KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september 2011 By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum. Gruppen gennemgik indsatsområdet ved at fokusere på de udfordringer som hver projektide rummer: Projektide: Lommeparker - mindre grønne områder for alle, med nye muligheder for oplevelser, aktiviteter og mødesteder som hjælper bydelen med at tilpasse sig de nye forandringer der sker i området. Karreen omkranset af Islandsgade, Færøgade og Grønlandsgade samt på begge sider af Blæsenborg (sidegade til Skt. Jørgens Gade). Gruppen fandt, at de to lokaliteter er som bare grønne græsområder uden inventar, belysning o.a. Områderne fremstår i dag som ukendte for hele området - måske ikke for naboerne til områderne. Tilsyneladende optræder områderne med manglende ejerskab og tilgængelighed. www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk DATO 22. september 2011 REF. chbp JOURNALNR. JOURNALNR EKSPEDITIONSTIDER Mandag-torsdag 10.00-15.00 Fredag 10.00-12.00 Er derfor at gøre området synlig, tilgængelig for alle aldersgrupper og gangbesværede, hvis lommeparkerne skal henvende sig til en større kreds i hele Østerbro området. Primært må lommeparkerne gerne henvende sig til især børn. Derfor skal området gøres tryg og anvendelig i sin indretning og skabe aktiviteter, leg og bevægelse som henvender sig til børn. Skabe aktiviteter for alle aldersgrupper og som gerne må rumme voksen leg af den stilfærdige karakter - som boccia, boule eller petanque. Skabe tryghed via belysning. Skabe hemmelighed som betyder, at området ikke skal have samme status som det store grønne område, gasværksgrunden som er et stort grønt område som henvender sig til en større kreds. 1/6
Tilgængeligheden og synligheden skal forbedres. Projektide: Coop- midlertidig aktiviteter for at finde områdets identitet og funktionsevne. Østerbro nr. 41 Gruppen opfordrede til at bruge områdefornyelsen til at skabe kontakt til Coop og opfordre til samarbejde om områdets udvikling, ikke mindst med midlertidig tiltag indtil området omdannes. Samarbejdet kunne også omfatte medfinansiering, helt eller delvis, til midlertidige tiltag. Er at bidrage med ideer til områdets mere permanente og fremtidig anvendelse via områdefornyelsen. At fokusere på at anvende området til mere specifikke og midlertidig anvendelse. At hele området åbner sig til de omkringliggende boligområder og bruges både som et sted for midlertidige aktiviteter, ophold og som transit for gående og cyklende. Gruppen kom med følgende forslag til konkret midlertidig anvendelse: Dele eksempelvis nuværende kantine og kontordel som kunne anvendes til et (områdets) forsamlingshus med kulturelle aktiviteter inden for musik o.a. Forsamlingshuset kunne også bruges til alm. beboerrådgivning med social og kulturel sigte o.a. Endelig og/eller til base for iværksættere i området med supplerende rådgivning. Udstillingsaktiviteter uden og indendørs. Dele af bygningerne kunne anvendes til øvelokaler for lokale musikudøvere for at forstærke det lokale musikmiljø. De store bygningsvolumener til kunstudstilling, musikoptræden, teateropsætning, cykelbane, volleyball (beachvolley også), eller varehotel (en mere kommerciel udnyttelse). Den store lagerhal til go-cardbane (en støjende aktivitet men som kunne minimeres ved placering i lagerhallen). Både ude og inde arealer til loppemarkeder og/eller basar. 2/6
Rummet mellem de to store bygningsvolumener som cykelbane for børn i en indlæringsproces i at færdes i byen som cyklist (med skilte og afmærkninger). Samme rum til at rumme flader til graffiti (eks. lovliggøre graffiti). Fladerne kunne også bruges til udstilling o.a. Gruppen fandt det vigtigt, at ind tænke cykelforbindelse via jernbanesporet som en nem og alternativ måde at forbinde stedet med omverdenen /midtbyen på. Også som en permanent løsning (se også projektide Den nedlagte jernbaneforbindelse). Projektide: Den nedlagte jernbaneforbindelse, som gennemløber området. En ny sti på det tidligere jernbanespor skal sikre en sammenhæng