Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet Oktober 2008 1
Forholdet mellem journalister og politikere er et varmt emne. I mange lande har det været underkastet videnskabelige undersøgelser, men indtil for nylig ikke i Danmark. Denne situation har Center for Journalistik/Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet imidlertid ændret. Medlemmer af Folketinget og journalister på Christiansborg er blevet spurgt om deres syn på politisk journalistik. Dataindsamlingen blev indledt efter valget i 2007 og afsluttet i februar 2008. 71 journalister (svarprocent 74) og 70 politikere (svarprocent 45) deltog. Undersøgelsen indgår i et komparativt internationalt forskningsprojekt (se bilag). Denne rapport giver et første overblik over konklusionerne for den danske del af dette projekt. Overordnet set tegner der sig et billede af, at både journalister og politikere mener, at medierne er en vigtig politisk magtfaktor. Det gælder med hensyn til den politiske dagsorden og særligt under valgkampe. Ifølge politikerne er politisk journalistik ofte drevet af hændelser og fokuserer på sensationelle historier om den politiske proces snarere end substansen. Forholdet mellem politikere og journalister kan beskrives som professionelt. Der er ingen wining and dining -kultur, og kun et mindretal af journalisterne har en negativ holdning til den måde, hvorpå politikerne henvender sig til medierne. Hvem er den danske politiske journalist? Danske politiske journalister er for størstedelens vedkommende mænd. De er i gennemsnit 42 år og har 14 års journalistisk erfaring. 82 procent af de danske journalister, som dækker nationale politiske forhold, har en journalistisk uddannelse på bachelorniveau. Vi bad reporterne i Folketinget om at angive deres eget politiske standpunkt og deres medies politiske standpunkt. Det store flertal opfatter sig selv som orienteret mod midten (tabel 1a), og over halvdelen opfatter deres medie som orienteret mod midten. En tredjedel arbejder for højreorienterede medier og otte procent oplyser, at deres medier er venstreorienterede (tabel 1b). Tabel 1a: Journalistens politiske orientering. Procent Venstreorienterede 12 Midterorienterede 71 Højreorienterede 17 I alt 100 Tabel 1b: De politiske journalisters placering af det medie de arbejder for. Procent Venstreorienterede 8 Midterorienterede 58 Højreorienterede 34 I alt 100 Mediernes magt 2
Folketingsmedlemmer og journalister er enige om, at medierne har indflydelse på politikken, særligt i forhold til at sætte den politiske dagsorden og under valgkampe. Tabel 2 rangerer aktører efter, hvem der har mest indflydelse på den politiske dagsorden. Ifølge politikerne har radio og tv næst efter statsministeren mest indflydelse på den politiske dagsorden. 81 procent af politikerne mener, at den skrevne presse ofte eller meget ofte er i stand til at anbringe nye emner på dagsordenen. Mens politikerne anser radio og tv for de mest magtfulde medier, anser journalisterne den skrevne presse for mere magtfuld end de audiovisuelle medier. Mediernes dagsordensættende magt skal ses i forhold til de muligheder, folketingsmedlemmer har for at sætte nye problemer på dagsordenen. Kun en fjerdedel af folketingsmedlemmerne synes, at de er stand til det. Tabel 2: Dagsorden Hvor tit lykkes det de følgende aktører at placere et nyt problem øverst på den politiske dagsorden? (procent, der har svaret ofte og meget ofte ) Statsministeren 96 95 Radio og TV 95 67 Ministre 87 81 Den skrevne presse 81 85 Interessegrupper 50 42 Partier 41 49 Tænketanke 31 26 Folketingsmedlemmer 24 40 Mediernes indflydelse på politik er særlig stærk under valgkampe. 