GTS-institutternes markedsposition

Publikationen indeholder to dele: Innovationspresset på danske virksomheder - GTS-nettets anbefalinger GTS-institutternes markedsposition og potentiale - baggrundsanalyse

Om publikationen Denne publikation består af to dele: Innovationspresset på danske virksomheder GTS-nettets anbefalinger GTS-institutternes markedsposition og potentiale - baggrundsanalyse udført af Center for Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut. GTS-institutter AgroTech Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation Alexandra Instituttet Bioneer DBI Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA DFM DHI Vand Miljø Sundhed FORCE Technology Teknologisk Institut Kontakt GTS Godkendt Teknologisk Service Gregersensvej 1, 2630 Taastrup Telefon 4516 2626 info@gts-net.dk www.teknologiportalen.dk

Innovationspresset på danske virksomheder - GTS-nettets anbefalinger GTS-institutternes markedsposition og potentiale - baggrundsanalyse Udgivet af GTS Godkendt Teknologisk Service, februar 2011 Publikationen kan også hentes på vores hjemmeside: www.teknologiportalen.dk Kontakt Direktør Ragnar Heldt Nielsen og konsulent Martin Krogstrup Nielsen GTS Godkendt Teknologisk Service Gregersensvej 1, 2630 Høje Taastrup Telefon 4516 26 26 Info@gts-net.dk www.teknologiportalen.dk

Indholdsfortegnelse Innovationspresset på danske virksomheder GTS nettets anbefalinger 1. Viden i arbejde 2. Om analysen 3. Innovationspressede virksomheder skaber vækst 4. Hvor godt har GTS fat i virksomhederne 5. Anbefalinger GTS institutternes markedsposition og potentiale baggrundsanalyse 1. Baggrund og mål 2. Metode 3. Resultater

Innovationspresset på danske virksomheder - GTS-nettets anbefalinger 4. februar 2011 Danmark har brug for flere innovative virksomheder, som kan bidrage til at sætte gang i den danske vækst. I den forbindelse spiller det danske vidensystem en helt central rolle i forhold til at bringe ny viden ud til langt flere virksomheder end i dag. Men hvordan kan GTS nå ud til flere virksomheder? Og skal GTS nå ud til alle virksomheder? Denne analyse viser, at de danske virksomheder kan deles op i to nogenlunde lige store grupper: Dem der er udsat for et moderat eller stort innovationspres, og dem der er udsat for et mindre innovationspres. Den første gruppe af virksomheder er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i konkurrencen med andre virksomheder, mens den anden gruppe umiddelbart ikke har noget incitament til at være det. Analysen viser dermed, at det er nødvendigt at differentiere synet på danske virksomheder og især SMV ere i tilrettelæggelsen af fremtidens innovationsindsats. Afslutningsvis kommer vi med vores anbefalinger til, hvordan viden kan nå ud til langt flere virksomheder. 1 Viden i arbejde Den økonomiske krise har gjort det nødvendigt at sætte fokus på, hvordan de danske virksomheder kan blive mere innovative og konkurrencedygtige. I den forbindelse er det relevant at se på, hvordan det danske vidensystem kan øge sit samspil med de danske virksomheder og dermed sikre, at ny viden kommer i spil i langt flere virksomheder og især de danske SMV er. Det er baggrunden for, at vi har fået gennemført analysen: GTS-institutternes markedsposition og potentiale 1 med fokus på, i hvilken grad de danske virksomheder er innovationspressede. 1 Analyse: GTS-institutternes markedsposition og potentiale, december 2010. Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme. 1

