Socialforvaltningens svar Da der både findes en kommunal og en statslig exitindsats i relation til prostitution, dækker svaret begge tiltag.

Relaterede dokumenter
På Socialudvalgets møde den 29. marts 2017, under punkt 4, afgav SF og Enhedslisten følgende protokolbemærkning:

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014

Dato 4. april Lars Aslan Rasmussen, MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr Dokumentnr Kære Lars Aslan Rasmussen

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Status for implementering af handlingsplan på prostitutionsområdet

Generelle oplysninger

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.

Tak for din henvendelse af 19. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Afbud: Halil Özsari, Anna Larsen, Jørgen Hansen, Bo Skytte og Martin Strømkjær (sekretær).

Beskrivelse af CTI-metoden

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

10. december Projektbeskrivelse. 1. Projektets titel Exit prostitution

Dato 9. august Sagsnr Kære Flemming Steen Munch. Dokumentnr

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

Til Socialudvalget

BI5: Investering i lavere sagsstammer

Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

Til Ulrik Kohl, MB. Sagsnr Dokumentnr Kære Ulrik Kohl

Beskrivelse af processen i forbindelse med tildeling af 18- midlerne

Critical Time Intervention (CTI)

Hvis det er tilfældet, hvilke udfordringer drejer det sig om? Grundet sagens aktualitet, ønskes meget gerne et hurtigt svar.

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM)

Godkendelse af anbefalinger ift. Løvbakkens fremtidige tilbud - 2. behandling

Til Socialudvalget. Notat ang. muligheder for fritagelse fra beskæftigelsesindsatsen

7. september Sagsnr Bilag 1. Om forvaltningens sanktionspraksis. Dokumentnr

Seniorjob - orientering

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

16. april Sagsnr Dokumentnr Kære Astrid Aller

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato

Sagsnr Notat om administration af flyttetilskud. 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud. Dokumentnr.

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Til Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Sagsnr Dokumentnr.

Projekt Exit Prostitution

Dialogmøde mellem Socialudvalget og Handicaprådet d. 29/10/2014

SO28 Hjemløsepakke BUDGETNOTAT

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

De resultater, som præsenteres nedenfor, er summen af en række borgeres udvikling over tid.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Bynaturen som løftestang TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN SOCIALFORVALTNINGEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

Baggrundsnotat om målgruppen for beskæftigelsespejlemærket

BI4 Need to: Retskrav på indsats i rehabiliteringsteams

Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

Til Ninna Thomsen, MB. Sagsnr Dokumentnr Kære Ninna Thomsen

BESKÆFTIGELSESPLAN

Skoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17

Oversendelses brev vedr. bemærkninger fra Dialogforums medlemmer til omprioriteringsforslag til budget 2019

visiteret unge på projektet. Her af er 12 personer under 30 år og 17 personer over 30 år. skraldeindsamling-teamet

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

Kære Hassan Nur Wardere

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Critical Time Intervention

Frist for indsendelse af ansøgning: 7. august kl Se desuden vejledning til ansøgningsskemaet på Socialstyrelsens hjemmeside 1.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

CENTERCHEF TIL CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGIK OG PSYKIATRI

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Bilag 2. Indsatsmodel Social støtte i overgang til og fastholdelse af job

Færre udgifter til misbrugsbehandling, herberger, Service støtte-kontaktpersoner mv. i SOF

BESKÆFTIGELSESPLAN

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan

1. Rammerne for Eferværn 2. Udviklingen i brugen af efterværn Anbefalinger af Socialforvaltningens fremadrettede arbejde med unge

Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV

Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen om handleplaner på voksenområdet:

Tak for et informativt og givtigt møde, som vi holdt mandag den 9. juli 2012 på Valmuen.

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND

Social indsats til borgere med erfaring fra salg af sex

1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag

Nedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud for hvert af de forslag til mål, som findes i grundlagspapiret.

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Til Cecilia Lonning-Skovgaard, MB Sagsnr Dokumentnr.

Godkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00.

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Økonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted:

Generelle oplysninger

CTI-manual Trin for trin

Transkript:

Iben Wiene Rathje, MB 7. marts 2013 Sagsnr. 2013-41118 Dokumentnr. 2013-200933 Kære Iben Wiene Rathje Tak for din henvendelse af 23. februar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Kan jeg få en status på kommunens arbejde med EXitstrategien? Hvor langt vi er, og hvad vi foreslår at arbejde med. Socialforvaltningens svar Da der både findes en kommunal og en statslig exitindsats i relation til prostitution, dækker svaret begge tiltag. Socialstyrelsens Exit prostitution Socialforvaltningen forelægger d. 13. marts en sag for Socialudvalget om at indgå samarbejde med den statslige Socialstyrelse om projekt Exit prostitution. Når indstillingen er godkendt, vil Socialforvalt- samarbejdsaftale med Social- ningen efterfølgende underskrive styrelsen og formelt påbegynde pilotfasen af projektet. Projektet er et metodeudviklingsprojekt, hvor der er fokus på at klarlægge, hvilke indsatser, der er mest effektfulde i forhold til at hjælpe prostituerede til at forlade prostitution. Projektet har to undermålgrupper: Delmålgruppe 1: alle prostituerede, der ønsker at forlade prostitution. Delmålgruppe 2: alle udsatte prostituerede. Formålet med projektet er for den første delmålgruppe at tilbyde en vej ud af prostitution, og målet for den anden delmålgruppe er at bedre den prostitueredes livskvalitet. Københavns Kommune er inviteret til at deltage i projektet sammen med Danmarks øvrige tre største kommuner: Århus, Aalborg og Odense. De andre kommuner har som København tilkendegivet interesse, men har endnu ikke godkendt deltagelsen på politisk niveau. Med projektet vil Københavns Kommune søge at bidrage til at klarlægge, hvilke faktorer, der er effektfulde ift. at hjælpe de prostituerede til at ophøre i prostitution og/eller bedre deres sociale situation.! " # $ #% $& '( )* +++

