Bestyrelsens beretning 2013/2014 Bilag pkt. 2



Relaterede dokumenter
Referat af Generalforsamling i ASSITEJ Danmark

Bestyrelsens beretning 2014/2015

Referat af Generalforsamling i ASSITEJ Danmark

Projektrapport: Scenekunst for børn og unge udveksling mellem Danmark og Cuba

Bestyrelsens beretning 2012/2013

NYT FRA ASSITEJ DANMARK 2012/13-3

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea

REFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.:

APRILFESTIVAL Teater for små og store. Assens kommune

REFERAT. Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Møde nr. 19 Mødedato: Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 6 i stueetagen i Kunststyrelsen

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS

Forestillinger på Festival 2012 teater for børn & unge

Orientering til kommuner og egnsteatre Kulturstyrelsen

Aprilfestival teater for små & store april Information til teaterkontaktlærere, pædagoger og serviceledere

REFERAT. DAGSORDEN Sagsfremstilling nr.:

REFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.:

THEATRE COMPANY YEAR TOURS COUNTRY PRODUCTIONSSHOW PERFORMANCES EVENT OTHER

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke

Scenekunst i Danmark veje til udvikling

Egnsteateraftale

Udvekslingsophold. Frankrig, Kina, Mexico, Spanien, Tyskland & USA

Aprilfestival teater for små & store april 2016 INFORMATION TIL TEATERKONTAKTLÆRERE, SERVICELEDERE OG SKOLE-/DAGINSTITUTIONSLEDERE

Kl : Gruppedialog med Lene Bak vedr. evaluering af Garantiordning og Turnénetværket REFERAT

CV for Asterions Hus Teatret stiftes Robin Hood produceres Lille Klaus og Store Klaus produceres

NYT FRA ASSITEJ DANMARK 2012/13-1

REFERAT Til stede fra udvalget: Lars Seeberg, Tina Tarpgaard, Marianne Klint, Andreas Garfield.


Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

REFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.:

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

REFERAT. Til stede fra udvalget: Ditte Maria Bjerg, Sara Topsøe-Jensen, Kasper Daugaard Poulsen, Geir Sveaass, Mikael Fock

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007

Puppet Junior Hermed fremsendes fondsøgning til. Ansvarlig for ansøgningen Conni Humeniuk M: T:

REFERAT. Til stede fra udvalget: Ditte Maria Bjerg, Sara Topsøe-Jensen, Kasper Daugaard Poulsen og Mikael Fock

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark


Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl Sted: Lokale

Et rigt og udviklende kulturliv

Spilleperiode 6/11-13/12

Bliv en stærkere personalechef. Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over:

Integrationsrådets årsberetning for 2014

1. Ansøgning til Nordeafonden - Strategi for med at få flere medlemmer, frivillige og afdelinger

CPH Harbour Festival

Aftale om Det Kongelige Teater

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Om ZeBU: Repertoire. At udbygge den direkte kontakt til skoler. At skabe særlige tilbud til familier med større børn. Fra 2013 til i dag.

Kulturfrivillig til Aprilfestival 2017 i Sønderborg Kommune

Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Små Storbyteatre. Sundheds- og Kulturudvalget Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling D. 26. februar 2008/lra

Teatret Svalegangens vision og strategi for

Egnsteateraftale mellem

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

Orientering om regnskab og årsberetninger fra selvejende kulturinstitutioner

Til Kultur- og Fritidsudvalget ATT: Lisbet Gormsen Kirkestræde Holstebro Denmark Holstebro 1. oktober 2017

Kulturforvaltningen Side 1 af 5

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.!

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Nyhedsbrev til pårørende Bøge Allé

Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant. 2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning v. Annette Støckel, Elbæk Efterskole

Fritidsudvalget. Onsdag den 17. december 2014 kl i F6

Vil du videre i din udvikling som skuespiller og teaterskaber?

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Årsberetningen for Lyndby Kulturforening 2018

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

Om Formidlingsordningens pulje 3

REFERAT. Til stede fra udvalget: Ditte Maria Bjerg, Sara Topsøe-Jensen, Kasper Daugaard Poulsen, Geir Sveaass, Mikael Fock

Bestyrelsens beretning for perioden

REFERAT. Til stede fra udvalget: Ditte Maria Bjerg, Sara Topsøe-Jensen, Geir Sveaass, Mikael Fock, Kasper Daugaard Poulsen

Vi sætter livet på spil

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet

Regionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010.