80 procent af politikerne mener, at medierne dominerede valget i 2007, og ifølge 65 procent af politikerne havde medierne indflydelse på udfaldet. Omtrent halvdelen af journalisterne var enige i begge synspunkter. To tredjedele af politikerne mener, at medierne kan afgøre en politikers succes, hvilket halvdelen af journalisterne er enige i. Journalister og politikere er uenige om, hvorvidt mediernes magt er for stor. 56 procent af politikerne finder, at mediernes magt er stor, hvilket kun en fjerdel af journalisterne mener. Igen ser vi, at folketingsmedlemmerne anser medierne for at være mere magtfulde, end de selv gør. Næsten halvdelen af politikerne mener, at medierne har større indflydelse end politikere på vigtige aktuelle emner Tabel 3: Mediernes magt (procent, der har svaret enig og helt enig ) Valgkampen blev domineret af medierne 80 53 Medierne påvirkede valgets udfald 65 50 Massemedierne bestemmer, om en politiker får succes 64 52 eller ej Medierne har for stor politisk magt 56 26 Medierne afgør, hvilke emner der er vigtige; politik har 47 23 ringe indflydelse herpå 3
Afrapporteringsstil 83 procent af politikerne og 65 procent af journalisterne mener, at politiske journalister fokuserer for meget på begivenheder (tabel 4). To tredjedele af politikerne mener, at politiske journalister søger sensationelle historier og giver det politiske spil for stor opmærksomhed i forhold til indholdet. Kun et mindretal af journalisterne er enige. Generelt synes politikerne ikke, at journalisterne er for fortolkende i deres rapportering om politik. Kun 41 procent mener, at journalister for tit anfører deres egen mening, når de dækker politisk stof. Tabel 4: Mediernes stil (procent, der har svaret enig og helt enig ) Dækningen af politik er som regel drevet af begivenheder 83 65 Det, journalisterne går efter nutildags, er en sensational 69 25 historie, som tiltrækker mange mennesker. Journalister giver substantielle emner for ringe og den 66 39 politiske proces for stor opmærksomhed. Journalister formidler for ofte deres egen mening om, hvad 41 11 der sker i politik Professionelle relationer Politiske journalister bliver i Danmark såvel som i andre lande sommetider kritiseret for at være for tæt på magthaverne. Christiansborg er blevet sammenlignet med en landsby - en betegnelse, der giver det indtryk, at journalister og politikere udvikler tætte, personlige og venskabelige forhold. Resultaterne viser imidlertid, at sådanne uformelle kontakter ikke er almindelige, og at forholdet mellem politikere og journalister primært er professionelt (tabel 5). Et flertal af politikere og journalister har kontakt i Folketingets korridorer. At give gode råd, spise frokost sammen eller mødes til receptioner er ikke almindeligt ifølge både journalister og politikere. Halvdelen af folketingsmedlemmerne anser journalisterne for venner, men det omvendte gør sig kun gældende for syv procent af journalisterne. Tabel 5: Uformelle kontakter (procent, som udsagnet gælder for) Har kontakt i Folketingets 67 75 korridorer, ugentligt eller oftere Anser journalister/politikere for venner 49 7 Har sommetider eller ofte spurgt en journalist til råds om dit 30 8 politiske arbejde [Har givet råd til politikere] Har kontakt i forbindelse frokoster ugentligt eller oftere 19 6 Har kontakt i forbindelse med receptioner, ugentligt eller oftere 1 3 4
Tabel 6: Mistillid (procent, der har svaret enig og helt enig ) Det er vigtigere for en politiker at få mediedækning, end det 36 41 er at arbejde hårdt. Politikere vil gøre hvad som helst for at få mediernes 36 41 opmærksomhed. Talsmænd og andre kommunikationsspecialister vanskeliggør journalisternes arbejde. 