevne opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Definition Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

ICF Health Condition Disorder or disease Body Funktions and behandling Structures Activities Participation Impairment Aktivitet Deltagelse Environmental Personal sygdom Factors Factors Omgivelserne Personlig indsats

Trunk ventilator Impairment Activity Participation

At home Impairment Activity Participation

Holiday, Visiting a camp in the south of France, 2000 Impairment Activity Participation

He can use 2 fingers...

Rehabilitation strategies should be subject to user based evaluation

Does he have a good life (1994) Health service professionals: 80% no 18% don`t know 2% yes

Does he have a good life Average population 50% no 30% don`t know 20% yes

Does he have a good life The patients themselves 2% no 18% don`t know 80% yes

Muskelsvindsygdomme Social behandling et funktionstab er kun et handicap såfremt det medfører manglende muligheder for at deltage i ønsket aktivitet det kan være ligeså vigtigt at fjerne en forhindring som at forsøge at øge funktionen