Aben Osvald deler æbler ud efter en fore stilling. Foto / Ditte Valente

Idé: Planeten teatermiljøets vækstscene i HUSET

REFERAT FRA LS-MØDE D. 16. MARTS 2014

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Alt hvad du vil vide om festivalen inkl. bykort med spillesteder & billet-info

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

VILDSKUD TeaterHUSET og HUSET i Magstræde præsenterer i år for 6. gang VILDSKUD festival for uafhængigt teater.

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.

Couleur Café. Afrikansk musikfestival 2015 PROJEKTBESKRIVELSE. Lørdag 23. maj kl. 12:00 21:00. Facebook.com/couleurcafedk.

Holbæk Drama College En bro mellem barndom og voksen En bro mellem muligheden og realiseringen En bro mellem tanke og handling En bro mellem det

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012.

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering.

Retningslinje nr. 12 til afdelingsbestyrelserne

Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Vil du være med? Læs mere om hvordan på de næste sider.

Børne-Kulturpiloternes anbefalinger fra Teaterfestival

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 22. januar 2018

Evalueringsrapport vedr. praktikophold i udlandet

VIRKSOMHEDSPLAN

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden

Skolebestyrelsesdagsorden Dato 20. august 2014 Møde nr. 73 Med vedtagelser

Orientering om årsregnskaber for Aalborg Karneval, Teater Nordkraft og Det Hem lige Teater

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts

Transkript:

Bestyrelsens beretning 2013/2014 Bilag pkt. 2 Indhold Bestyrelsesmedlemmer sæson 2013/14... 2 Medlemmer sæson 13/14... 2 Indledning... 4 Sydafrikaprojektet Inspiring a Generation... 4 Gæster på Aprilfestivalen.... 5 Platforme på Aprilfestivalen... 5 Teater fra Verdens Hjørner to gæstespil fra Cameroun... 6 ASSITEJ Verdenskongres 2014 i Warszawa... 6 Nordiske Scenekunstdage og Nordisk PULS i Odense... 7 Andre aktiviteter i årets løb... 8 1

Bestyrelsesmedlemmer sæson 2013/14 Peter Kirk (Asterions Hus) A-medlem (ledelsesgruppen) Søren Valente Ovesen (Teatergruppen Batida) A-medlem (ledelsesgruppen) Niels Vendius (Thy Teater) A-medlem Birgitte Holt Nielsen (Jyske Opera) A-medlem Christian Schrøder (Madam Bach) A-medlem Erik Viinberg (Teatret Neo) A-medlem Jacques Mathiessen (Passepartout) A-medlem Anne Kurtzweil (Det Lille Verdens Teater) A-medlem Sekretariat Dirck Backer (ansat 15 timer/uge) sekretariatsleder Louis Valente Sørensen (løntilskudsansat aug. jan, ansat fuldtid 3 mdr. forår 14) Der har i sæsonens løb været afholdt følgende bestyrelsesmøder: 25. august 2013 1.oktober 2013 3. december 2013 23. januar 2014 (ledelsesmøde) 13. februar 2014 20. marts 25. juni 2014 28. august 2014 Medlemmer sæson 13/14 A-medlemmer (teatre) Anemone Teatret Apollo Teater Asguer Zap Showteater Asterions Hus Baggårdteatret Barkentins teater Teatergruppen Batida Teatret Beagle Boing Productions Bornholms Teater Carte Blanche Dansk Rakkerpak 2

Teatret Fair Play Det fortællende Teater Freestyle Phanatix Gazart Tali Rázga Graense-loes Teatret Gruppe 38 Teater Hund Den Jyske Opera Teatret Lampe Det lille Teater Det lille Verdensteater Limfjordsteatret Teaterværkstedet Madam Bach Meridiano Teatret Møllen Teatret Månegøgl Teatret Neo Teater Nordkraft Nørregaards Teater Odsherred Teater Teatret OM Passepartout Theatre Production Teater Patrasket Randers Egnsteater Teater Refleksion Sofie Krog Teater Teater Tasken Teater 2 Tusind Teatret Thalias tjenere Teater TT Thy Teater Uppercut Danseteater Teater Vestvolden Zebu Zeppelin Åben Dans B-medlemmer (organisationer/institutioner) Dramaturgi Aarhus Universitet Scenekunstens Udviklingscenter Teatercentrum Teatrenes Interesseorganisation Kulturprinsen B-medlemmer (enkeltpersoner) Peter Manscher Lene Thiesen Vika Dahlberg Biba Schwoon Steen Håkon Hansen Jesper B. Karlsen 3

