Huldstyrring økonomisk gevinst

Relaterede dokumenter
Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Fodring i hvalpeperioden

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet Dyrlæge Børge Mundbjerg

Hvad data viser om fodring op til fødsel

VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Huldstyring i praksis

SENESTE NYT OM SOFODRING

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

1. hovedforløb Kvier

Viden, værdi og samspil

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

SEGES P/S seges.dk 1

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Foderkurver til diegivende søer

Stil skarpt på poltene

Flytningstidspunkt for drægtige tæver

Fodring af søer, gylte og polte

Ledelsesmanagement. Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

MINKMØDE, ØKONOMI. Christian Primdahl, driftsøkonom David Ahle Andersen, driftsøkonom

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Antal blandinger til fremtidens sohold

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Optimal fodring af soen før og efter faring

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

Soens produktion af råmælk og mælk

Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Korrekt fodring af polte

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

HVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG?

Hvad får du ud af at vaccinere?

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

FARMMAPPEN FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Du passer soen og soen passer grisene

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

- så den kan passe 15 grise

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

Transkript:

Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet

Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere hvalpesnit, eller skal vi bare have farmen fyldt med værdifulde dyr. Hvor ligger der penge at tjene Tre indsatsområder jeg finder vigtig når hvalperesultatet skal op 1. Huldstyring, fodringsmanagement fra november til juni 2. Genetik, avl efter højt hvalperesultat og moderegenskaber 3. Drift og indretning af farmen - reder, strøelse, pasning m.m

Hvor mange tæver skal man udtage til avl for at få 100 kuld hvalpe? Eksempel 1 1,5 % dør eller sorteres fra inden parring 2,5 % bliver ikke parret 9 % er golde 6 % mister kuldet Det kræver, at man udtager 123 tæver i november Eksempel 2 1% dør eller sorteres fra inden parring 1% bliver ikke parret 5 % er golde 2 % mistede kuld Kræver, at man udtager 110 tæver i november

Hvad koster det at producere en goldtæve Et eksempel Tæve: 210 foderdage x 0,175 kg foder/dag x 2,75 kr/kg 101 kr. Pasning 300 kr. år/tæve, 30% 90 kr. Tab pelsværdi 100 kr. Han: 120 foderdage x 0,225 kg foder/dag x 2,75 kr/kg x 0,2 15 kr. Pasning 15 kr. Tab pelsværdi 25 kr. I alt 346 kr.

Omkostning ved mange goldtæver/mistede kuld Et eksempel Farm med produktion af 20.000 skind Ved 6,3 hvalp per kuld ved fravænning Ved god reproduktion kræves 3492 tæver udtaget i november ( 5,85 per parret tæve Ved middel reproduktion kræves 3904 tæver udtaget i november ( 5,3 per parret tæve) Forskel i omkostning til avlsdyr 412 tæver x kr/tæve = 142.552 kr. Svarer til ca. 7 kr. per produceret skind Ved golde + mistede på 20% af kuldene bliver tabet ca. 200.000 kr.

Start med en analyse af de sidste år Hvor mange tæver kommer frem til parring Parrings og omparrings pct. Det er ikke altid løsningen at parre flere gange Golde, unge og ældre tæver samt variation mellem typer. Mange unge der er golde eller mister, kan det være tegn på svag genetik. Sterile hanner, hanner med lav reproduktion pels alle deres hvalpe Mistede kuld. Evaluering af foderstrategi Tæverne mælkeydelse Hvis foderstrategien er ok, er det nok ikke det man skal starte med at ændre på

Udgangspunkt for fodermanagement At bruge de metoder, vi allerede har Vejning af dyr, 20 dyr i hver af betydende grupper, 10 unge og 10 ældre tæver Huldvurdering hver uge Opgive korrekt antal dyr Foderforbrug per dyr på farm, eller individuel fodring

Udgangspunkt for fodermanagement At bruge den viden, vi allerede har Ensartet huld hos tæver efter 1. jan, huld 3 i jan, faldende mod huld 2 før flushing. Huld 2 i februar, 3 i marts og 4 i april Moderat tilvækst gennem parring Moderat energioverskud under implantation (270 300 kcal./tæve/dag) Tilvækst på ca. 50 gram per uge i perioden 20. marts til 11. april Undgå fede tæver ved fødsel Undgå negativ energibalance i perioden omkring fødsel (min 225 kcal./tæve/dag) Undgå restriktiv fodring under laktation

Huldudvikling december til parring, forsøgsfarmen

450 Foderstyrke kcal/dag og gram foder uge nr. 10-20 400 350 300 250 200 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Gram foder Anbefaling kcal. Min. behov kcal.

