Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?
|
|
- Tove Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den overhovedet anvendes konkret? Resultaterne fra en kommende ph.d.-afhandling viser, at kodeks ikke udelukkende anvendes som symbolsk legitimering af ledelsens handlinger. Kodeks anvendes meget konkret. Men der er stor forskel på denne anvendelse. Nogle anvender kodeks individuelt, andre integrerer hele organisationen i anvendelsen af kodeks. Fælles er det dog, at kodeks ikke anvendes som det står, men den oversættes og indarbejdes i bl.a. lederværdier, værdigrundlag og lederevalueringer. Et phd-projekt om hvordan man anvender kodeks efteråret 2007 gennemførte cand.scient.pol og ErhvervsPhD-stipendiat, Thomas Frank en spørgeskemaundersøgelse omkring Kodeks for God Offentlig Topledelse i Danmark. Undersøgelsen i Danmark er en del af det empiriske materiale, som ph.d-projektet trækker på. Projektet er komparativt og undersøger hvorfor og hvordan Kodeks for God Offentlig Topledelse anvendes i Danmark og Holland. Foruden den danske spørgeskemaundersøgelse, er der også gennemført en tilsvarende undersøgelse i Holland, samt casestudier i de to lande. De følgende afsnit vil først kort summere opfattelsen af kodeks blandt topembedsmændene i centraladministrationen. Hvad mener man som topembedsmand at kodeks kan anvendes til, og giver det overhovedet mening at arbejde med kodeks. Det efterfølgende afsnit vil se mere konkret på kendskabet til og anvendelsen af kodeks hvor meget anvendes kodeks og hvordan anvendes kodeks konkret blandt de centraladministrative organisationer? Afslutningsvist uddyber jeg med nogle foreløbige observationer i forbindelse med casestudier i SKAT og Skov- og Naturstyrelsen samt min generelle viden om anvendelsen af kodeks. Kendskabet til kodeks Kodeks for God Offentlig Topledelse har nu eksisteret i 4 år og kendskabet til kodeks er ikke overraskende meget stort, hvilket kan ses i tabel
2 Tabel 1. hvilken vil du sige, du kender Kodeks for God Offentlig Topledelse, som blev præsenteret maj 2005 af Forum for Offentlig Topledelse? høj nogen Hverken eller mindre Slet ikke alt N 71,2 25-1,9 1, Et spørgsmål der tidligt rejste sig i relation til kodeks var hvordan den kan bringes i anvendelse. kodeks korte historie har man allerede haft fokus på forskellige tilgange til anvendelsen af kodeks. Forum er allerede i tredje fase af anvendelsen af kodeks. Først var der fokus på topembedsmandens selvrefleksion. Så var der fokus på evaluering af topembedsmanden med afsæt i kodeks, og nu fokuserer man i Forum på topembedsmandens egen kompetenceudvikling. Hastigheden i denne udvikling gør det oplagt, at tage en time-out og se på hvordan kodeks egentlig bliver anvendt. Anvendes kodeks? Der er ikke overraskende en stor andel af topembedsmænd i centraladministrationen, der angiver at de anvender kodeks enten personligt eller organisatorisk eller begge dele. Det viser tabel 2. Tabel 2. det følgende vil vi bede dig besvare nogle grundlæggende spørgsmål om Kodeks for God Offentlig Topledelse. hvilken anvender din organisation (departement eller styrelse) Kodeks for God Offentlig Topledelse eller dele heraf? høj nogen Hverken eller mindre Slet ikke ntet svar alt 9,6 51,9 5,8 21,2 11, N hvilken anvender du personligt Kodeks for God Offentlig Topledelse eller dele heraf? 15,4 51,9 3,8 21,2 5,8 1,
3 hvilken er Kodeks for God Offentlig Topledelse integreret i din organisations eksisterende arbejde med ledelse, udvikling, værdier m.m.? 19,2 50 7,7 17,3 5, Samtidig mener et solidt flertal, at kodeks er et oplagt sted at starte, når organisationen skal udvikles både angående ledelse, styring og levering af politisk rådgivning. Hvad kan kodeks bruges til? Mange angiver dog samtidig, at kodeks er integreret i eksisterende procedurer omkring ledelse, udvikling og værdier i organisationen. Samtidig viser tabel 3, at en stor andel tilsvarende mener, at indholdet af kodeks rent faktisk allerede er dækket af den gældende praksis i organisationen. Tabel 3. Du bedes vurdere hvor enig du er i følgende holdninger til kodeks og dets indhold. høj Hverken mindre Slet ntet nogen eller ikke svar alt N Der er andre mere effektfulde måder, at arbejde med de samme emner på, som omtales kodeks 3,8 23,1 30,8 30,8 5,8 5, Det giver ikke mening i min organsation, da det strider mod eksisterende procedurer Det er symbolsk og uden betydning Kodeks er ikke - - 5,8 30,8 59,6 3, ,8 3,8 9,6 26,9 51,9 3, ,8 30,8 19, ,4 3,