Med analysen vil vi opnå flere ting. Dels ønsker vi at blive klogere på, hvor mange og hvilke virksomheder der oplever et innovationspres - og dels vil vi have et overblik over, hvilke virksomheder GTS allerede er i indgreb med, og hvilke virksomheder vi med fordel kan gøre en særlig indsats over for. Formålet med analysen er med andre ord at skabe et kvalificeret udgangspunkt for at vurdere, hvilke virksomheder der har størst behov for og kapacitet til at modtage innovationsrelaterede ydelser. 2 Om analysen Analysen er lavet på grundlag af virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. Center for Analyse og Erhvervsfremme ved Teknologisk Institut har stået for det analysetekniske arbejde. Analysen er baseret på alle danske virksomheder med en eller flere ansatte og omfatter data fra 109.059 virksomheder, hvoraf cirka 10 pct. er kunder i GTS. I analysen bliver der taget udgangspunkt i, hvilket innovationspres virksomhederne er udsat for set ud fra en række hårde statistiske data. I tabel 1 er sammenfattet en oversigt over de anvendte indikatorer for innovationspres. Vores antagelse er, at jo større innovationspres virksomhederne er udsat for, jo mere potentielle er de for at modtage innovationsrelaterede ydelser - og jo større innovationspres virksomhederne oplever, jo mere avancerede innovationsfremmeydelser er virksomhederne modtagelige overfor. Tabel 1: Indikatorer for innovationspres: Virksomheden er et sted i markedet, der bl.a. er karakteriseret ved intens konkurrence, særligt internationalt - import/eksport avancerede, innovative konkurrenter - bruttoværditilvækst Virksomheden er et sted i markedet, hvor der fordres en vis organisatorisk kapacitet bl.a. ved at have højtuddannede ansat og særligt udviklingsorienteret personale akademikere og ingeniører at have en vis størrelse - antal ansatte at være koblet op på internationale strukturer *ifølge Danmarks Statistik findes der 150.000 virksomheder med en eller flere ansatte, hvilket udgør bruttogruppen for analysen. Den validerede bruttogruppe, hvor der findes data for alle ovenstående indikatorer, er på 109.059 virksomheder eller 73 pct. af bruttogruppen. Virksomhedernes dataværdier bliver i analysen omsat til point, der lægges sammen på tværs. På det grundlag bliver virksomhederne inddelt i tre grupper alt efter hvilket innovationspres, de er udsat for: A-segmentet har stort innovationspres, B-segmentet har moderat innovationspres og C-segmentet har mindre innovationspres. Analysen viser, at ser man på hele erhvervslivet, så tilhører 13 pct. af virksomhederne A-segmentet, 35 pct. tilhører B-segmentet, mens 52 pct. tilhører C-segmentet (se figur 1). 2

Figur 1: Segmentering af erhvervslivet Hvordan en konkret virksomhed bliver placeret i analysen med hensyn til innovationspres, kan ikke direkte oversættes til, om den enkelte virksomhed oplever et konkurrencepres. Eksempelvis kan en virksomhed godt være voldsomt prispresset uden at det nødvendigvis omsættes i innovationspres. Analysen tyder på, at dette gør sig gældende i fx byggebranchen og i den manuelle service (rengøring etc.). Desuden kan den enkelte virksomhed i kraft af ledelsens ambitioner og drive godt være meget innovativ, uden at dette nødvendigvis kan aflæses i de hårde data. Ikke desto mindre kan analysen sige noget om de generelle vilkår. 3 Innovationspressede virksomheder skaber vækst Det fremgår af analysen, at de mest innovationspressede virksomheder er dem, der primært bidrager til værditilvæksten, beskæftigelsen og omsætningen i dansk erhvervsliv. Det er dermed en meget lille del af de danske virksomheder (13 pct.), der skaber en meget stor del af værdierne i samfundet. I figur 2 ses de tre segmenters andel af beskæftigelse, omsætning og værditilvækst. 3

Figur 2: Hvor meget fylder de tre segmenter i det samlede* erhvervsliv? 80% 60% 40% 20% 13% 35% 52% 54% 29% 71% 67% 22% 24% A Stort innovationspres B moderat innovationspres C mindre innovationspres 0% Antal virksomheder 17% 8% 9% Ansatte Omsætning Værditilvækst Note*: Det samlede erhvervsliv skal her forstås som alle de virksomheder, der indgår i analysen. Dvs. aktive virksomheder med mindst et årsværk. Endvidere er kun medtaget de 73 pct. af virksomhederne, hvor der findes oplysninger om samtlige parametre. Ydermere understreger analysen endnu en gang, at SMV erne er en meget vigtig del af dansk erhvervsliv de udgør eksempelvis 96 pct. af de mest innovationspressede virksomheder, se figur 3. Et andet interessant aspekt er, at 79 pct. af de mest innovationspressede virksomheder har under 50 ansatte. 4