35 33 P = Politikere J = Journalister Vi spurgte politikere og journalister om, hvorvidt de var enige eller uenige i en række udsagn, der udtrykte mistillid til politikernes tilgang til medierne. Forholdet til politikere er professionelt snarere end baseret på mistillid (tabel 6). Et mindretal af journalister og politikere mener, at det er vigtigere for politikere at få mediedækning end at arbejde hårdt. En tredjedel af journalisterne mener, at kommunikationsspecialister og talsmænd komplicerer deres arbejde. Indflydelse på det daglige arbejde Har konkurrence, økonomiske mål og politisk pres indflydelse på folketingsreporternes daglige arbejde? Ifølge 70 procent af folketingsreporterne har konkurrence med andre medier indflydelse på deres arbejde (tabel 7). Kun et mindretal af de politiske journalister mener, at den kommercielle side af deres profession har indflydelse på dem. 25 procent mener, at oplags-/seer-/læser-/lyttertal har indflydelse, og ingen journalister mener, at annoncører har indflydelse på deres arbejde. Politisk pres mærkes kun af tre procent af journalisterne. Tabel 7: Hvor stor indflydelse har følgende faktorer på dit daglige arbejde som journalist? (procent, som har svaret nogen eller stor indflydelse ) Konkurrence med andre medier 70 Oplags-/seer-/læser-/lyttertal 25 (Risiko for) budgetstramninger 10 Politisk pres 3 Annoncører 0 Meningsmålinger Næsten halvdelen af politikerne mener, at det burde være forbudt at offentliggøre meningsmålinger umiddelbart inden valg (tabel 8). Dette skal ses i relation til den indflydelse, meningsmålinger har på vælgerne ifølge et flertal på 76 procent. Meningsmålinger har ikke bare indflydelse på vælgerne, men også på politikerne. Et flertal er enigt i udsagnene om, at meningsmålinger tages i betragtning i tilrettelæggelsen af valgkampsstrategi (86 procent) og i fastlæggelsen af politik (76 procent). Tabel 8: Meningsmålinger (procent, der har svaret enig og helt enig ) 5
P Politikere tager meningsmålinger med i deres overvejelser, 86 når de fastlægger deres valgkampsstrategi Politikere tager meningsmålinger med i deres overvejelser, 76 når de fastlægger deres politik Meningsmålinger påvirker vælgernes adfærd 76 At offentliggøre meningsmålinger umiddelbart inden et valg 47 burde være forbudt P = Politiker 6
Bilag: Projektbeskrivelse, journalistik i komparativt perspektiv Center for Journalistik/Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Deltagere: Erik Albæk, Nael Jebril, Arjen van Dalen, Claes de Vreese Beskrivelse Nyhedsjournalistik opstår som et resultat af et samspil mellem politiske aktører og journalister. Tidligere forskning om, hvordan nyhedsjournalistik opstår, og hvilke effekter denne har på den offentlige opinion og opfattelse af politik, er fragmenteret Forskningsprojektet har til hensigt at integrere to traditionelt adskilte måder at gribe forskning i politisk nyhedsjournalistik an på: På den ene side vil der blive fokuseret på journalister og på den anden side på de effekter, som forskellige typer af nyhedsrapportering har på borgerne. Projektet har tre sammenhængende formål: (1) At undersøge journalisters holdninger til dækningen af politiske nyheder, (2) at definere, identificere og analysere forskellige typer af dækning af politiske nyheder, og (3) at undersøge effekterne af forskellige typer af nyhedsdækning på befolkningens videnstilegnelse om, forståelse af og meningsdannelse om politiske emner. Projektet tager form af en tværnational sammenligning af fire lande (Danmark, England, Tyskland og Spanien), som hvert især repræsenterer forskellige mediesystemer. Der vil blive foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt nyhedsjournalister og dybdegående interviews med nyhedsredaktører i de fire lande, indholdsanalyser at nyhedsmediernes dækning af politik og et antal kontrollerede eksperimenter til at teste effekten af forskellige typer af nyhedsdækning. Projektet vil bidrage til øget forståelse af, hvordan nyheder om politiske forhold opstår og producers, og hvilke effekter disse har på den offentlige opinion. Forskningsprojektet Politisk journalistik i komparativt perspektiv er finansielt støttet med 4,1 mill. kr. af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv og 900.000 kr. af Pressens Uddannelsesfond. Projektet startede medio august 2007 med ansættelsen af to ph.d.- stipendiater og løber over 3 år. Kilde: http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_journalistik/forskning/forskningsproj ekter/igangvaerende_forskning/politisk%20journalistik.aspx 7