Fremtidens teknologier Juni 2016
Indledning Fremtidens produktion omfatter en grundlæggende ændring af produktion, som rækker langt udover fabrikkerne, ind i serviceerhverv, hen til slutbrugeren og tilbage igen. Nye teknologiske muligheder skaber grobund for en ny fjerde industriel revolution: Først var der dampkraft. Derefter elektrificering. I 1970 erne blev industrien automatiseret. Nu forandrer en fjerde teknologisk bølge industrien med potentiale til at ændre produktionsvirksomhederne for evigt. Det handler grundlæggende om at samle de teknologiske gennembrud inden for digitalisering, datadreven viden, automatisering og materialer. World Economic Forum offentligjorde i begyndelse af 2016 et studie af det, mange kalder den fjerde industrielle revolution eller bare Industri 4.0 1. Ingeniørforeningen, IDA vil gerne følge op på den analyse og sætte fokus på de særlige danske forhold. Undersøgelsen bygger på svar fra 575 ledere og højtplacerede specialister med ingeniør- eller anden teknisk/naturvidenskabelig baggrund ansat på store private virksomheder med mindst fem ingeniører. Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at forholde sig til, hvordan en række endnu-ikkefærdigudviklede teknologier vil påvirke deres branche. I undersøgelsen er alle spørgsmål besvaret på en skala fra 1-10, som i den efterfølgende rapportering er transformeret til et indeks fra 0-100, hvor 0 er udtryk for ingen betydning og 100 udtrykker, at teknologien forventes at revolutionere branchen inden for de næste 10 år. Deltagerne i undersøgelsen er desuden blevet spurgt om deres vurdering af, om de har de rette kompetencer til at imødekomme de krav, den teknologiske udvikling vil betyde, samt om de konkret regner med, at deres jobfunktion er erstattet af teknologi som kunstig intelligens eller andet indenfor for de næste 5-10 år? Konklusion I World Economic Forums globale undersøgelse er cloud teknologi og mobilt internet de teknologiske drivere, der vil have størst indflydelse indenfor de næste 10 år. Her melder de danske ingeniører, at dér er vi allerede. Deres bud på vigtigste drivere i en dansk kontekst er big data og den kraftigt forøgede computerkraft, efterfulgt af Internet of Things og kunstig intelligens. Big data ligger på en af de to øverste pladser på ranglisten over teknologiske drivere i alle brancher undtagen byggeriet. Big data vurderes at forløse sit potentiale inden for 2-5 år. Nummer to på listen er kraftigt forøget computerkraft, som blandt må ses som en forudsætning for at kunne analysere de store mængder data i Big data. IoT rangerer som den tredje væsentligste teknologiske driver. IoT fremhæves især i elektronikindustrien, men også inden for forsyningsvirksomhed, byggeri, handel, samt IT og telebranchen. IoT forventes for alvor at forandre virksomhederne om 2-5 år. Kunstig intelligens vil især påvirke finanssektoren. Men også inden for en række industriområder, kommunikation, samt på IT og teleområdet, ser ingeniørerne store potentialer i kunstig intelligens. Der forventes dog at gå 5-10 år, før virksomhederne for alvor vil kunne mærke forandringerne på dette område. De nye teknologier vil påvirke jobtyper og hvilke kompetencer, der vil være behov for fremover. Som mange andre akademikere er ingeniørerne fortrøstningsfulde. 49 % mener slet ikke, at deres job er i fare. De næste 35 % mener, at der kun er en ringe grad af chance for, at teknologier som kunstig intelligens overtager deres job indenfor den næste 5-10 år. Lidt mere ydmyg er man dog på egne kompetencer til at klare de forandringer, der vil komme. 54 % mener, at de selv kun i ringe eller nogen grad har de rette kompetencer. 1 The Future of Jobs. World Economic Forum 2016