med bymidten og samtidig give mulighed for at opleve den gamle industridel. Langs banelinien ved Enggade og Ridehusgade Jernbaneforbindelsen fremstår i dag som skummet og utrygt Forbindelsen mangler belysning og rum, samt belægning til at optræde som en stiforbindelse. Krydset ved Grønlandsgade og Østergade er en oplagt barriere for de krydsende cyklister og gående. Stiforbindelsen kunne således gå videre af Østergades vestlige del som alternativ til den skumle strækning mellem Enggade og Grønlandsgade. Hvis stien i hele strækningen fulgte det nedlagte jernbanespor, vil der være en negativ udfordring ved viadukten ved Thomas B. Thriges Gade. Jernbanesporene kunne bevares flere steder som historiske spor. Strækningen kunne rumme udposninger som små byrum for ophold og cykelparkering. Vigtigt at cykelstien forbinder bymidten til havebyområdet i den østlige del af Østerbro og videre til Vollsmose. Stien skal opfattes som et alternativ og en attraktiv forbindelse mellem bymidten og videre til Vollsmose. Der bør være plads til lovliggjort graffiti langs stien eller anden udsmykning. 3/6
Vigtigt at øvrige stier (cyklende/gående) kan koble sig til stien i området. Projektide: Enggade møblering af gaderummet. Enggade. Gaden rummer plads for misbrugere og giver en vis utryghed. Området er omvendt et sted i byen hvor der er plads til den adfærd, som andre borgere ikke ønsker at blive konfronteret med. Enggade udgør sammen med Ridehusgade den eneste adgangsvej for de boliger som ligger her samt Pjentedamsgade og kan opleves som gader med livlig trafik. Støj fra Jernbanen udgør en negativ udfordring. Generelt et utrygt sted. At blande ovennævnte aktiviteter med tiltag som kan gøre Enggade til et behageligt, trygt sted at opholde sig. Den store gadebredde er positivt og kan skabe muligheder med ophold. Konsekvensen vil dog være at nedlægge et antal P-pladser, som i dag er vinkelrette på Enggade. Som løsning kunne det være et lounge område med robust møblering af gaderummet. Projektide Torve, hjørnepladser og byrum Lokaliteter: 4 hjørnepladser henholdsvis på hjørnet af Nedergade og Frue Kirkestræde, hjørnet af Hans Mules Gade og Skt. Jørgens Gade, for enden af Pjentedamsgade og Hans Mules Gade ved rundkørslen, samt hjørnet af Pjentedamsgade og Skt. Jørgens Gade. Spørgsmål fra gruppen var, om den sidstnævnte hjørneplads (hjørnet af Pjentedamsgade og Skt. Jørgens Gade) reelt er et byrum og er det integreret i det udeareal, som den bagvedliggende institution råder over? 4/6
At de 4 nævnte pladser ikke er særlig attraktive og lider af gener fra støj, trafik og er på den måde, ikke i sin nuværende indretning og placering, egnet til opholdsareal. Alle 4 hjørnepladser rummer meget beplantning og opleves som mørke og er ikke særlig tryg og venlige. Anvendelsen er ligeledes minimal og ganske få mennesker bruger dem. Forslag til anvendelse eller ændringer: Ved Pjentedamsgade og Hans Mules Gade ved rundkørslen, kunne cykelstien integreres i byrummet. Eksisterende bunkers kunne åbnes for udstilling o.a. Belysning vil være oplagt med lyskunst eller installation, eller almindelig skulpturer som er flytbare. Nogle af byrummene kunne indrettes med midlertidig indretning f.eks. som en flytbar lounge. Labyrint i hækken. Projektide: - identitetsskabende overgange til området Østerbro Lokaliteterne: De 2 viadukter i den nordlige del og tilsvarende 4 overgange over åen i den sydlige del af området. Utryghed og mørke områder tilholdssted for misbrugere o.a. især ved Grønlandsgade viadukten Gruppen nåede ikke længere med workshop I. Projektide omdannelse af Ridehusgade til aktiv og livlig gade (overdraget fra gruppen trafikale forhold) Ridehusgade. 5/6
Udfordring: Ved Ridehusgade oplever gruppen ingen trafikmæssige problemer, idet gaden i dag er afblændet for biltrafik. Gruppen havde dog den bemærkning, at gaden til tider kunne opfattes utryg at færdes på i nattetimerne, hvorfor man opfordrede gruppen Kvalitet i Byrummet at tage dette gaderum med i den videre prioritering af opgaverne. 6/6