9.30: 749-331 478- - 192,1+3+5+7+9-752,4+5 4.s.e. Påske. 6/5-07. Konfirmation. Jørgen Christensen Da jeg gik i skole, lærte jeg, at når jeg står ude ved stranden og ser solen gå ned i horisonten, så er den faktisk allerede gået ned. Forklaringen er, at det tager lyset ca. 8 minutter at bevæge sig fra solen til mine øjne, så det solbillede, jeg ser, er hele tiden 8 minutter gammelt. Nu går jeg ud fra, at solen ikke har flyttet sig, siden jeg gik i skole, så min viden ikke er helt forældet men spørgsmålet er, om jeg nu også kan regne med det. For ifølge et foredrag om solsystemet, jeg hørte forleden, så har astronomerne målt, at stjernerne og de andre solsytemer, der ligger uden for vores mælkevej de er på vej længere og længere væk fra hinanden. Den eksplosion det big bang, der startede det hele for ca 15 mia. år siden, den kraft, der satte det hele i bevægelse, virker stadig. Men stopper det ikke? Hvis jeg kaster en sten, så bliver den jo ikke ved at bevæge sig væk fra mig, på et tidspunkt bremses farten, og den falder til jorden. Så vil det samme ikke en dag ske med stjernerne, ja, kan man forestille sig, at de ikke blot kommer til at ligge stille, men at de også begynder at bevæge sig tilbage mod det centrum, de
eksploderede ud fra suget tilbage af tyngdekraften så vi i stedet for et big bang får et big crunch universets største stjerne-harmonikasammenstød. Nå, det behøver vi nok ikke bekymre os om, hvis der går mere end 15 mia. år til big crunch så har vi formentlig med global opvarmning og andre menneskeskabte ulykker gjort denne klode ubeboelig længe inden. Men man kan blive helt svimmel af at tænke på universet i samme foredrag fortalte de, at lyset fra de fjerneste stjerner, man kan se i stjerneobservatorierne, har været 10 mia. lysår undervejs. Det betyder, at det er et 10 mia. år gammelt billede af universets fortid, vi ser sådan ser universet slet ikke ud i dag for big bang sendte alle stjernerne ud på en gevaldig flyvetur. De har flyttet sig millioner af km. siden så hvem ved, om de stjerner, vi tror, vi ser i teleskopet, over hovedet eksisterer længere. Tænk, hvis man på samme måde kunne se tilbage i historien en særlig tidskikkert så man f.eks kunne se, hvad der skete, da Jesus gik omkring her på jorden for 2000 år siden. Nå, inden I bliver helt rundtossede, må jeg hellere svare på, hvor i al verden jeg vil hen med al den stjerne- og rum snak.
For hvilken plads bliver der egentlig til en tro på Gud midt i dette ubegribelige univers. Forsvinder Gud i det tomme rum eller er Gud skaberen, der holder alt fra den største stjerne til den mindste skabning i sine hænder. Vi tror på Gud fader, den almægtige, himlens og jordens skaber, sådan skal I konfirmander sammen med mig bekende vor kristne tro. Når man sådan en forårsaften står og kigger op i stjernehimlen, kan man godt føle sig uendelig lille man kan undre sig over at være til midt i dette fantastiske univers tænk, hvis vores jord er det eneste sted, der er liv tænk, hvis vi er de eneste, der kan se stjerneskud, drømme om en tur på mælkevejen eller at tage Karlsvognen hjem tænk, hvis der er en Gud, som midt i dette ubegribeligt store univers midt imellem verdens mere end 6 milliarder mennesker kender og elsker Miriam, Mads, Sofie, Frederik, Henriette og alle de andre 48.000 konfirmander, som i dette forår skal have bekræftet deres dåb. Tænk, hvis der er en Gud, der kan få øje på dig og mig ja, som har både øje og hjerte for dig og mig midt i denne vrimmel det er da helt ufatteligt. Og samtidig meget stort. Utroligt, og alligevel dét, der er den kristne tro.
