Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig selv i de nederstes sted Livstræet - - - DDS 192: Hil dig! frelser og forsoner Linedanser DDS 29: Spænd over os dit himmelsejl Tekstlæsninger GT-læsning: Es 54,7-10 Prædiketekst: Joh 16,16-22

2 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde:»en kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig.«da sagde nogle af hans disciple til hinanden:»hvad er meningen med det, han siger til os: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? og: Jeg går til Faderen?«De sagde altså:»hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om.«jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem:»i spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.«prædiken: Som nævnt handler det om glæde i dag. Jeres hjerte skal glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer, siger Jesus. Det er den glæde, jeg vil tale om, fordi jeg ved, den findes, og nøj, hvor har jeg glædet mig til at tale om det jeg håber også, at det er den glæde, I vil gå fra gudstjenesten med i dag. Tænk, en glæde, som ingen skal og ingen kan nogensinde tage fra os. Den må vi have fat i! Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der har tænkt kristendom eller Jesus Kristus sammen med glæde men det er så udfordringen fra ham i dag, fordi han siger, at den sande glæde findes hos ham og ham alene! Konfirmation er en glæde. Jeg ved, I har glædet jer, familierne har glædet sig, alle har glædet sig, og alle sidder og glæder sig lige nu. Vi kan se de skønne konfirmander sidde så unge og smukke, og det glæder vi os over. Men alligevel: Kan vi sige, at konfirmation er en glæde, ingen kan tage fra os? Vil det være en glæde, der varer hele livet? Det kan I sidde og tygge lidt på

3 Hvad er glæde egentlig? Jo, her i verden kender vi mange ting ud fra det modsatte, og det gælder også glæde. Vi kender glæde, fordi vi har sorg. Vi kender til glæde, fordi vi har smerte og glæde er det modsatte af det onde. Jesus skjuler ikke for os, at vi vil kende til smerte. Nogle tror, at kristne mennesker er folk, der fejer smerte og lidelse ind under gulvtæppet og ikke rigtig vil erkende det. Eller at vi kun accepterer lidelse, fordi vi kan tænke på himlen, hvor der ingen lidelse skal være mere. Sådan er det ikke. Jesus taler om lidelse, fordi han ved, at der findes lidelse, og han ved, at vi kan have det svært! Der er så meget, der kan trykke og tage glæden væk fra os. Og Jesus kender det alt sammen, for han har selv været menneske og følte vores smerte. Jesu egne disciple ville få det svært for ved I, hvornår Jesus sagde disse ord? Det gjorde han aftenen før han skulle tages til fange, tortureres og korsfæstes for øjnene af dem! En kort tid, så ser I mig ikke mere, siger han. Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. Disciplene ville miste det kærligste menneske og den bedste ven, de nogensinde havde kendt, og de ville klage, sørge og græde men verden ville glæde sig. Sådan er det stadigvæk. Verden glæder sig, jo mindre den ser til Jesus. Mange mennesker skriver Jesus helt ud af deres liv og glæder sig over, at han er væk. Jo længere væk, desto bedre. Og det er en del af verdens glæde: At Jesus er på afstand. Religionen ud af det offentlige rum og langt væk fra vores liv og dagligdag, siger verden. Men Jesu disciple klager og sørger, når han er væk. Sådan har vi det stadig. Jesus ER ikke væk, men han kan føles væk. Vi hørte Gud sige i den første læsning: Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage. I overstrømmende vrede skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig, men i evig troskab viser jeg dig barmhjertighed, siger Herren. Så: Glæde kender vi til, fordi vi har prøvet at mangle glæden. Det har vi alle sammen. Nogle af os er blevet trukket gennem smerte. Nogle af os vil sige: Jeg har prøvet at