Figur 3: Hvor meget fylder forskellige virksomhedsstørrelser i forskellige segmenter? Virksomhedsstørrelsen er opgjort efter antal årsværk Andel af segment med en bestemt virksomhedsstørrelse A: Stort innovationspres B: Moderat innovationspres C: Mindre innovationspres 50% 48% 40% 40% 33% 30% 26% 25% 20% 20% 18% 17% 16% 21% 12% 15% 10% 0% 1% 4% 4% 0% 0% 0% 1 2 4 5 9 10 49 50 249 250+ 1 2 4 5 9 10 49 50 249 250+ 1 2 4 5 9 10 49 50 249 250+ 4 Hvor godt har GTS fat i virksomhederne? Analysen viser, at GTS-nettet er i indgreb med 10 % af de danske virksomheder på bare ét år flest kunder findes blandt de innovationspressede virksomheder og færrest blandt de mindre innovationspressede virksomheder. Det fremgår, at GTS har rigtig godt fat i A-segmentet, som er de virksomheder, der oplever det største innovationspres. Hele 30 % af disse virksomheder samarbejder i løbet af blot et enkelt år med GTS. 11 % af de moderat innovationspressede virksomheder er kunder i GTS, hvilket antalsmæssigt er næsten lige så mange som i A-segmentet. I forhold til C- segmentet, som er de virksomheder, der oplever mindre innovationspres, er blot 4 % kunder i GTS. Denne gruppe virksomheder efterspørger altså i meget lav grad GTS-nettets ydelser. I denne analyse ser vi på dækningsgraden i forhold til et enkelt års kundeportefølje. Men ofte vil det være sådan, at en innovationscyklus for en virksomhed typisk varer ca. 3 år. Derfor har virksomhederne ikke nødvendigvis kontakt med GTS hvert eneste år. I det perspektiv kan det antages, at GTS-nettets samlede kundeportefølje er på ca. 20 % af de danske virksomheder. Som grundlag for denne analyse har der dog kun været adgang til data for et års kundeportefølje. 5

Ser man på betydningen af GTS-nettets kunder i dansk erhvervsliv, viser analysen, at GTS-nettets kunder står for en væsentlig del af beskæftigelsen, omsætningen og værditilvæksten (figur 4) Figur4: Hvor meget fylder et års GTS kunder i det samlede* erhvervsliv? Andele i forhold til totalen for erhvervslivet 80% 60% 40% 48% 61% 60% 20% 0% 10% Antal virksomheder Ansatte Omsætning Værditilvækst SMV erne udgør 9 ud af 10 af GTS-nettets virksomhedskunder, og analysen viser, at især små virksomheder med mellem 10-49 ansatte er kunder hos GTS. Se figur 5. Figur 5: Hvor meget fylder forskellige virksomhedsstørrelser i de tre segmenter af kunder hos GTS institutterne? Virksomhedsstørrelsen er opgjort efter antal årsværk Andel af af GTS kunder segment med en en bestemt virksomhedsstørrelse A: Stort innovationspres B: Moderat innovationspres C: Mindre innovationspres 50% 49% 40% 30% 41% 37% 29% 32% 34% 20% 17% 18% 10% 0% 0% 4% 7% 11% 5% 11% 1% 5% 0% 0% 1 2 4 5 9 10 49 50 249 250+ 1 2 4 5 9 10 49 50 249 250+ 1 2 4 5 9 10 49 50 249 250+ 6