De 12 teknologiske drivere Samlet set forventer centralt placerede ingeniører i private produktions- og serviceerhverv, at Big data vil have den største betydning på erhvervene de næste 10 år. Big data dækker over, hvor virksomhederne bruger alle tilgængelige kilder af information til at skabe værdi for forretningen. Det kan være ustrukturerede data, og data fra eksterne kilder. Af de undersøgte brancher er det kun i byggeriet, at Big data ikke ligger på en af de to øverste pladser på ranglisten over teknologiske drivere. Big data som teknologisk driver vurderes især højt inden for handel, transport, kommunikation og finansielle erhverv. Big data vurderes at forløse sit potentiale inden for 2-5 år. Nummer to på listen er kraftigt forøget computerkraft, som blandt må ses som en forudsætning for at kunne analysere de store mængder data i Big data. En kraftigt forøget computerkraft er ligeledes en forudsætning for fx en lang række avancerede produktionsprocesser, kunstig intelligens og førerløse biler. Internet of Things eller bare IoT er, hvor alle tænkelige enheder bliver koblet på internettet for at give bedre services. Det kan fx være køretøjer, bygninger og ting, som ikke er traditionelle computere, men som indeholder CPU, software, elektronik, sensorer og internetforbindelse. IoT vinder frem overalt, fx til overvågning af miljø og infrastruktur, industrielle applikationer, energistyring, hospitaler/medicin/sundhed, styring og overvågning af hjemmet, men også i mere jordnære eksempler, hvor køleskabet kan fortælle en app, hvilke madvarer det indeholder. IoT rangerer som den tredje væsentligste teknologiske driver, der indgår i undersøgelsen. IoT fremhæves især som teknologisk driver i elektronikindustrien, men også inden for forsyningsvirksomhed, byggeri, handel samt IT og telebranchen. IoT forventes for alvor at forandre virksomhederne om 2-5 år. Maskiner, der kan træffe beslutninger selvstændigt og på egen hånd udføre opgaver, som ellers kun en menneskehjerne kan udføre kaldes intelligente. Man er stadig langt fra at udvikle en kunstig intelligens, der ligner menneskers. Til gengæld er man nået et godt stykke vej med at udvikle såkaldt svag kunstig intelligens. Fremskridtene har i dag allerede betydet, at det er muligt at automatisere jobfunktioner, som maskiner ikke tidligere har kunnet løse. Kunstig intelligens og maskinlæring placerer sig som nummer fire på listen over væsentlige teknologiske drivere. Svarene i undersøgelsen viser, at det især er i finanssektoren, at man for alvor er begyndt at bruge kunstig intelligens og maskinlæring. Også inden for en række industriområder, kommunikation samt på IT og teleområdet, ser ingeniørerne store potentialer i kunstig intelligens. Der forventes dog at gå 5-10 år, før virksomhederne for alvor vil kunne mærke forandringerne på dette område. Cloudteknologi er allerede en relativ moden teknologi. Idéen med cloud computing er, at it skal kunne leveres over internettet som en service. Fordelen for virksomhederne er, at de ikke længere behøver bekymre sig om at skulle drive eget datacenter eller vedligeholde applikationer og systemer. Cloud-teknologi rangerer som nummer fem blandt teknologi driverne. Adgang til billig energi har altid været vigtigt. Sol og vind er allerede etablerede teknologier, men de bliver stadig billigere. Fremkomst af nye og billige energiteknologier som fx alger, bølgeenergi eller energiproduktion på rensningsanlæg kan blive afgørende konkurrencefaktorer. Ingeniørerne i undersøgelsen placerer nye energiteknologier på en sjetteplads. Meget naturligt er det især i offshore og olieindustrien at nye energiformer vil få betydning, men også i byggeriet, i transportsektoren og i en række industrigrene vil nye energiteknologier få stor betydning. Forskellige avancerede produktionsprocesser og 3D print vil gøre det muligt at øge produktiviteten i en række produktionserhverv. For eksempel vil 3D-print muliggøre on-demand produktion, og det vil også blive lettere og billigere at producere små specialtilpassede serier. Ændringer i produktionsprocesserne rangerer som nummer syv på listen over teknologiske drivere. Der er især store forventninger til avancerede produktionsprocesser og 3D-print i byggeriet, samt inden for medicinal-, maskin- og metalindustrien. Mobilt internet muliggør hurtig og mere effektiv levering af ydelser og muligheder for at øge produktiviteten på tværs af private erhverv og den offentlige sektor. Som teknologi betragtet kan den dog dårligt længere kaldes for ny. Det mobile internet placerer sig på ottendepladsen blandt de teknologiske drivere. Den branche, hvor det er placeret højest er byggeriet.