Indledning 2013-14 var et forrygende projektår for ASSITEJ Danmark! Det var en succes, at så mange teaterforestillinger udefra og så mange teaterfolk krydsede landegrænserne som resultat af årets projekter. Helt præcist har ASSITEJ bragt ti udenlandske forestillinger til landet og inviteret og/eller været vært for 98 udenlandske teaterfolk. Vigtigere end denne store internationale trafik forekommer imidlertid det kvalitative: Fornemmelsen af at fine og helt unikke oplevelser blev formidlet - og at betydningsfulde internationale møder kom i stand, på kryds og tværs: Møder, f. eks. mellem danske og sydafrikanske scenekunstnere i forbindelse med projektet Inspiring a generation, mellem internationale gæster og danske børneteatre og deres forestillinger i forbindelse med Aprilfestivalen, mellem camerounske scenekunstnere, danske teatre og et dansk børnepublikum i forbindelse med Teater fra Verdens Hjørner, mellem nordisk scenekunst, nordiske kollegaer og et stort felt af internationale gæster i forbindelse med Nordiske Scenekunstdage. At det skulle lykkes, var ikke nødvendigvis givet på forhånd ved sæsonskiftet. ASSITEJs mangeårige sekretær Peter Manschers havde opsagt sin stilling og de økonomiske betingelser var blevet forringede. Et nyt hold på sekretariatet, med Dirck Backer som sekretariatsleder og Louis Valente som den hårdtarbejdende partner, startede i bevidstheden om at organisationen var blevet beskåret 110.000 i støtten fra Kunstrådet, samtidig med at usædvanlig mange projekter var planlagt til at løbe af stablen netop i denne sæson. Efteråret stod derfor i fundraisingens tegn: Det lykkedes at rejse over en halv million ekstra og dermed var grunden lagt til at føre alle forårets projekter ud i verden en stor opgave, som blev gennemført med hiv og sving, en god del idealisme og vigtig hjælp fra medlemsteatre og bestyrelsesmedlemmer. Årets projekter, som vil blive bekrevet i det følgende, har betydet, at vi som organisation og sekretariat har draget friske erfaringer på en række områder, som kan videreudvikles og integreres i organisationens arbejde de kommende år: Residencies for udenlandske kunstnere, udenlandske gæstespil og (nordiske) festivaler er initiativer og opgaver af den generelle og overordnede karakter, som det forekommer naturligt at ASSITEJ Danmark skal tage sig af - og som det derfor synes oplagt at fortsætte med. Om det så lader sig gøre, må tiden vise. I første omgang står vi med et uændret støttetilsagn på 250.000 fra Kunstrådet for den kommende sæson, på en ansøgning på 650.000. Givet er det, at vi i et landskab med stadig flere internationale aktiviteter og med rift om de stadig begrænsede midler, fortsat har brug for en stærk og afklaret profil for ASSITEJ Danmark og en skarp prioritering af organisationens aktiviteter. Sydafrikaprojektet Inspiring a Generation Dette projekt dukkede først op som idé i løbet af efteråret 2013. Anledningen var at tre medlemsteatre, ZeBU, Patrasket og BATIDA alle havde haft aktuelle drøftelser med ASSITEJ Sydafrika og ASSITEJs præsident Yvette Hardie om at gæstespille i Sydafrika i sæson 2014/15. Yvette Hardie skitserede med afsæt i disse planer ideen om et tretrinsprojekt, som kunne udvikle gæstespillet til et udvekslingsprojekt over længere tid, med det formål at inspirere og uddanne unge talentfulde sydafrikanske scenekunstnere til at skabe teater for børn og unge: 1. del som skulle være et uddannelses- og residency-ophold i Danmark for fire sydafrikanske børneteateraspiranter i tiden omkring Aprilfestival 2014. 2. del som skulle være de danske gæstespil i Sydafrika. 4