I analysen bliver de danske virksomheder og GTS-kunder også fordelt på brancher. Denne del af analysen viser blandt andet, at GTS-nettet har mange kunder i de innovationspressede virksomheder i industrien, hvor 45 % af A-segmentet er kunder hos GTS. Det fremgår også, at GTS er i indgreb med nogle af de vigtigste virksomhedssegmenter, når det gælder spredning af viden og teknologi. Det ses fx i forhold til maskinindustrien, som er en vigtig bærer af viden om nye metoder og teknikker overfor andre virksomheder. 31 % af virksomhederne i maskinindustrien er kunder hos GTS, heraf 46 % af de mest innovationspressede. Et andet eksempel på, at GTS-nettets kunder bringer viden videre til andre virksomheder, er i rådgiverbranchen, som omfatter en række virksomheder inden for forskning og udvikling, teknisk afprøvning og analyse samt ingeniørvirksomhed og teknisk rådgivning. Mellem 23 og 36 % af disse virksomheder er GTS-kunder primært placeret i A-segmentet, men også i høj grad i B-segmentet. 5 Anbefalinger Analysen viser klart, at det er nødvendigt at differentiere synet på danske virksomheder og især SMV erne, når innovationsindsatsen tilrettelægges. Det er afgørende for succes at tage afsæt i virksomhedernes konkrete situation, når virkemidler, indsatser og kampagner skal udvikles og dimensioneres. Ser man på den overordnede betydning af segmenterne i dansk erhvervsliv, er det tydeligt, at A-segmentet har klart størst betydning for beskæftigelse, værditilvækst og omsætning. Tilsvarende har også B-segmentet væsentlig betydning, og de to segmenter repræsenterer sammenlagt 91 pct. af værditilvæksten, 92 pct. af omsætningen og 83 pct. af beskæftigelsen. Det er GTS-nettets anbefaling, at disse segmenter er i fokus, når det handler om, hvilke virksomheder GTS skal nå ud til. De to segmenter skal ikke behandles ens, da der er stor forskel på eksempelvis deres modtagekapacitet. Der er dog ingen tvivl om, at det er her Danmarks vækstpotentiale befinder sig. I forhold til de innovationspressede virksomheder i A-segmentet må man som udgangspunkt forvente, at det innovationspres, de oplever, betyder, at de har en egeninteresse i at afsøge mulighederne i vidensystemet. For dette segment er det vigtigt. at GTS-nettets ydelser er tilgængelige, og at de fortsat er på forkant af morgendagens behov, så virksomhederne har adgang til den nyeste viden. I forhold til B-segmentet, der er udsat for et moderat innovationspres, er der brug for initiativer, som motiverer dem til at komme i gang med udviklingsprojekter og samarbejde med vidensystemet. 7

I forhold til gruppen af virksomheder, der oplever et mindre innovationspres (Csegmentet), er der behov for at gentænke den måde, vidensystemet kan stå til rådighed. Det er afgørende at møde virksomhederne, der hvor de i forvejen er og får deres viden fx hos leverandører af værktøj og materialer eller på kurser i fx AMU-regi. Det er derfor ikke givet, at den første kontakt skal gå direkte til GTS, selvom alle tilbud og muligheder naturligvis skal stå til rådighed for de virksomheder, der ønsker at benytte dem. Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at der findes virksomheder i alle brancher, som ikke har et ønske om vækst, uanset hvor mange tilbud vidensystemet stiller til rådighed. Tidligere undersøgelser viser, at helt op imod 50 pct. af de danske virksomheder enten kun er interesseret i moderat vækst eller slet ikke ønsker nogen vækst 2. 5.1 Konkrete anbefalinger: Virksomheder under et stort innovationspres (A-segmentet) Som det fremgår af analysen har gruppen af virksomheder, der er udsat for et højt innovationspres (A-segmentet), allerede et betydeligt samspil med GTSinstitutterne. Henover blot et enkelt år samarbejder 30 % af virksomhederne i denne gruppe med GTS. Det viser, at virksomheder med et stort innovationspres godt kan finde frem til GTS-nettet. Dermed ser det ud til, at de eksisterende instrumenter i vidensystemet fungerer godt i forhold til denne gruppe virksomheder. Analysen dokumenterer desuden, at virksomheder med et stort innovationspres står for en meget betydelig del af det danske erhvervslivs omsætning og værditilvækst. Det er derfor helt afgørende fortsat at sikre A-segmentet nem og hurtig adgang til den nyeste viden og teknologi, så værdiskabelsen kan blive fastholdt. Det er nødvendigt at fastholde og udvikle de virkemidler, som styrker videnspredningen til A-segmentet som fx: At niveauet af GTS-resultatkontrakter bliver fastholdt og udbygget som et centralt middel til at udvikle og tilpasse viden på forkant af virksomhedernes behov. At innovationskonsortier, der udvikler og etablerer nye teknologiske platforme i tæt samspil mellem forskning og virksomheder, aktivt inddrager stadig flere virksomheder og brancher. Til stadighed at udbygge den danske virksomhedsdeltagelse i EUforskningsprojekter, der fremmer internationalt samarbejde og adgangen til videnressourcer. Samtidig er det væsentligt, at GTS-institutterne ved tilrettelæggelsen af nye udviklingsaktiviteter er meget opmærksom på de brancher, hvor der ikke er så høj en dækningsgrad. Er der i disse brancher behov for viden, som institutterne med 2 Vækst Barometer, Region Syddanmark, 20. januar 2011 8