Vi tror på Gud fader - Læg mærke til ordet fader Gud er en Gud, vi må kalde vores far en far som elsker os og holder af os og er parat til at tilgive os, hvis vi gør noget forkert, og en Gud som vil lede efter os, hvis vi farer vild. Gud er ikke 10 mia. lysår væk, han er lige her, en nærværende Gud. Jeg indrømmer blankt, at jeg fatter det ikke og samtidig føler jeg mig både tryg, taknemmelig og privilegeret over at måtte tro sådan om Gud. Tag nu kvinden vi hørte om før, kvinden som var blevet taget på fersk gerning sammen med en mand, der ikke var hendes egen. Hun kendte godt straffen. Stening til døden. Hun ventede bare på, at den første sten ramte hendes bløde krop ventede på smerten den uudholdelige afslutningen, døden. Og så var han der pludselig Jesus, hun havde hørt om ham, men aldrig mødt ham, og nu sad han bare der og tegnede i sandet var han ligeglad med hende, hvad ventede han på. Og så kom ordene de forunderlige, vidunderlige frelsende ord: den som er ren kan jo kaste den første sten. De ord, der fik alle de selvretfærdige vrede mænd til at lade stenene falde og luske af. Til sidst var der kun de to.
Og så så han på hende, talte til hende: jeg fordømmer dig heller ikke, gå bort og synd fra nu af ikke mere. Han vidste altså, at det var sandt, han vidste, hun havde fortjent at blive stenet ifølge moseloven alligevel frelste han hende. Han kendte sandheden om hende, alligevel fordømte han hende ikke. Hun var blevet set set med kærlighed At de sten, der skulle være kastet mod kvinden, faldt til jorden skyldtes ikke tyngdekraften det skyldtes den kraft der er tusind gange stærkere end tyngdekraften, nemlig kærligheden. Den kærlighed, der kan få øje på noget, der stadig er værd at elske i mig, trods alle mine fejl og mangler alle mine nederlag og fiaskoer. Tænk engang, sådan er den Gud, Jesus siger, vi må kalde vores far. Sådan er den kærlighed, I konfirmander i dag får konfirmeret eller bekræftet. Gud har set jer, han har både øje og hjerte for jer. Gud har set jer, sådan som I er, hverken værre eller bedre. Til hver enkelt af jer lyder det: Du er mit elskede barn, og min kærlighed, kan du aldrig miste, hvis blot du tør tro det. Se, den kærlighed overgår både big bang og big crunch for den kærlighed fra Gud består, når alt andet er forbi.
Den kærlighed kan vi leve af og leve på, fordi den minder os om, at uanset hvor alene, ensomme, ubrugelige og forkerte vi kan føle os, så er vi aldrig uden Gud. Amen Tale til konfirmanderne Kære konfirmander Jeg vil vædde på, at mindst en af jeres gæster holder en tale for jer konfirmander om, at i dag træder I ind i de voksnes rækker. For selv om I hverken flytter hjemmefra eller går ud af skolen efter sommerferien eller skal ud og tjene, som det var almindeligt for de fleste konfirmander for bare 60-70 år siden så bruges udtrykket om at træde ind i de voksnes rækker stadig. Et andet gammelt udtryk er, at nu skal I ud på livets vej. Men hvilke billeder ser I for jer, når I hører om de voksnes rækker og livets vej. Forleden hørte jeg en, der fortalte, hvordan han som barn havde været til konfirmation og hørt den ene efter den anden af de voksne tale om de voksner rækker og livets vej. Og, sagde han, jeg syntes bare, det lød enormt kedeligt og skræmmende. Tænk, hvis det at blive konfirmeret betød, at nu skulle konfirmanden bare til at gå på rad og række sammen med en masse andre voksne på en lang lige landevej.
Tænk, hvis man vågnede op til blå mandag, og så var der kun den ene voksenvej ingen Tivoli- eller Strøgtur, ingen sidegader, smutveje, omveje eller genveje, ikke noget med bare at smide sig i grøften og stirre op i den blå himmel, ingen valgmuligheder; bare følge strømmen sammen med alle de andre kedelige grå voksne i deres dumme rækker. Så sku han godt nok ikke nyde noget af at blive konfirmeret eller uniformeret, som han udtrykte det. Og det er da heldigvis også præcis det modsatte, en konfirmation handler om, selv om I både går ind og ud af kirken i to rækker, selv om I er klædt forholdsvis ensartet på ja, så handler konfirmation ikke om ensretning eller uniformering. Tvært imod. For Gud elsker ikke kun dem, der går i kawasakisko eller holder med FCK. Uanset hvor meget eller lidt I følger moden, så handler konfirmation om, at Gud vil give os mennesker MODET til at være os selv uden at være bange for, hvad de andre mener og tænker. For Gud har jo skabt os så forskellige, som vi er fordi Gud har brug for os med alle de forskellige evner og talenter, vi har nogen har mange, andre få men Gud kan ikke undvære nogen af dem eller nogen af os.