6,5 hvalp udsat ingen problemer 600 Foderstyrke forår 500 400 300 200 100 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Diarre med høj dødelighed Foderstyrke forår 600 500 400 300 200 100 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Tab af 1,2 hvalp pr tæve Foderstyrke forår 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Tævernes vægtudvikling Mange tæver udtages til avl med en oktober vægt omkring 1900 gram. Når de føder er vægten tæt på den samme som i oktober, men da de er drægtige er der ca. 250 gram mindre fedt. Hvis tæven slankes 25 30% frem mod flushing er vægttabet frem til parring ca. 500 gram. Tilvæksten i de 5 uger under parring og implantation bør ikke overstige 50 gram per uge. Tilvækst og fosterudvikling under de sidste 3 uger inden fødsel bør være ca. 250 gram.

Forholdet mellem foderstyrke og vægtændring Dyrlæge Børge Mundbjerg, BIOVET

Huld i relation til tidlig hvalpedødelighed 1,4 Døde hvalpe hos tæver ved huld 3 5, alle tæver med huld 3 slut marts Bækgård m. fl 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Tævens huld ved fødsel Huld 3 Huld 4 Huld 5

Farm med diarre hos hvalpe i maj samt lav oktober vægt 600 Foderstyrke forår 500 400 300 200 100 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal. fc

Farm med god reproduktion og høj oktober vægt 800 Foderstyrke forår 700 600 500 400 300 200 100 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal fc

Mål for huld styring 1. Ved flushing skal 95 % af tæverne være i 2 2,5 2. Ved fødsel skal 90% af tæverne ligge i huld 4. 3. Tilvækst i hele perioden 4. Tæverne skal malke optimalt gennem hele diegivningen

Tab ved fejl i huldstyring Utilstrækkelig flushing kan reducere hvalperesultatet med 1 hvalp Tæver i huld 5 taber 0,7 hvalp mere ved fødsel end tæver i huld 4 Ved ringe mælkeydelse kan dødeligheden fra 2. levedøgn til 42. levedøgn øges med 0,3 hvalp per tæve

Hvalpetab ved fejl i huldstyring Utilstrækkelig flushing ved 10% af tæverne kan reducere hvalperesultatet med 0,1 hvalp 30% tæver i huld 5 betyder tab på 0,2 hvalp i gennemsnit Ved ringe mælkeydelse kan dødeligheden fra 2. levedøgn til 42. levedøgn øges med 0,2 hvalp per tæve Ved produktion af 20000 hvalpe og et hvalpesnit på 5,4 til pelsning giver det et tab på 1694 hvalpe.

Hvad kan vi vinde ved højt hvalpesnit Variable omkostninger per hvalp fra juni til pelsning. Foder 100 kr. Pelsning 28 kr. Vaccine 5 kr. Diverse 17 kr. I alt 150 kr. Ved en pelspris på 300 kr. kan der vindes 75 kr. per tæve ved at øge hvalpesnit med 0,5 hvalp. I eksempel med farm på ca. 3500 tæver er det 262.000 kr.

Kan vi forbedre reprodutionsresultatet Fodring i forårsperioden varierer stærkt fra farm til farm Ringe effekt af fidusflytteri mellem farmene på basis af usikre data/erfaringer Vi har viden på området, det er ikke altid der slides på den Lav en gennemgang/analyse af farmens reproduktion Udpeg fokusområder Indsamling af pålidelige data og optegnelse Opstil mål Lav en strategi på området Evaluering Der er penge at tjene, men det ligger i detaljerne, sjældent en enkelt årsag