fordel kan afdække og formidle videre? Det bør institutterne undersøge for at blive klogere på relevante målgrupper. 5.2 Konkrete anbefalinger: Virksomheder under et moderat innovationspres (B-segmentet) GTS-institutterne vil i særlig grad satse på at nå ud med viden til flere virksomheder i dette segment, fordi der blandt disse virksomheder er et klart potentiale for at øge samspillet med vidensystemet. Der er derfor brug for initiativer, der motiverer B-segmentet til at øge deres innovationsindsats og vores anbefaling er: At Innovationsagentordningen primært bliver rettet imod dette segment. Innovationsagenterne tilbyder virksomhederne et innovationstjek, som stiller skarpt på udviklingsmulighederne i virksomheden, og hvordan rådgivere eller vidensystemet kan bistå fx med en videnpilot, innovationsnetværk eller en videnkupon. At Videnpilotordningen bliver udbygget med en styrket matchindsats for at højne antallet af akademikere i danske virksomheder og derved øge virksomhedernes innovationskapacitet. At der sikres kontinuitet omkring Videnkuponordningen (støtte på op til 100 t.kr. til innovationsprojekter). Det er væsentligt, at ordningen bliver målrettet B-segmentet, og at der skabes økonomisk sikkerhed for, at ordningen kan fungere permanent, så virksomhederne kan regne med, at ordningen er der, når de har brug for den. At vi fra GTS-nettets side øger gennemsigtigheden i forhold til, hvilke kompetencer og services virksomhederne kan få hos institutterne. At GTS-institutterne i sin markedsføringsindsats særligt retter fokus mod brancher, der på baggrund af analysen vurderes at have særligt potentiale. At GTS i kraft af sit internationale netværk udbygger samarbejdet med danske virksomheder i arbejdet med international videnhjemtagning og internationalisering generelt. 5.3 Konkrete anbefalinger: Virksomheder under et lavt innovationspres (C-segmentet) Analysen viser, at C-segmentet, der udgør op imod halvdelen af de danske virksomheder, kun har et begrænset markedsmæssigt pres på at øge innovationsindsatsen fx i samarbejde med GTS. Samtidig har virksomhederne ikke nødvendigvis kapacitet til innovation i form af eksempelvis højtuddannet arbejdskraft. Derfor er der behov for at gentænke den måde, vidensystemet kan stå til rådighed. Det er afgørende at møde virksomhederne, der hvor de er og får viden fx hos leverandører eller på kurser. Det er derfor ikke givet, at den første kontakt skal gå direkte til GTS. Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på, at ud over de strukturelle forhold, som vi har analyseret, er den enkelte leders ambitioner og ønsker til virksomhedens udvikling naturligvis også en vigtig parameter. Derfor er der også i gruppen af virksomheder med mindre innovationspres virksomheder, der med 9