Tidsplanen for projektet er her opridset i de tre overordnede faser: 1. April 2012- april 2013: Planlægnings- og udviklingsfasen: Her har Socialstyrelsen færdigudviklet projektbeskrivelsen. Der skal indgås samarbejdsaftale med kommunerne og udvikles et udkast til CTI-tilgangen (Critical Time Intervention). Der skal rekrutteres medarbejdere til projektet. 2. April - december 2013: Pilotfasen: Kompetencecenter Prostitution afholder undervisning og afprøvningen går i gang. Forløbet evalueres midtvejs og den efterfølgende tilretning fører til den endelig exitstrategi. 3. Januar 2014-december 2015: Afprøvningsfasen: Den endelige exitstrategi afprøves i de fire projektkommuner. Der sker en slutmåling, og efterfølgende skal projektet forankres og formidles. Den 1. marts 2013 var Socialforvaltningen inviteret til første projektmøde med Socialstyrelsen, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) og de øvrige deltagende kommuner. Mødet omhandlede den overordnede metodiske ramme for projektets strategi. I projektet skal man afprøve den samme faglige tilgang på alle brugere og i alle deltagende kommuner, en såkaldt fælles Exit strategi. Exitstrategien udmøntes i iværksættelse af CTI forløb, tilsvarende de korte præcist timede forløb, der i dag arbejdes med på hjemløseområdet. CTI står for Critical time intervention, og henviser til, at man sætter ind med støtte til borgeren i en afmålt periode og på det rette tidspunkt. Målet er at støtte en positiv udvikling. Der er tale om individuel social støtte, samt evt. behandlingstilbud, gældsrådgivning etc. CTIindsatsen skal øge borgerens muligheder for at fastholde et liv udenfor prostitution ved, at CTI-medarbejderen yder intensiv og tidsbegrænset støtte til borgeren i den kritiske overgangsfase mellem prostitution og ikke-prostitution. SFI er ansvarlig for at udvikle metoderammen, evalueringsdesign og forestår ligeledes effektmålingen i projektet. På mødet d. 1. marts fremlagde SFI deres udkast til metoden i projektet og bad om input fra de deltagende kommuner for at kunne nå frem til den endelige udformning, som forventes klar ultimo marts 2013 og som skal danne ramme for pilotfasen. Socialforvaltningen fik på mødet mulighed for at komme med input, der skal sikre, at projektets metoderamme kan fungere i Københavns Kommunes praksis. Ud over de nævnte kommuner forventes NGO er at spille en stor rolle i projektet. Socialforvaltningen er inviteret til at deltage i et møde ved Socialstyrelsen d. 15. marts, hvor NGO erne ligeledes er inviteret og Side 2 af 5

skal fremlægge deres ideer til projektet og exit-strategiens udformning. Hvad angår NGO er har Socialstyrelsen Reden og LivaRehab i tankerne, men Kompetencecenter Prostitution, som hører under den statslige Socialstyrelse, bliver også nævnt som bidragsyder på linje med NGO erne. Under forudsætning af Socialudvalgets godkendelse af Socialforvaltningens deltagelse i projektet, afventer Socialforvaltningen nu udspil fra Socialstyrelsen, før projektet kan iværksættes. Socialforvaltningens Hjemløseenhed, som skal huse projektet i København, er dog gået i gang med at planlægge den praktiske iværksættelse af projektet mhp. at være klar, så hurtigt som muligt, når Socialstyrelsen er klar. Socialstyrelsen skal nu udarbejde en samarbejdsaftale med de deltagende kommuner og ligeledes afholde møde mellem de deltagende kommuner og Socialstyrelsens Puljekontor, således at de kommunale oplæg til lokale budgetter kan blive godkendt. Socialforvaltningens Exit-pakke Exit-pakken er blevet tiltrådt af Socialforvaltningen d. 30. april 2008 og parallelt af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Exit-pakken blev udarbejdet som et oplæg til, hvordan der kan tilbydes koordineret hjælp til prostituerede, der henvender sig til Københavns Kommune og ønsker at forlade prostitution. Exit-pakken består af tre overordnede dele: En VIP-ordning, der giver den prostituerede mulighed for anonyme samtaler med en sagsbehandler, om mulighederne hvis anonymiteten ophæves. Denne samtale foretages i udgangspunktet med en brobygger. En brobyggerordning, hvor såkaldte brobyggere i hhv. Socialforvaltningens og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens social- og jobcentre har særlig viden om prostitutionsområdet og ligeledes får tildelt sager, der vedrører prostitutionsproblematikker. Et tæt samarbejde med Kompetencecenter Prostitution (under Socialstyrelsen), som har ansvaret for det opsøgende arbejde på massageklinikker og ligeledes har en række tilbud til prostituerede. Før indførelsen af Exit-pakken henvendte mellem 0 og 3 personer med kendt prostitutionsbaggrund sig årlig til forvaltningen. Siden da er der Side 3 af 5