4 være uden Jesus, ja nogle af jer vil måske endda sige, at I lever jeres liv uden Jesus. Og Jesus sammenligner den smerte med en af de største smerter på jorden. Hvis vi går 12-13-14 år tilbage, så vil der være en del her, som meget tydeligt genkender den smerte, Jesus talte til os om lige før og som jeg også har sat i jeres sangblad: Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet. Konfirmander, det var dengang, I blev født. En fødsel er en smerte! Jeg kan huske, da vi skulle have nummer to, troede jeg egentlig, der var kommet noget rutine over det at føde, så da der på sygehuset lå nogle eksemplarer af bladet Motor og det trak lidt ud, gav jeg mig til at fordybe mig i en lækker Ferrari og nogle andre biler. Dog kun indtil jordemoderen kom og afbrød mig og sagde noget strengt faktisk: Nu synes jeg, du skal komme og hjælpe din kone! Og det var også fint, for det var åbenbart ikke blevet rutine at føde. Det er derfor, kvinder kan finde på at sige, når vi mænd klager over noget, der gør ondt: Du har vist aldrig prøvet at føde! Den sætning kan man simpelthen ikke komme igen på! Det er fødslens smerte, Jesus sammenligner disciplenes og vores smerter med, når Jesus er væk. I den forbindelse skal I have en lille historie! En mand kom hen til sine mandevenner og sagde: I dag er der sket to fantastiske ting, og endda på samme dag! Min kone har født vores barn, og jeg har købt en ny bil. Fedt, sagde vennerne, hvad blev det? Han svarede: Det blev en Fiat igen. Man må vist sige, at han havde mistet proportionssansen! Vi kommer nu til glæden, og glæde kender vi også alle sammen til. Jeres forældre kender nu både glæden ved at få et barn og glæden ved at se jer unge og smukke og klar til konfirmation. Hvad er det for en glæde, Jesus taler om? Jo, det er glæden ved igen at se Jesus eller være sammen med Jesus. For disciplenes vedkommende var det glæden efter Langfredag, da Jesus var død på korset. Da gik der blot tre dage, så

5 opstod Jesus fra de døde og de så ham igen! For os er det glæden over at lære Jesus at kende igen. Måske har du skrevet Jesus ud af dit liv. Måske glæder du dig som verden når Jesus er langt på afstand. Men i dag fortæller Jesus os, at det at se ham igen og lære ham at kende vil være som en fødende kvindes glæde over at få et nyfødt barn. Jesus siger det så rammende: når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer. Kan I se, hvad han siger? Lærer du Jesus at kende igen, så vil tiden uden Jesus føles som en fødsel med smerte, men når du ser ham, så husker du ikke længere smerten. Er der noget at sige til, at vi med evangeliet taler om en stor glæde? Julenat lød det fra englene til hyrderne på marken: Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser! Til historien med manden, der havde oplevet to store ting på én dag: Et barn var født og han havde fået en ny bil. Hvad er størst? Et nyfødt barn selvfølgelig!!! Hvad sker der egentlig til en konfirmation? Vi kan måske skære det ned til to ting: Konfirmationen er en bekræftelse af pagten med Gud, både konfirmandens og Guds bekræftelse og så er det fest og gaver. Der sker to store ting på samme dag og hvad er størst? Jeg forstår godt, at I konfirmander svarer: GAVER!!! Så længe er det heller ikke siden, jeg blev konfirmeret jeg kan godt huske det nye stereoanlæg, jeg fik, med båndoptager og det hele! Men det er ligesom manden, der svarede: Fiat! Vi gamle husker nok, hvor stort det var at få gaver på konfirmationsdagen, men vi kan ikke sige, at der var den store glæde, som ingen kan tage fra os. Mit stereoanlæg er gået til, og det er de andre gaver vist også.

6 Hvad er så glæden, der varer ved, som ingen kan tage fra os? Det er ja et mit og Guds! Glæden er Guds store troskab. For bjergene kan rokkes og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke, siger Herren, der viser dig barmhjertighed. Dét er glæden, og jeg håber, denne glæde vil vokse i jer og blive stor, og at I må gribe fat i, at det er en glæde, ingen kan tage fra jer. Guds løfte rokkes ikke. I vores liv oplever vi desværre, at mennesker kan svigte og løbe fra ting, de havde lovet, ja, mennesker kan svigte selv de største løfter, de har givet. Det kan vi også! Gud svigter ikke. Gud vil vise os barmhjertighed. Det var netop derfor, Jesus døde på korset for at kunne tilgive os alle vores synder. Gud sammenligner vores forhold til ham med et barns forhold til sin mor. Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. En mor glemmer ikke sit nyfødte barn. Hun behøver ikke nogen alarm til at gøre opmærksom på, at det nu er tid til at være ved barnet igen. Hun er konstant fokuseret på sit nyfødte barn og pusler om det. Sådan er Gud! Vi har hans fulde opmærksomhed hele tiden. Ja, selv om en mor skulle glemme og selvfølgelig sker det ind imellem, og kommer børnene helt op i konfirmationsalderen, så skal de slippes Gud glemmer ikke os. Dét er den virkelige glæde! Ingen kan tage den fra dig, hvis du søger den. Amen!