stort udbytte kan samarbejde med vidensystemet fx i form af et innovationstjek eller en videnpilot. Når innovationen i C-segmentet skal øges anbefaler GTS: At bringe viden ud der, hvor virksomhederne allerede er. Det bør fx sikres, at undervisningen på AMU kurser tager afsæt i den nyeste viden inden for et givet område, eksempelvis når det handler om at implementere nye grønne løsninger og at der for at understøtte dette arbejde, bliver etableret målrettede udviklingsforløb. At fremme samspillet mellem vidensystemet og leverandører af fx materialer og værktøj i videnkæder, der sikrer, at viden bliver bragt hurtigt i spil. Dette kan styrkes gennem dedikerede resultatkontraktprojekter. At øge videnkapaciteten i virksomhederne og dermed evnen til at spille sammen med vidensystemet ved fx at få ansat en ingeniør eller anden højtuddannet arbejdskraft. Det kan blandt andet ske gennem videnpilotordningen eller gennem flere virksomhedspraktikforløb for studerende i små og mellemstore virksomheder. At øge brugen af IKT i virksomheden en indsats, der er meget forretningsnær og tæt på dagligdagen med klare effekter på kort sigt. Indsatsen koordineres via IBIZ-centeret, der samarbejder intenst med ITleverandører og rådgivere. Samtidig ønsker GTS at bakke op om erhvervsorganisationernes aktuelle indsats for at styrke den strategiske ledelse af virksomhederne med fx tiltag, der fremmer brugen af forretningsplaner og professionelle bestyrelser. Netop fokus på at styrke den enkelte virksomheds organisatoriske og ledelsesmæssige kapacitet er meget centralt 3. 3 DI Indsigt, januar 2011: Direktøren mangler tid til at arbejde med vækst 10

Center for Analyse og Erhvervsfremme Analyse: GTS institutternes markedsposition og potentiale 12. januar 2011

Indhold 1. Baggrund og mål... 3 2. Metode... 3 2.1. Markedspotentialet... 4 2.2. Antallet af virksomheder... 6 2.3. Segmentering af erhverslivet... 7 2.4. Markedspositionen... 12 2.5. Databeskrivelse og håndtering... 12 3. Resultater... 13 3.1. Overordnede resultater... 13 3.2. Fokusanalyse: Industrien... 16 3.3. Fokusanalyse: Erhvervsservice... 18 TEKNOLOGISK INSTITUT er en selvejende og almennyttig institution, der udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til erhvervslivet og den offentlige sektor. Teknologisk Institut er en del af nettet for Godkendt Teknologisk Service. CENTER FOR ANALYSE OG ERHVERVSFREMME leverer policy-analyser, evalueringer, udredninger og strategisk rådgivning. Kunderne er virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og institutioner i Danmark og udlandet. OPGAVEN Analyse: GTS institutternes markedsposition og potentiale er udarbejdet for brancheforeningen GTS af chefkonsulent Klaus Rovsing Kristiansen og konsulent Kristian Pedersen. Redigeringen er afsluttet i december 2010.