sket en stigning i antallet af borgerhenvendelser, hvor forvaltningen er bekendt med prostitutionsbaggrunden: Tabel 1: Oversigt over antal henvendelser i job- og socialcentre i Københavns Kommune År 2008-2009 2009-2010 2011 2012 Antal henvendelser i alt Antal henvendelser 15 21 7 27 70 Antal henvendelser til den thailandske kulturformidler 16 118 96 125 355 Antal henvendelser i alt 31 139 103 152 425 Det er vigtigt at påpege, at antallet af henvendelser under Exit-pakken ikke er direkte proportionalt med, hvor mange prostituerede, der er i København. Tallet er også et udtryk for antallet af brobyggere og opgørelsesmetoden. Socialforvaltningen finder brobyggerordningen vigtig ift. til at møde de prostituerede, når de henvender sig til kommunen. En henvendelse under exit-ordningen er ingen garanti for, at borgeren i prostitution endegyldigt forlader prostitution. Ordningen sikrer, at disse borgere kan blive mødt af personale, der er særligt kvalificeret i forhold til prostitutionsproblematikker og som har kendskab til tilbud på området. Mødet med borgerne sker gennem de såkaldte brobyggere, som er socialrådgivere og sagsbehandlere i job- og socialcentre. Pt. er der 28 brobyggere tilknyttet ordningen. Brobyggernes kvalifikationer og viden på området sikres gennem møder i brobyggergruppen, hvor brobyggerne bl.a. indgår i et samarbejde med Kompetencecenter Prostitution (under den statslige Socialstyrelse). Ligeledes kan brobyggerne internt benytte hinanden som kontakter på tværs af forvaltninger og således bidrage til, at de prostituerede møder forståelse for deres specifikke baggrund på deres vej gennem kommunen. I samarbejdet med brobyggerne indgår også forskellige NGO er, der har viden og tilbud på prostitutionsområdet som fx Liva Rehab, Reden og Svanegrupperne. Socialforvaltningen ønsker fortsat at styrke samarbejdet mellem brobyggerne og Kompetencecenter Prostitution. Centeret har ansvaret for den overordnede indsats ift. prostitution i Danmark og er bl.a. ansvarlig for indsamling af viden på prostitutionsområdet, opsøgende Side 4 af 5

arbejde over hele landet og ydelse af en række sociale tilbud til prostituerede - som fx psykologtimer eller at være bisidder for den prostituerede. I samarbejdet med Kompetencecenteret kan brobyggerne trække på centrets ressourcer og viden på prostitutionsområde. Brobyggerne kan formidle kontakt til Kompetencecentret for de prostituerede, der ønsker at benytte sig at Kompetencecentrets tilbud. Ligeledes kan Kompetencecenter Prostitution bidrage til at bevare overblikket over, hvilke NGO er der findes på området, således at borgere i prostitution også kan henvises til relevante NGO er, og så samarbejdet med NGO erne også løbende fastholdes. Det tætte samarbejde mellem Brobyggerne og Kompetencecenteret betyder tilsvarende, at Kompetencecentret ved, hvem de skal henvende sig til, når der skal skabes kontakt til kommunen på vegne af en borger i prostitution, fx ifbm. en ansøgning om kontanthjælp eller bolig. Ambitionen for Brobyggerordningen er fremadrettet at fortsætte med at gøre netværket af sagsbehandlere under brobyggerordningen mere finmasket og bedre i stand til at henvise videre til rette samarbejdspartner. Ligeledes skal kendskabet til brobyggerordningen løbende genopfriskes. Socialforvaltningen har derfor i samarbejde med Kompetencecenter Prostitution planlagt en rundtur i 2013 til samtlige af Københavns Kommunes centre, der indgår i ordningen. Rundturen skal sikre, at brobyggernes kolleger og ledere har en opdateret viden om Exit-ordningen. I 2013 bliver der også udarbejdet et katalog over tilbuddene på prostitutionsområdet, herunder instanser og NGO er, der har tilbud ift. målgruppen. Dette skal udleveres til brobyggere m.m., så tilbudsviften på området bliver udnyttet fuldt ud til gavn for målgruppen. Venlig hilsen Anette Laigaard Side 5 af 5