4 operationelt nok Det er allerede dækket af gældende praksis i organisationens/min måde at arbejde med ledelse på Det er et udmærket afsæt for leder- og ledelsesudvikling Det er et udmærket afsæt for at kvalificere og skabe bedre politisk rådgivning 11,5 50 7,7 21,2 5,8 3, , , , ,8 34,6 19,2 11,5-5, Med andre ord sætter kodeks altså ord på tiltag, processer og procedurer, som allerede findes blandt styrelser og departementer i den danske centraladministration. Det betyder, at kodeks, hvis det anvendes, integreres i eksisterede procedurerer snarere end det revolutionerer og ændrer noget fundamentalt. Det har egentlig heller aldrig været påstanden eller hensigten fra Forums side. Man hævder i stedet, at kodeks beskriver et iboende og permanent dillemma i jobbet som topembedsmand. Men tallene kan stadig være en smule tankevækkende. Afkobling eller handling? Anvendes kodeks reelt? Spørgsmålet er om kodeks egentlig kommer i anvendelse, når opfattelsen er, at den ikke tilføjer noget nyt og man egentlig har meget godt styr på de elementer, der findes i kodeks. Denne bekymring forstærkes af tabel 3, der viser, at over en tredjedel ikke mener at kodeks er praktisk anvendeligt og over en fjerdedel mener, at der findes mere effektfulde måder, at arbejde med de samme temaer, som findes i kodeks. forlængelse heraf kan det synes meget nyttigt, at dykke lidt ned i hvordan kodeks rent faktisk kan anvendes. Hvordan anvendes kodeks? - 4 -
5 Anvendelsen af kodeks antager mange forskellige former sikkert forårsaget af, at kodeks i vid udstrækning integreres i den eksisterede praksis i den enkelte organisation. Tabel 4 viser hvordan kodeks anvendes. Tabel 4. Når kodeks skal anvendes konkret, kan det gøres på flere forskellige måder. Du bedes vurdere i hvor høj følgende anvendelsesmåder passer til den konkrete anvendelse lige nu i din organisation (departement eller styrelse) eller hos dig selv. høj nogen Hverken eller mindre Slet ikke ntet svar Selvrefleksion hos lederen 44,2 30,8-1,9 1,9 21, Dialog med ledelse og politisk chef 3,8 23,1 13,5 15,4 23,1 21, Dialog med lederkolleger 26,9 40,4-5,8 1, alt N Kurser med kodeks som indhold/omdrejningspu nkt ntegrering i ledelsesgrundlag og værdigrundlaget Modtaget coaching i forhold til arbejdet med kodeks eller dele heraf 1,9 23,1 9,6 11,5 28, ,8 38,5 5,8-3,8 21, ,8 13,5 9,6 9,6 38, Rekruttering 3,8 17,3 7,7 11,5 32,7 26, Evaluering og arbejde med udviklingspunkter 11,5 25 9,6 13,5 17,3 23, forbindelse med offentliggørelsen af kodeks i 2005 lancerede Forum også en selvevalueringsmetode til brug for topembedsmandens selvrefleksion. Blandt de anvendelsesmetoder jeg har spurgt til, er selvrefleksion den vej langt de fleste - 5 -
6 topembedsmænd går, når de anvender kodeks. Men der er også flere af de andre tilgange til anvendelsen af kodeks, der har vundet indpas. Kodeks anvendes således i dialog og debat mellem topembedsmænd internt og på tværs af organisationer ligesom mange arbejder med, at integrere det i ledelsesgrundlag og værdigrundlaget for organisationen. Kodeks og lederevalueringer Endelig anvender omkring en tredjedel også kodeks i forbindelse med lederevalueringer. En meget typisk anvendelsespraksis er den såkaldte 360-ers tilgang, som både findes i Forums evalueringsværktøj og som mange konsulenthuse anvender. Her evalueres topembedsmanden af sig selv, sin chef, kolleger og medarbejdere og får derved en 360- ers feedback på egen lederstil og performance. Specielt denne anvendelse er interessant. For det første fordi det er en af de meget konkrete måder, hvorpå man kan anvende kodeks. For det andet fordi det er den eneste af de tilgange der er spurgt til, som har en signifikant effekt på topembedsmændenes opfattelse af en af ændringer, som arbejdet med kodeks har afstedkommet. SKAT er et eksempel