1. Baggrund og mål Brancheforeningen GTS har ønsket at få en belysning af GTS-institutternes nuværende dækning af behovet i erhvervslivet og hvilket potentiale, der er i forskellige dele af erhvervslivet. Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme har grebet opgaven an ved at udvikle en metode til at analysere GTS-institutternes markedsposition: Hvad er potentialet, og hvordan står GTS-institutterne i dag? Med den metode der er valgt, skrælles de politiske overvejelser vedrørende GTS-nettets funktion og udvikling af. Ikke fordi det ikke er vigtigt. Men fordi det giver et godt, nøgternt grundlag for netop at diskutere GTS-institutternes funktion fremadrettet. Resultaterne af analysen giver et analytisk fundament for at vurdere målsætninger fremadrettet i forhold til brancher og segmenter, ligesom de kan give anledning til overvejelser i de enkelte institutter. Det er ikke en del af opgaven at fastsætte mål for nettet eller dele af det, men at sætte GTS i stand til at arbejde videre med temaerne og bidrage til de enkelte institutters udvikling. Datamæssigt omfatter analysen det danske marked. Overvejelser vedrørende samspil mellem danske og udenlandske aktiviteter kan indgå kvalitativt, men analyseres ikke. Vægten i analysen er lagt på at designe metode og gennemføre kvantitative analyser, mens tolkningen af data er begrænset og lægger op til videre diskussion. 2. Metode Den overordnede model for tænkningen og fremgangsmåden i analysen er gengivet i figur 1. Hvis GTS-institutterne var almindelige private virksomheder, ville markedsanalysen typisk indeholde fire trin (trin 2-5 i figuren). Men da GTS-institutterne agerer ud fra en politisk ramme, må dette tænkes ind i analysedesignet. Dette ligger i trin 1. I nærværende dokument er der hovedsageligt fokuseret på trin 3 og 4 i modellen. I det følgende beskrives kort de enkelte elementer i analyseprocessen i disse to trin. Figur 1: Forståelsesramme fem trin i markedsanalysen Politikken 1. Mål GTS-institutterne skal maksimere samfundets innovation gennem kunderne Betingelser Virksomheden Hvad har GTSinstitutterne at byde på GTS-institutterne skal være noget for bredden i erhvervslivet (de mindre lukrative kunder) GTS-institutterne skal være noget i dybden på særligt specialiserede områder GTS-institutterne kan få resultatkontraktmidler til udvikling GTS-institutterne skal forske for at opbygge viden GTS-institutterne skal bringe andres viden videre GTS-institutterne er notfor-profit institutioner Markeds potentialet 2. Meget forskelligt institutterne imellem Avanceret rådgivning Metoder til at gennemføre små opgaver med stor effekt Segmentering Faciliteter Segmentering af kunderne Hvilke behov har forskellige segmenter? Hvor stort er potentialet hvor meget kan man være for (eller sælge til) hvor mange? Standardydelser Markeds positionen 3. Hvordan betragtes det udenlandske marked? Skal GTS-institutterne internationalisere for sin egen skyld eller kun for kundernes? Hvordan kan segmenterne ventes at udvikle sig? Markeds målene 4. Hvordan står GTSinstitutterne i dag? Meget forskelligt fra institut til institut Hvor stor er penetrationen i det samlede marked? Hvor stor er penetrationen i forskellige segmenter? Hvem er de andre markedsaktører? Hvordan vil konkurrencesituationen udvikle sig? 5. Mål Hvor stor skal penetrationen være i det samlede marked? Hvor stor skal penetrationen være i de forskellige segmenter? 3

2.1. Markedspotentialet Når markedspotentialet skal analyseres, tages der udgangspunkt i den forståelse, der er illustreret i figur 2. Fokus i analysen er potentialet for, at flere virksomheder bliver kunder hos GTS-institutterne gennem køb af innovationsrelaterede ydelser (altså ikke abonnementsordninger eller certificeringer, som kan have karakter af at være mere eller mindre obligatoriske for virksomhederne). På baggrund af tidligere arbejder og erfaringer med GTS-nettets funktion og ageren, er der lagt vægt på to centrale dimensioner, som bestemmer, hvor let eller vanskeligt det er for GTS-institutterne at sælge innovationsrelaterede ydelser til en given virksomhed. Den ene dimension handler om virksomhedens iboende lyst til vækst og udvikling. Den anden dimension handler om, hvorvidt virksomheden oplever et pres for innovation. Modellen er bl.a. inspireret af et tidligere analysearbejde vedrørende de mindre virksomheders brug af GTS-institutterne 1. Hvordan et system til segmentering præcist skrues sammen, kan altid diskuteres. Men den metode, der præsenteres i det følgende, er systematisk, gennemskuelig og reproducerbar. Endvidere viser resultaterne sig at være meningsfulde, når de holdes op imod tidligere undersøgelser og erfaringer fra det mere praktiske arbejde i GTS-institutterne. Figur 2: Fokus i analysen model for virksomhedskundernes parathed i forhold til innovationsrelaterede ydelser Ønsker vækst Har ikke ønske om vækst Innovationspres Ikke innovationspres Presset kan handle om at teknologi får større betydning. Nye særligt udenlandske konkurrenter presser sig på. Eksport bliver vigtigere. Udenlandsk etablering/ sourcing bliver vigtigere. Har ledelsen en ambition om vækst? Eller handler det om indtjening? Eller det gode liv/ BMW-syndromet? Herudover findes et marked for reguleringsinitierede ydelser et virksomhedsmarked i udlandet og et marked blandt privatpersoner, foreninger og den offentlige sektor Det enkelte GTSinstituts håndtering af markedsanalyse og strategi Den fælles håndtering af markedsanalysen Lilla ringe/kasser illustrerer analysens hovedfokus 1 GTS-institutterne og de mindre virksomheder, Oxford Research A/S (red. Klaus Rovsing Kristiansen) for Erhvervsfremme Styrelsen, 1998. 4

