Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Juni 2016
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere hvordan går det med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2
Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015 Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2012 faldt beskæftigelsen med 18.082 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 5,5 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 14-4. kvartal 15 Fra lavpunktet i 2012 har der været fremgang i beskæftigelsen i Østjylland, som i perioden 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2015 steg med 7.544 en stigning på 2,4 pct. På trods af denne stigning er der over perioden 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2015 blevet 10.538 færre fuldtidsbeskæftigede svarende til en nedgang på 3,2 pct. Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede i det seneste år (fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015) fordelt på RAR-områder. I Østjylland er der i perioden blevet 3.162 flere fultidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på 1,0 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger På landsplan er beskæftigelsen gennemsnitligt steget med 1,2 pct., men der er relativt store regionale variationer. Stigningen i Østjylland er den anden største, kun overgået af hovedstadsområdet, hvor beskæftigelsen er steget med 2,3 pct. Figur 2 indikerer, at væksten først får fat omkring de største byer, og er ved at sprede sig til resten af landet. Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 4. kartal 2014-4. kvartal 2015 Branche DB07 Erhverv i alt 4. kvartal 2014 4. kvartal 2015 Udvikling i antal 4K 2014-4K 2015 316.279 319.441 3.162 1,0% Erhvervsservice 33.634 34.980 1.346 4,0% Bygge og anlæg 19.256 20.263 1.007 5,2% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 43.325 44.112 787 1,8% Information og kommunikation 12.444 13.009 565 4,5% Handel og transport mv. 69.960 70.436 476 0,7% Landbrug, skovbrug og fiskeri 4.428 4.673 245 5,5% Finansiering og forsikring 8.237 8.480 243 3,0% Ejendomshandel og udlejning 4.078 4.180 102 2,5% Udvikling i procent 4K 2014-4K 2015 Den positive udvikling i beskæftigelsen er i sig selv interessant, men det er særligt interessant at kaste et blik på udviklingen fordelt på brancher hvilket vises i tabel 1. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Østjylland er, erhvervsservice, bygge og anlæg og i industrien. I de tre brancher er der blevet henholdsvis 1.346, 1.007 og 787 flere fuldtidsbeskæftigede. I den anden ende af spektret er beskæftigelsen faldet inden for offentlig administration (-1,1%) og kultur, fritid og anden service (-3,8 pct.). Kultur, fritid og anden service 10.422 10.022-400 -3,8% Offentlig administration, undervisning og sundhed 110.474 109.257-1.217-1,1% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. 3
Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2015) Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Østjylland. I Østjylland er jobomsætningen steget betydeligt. Fra 2009 og frem til 2015 er antallet af nybesatte jobs steget med 20.470 en stigning på 21,8 pct. Jobomsætningen er steget jævnt i hele perioden 2009-2014. Stigningen fra 2013 til 2015 er dog særlig markant, idet der i 2015 var 114.576 nybesatte job mod 105.620 i 2013, hvilket svarer til en stigning på 8,5 pct. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner fra februar 2015 januar 2016 Inden for det seneste år, som der foreligger data for, er jobomsætningen i perioden februar 2015 til januar 2016 steget med 2,7 pct. svarende til en stigning på 3.010 nybesatte jobs. Jobomsætningen er steget i næsten alle østjyske kommuner undtagen på Samsø hvor der var 1 job mindre sammenlignet med året før. Kommunerne, hvor jobomsætningen procentuelt er steget mest, er Norddjurs og Randers med stigninger på 6-7 pct. Ser man på antallet af nybesatte jobs, er det de store kommuner, der har den største stigning. I Randers er stigningen i antallet af nybesatte jobs således 741, mens den i Aarhus var på 699. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher fra februar 2015 til januar 2016, samt udviklingen i de forudgående 12 måneder. Fig 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, februar 2015 januar 2016, sammenlignet med 12 måneder inden. Offentlig administration og Handel er de brancher, hvor jobomsætningen er steget mest sammenholdt med de forudgående 12 måneder, med hhv. 560 og 553 flere nye job end året før. Der har været en faldende jobomsætning inden for sundhed og socialvæsen og industrien med hhv. 504 og 234 færre nybesatte job. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår 2006-2. halvår 2015, RAR Østjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2006 til 2. halvår 2015 i Østjylland. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer er begyndt at sige, så der i 2. halvår 2015 er et opregnet antal på 2.542 forgæves forsøg på at rekruttere nye medarbejdere. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer der opstod i 2007, hvor det opregnede antal forgæves rekrutteringer var på 8.578. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2015 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2015 Branche i RAR Østjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Bygge og anlæg 864 3,9 Handel 352 0,5 Industri 267 0,6 Hotel og restauration 225 1,7 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 191 1,0 Transport 140 0,8 Sundhed og socialvæsen 97 0,1 Videnservice 94 0,4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 82 0,9 Information og kommunikation 66 0,4 Finansiering og forsikring 55 0,6 Andre serviceydelser mv. 36 0,4 Undervisning 26 0,1 Vandforsyning og renovation 18 1,0 Offentlig administration, forsvar og politi 11 0,1 Ejendomshandel og udlejning 8 0,1 Energiforsyning 5 0,3 Uoplyst 1 0,1 Samlet 2.542 0,6 Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2015 Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der allerede nu oplever problemer med at rekrutterer de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. Ser man på rekrutteringsproblemer fordelt på brancher springer bygge og anlæg i øjnene med et opregnet antal på 864 forgæves rekrutteringer svarende til 3,9 pct. af de beskæftigede. Der er i Østjylland allerede iværksat en række initiativer for at imødegå mangelsituationen. Andre brancher med mange forgæves rekrutteringer er handel (352), industri (267) samt hotel og restauration (225). Målt på antallet af forgæves rekrutteringer i forhold til antallet af ansatte i branchen, er der flest forgæves rekrutteringer inden for bygge og anlæg (3,9 pct.), hotel og restauration (1,7 pct.), rejsebureau, rengøring og anden operationel service (1,0 pct.) samt vandforsyning og renovation (1,0 pct.). Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2016 Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i RAR-områderne og på landsplan i den seneste arbejdsmarkedsbalance for 1. halvår 2016. Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i Østjylland med hele landet, ses det, at der er lidt færre paradoksproblemer i Østjylland dvs. stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Her er en forskel på 0,5 procentpoint i forhold til landsgennemsnittet. Kategorierne gode og mindre gode beskæftigelsesmuligheder er tæt på landsgennemsnittet, mens stillingskategorier med mangelproblemer udgør en lidt større andel i Østjylland end på landsplan. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, efterår 2015 5
Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, jan 2007 april 2016 I Østjylland har ledigheden været faldende siden marts 2010, hvor den sæsonkorrigerede ledighed toppede med 23.193 bruttoledige. I april 2016 var der, sæsonkorrigeret, 16.192 bruttoledige, mens den faktiske ledighed var på 16.353 fuldtidspersoner. Det svarer til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Fra januar 2015 til januar 2016 er ledigheden i Østjylland faldet med 1.322 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 7,7 pct. På landsplan er ledigheden i samme periode faldet med 9,8 pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 9: Udvikling i ledighed, april 2015 april 2016 Ledigheden er faldet i næsten alle østjyske kommuner i perioden april 2015 til april 2016, med undtagelse af Horsens hvor den steg en smule med 2,3%. Der er markante variationer i faldenes størrelse. Procentuelt er ledigheden faldet mest i Hedensted (19,9 pct.), Favrskov (17,7 pct.) og Syddjurs (15,5 pct.). Modsat ses de mindste procentvise fald i Aarhus (3,8 pct.) og på Samsø (6,1 pct.). Antalsmæssigt er bruttoledigheden faldet mest i Randers (290), Aarhus (283) og Silkeborg, hvor der er blevet 219 færre ledige i perioden. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, april 15 april 16 Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden april 2015 til april 2016. Af de 26 a-kasser har der været fald i ledigheden i de 19. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest hos 3F, HK og Kristelig a-kasse, hvor ledigheden er faldet med henholdsvis 568, 299 og 172 fuldtidspersoner. Ser man omvendt på, hvor der er blevet flere ledige, er den største procentvise stigning hos de ikke forsikrede og hos Akademikerne. Procentuelt er ledigheden faldet mest blandt Frie Funktionærer (33,3 pct.), Metal (32,1 pct.) og de Selvstændige (32,1%). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2014-17 Beskæftigelsen forventes at stige i Østjylland fra 2014-17 med i alt 8.708 personer (2,1%). Det dækker over en kraftig stigning i privat service på 5.954 hvilket svarer til 3,3%. I byggeriet forventes en vækst på 1.083 beskæftigede og det svarer til en vækst på 4,8% Industrien forventes at have en vækst i beskæftigelsen på 1.508 (2,9%). Landbrug og offentlig service forventes at have en begrænset fremgang i beskæftigelsen på hhv. 22 (0,2%) og 141 (0,1%). Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 4. kvartal 2015-4 kvartal 2017 Fremskrivningen af ledigheden i figur 12 viser, at ledigheden faldt med 5.597fra 4. kvt. 2012 til 4. kvt. 2015. Det svarer til et fald på 25,6% Den positive tendens med udviklingen i ledigheden forventes at fortsætte gennem 2016 og 2017. Fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden således at falde med 1.298 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 8,0%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser 4. kvt. 2017 Måling Antal 4kv 2015 2017K4 Udvikling i antal Udvikling i procent Selvstændige 680 610-70 -10,3% Akademikere 2.520 2.310-210 -8,3% Funktionærer og tjenestemænd 1.730 1.600-130 -7,5% Handels- og Kontorfunkt. (HK) 1.660 1.540-120 -7,2% Tekniske funktionærer 1.200 1.120-80 -6,7% Byggefag 140 120-20 -14,3% Metalarbejdere 470 420-50 -10,6% Faglig Fælles A-kasse (3F) 2.240 2.050-190 -8,5% Nærings- og nydelsesmid- 150 140-10 -6,7% Fag og Arbejde 1.020 920-100 -9,8% Øvrige A-kasser 2.250 2.080-170 -7,6% Ikke forsikrede 2.170 2.040-130 -6,0% I alt 16.250 14.950-1.300-8,0% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fremskrives ledigheden på a-kasseniveau forventes en faldende ledighed i alle a- kassegrupper. De største procentvise fald forventes inden for byggefagene og de selvstændige med fald på hhv. 14% og 10%. Det svarer til hhv. 20 og 70 færre fuldtidsledige. Antalsmæssigt forventes ledigheden at falde mest hos akademikerne, 3F, funktionærer og tjenestemænd og ikke forsikrede. I disse a- kasser forventes ledigheden at falde med hhv. 210, 190 og 130 fuldtidspersoner. 7
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2014 2017 (16-64 år) Arbejdsstyrken (i aldersgruppen 16-64 år) er faldet markant fra 2008-13 med i alt 9.658 (-2,3%). Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt markant men ledigheden steg ikke tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra 2008-12 faldt beskæftigelsen med ca. 21.000 og ledigheden steg med omkring 12.000 Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2014-17 Fra 2012-14 er beskæftigelsen begyndt at sige, og denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. Arbejdsstyrken er ligeledes steget fra 2013-14 og denne tendens forventes ligeledes at fortsætte. Væksten i arbejdsstyrken skyldes bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Beskæftigelsen forventes at stige med ca. 16.500 (4,3%) fra 2012-17 og arbejdsstyrken med ca. 9.600 ( 2,3%) fra 2014-17. Selv om befolkningen forventes at stige, vil denne udvikling reducere ledigheden. Alle kommuner i Østjylland forventes at få en stigende arbejdsstyrke fra 2014-17. Der er dog forskelle i graden af vækst der forventes. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Aarhus og Skanderborg kommuner trækker mest op i arbejdsstyrken - begge med en vækst på 2,0%. Norddjurs og Favrskov har den mindste vækst i arbejdsstyrken på hhv. 1,0 og 1,1% 8
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i Østjylland med i alt 8.653 personer. Det svarer til et fald på 2,1%. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De kortuddannede har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 19.991 / (-15,1%). Kilde: Danmarks Statistik, RAS303 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 10.827 hvilket svarer til 7,3% De videregående uddannede har i samme periode haft en fremgang i beskæftigelsen på 17.362/ (13,2%). Særligt LVU har haft en vækst på 27,2%. Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra 2008 2014 med 9.218 fuldtidspersoner og det svarer til en vækst på 100,2%. Den største antalsmæssige vækst har været på det faglærte område med en vækst på 3.755 og det svarer til en vækst på 130,6%. Den største relative vækst i antal ledige har været på MVU området med 175,5%. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 De kortuddannedes andel af de ledige er faldet fra 2008-14 med 12,1%-point til 23,8% i 2014. De faglærtes andel er steget med 4,7%-point i samme periode til 36,0%. Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2014 Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008-2014 Ledige: Pct. udvikling 2008-2014 Beskæftigede: Udvikling i antal 2008-2014 Ufaglærte 1.082 32,7% -19.991-15,1% Erhvervsuddannelser 3.755 130,6% -10.827-7,3% KVU 682 132,6% 1.768 8,2% MVU 1.759 175,5% 3.866 5,8% LVU 1.394 105,9% 11.728 27,2% Andet 546 298,2% 4.803 62,6% Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS303 Beskæftigede: Pct. udvikling 2008-2014 Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse 2008-14, er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med knap 20.000, men deres ledighed steg kun med omkring 1.100. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med ca. 11.000, mens ledigheden steg med 3.800. Her blev arbejdsstyrken også mindre. Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra 2008-14. 9
Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 10