Teknologiske fremskridt i materiale- og biovidenskab har mange innovative industrielle anvendelser. De seneste gennembrud i genetik kan have stor indvirkning på medicin og landbrug. Tilsvarende kan fremstilling af syntetiske molekyler via bio-procesteknik være afgørende for farmaceutiske produkter, plast og polymerer, biobrændstoffer, andre nye materialer og industrielle processer. Det vil især få betydning i fødevarer, medicin, kemi-, plast- og metalindustrien. Avancerede robotter med forbedrede sanser, fingerfærdighed og intelligens kan være bedre, hurtigere og billigere end menneskelig arbejdskraft i fremstillingssektoren, samt i et stigende antal servicejob, såsom rengøring og vedligeholdelse. De avancerede robotter ligger nummer ti på listen over teknologiske drivere. Ingeniørerne forventer, at der vil gå yderligere 2-5 år, før de avancerede robotter for alvor ændrer virksomhederne. De førerløse biler har allerede kørt de første kilometer på vejene og en række store aktører med blandt andre de traditionelle bilproducenter og Google i spidsen arbejder målrettet på at udvikle førerløse biler. Der er dog stadig en række tekniske udfordringer, ligesom de rejser en række etiske problemer omkring ansvar for og prioritering af ulykker. Når først de førerløse biler og andre transportere er klar, kan de have store implikationer på samfundet. Ingeniørerne i undersøgelsen peger, ikke så overraskende, på transportsektoren. De vurderer dog også, at der vil gå op mod ti år, før der for alvor begynder at ske noget. Crowdsourcing, deleøkonomi og peer-to-peer platforme er alle udtryk for nye organisationsformer, hvor nye samarbejdsrelationer mellem små virksomheder afløser store traditionelle hierarkiske organisationer. I første omgang er det især den finansielle sektor, der vil blive berørt af dette. Tabel 1: Hvordan vil du vurdere effekten af disse teknologiske drivere på din branche inden for de næste 10 år? Big data 61 Internet of Things 58 Kunstig intelligens og maskinlæring 57 Cloud-teknologi 55 Nye energiteknologier 52 Avancerede produktionsprocesser og 3D print 52 Mobilt internet 51 Avancerede materialer og bioteknologi 50 Avancerede robotter 49 Selvstændige transportere (fx førerløse biler eller droner) 43 Crowdsourcing, deleøkonomi og peer-to-peer platforme 39 Tabel 2: Hvornår vil de teknologiske drivere for alvor forandre din branche? Det er I løbet af det Om 2-5 år Om 5-10 år Senere allerede sket næste år Mobilt internet 36% 16% 35% 9% 4% Cloud-teknologi 22% 25% 40% 9% 5% Internet of Things 7% 18% 51% 18% 6% Big data 13% 17% 46% 18% 5% Kraftigt forøget computerkraft 24% 10% 43% 17% 7% Avancerede produktionsprocesser og 3D print 10% 11% 41% 30% 9% Crowdsourcing, deleøkonomi og peer-to-peer platforme 9% 17% 38% 23% 12% Avancerede robotter 6% 9% 38% 32% 14% Nye energiteknologier 7% 6% 35% 39% 15% Kunstig intelligens og maskinlæring 4% 7% 34% 37% 18% Avancerede materialer og bioteknologi 9% 8% 34% 36% 13% Selvstændige transportere (fx førerløse biler eller droner) 1% 5% 23% 41% 30%
Kompetencer 45 procent af Ingeniørerne i undersøgelsen vurderer, at de i høj grad eller meget høj grad har de kompetencer, der skal til for at klare de forandringer, de forventer, der vil komme. 