3. del som skulle være et mentorophold for to danske scenekunstnere i Sydafrika, med det formål at bistå de fire sydafrikanere i produktionen af fire nye forestillinger for børn og unge. Projektets første del blev på denne baggrund ansøgt og arrangeret af ASSITEJ Danmark med støtte fra Kunstrådets DIVA-ordning, og de fire sydafrikanere kom til at få tre meget indholdsrige uger i Danmark: Først i ugen op til Aprilfestivalen, hvor de fulgte deres værtsgruppers forberedelser (ZeBU, Patrasket og BATIDA). Derefter ugen på festival i Holstebro - og mødet med dansk børneteaters overflødighedshorn af forestillinger. Og til sidst den tredje uge, hvor de selv kom på gulvet sammen med danske scenekunstnerkollegaer, på Powerdating under ledelse af Marc van der Velden. Takket være et meget godt samarbejde med projektets sydafrikanske partnere, ASSITEJ SA og Theatre Arts Admin Collective, der ikke mindst sørgede for at rekruttere fire meget velkvalificerede og motiverede aspiranter, blev residency-projektet meget vellykket. Ideen med at arrangere sådanne ophold omkring Aprilfestivalen forekommer klart at kalde på gentagelse i fremtiden. I løbet af sæson 2014/15 forventes projektets to næste dele - danske gæstespil og mentorophold i Sydafrika - at løbe af stablen. De vil dog blive ansøgt udenfor ASSITEJs regi. Gæster på Aprilfestivalen. Traditionen tro stod ASSITEJ Danmark og Teatercentrum for at arrangere og koordinere opholdet for i alt ca. 100 internationale gæster på Aprilfestivalen i Holstebro. 24 af gæsterne var inviteret direkte af ASSITEJ Danmark. Det drejer sig om fagfolk fra Norge, Holland, Slovenien, Italien, Tyrkiet, Sydafrika, Brasilien, Mexico, Pakistan, Japan og Colombia. De fleste af udgifterne til ASSITEJs gæster blev dækket gennem midler fra SKU, mens en enkelt (fra Pakistan) blev finansieret gennem ansøgninger til CKU. Gæster på festival har igennem årene været en central aktivitet i ASSITEJs arbejde, og er det fortsat. Aprilfestivalen er også set i internationalt perspektiv en usædvanlig stor manifestation af scenekunst for børn og unge, og betydningen af til stadighed at give udenlandske teaterfolk og festivalopkøbere mulighed for at opleve det rige udbud af dansk børneteater er fortsat stor. Arbejdet med at være vært for de udenlandske gæster er også en god lejlighed for ASSITEJ-teatre til at yde en hånd for organisationen og samtidig pleje internationale kontakter. En mulighed mange medlemmer benyttede sig af under festivalen, som del af festivalens arbejdshold. Platforme på Aprilfestivalen ASSITEJ Danmark var medarrangør af to internationale platformsarrangementer under Aprilfestivalen. Begge platforme var velbesøgte af både danske og udenlandske teaterfolk, og det gav en ekstra stemning og dimension til møderne at de foregik på Odinteatret, som jo i deres arbejde altid har tænkt på tværs af landegrænser. Det første platformsmøde, arrangeret i samarbejde med Teatercentrum, gav ordet til de brasilianske og kinesiske delegationer, som gæstede festivalen. Brasilianerne omtalte først en meget stort anlagt international dukketeaterfestival, som turnerer i det nordlige Brasilien og som har til formål at udbrede kendskabet til dukketeater for brasilianske børn og unge. Endvidere talte en repræsentant for et lokalt teater i Sao Paolo. 5