Så I skal ikke være ens det rigtig farlige det er nemlig, når voksne marcherer i takt og laver lejre for dem, der er anderledes. Der er ikke kun en vej der er mange Og Gud går med os på dem alle sammen ja, selv når vi farer vild i livet, må vi tro, at så er Gud også med der. For livets vej, eller din livsvej handler ikke bare om at få en god eksamen, et godt job, villa, volvo og vovhund alt det er fint nok, og selv om jeg nu får det til at lyde lidt kedeligt, så er der ikke noget i vejen med det. Men der er heller ikke noget i vejen med nysgerrighed, anderledeshed og oprørslyst tænk hvis der ikke var nogen, der havde haft lyst til at udforske det ukendte og farlige havde vi så nogensinde opdaget, Australien, penicillinen, demokratiet og månen. Derfor ku jeg også så godt li, at en af jer skrev bønnen: Vi beder om, at du vil holde os i hånden, når vi går over livets vej. I forældre kan garanteret huske, alle de gange I har holdt jeres lille barn i hånden og fulgte det over vejen; de strenge formaninger, da de blev større og skulle se både til højre og venstre før de krydsede vejen; nervøsiteten, bare der nu ikke er sket noget, når de kom lidt senere end aftalt. Men selv om det måske ikke er højresvingende lastbiler, vi skal passe mest på på livets vej, så er det jo rigtigt set, at livets vej er ikke bare en, der skal følges blindt, den skal også krydses det
skal udforskes, hvad der er både til højre og ventsre det kan give livsknubs ja, flere af jer konfirmander har allerede erfaret, hvor barsk livets vej kan være. Men netop her er denne bøn utrolig præcis, for konfirmation er jo netop Guds bekræftelse til hver enkelt af jer, at Gud er med jer hele vejen lige til vejs ende, og vel at mærke ikke kun, når alt er lyst og lykkeligt, men også når I er røget i grøften, og livet har givet jer blå mærker over hele kroppen. Så kære konfirmander. Pas på, med de kedelige grå voksenrækker prøv at være jer selv, det er den eneste måde at finde ud af, hvem I egentlig er. Og hold så fast i troen på, at Gud kan se bag om alle maskerne Gud kan se jer, som I er inde bag usikkerheden og det er den, der er inde bag facaden, Gud elsker det er det menneske, Gud i dag lover at følges med på livets vej. Kære konfirmander Tillykke med konfirmationen og god fest. Amen Kirkebøn Byskolen. Kære Gud Vi takker for alt det, du har skabt her på jorden, og for at vi har mennesker, vi holder af, som også holder af os. Vi takker for din barmhjertighed, godhed og gavmildhed, og at du altid er her for os og vore kære. Vi takker dig for vores gode liv og for det mirakel, livet er.
Vi takker dig for, at vi lever i et land, hvor vi kan gå i skole og komme på sygehuset uden at betale for det. Hjælp os med at vi kan få et godt job og få vores ønsker opfyldt ned hensyn til fremtiden. Vi beder for de mange fattige børn, som sulter og dør, imens vi har det så godt. Vi ber for de syge rundt omkring i verden og for de ulykkelige, dem uden tro, håb og kærlighed for de sultne og fattige og dem, som ingen familie har. Vi beder for, at børn ikke bliver moppet, slået og holdt uden for. Vi beder om, at den globale opvarmning stopper. Hjælp os til at hjælpe de triste til at blive glade igen. Tak for livet, du har givet os, også selvom det ikke altid er lige nemt. Tak for, at du er med os i det svære. Hjælp os med at se lyset, selvom det er mørkt Vi takker for, at du har åbnet vores øjne og ført os ind i den kristne tro. Vi beder om, at du vil holde os i hånden, når vi går over livets vej hjælp os med at finde lykken. Vi takker dig for, at vi får lov at elske et andet menneske. Vi takker dig for, at vi kan blive konfirmeret i den kristne tro, og vi beder dig om, at vores konfirmation går godt, så det bliver en dag vi vil tænke tilbage på med glade minder. Hjælp os med at blive i den kristne tro. Vi beder om tilgivelse til dem, som har gjort meget slemme ting, som de nu fortryder så inderligt Hjælp os med at hjælpe andre, så de også kan få håb til at tro. Hjælp os til at gøre verden til et bedre sted at leve så alle kan leve lykkeligt i et stort fællesskab. Amen