47 procent vurderer, at de i nogen grad har de nødvendige kompetencer. De færreste forventer, at deres eget job vil forsvinde som følge af de teknologiske forandringer, der kommer. Kun 2 procent svarer ja, i høj grad. 14 procent siger, at de i nogen grad forventer, at deres job er erstattet af teknologi som kunstig intelligens eller andet indenfor for de næste 5-10 år. Tabel 3: Vurderer du, at du selv har kompetencerne til at klare de forandringer, du forventer vil komme? Slet ikke 0% I ringe grad 7% I nogen grad 47% I høj grad 36% I meget høj grad 9% Ved ikke 1% I alt 100% Tabel 4: Regner du med, at din jobfunktion er erstattet af teknologi som kunstig intelligens eller andet indenfor for de næste 5-10 år? Slet ikke 49% I ringe grad 35% I nogen grad 14% I høj grad 1% I meget høj grad 0% Ved ikke 1% I alt 100% Branchetabeller Off-shore og olieindustri Nye energiteknologier 70 Big data 61 Avancerede produktionsprocesser og 3D print 55 Cloud-teknologi 53 Industri (se bilag for en nærmere opdeling af industrien i underbrancher) Avancerede produktionsprocesser og 3D print 60 Big data 60 Internet of Things 57 Avancerede materialer og bioteknologi 57 Forsyningsvirksomhed Nye energiteknologier 73 Big data 63 Internet of Things 57 Kunstig intelligens og maskinlæring 54
Byggeri Nye energiteknologier 63 Mobilt internet 58 Avancerede produktionsprocesser og 3D print 57 Internet of Things 55 Kraftigt forøget computerkraft 54 Handel Internet of Things 73 Big data 71 Cloud-teknologi 64 Kraftigt forøget computerkraft 64 Nye energiteknologier 62 Transport Big data 74 Nye energiteknologier 72 Selvstændige transportere (fx førerløse biler eller droner) 66 Cloud-teknologi 66 Internet of Things 66 Kommunikation Big data 86 Cloud-teknologi 81 Internet of Things 78 Kunstig intelligens og maskinlæring 78 Crowdsourcing, deleøkonomi og peer-to-peer platforme 72 IT og Tele Internet of Things 66 Big data 66 Cloud-teknologi 65 Kunstig intelligens og maskinlæring 64 Kraftigt forøget computerkraft 64 Finans Big data 71 Kunstig intelligens og maskinlæring 69 Cloud-teknologi 68 Kraftigt forøget computerkraft 60 Crowdsourcing, deleøkonomi og peer-to-peer platforme 60 Metode Undersøgelsen bygger på svar fra 575 ledere og højtplacerede specialister med ingeniør- eller anden teknisk/naturvidenskabelig baggrund ansat på store private virksomheder med mindst fem ingeniører. Undersøgelsen er afsluttet juni 2016. For yderligere information, kontakt: Klaus Jørgensen, Chefkonsulent, Politik, Analyse og Presse: Grit Munk, Chefkonsulent Politik, Analyse og Presse: klj@ida.dk gmu@ida.dk
Bilag (branchetabeller for forskellige dele af industrien) Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Avancerede materialer og bioteknologi 69 Big data 64 Kraftigt forøget computerkraft 60 Kunstig intelligens og maskinlæring 59 Avancerede robotter 56 Kemisk industri Avancerede materialer og bioteknologi 73 Kraftigt forøget computerkraft 66 Big data 66 Nye energiteknologier 65 Kunstig intelligens og maskinlæring 61 Medicinalindustri Avancerede materialer og bioteknologi 69 Big data 65 Avancerede produktionsprocesser og 3D print 64 Kunstig intelligens og maskinlæring 60 Kraftigt forøget computerkraft 60 Plast-, glas- og betonindustri Avancerede materialer og bioteknologi 78 Big data 73 Kraftigt forøget computerkraft 67 Kunstig intelligens og maskinlæring 66 Avancerede robotter 65 Metalindustri Avancerede produktionsprocesser og 3D print 72 Avancerede materialer og bioteknologi 67 Avancerede robotter 64 Nye energiteknologier 63 Kunstig intelligens og maskinlæring 62 Elektronikindustri Internet of Things 64 Big data 60 Cloud-teknologi 59 Avancerede produktionsprocesser og 3D print 57 Maskinindustri Avancerede produktionsprocesser og 3D print 67 Avancerede robotter 60 Avancerede materialer og bioteknologi 58 Big data 56
Nye energiteknologier 56 Transportmiddelindustri Selvstændige transportere (fx førerløse biler eller droner) 69 Big data 63 Nye energiteknologier 63 Avancerede produktionsprocesser og 3D print 60 Internet of Things 56