Den store kinesiske delegation på festivalen præsenterede herefter sig selv og det igangværende projekt, som kineserne laver med Teatercentrum. Det andet platformsmøde havde Passepartout Theatre Production som hovedarrangør, og præsenterede tre gæster som PTP havde inviteret til Aprilfestivalen med støtte fra CKU. Igennem deltagernes oplæg fik vi indblik i hvordan situationen er for børneteatret i hh. Uganda, Nepal og Burkina Faso. Begge platforme gav ud fra deres enkle koncept om blot at give gæsterne ordet - en god og værdifuld udveksling omkring situationen for børneteatret forskellige steder i verden. Teater fra Verdens Hjørner to gæstespil fra Cameroun Årets gæstespil fra Cameroun var et projekt, der havde været flere år undervejs, udsprunget af et CKUønske til ASSITEJ om at gøre noget for at præsentere børneteater fra mindre bemidlede lande på danske scener. Heraf fostredes ideen om at skabe en turné for afrikansk børneteater på danske medlemsteatres stationære scener rundt omkring i landet. CKU støttede en rejse for ASSITEJ til en festival i Yaoundé i 2012, hvorfra Kennet Gall udvalgte de to forestillinger, som i slutningen af april 2014 kom til at turnere i Danmark. Turnéen varede ti dage og omfattende forestillinger på Fairplay, Dansekapellet, Teater Nordvest/Batida, Teaterøen, Randers Egnsteater, Thy Teater, Vejle Bibliotek og Teater Om. Ved sæsonskiftet så udsigterne for projektet ikke så lovende ud: CKU havde kun bevilliget penge til én af grupperne og alle turneaftaler var endnu ikke i hus. Det lykkedes imidlertid i løbet af efteråret at få skaffet en ekstrabevilling fra såvel CKU som SKU, skaffet forestillingerne refusionsberettigelse - og et turneprogram faldt efterhånden også på plads. Projektet led dog i nogen grad af at være kommet sent i gang: Mange af de stationære scener var blevet mindre interesserede i at modtage forestillingerne, når de ikke kunne nå at indlemme dem i sæsonprogrammet, og CKUs støttebetingelser skulle vise sig vanskelige at arbejde med, fordi bevillingerne ikke gav midler til aflønning af kunstnere og projektadministration. At den ene af grupperne desuden var en fransk-camerounsk samproduktion, skulle også vise sig at skabe en del arbejde for sekretariatet. Ikke desto mindre lykkedes det at sende de to forestillinger rundt i landet i ti dage med succes til glæde for både publikum og de arrangerende teatre, som fik en oplevelse af camerounsk scenekunst for børn og unge. Som organisation fik vi en række vigtige erfaringer at tage med os, hvis projektvisionen Teater fra Verden Hjørner skal følges op i fremtiden. Det forekommer at være en oplagt opgave for ASSITEJ at varetage den slags gæstespil men det skal ske i tæt dialog og samarbejde med medlemsteatrene og de stationære scener, som skal præsentere dem og i god tid..! ASSITEJ Verdenskongres 2014 i Warszawa I slutningen af maj var der ASSITEJ verdenskongres i Warszawa. Vi havde søgt og fået 30.000 ekstra midler hos SKU for at sikre en talrig dansk repræsentation og havde udbudt muligheden om rejsestøtte til medlemmerne af ASSITEJ. Udover at en række bestyrelsesmedlemmer tog afsted, tog tre medlemsteatre imod tilbuddet om at være med på kongressen. Delegationen på selve generalforsamlingen bestod af Louis Valente, Dirck Backer og Niels Vendius. 6