på en organisation, der netop har anvendt kodeks i forhold til lederevalueringer. Men ud over at direktionen har ladet sig evaluere på baggrund af kodeks, så har man også anvendt kodeks som inspiration i udformningen af de kompetencer, som alle ledere i organisationen bliver evalueret efter. Selvom kodeks i udgangspunktet retter sig mod topembedsmændene, så kan det altså også konverteres på en måde så det giver mening i forhold til lavere ledelsesniveauer. Et andet eksempel er i forbindelse med de nye fleksible masteruddannelser. Deltagerne på den masteruddannelse, der udbydes af Aarhus Universitet og Syddansk Universitet (i samarbejde med Ankerhus A/S og Udviklingskonsulenterne A/S), vil således alle gennemgå en 360-ers evaluering, der tager afsæt i Kodeks for God Offentlig Topledelse. Kodeks og de organisatoriske værdier Kodeks kan dog også bringes i anvendelse på en mindre tydelig og implicit måde. Således har man i Skov- og Naturstyrelsen ladet kodeks være en usynlig guide i ledelsesarbejdet og diskussionerne omkring ledelse på direktionsniveau. Hensigten har været at sikre debat - 6 -
7 om ledelsesopgaven, men også skabe et fælles udgangspunkt og ramme for lederne i deres arbejde med at drive en værdiproces igennem i hele organisationen. Typisk dansk? Kodeks for Offentlig Topledelse i Danmark er på mange måder et interessant fænomen. et globalt perspektiv fordi det er initieret af topembedsmænd selv og anvendelsen er drevet af frivillighed på alle fronter. en snæver dansk kontekst er kodeks interessant fordi anvendelsen af kodeks varierer meget. En del topembedsmænd ser hovedsageligt kodeks som et refleksionsværktøj. Mine eksempler viser, at kodeks kan bringes i anvendelse på mange måder både i forhold til konkrete lederevalueringer, i forbindelse med værdiprocesser og i defineringen af fokus i ledelsesarbejdet og ledelsesudfordringerne i organisationen. Der er således mange måder hvorpå kodeks kan bringes i anvendelse, og det handler nok først og fremmest om at tænke på kodeks, som noget der er mere end blot en hensigtserklæring. Dernæst handler det om, at lære på tværs af organisationer og derved sikre en kollektiv viden om hvordan kodeks kan bringes i anvendelse i organisationen. Thomas Frank har gennem de sidste 4 år beskæftiget sig med Kodeks for God Offentlig Topledelse og har kendskab til kodeks blandt OECD-landene og specielt i den offentlige sektor i Danmark og Holland. Alle spørgsmål og kommentarere til projektet og undersøgelsen er meget velkomne. Såfremt man ønsker oplæg om projektet, dets resultater eller generelt om kodeks er man meget velkommen. Kontakt for yderligere information Thomas Frank, ErhvervsPhD-studerende Ankerhus A/S Århusvej Hinnerup Tilknyttet nstitut for Statskundskab, Aarhus Universitet Mail: tf@ankerhus.dk Mobil:
Resultater af Forums e-survey 4
Resultater af Forums e-survey 4 Resultater af Forums e-survey 4 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2006 Forums bestyrelse: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Finansministeriet (formand)
Læs mereKodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,
Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereLedelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse
Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke
Læs merePå hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet)
Tabel 1 Hvor mange år har du i alt været leder (medregnende både dit nuværende og alle dine tidligere lederjobs inkl. lederjobs i andre kommuner/og/eller sektorer)? Mindre end ét år 2% 16 1-5 år 14% 110
Læs mereGo Morgenmøde Onboarding
Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling
Læs mereGod ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor
God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor Hvert ledelsesniveau rummer særlige opgaver og udfordringer, som ikke kan løses med de samme ledelsesmæssige færdigheder.
Læs mereUndersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008.
Ledelsessurvey I forbindelse med delprojektet Ledelse med ambitioner under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes lederudviklingsaktiviteter.