Med hensyn til den første dimension vedrørende virksomhedens egen iboende lyst til vækst og udvikling, er det vigtigt at være opmærksom på, at det langt fra er alle virksomheder, der overhovedet har ambitioner om vækst og udvikling. Vækstønsket tages ofte for givet i diskussionen af erhvervs- og innovationspolitik. Men i virkelighedens verden gælder dette langt fra altid i praksis. Og hvis virksomheder i øvrigt ikke er presset til at udvikle sig, er det ganske vanskeligt at overbevise dem om behovet for at anvende eksterne rådgivere for at styrke innovationen. Tidligere undersøgelser viser faktisk, at op imod en fjerdedel af de mindre virksomheder (1-49 ansatte) slet ikke er interesseret i vækst. Yderligere er det over halvdelen af de mindre virksomheder, som kun er interesseret i moderat vækst. Tilbage er der omkring en fjerdedel, der faktisk er interesseret i hurtig og/eller høj vækst 2. Om der er et ønske om vækst, vil i mange mindre virksomheders tilfælde være knyttet tæt til en eller få nøglepersoner. Selv blandt virksomheder, der opererer på et marked, der er forholdsvist lokalt af natur, kan der være personer med stor drivkraft og betydelige ambitioner. Virksomheder med sådanne ledere er naturligvis mere tilbøjelige til at kunne se et behov for, at eksterne rådgivere også kan være værd at bruge tid og penge på for at styrke virksomhedens udvikling. Denne dimension kan ikke analyseres gennem registerdata eller anden hard evidence. Derfor er denne dimension heller ikke markeret som værende i fokus i figur 2. Ikke desto mindre er den vigtig at holde sig for øje, for det er denne wild card -faktor, der gør, at det også kan være relevant at henvende sig til målgrupper, der ellers ikke umiddelbart er oplagte GTS-kunder. Desuden kan man på et generelt niveau lave kampagner eller andre aktiviteter, der skal gøre den store bredde af virksomhederne mere opmærksomme på muligheder og nødvendighed i relation til vækst, innovation og udvikling. I forhold til den anden dimension, der handler om, hvorvidt den enkelte virksomhed er et sted i markedet, hvor den oplever et innovationspres, kan der opstilles en række kvantitative parametre, der kvalificerer, hvorvidt en virksomhed oplever et innovationspres eller ej. Figur 3 illustrerer udvalgte temaer, som er relevante, og hvilke indikatorer, der kan anvendes til at belyse dem. Andre temaer kunne også være valgt, men for de valgte temaer er der et vist historisk belæg for at sige, at de har betydning for innovationspresset. Dertil kommer, at det også er et spørgsmål om, hvad der kan lade sig gøre at finde indikatorer for i officielle statistikker, som det har været målet her. Fx er FoUstatistikken og innovationsstatistikken for smal i dækningen til at kunne indgå i denne brede analyse. 2 GTS-institutterne og de mindre virksomheder, Oxford Research A/S (red. Klaus Rovsing Kristiansen) for Erhvervsfremme Styrelsen, 1998. 5