Kongressen var måske ikke den mest mindeværdige i ASSITEJs historie men det var vigtigt at være der. Forventningerne er anderledes høje til den næste Verdenskongres, der foregår om tre år i præsidentens eget land: Sydafrika. Nordiske Scenekunstdage og Nordisk PULS i Odense Intentionen om at afholde en ASSITEJ-festival for nordisk teater for børn og unge i forbindelse med ITIs store nordiske arrangement i juni 2014 var også en plan, der havde ligget flere år i ASSITEJ. Ideen var, at festivalen i Odense indgik som børneteatrets del af karavanearrangementet Nordiske Scenekunstdage, som efter tur blev afviklet i Danmarks fire store byer. Ved sæsonskiftet var der imidlertid endnu kun rejst 80.000 kr. til projektet fra SKU, så efterårets fundraisingindsats blev afgørende: Det lykkedes at skaffe 280.000 i nordiske midler, 75.000 fra Odense Kommune og 20.000 fra private fonde. Med denne økonomi var det muligt at afholde festivalen, om end beklageligvis med noget stramme økonomiske betingelser for de involverede teatre. Festivalen fik navnet Nordisk PULS og sigtede mod at præsentere aktuelle tendenser i tidens nordiske teater for børn og unge. Det blev besluttet at præsentere ca. otte nordiske og et tilsvarende antal danske forestillinger, og udvælgelsesprincipperne blev fastlagt: Et kunstnerisk udvalg kom til at sammensætte programmet, for de udenlandske forestillingers vedkommende på baggrund af indstillinger fra de nordiske ASSITEJ-komiteer. For at passe ind i Nordiske Scenekunstdages faglige fokus, var det endvidere vigtigt, at festivalen indeholdt en velforberedt seminar- og debatdel. Tre sådanne seminarer blev derfor programsat, med overskrifterne Udvikling af børn og unges forhold til scenekunsten, Teater for de allermindste og Nye tendenser og kunstneriske strategier i nordisk scenekunst for børn og unge. Nordisk PULS var i udpræget grad et samarbejdsprojekt: Med ITI, som stod for det overordnede arrangement Nordiske Scenekunstdage, som festivalen indgik i og med Nørregaards Teater, som husede arrangementer og som stod for det store logistiske og praktiske arbejde i forbindelse med afviklingen af forestillingerne. Undervejs kom projektet også til at involvere Teater Momentum, som fik til opgave at stå for PR-delen. Efter omstændighederne - som var et konstant pres på både ressourcer og tid - fungerede disse samarbejder meget fint. Festivalen blev afviklet over tre dage i fint sommervejr og blev en intens, fortættet og meget fin oplevelse. Programmet skulle vise sig på en gang at have en høj kunstnerisk kvalitet, samtidig med at en mangfoldighed af genrer, tendenser og udtryk var til stede - en flot repræsentation af nordisk scenekunst for børn og unge! Publikum på festivalen kom i høj grad til at bestå af en betydelig skare internationale gæster 65 for at være helt præcis - som deltog i karavanen eller som kom specielt til Nordisk PULS inviteret af ITI og ASSITEJ. Der var derfor i tilfredsstillende grad belægning på forestillinger og talks, som alle foregik i samme bygning, hvor Nørregaards Teater, Momentum og Den Fynske Opera har til huse. Huset på Filosofgangen fungerede perfekt til en festival af den størrelse, og det store internationale publikum meldte meget positivt tilbage ovenpå festivalen. Til gengæld udeblev det lokale fynske publikum tilsyneladende helt, ligesom man også kunne have ønsket at flere danske børneteaterfolk havde lagt vejen forbi Odense. Her spillede tidspunktet for festivalen nok ind, idet den lå placeret i slutningen af en periode, hvor der allerede havde været en lang række festivaler. Som aktivitet i ASSITEJs regi var Nordisk PULS en flot og meningsfuld begivenhed, som man godt kunne tænke sig at fortsætte i fremtiden. At afholde netop en Nordisk festival forekom at være en naturlig manifestation og forlængelse af det tætte nordiske samarbejde, vi i mange år har haft i ASSITEJ. 7

I forhold til en gentagelse af begivenheden vil det dog være afgørende, om det igen er muligt at trække på nordiske fondsmidler. Andre aktiviteter i årets løb Udover afviklingen af de større projekter har sekretariatet varetaget de løbende opgaver i organisationen: Information og kontakt til medlemmerne, mailkorrespondance, vedligeholdelse af netværket, møder og repræsentation etc. Som følge af kontorfællesskabet har ASSITEJ i årets løb haft et fint samarbejde med ITI, med hvem vi har været medarrangør på en række kulturcafé-arrangementer efter arbejdstid, hvor internationale scenekunstprojekter har haft lejlighed til at præsentere sig selv i en behagelig og afslappet ramme. Ikke alle disse arrangementer har været lige velbesøgte, men det har været et meget fint initiativ fra ITIs side, som vi gerne vil være med til at støtte og udvikle videre i fremtiden. Organisationens rejseaktivitet har i år ikke været så stor som tidligere år. Udover deltagelse i Verdenskongressen har bestyrelsen dog været repræsenteret ved et par nordiske begivenheder: Niels Vendius var på festival i Kristiansand og Erik Viinberg var til Nordisk møde i Helsinki. Bestyrelsen har også givet rejsestøtte til Asger Gomez Frøkov, der deltog i Taboo-workshop i Beograd. Teater2Tusind havde desuden et tilgodehavende støttetilsagn til en projektrejse til Zambia, som også udbetaltes i indeværende år. ASSITEJs bestyrelse har løbende diskuteret organisationens struktur og fremtid, herunder undersøgt perspektiverne i tættere samarbejde og evt. fusioneringer med andre organisationer. I indeværende sæson blev således afholdt et møde med Teatercentrum, hvor sådanne muligheder blev sonderet. Men eftersom årets mange aktiviteter fik stjålet opmærksomheden og desuden har givet anledning til ny tro på organisationens selvstændige berettigelse, er der ikke truffet nogle yderligere skridt i forhold til denne diskussion. Debatten om, hvordan organisationen mest hensigtsmæssigt tilpasser sig skiftende tider, skal dog - på lige fod med afklaringen af ASSITEJs rolle og profil - føres løbende og til enhver tid. Og vil formodentlig også blive det af en nyvalgt bestyrelse i sæson 2014/15! 8