Læs mereMED Konference 19. juni 2008
MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering
Læs mereSammenfatning af Forums tre e-surveys
Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er
Læs mereTilfredshed, engagement og passion
Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet
Læs mereIntegration af flygtninge på arbejdsmarkedet
Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte
Læs mereMASTER i. offentlig ledelse
E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i offentlig ledelse for sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse 2 Din vej til kommandobroen 3 Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske
Læs mereResultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling
Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef
Læs mereLedelseslyst og ledelsesglæde
Ledelseslyst og ledelsesglæde Oplæg, Årskongres for myndighedsledere og chefer Caroline Howard Grøn, Lektor,Ph.d. INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET EVENT DATO NAVN TITEL PRÆSENTATION Lektor
Læs mereLederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune
Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset
Læs mereLP I VEJDIREKTORATET. Offentlig Leadership Pipeline som tilgang til ledelsesudvikling TILTAG OG ERFARINGER AF MAJA MAAR OUTZEN, LEDER AF HR-UDVIKLING
LP I VEJDIREKTORATET Offentlig Leadership Pipeline som tilgang til ledelsesudvikling TILTAG OG ERFARINGER AF MAJA MAAR OUTZEN, LEDER AF HR-UDVIKLING LEADERSHIP PIPELINE I VEJDIREKTORATET AGENDA Erfaring
Læs mereBaggrundsartikel København 24. juni 2003
Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Ledelse på kryds og tværs En undersøgelse af ledernes ændrede rolle i krydsfeltet mellem topledelsen og medarbejderne på de sociale institutioner og sygehuse i
Læs mereLedernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse
Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...
Læs mereLederevaluering sæt lederens udvikling i system
Lederevaluering sæt lederens udvikling i system Følgende kommuner har deltaget i arbejdet med det fælleskommunale kvalitetsprojekt om lederevaluering: Ballerup, Esbjerg, Favrskov, Faaborg- Midtfyn, Frederikssund,
Læs mereEffekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015
Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Balanceret ledelse i myndigheden? Trivsel og arbejdsglæde Effektivitet i opgaveløsningen Kvalitet i opgaveløsningen Balanceret
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mereRapport om. Lederes læringsmiljøer
Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende
Læs mereVærd at vide om. 360 Lederevaluering på
Værd at vide om 360 Lederevaluering på 1. Baggrund og formål I University College Lillebælt er det hensigten, både at styrke den enkelte leder og udvikle dennes lederkompetencer, og at bringe den enkelte
Læs mereLedelse kommissoriets anbefalinger omsat til virkelighed i Aarhus Kommune
Ledelse kommissoriets anbefalinger omsat til virkelighed i Aarhus Kommune V. Vicecenterleder Christian Bøtcher Jacobsen Kronprins Frederik Center for Offentlig ledelse v. Aarhus Universitet. Chef for HR
Læs mereVeje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010
Veje og vildveje i Ledelsesevaluering Annekirstine Farver d. 8. april 1 NDHOLD Hvem er vi? Hvorfor ledelsesevaluering? Hvordan gør vi konkret? Hvad er erfaringerne indtil nu (Og hvad koster det) Spørgsmål..
Læs mereNår evalueringen skal skabe værdi med mere end blot evalueringsresultatet - Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2017
Når evalueringen skal skabe værdi med mere end blot evalueringsresultatet - Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2017 Kort præsentation af Stephanie Bäckström, S. (2017). Øg din svarprocent i næste
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTracer på det sociale område
Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereLedelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereRapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen
Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info
Læs mereKristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet &
Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S. Cand.psych Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S.
Læs mereLederudvikling. Randers Kommune
Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt
Læs mereGUIDE. Rekruttering af unge frivillige
GUIDE Rekruttering af unge frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Rekruttering af unge frivillige...................................................... 3 Fakta og tal om unges frivillige engagement..........................................
Læs mereLederudvikling. Randers Kommune
Lederudvikling 2009 2010 2011 2012 Randers Kommune Lederudviklingsprogram Ledelse i Randers Kommune Der stilles i dag større krav end nogensinde til ledere i den offentlige sektor. Som leder skal man ikke
Læs mereEffekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereForsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker
Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereMentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010
Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer
Læs mereEvaluering af masteruddannelsen i Vejledning
Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereDM fagforening for højtuddannede. DM Leder
DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereModul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1
Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående
Læs merePersonaleledelse. Resume
juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse
Læs mereEvaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk
Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed
Læs mereReflection in action. Et forløb med fokus på toplederens egen kompetenceudvikling
Reflection in action Et forløb med fokus på toplederens egen kompetenceudvikling Væksthus for ledelse inviterer 28 direktører fra kommuner og regioner til et unikt udviklingsprogram. I forløbet sætter
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereRegion Nordjyllands kompetenceudviklingsstrategi
Leadership Region Nordjyllands kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudvikling skal være strategisk og praksisnær. Den skal skabe sammenhængskraft og merværdi for Region Nordjylland. Styrende elementer
Læs mereForum for Offentlig Topledelse: e-survey
1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158
Læs mereBilagssamling. Hvordan rekrutterer Regional Udvikling nye medarbejdere? Inge Munk Heilesen Cand.ling.merc i Virksomhedskommunikation
Bilagssamling Hvordan rekrutterer Regional Udvikling nye medarbejdere? - Analyse af rekrutteringen til Regional Udvikling i Region Syddanmark Inge Munk Heilesen Cand.ling.merc i Virksomhedskommunikation
Læs mereKONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereRespondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%
Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor
Læs mereMaster i. offentlig ledelse
Master i offentlig ledelse 2 En ny vej til professionel ledelse i det offentlige Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske udfordringer. Reformer som fx strukturreformen,
Læs mereHensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.
Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereRekruttering og evaluering af ledere
Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.
Læs merePå hvilke(n) institution(er), har du fulgt fagpakker i løbet af din uddannelse til Master i it?
Evalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, efterår 2015 Evalueringsundersøgelsen blev sendt til 4 studerende den 2/2 2016. Tre har gennemført hele undersøgelsen, mens en kun har besvaret en del af undersøgelsen,
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereSe og Hør-sagen skader journalisters troværdighed
København, den 23.05.2014 Ny undersøgelse: Se og Hør-sagen skader journalisters troværdighed Fire ud af ti danskere mener, at Se og Hør-sagen har påvirket deres generelle opfattelse af journalister negativt.
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereProjektbeskrivelse: Kodeks for god ledelse
Projektbeskrivelse: Kodeks for god ledelse 1. Baggrund KL har i regi af Væksthus for Ledelse i 2007 gennemført et projekt til udvikling af et Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Cirka 30 kommunale
Læs mereFællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015
Fællesseminar STU Viborg Kommune Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015 Velkomst v. Kim PRÆSENTATION AF MADS OG THOMAS RAMMESÆTNING Forløbets formål Formålet med forløbet er at træne og kvalificere
Læs mereEvalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, linjen i Organisation, efterår 2012
Evalueringsrapport Fagpakken Masterprojekt Masteruddannelsen i it, linjen i Organisation Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser & Master i it-sekretariatet, Aalborg Universitet Efterår 2012 1
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mereSpørgeskemaer for Forums tre E-surveys
Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,
Læs mereOpsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015
Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015 Velkommen, formål med dagen og præsentation
Læs mereDANSKE R EG IONER LEDELSE
DANSKE R EG IONER LEDELSE LEDELSE Dygtig og professionel ledelse er et helt centralt punkt i arbejdet med at forbedre processer og kvalitet i regionerne. Mangel på arbejdskraft, krav om styring og evaluering,
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereBettina Carlsen April 2011
Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes
Læs mereNyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL
Nyt fra Danmark Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008 Preben Meier Pedersen, KL Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne (1) Formål skabe grundlag for forbedring og udvikling
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereSammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere
Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse
Læs meretil rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet
Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god
Læs mereLEDELSES- KOMMISSIONEN
TEMAER FRA LEDELSESKOMMISSIONEN OKTOBER 2018 KL S KONSULENTVIRKSOMHED LEDELSES- KOMMISSIONEN HVAD ER NÆSTE SKRIDT I JERES KOMMUNE? 2 Ledelseskommissionen LEDELSES- KOMMISSIONEN HVAD ER NÆSTE SKRIDT I JERES
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereNÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES
NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES SUMMIT Thomas Lehman Jensen og tvj@ramboll.com Per Møller Janniche prmj@rambol.com VORES FOKUS I DAG Ledelse gør en forskel og lederevalueringer er med til at konstruere denne
Læs mereLedelse i Udvikling. Gentofte Kommunes lederuddannelse
Ledelse i Udvikling Gentofte Kommunes lederuddannelse Indhold Velkommen til Ledelse i Udvikling... 2 Ledelse i Udvikling... 3 Uddannelsens opbygning... 4 Forberedelse: Valgfri ledelsesevaluering... 5
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereEvaluering af masteruddannelsen i Sundhedspædagogik
Evaluering af masteruddannelsen i Sundhedspædagogik Der blev i efteråret 2008 udbudt undervisning i et modul på masteruddannelsen i sundhedspædagogik. Det var i modulet Sundhedspædagogik og sundhedsfremme:
Læs mere100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?
Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...
Læs mereA: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser
Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereKategori: Forskningsbaseret paper
Hvor skaber forskellige redskaber effekt i arbejdet med lederudvikling? En test med udgangspunkt i anvendelsen af Kodeks for God Offentlig Topledelse i Danmark og Holland Af Thomas Frank Erhvervs-PhD-studerende
Læs mereLedelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU
Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mere