Matematiklærerdag 11. marts 2005

Relaterede dokumenter
Matematikken bag satellitnavigation GPS - GLONASS - GALILEO

Matematikken navigation Kronometer - Mercator - Hyperbel GPS/Galileo

Foredrag i Eulers Venner 30. nov. 2004

Mikkel Gundersen Esben Milling

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Turneringsplanlægning

Vektorer og lineær regression

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

Egenværdier og egenvektorer

Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som

GPS og geometri - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære ligninger. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2007

En studerende der har gennemført Geodæsi elementet af kurset vil kunne følgende:

Vi indleder med at minde om at ( a) = a gælder i enhver gruppe.

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET.. Beregn den retningsafledede D u f(0, 0).

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

Matematiske hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder.

Lidt alment om vektorrum et papir som grundlag for diskussion

Andengradspolynomier - Gymnasienoter

Opgave 1 Regning med rest

Ringe og Primfaktorisering

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

DiMS 2010 Uge 7,

Oprids over grundforløbet i matematik

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen

gl. Matematik B Studentereksamen

Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl

2 Erik Vestergaard

Anvendt Lineær Algebra

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. DATALOGI V - Introduktion til Scientific Computing. Projektopgaven 2007

t a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36

Lineær Algebra - Beviser

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

Noter om primtal. Erik Olsen

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato:

Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning.

Matematik B. Studentereksamen

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

Oversigt [LA] 10, 11; [S] 9.3

Polynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til.

UNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TI LSYNSSTYRELSEN. Maten1atik A. Studenterel<sam.en. Fredag den 22. maj 2015 kl

Matematik A. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen

Matematik 2AL, vinteren

Noter til Perspektiver i Matematikken

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Matematik B. Studentereksamen

Mat H /05 Note 2 10/11-04 Gerd Grubb

Matematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12.

Introduktion til GPS. Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk

Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2005

Primtal - hvor mange, hvordan og hvorfor?

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Algebra - Teori og problemløsning

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

[FUNKTIONER] Hvornår kan vi kalde en sammenhæng en funktion, og hvilke egenskaber har disse i givet fald. Vers. 2.0

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Differentialregning. Ib Michelsen

Computerundervisning

Matematik A. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx141-MATn/A

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

Pointen med Differentiation

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:

Besvarelser til Lineær Algebra Reeksamen August 2016

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Matematikken bag kryptering og signering RSA

Noget om en symmetrisk random walks tilbagevenden til udgangspunktet

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Transkript:

Global Position System - Galileo Matematiklærerdag 11. marts 2005 Johan P. Hansen matjph@imf.au.dk Institut for Matematiske Fag Aarhus Universitet matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.1/18

GPS og Galileo matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.2/18

Baggrund Som en del af den kolde krigs våbenkapløb besluttede US Department of Defense at udvikle et positionssystem, der gjorde det muligt for en ubåd hurtigt og præcist at bestemme sin position og affyre sine våben. Raketter var allerede så præsice, at de kunne ramme, hvad som helst blot de kendte affyringspositionen. Det kostede 12 milliarder US dollars og er nu tilgængeligt for alle. USSR har et tilsvarende militært system. Galileo er et nyt europæisk system under udvikling, der forventes at være i fuld drift i 2008. Systemet vil kunne arbejde sammen med og supplere GPS. matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.3/18

Galileo: Europe shows the way The deployment phase for GALILEO, the European programme of civil radio-navigation by satellite is imminent. It will begin in 2006. GALILEO is compatible and interoperable with the American GPS, but will furnish a more precise, continuous and guaranteed signal. It will allow a multitude of applications for the general public and professionals on a worldwide scale as from it becoming operational in 2008. The recently operational EGNOS system is the precursor of GALILEO. The economic benefits expected from GALILEO are staggering and explain the commercial attraction of the programme and the commitment of the private sector. Precision, reliability, the multiple applications of GALILEO and its global coverage explain why many third countries wish to participate in the programme. http://europa.eu.int/comm/dgs/energy_transport/galileo/index_en.htm matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.4/18

Galileo Galileo vil, når det i 2008 er i endelig drift, bestå af 30 satellitter i 3 planer - i nøjagtigt bestemte baner 24.000 km oppe. Satelitterne er udstyret med præcise atomure, som angiver tiden med stor nøjagtighed - afvigelse højst 10 8 sekund pr. døgn, hvilket giver en meters unøjagtighed i positionsbestemmelsen. et antal jordstationer, der nøje korrigerer for unøjagtigheder i baner og synkroniserer tiden i satelliturene. Personlige modtagere, der kan købes til en pris af 1000 kr. matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.5/18

Virkemåde - rumlig triangulering Den personlige modtager bestemmer afstanden til 3 af satelitterne, ved at bestemme tiden det tager for et signal at komme frem. Det giver 3 ligninger til at bestemme de 3 koordinater til positionen (x, y, z). Geometrisk udtrykker ligningerne, at positionen er på fællesmængden af 3 kugleflader - altså forventeligt 2 løsninger, hvoraf den ene kan forkastes udfra en rimelighedsbetragtning. Princippet er enkelt, men forudsætter at den personlige modtager har et MEGET nøjagtigt ur, der går synkront med urene i satellitterne. En fejl på 10 3 sekund resulterer i en positionsfejl på 300 km. at der er en effektiv og nøjagtig metode til afstandsbestemmelse under forudsætning af synkrone ure. Hvordan disse 2 forudsætgninger sikres ved hjælp af matematik er foredragets temaer. matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.6/18

Virkemåde - synkronisering af det lokale ur Det meget præsice ur haves selvsagt ikke på den lokale modtager til en pris af 1000 kr.; men kan laves på en elegant matematisk måde. Betragt fejlen på uret i din lokale modtager som en variabel. Mål ikke til 3 men til 4 satelitter for at opstille 4 ligninger til bestemmelse af de 4 variable x, y, z,. En lokal modtager bestemmer altså ikke blot positionen; men er også et meget nøjagtigt ur, fordi det ved hjælp af matematik synkroniserer til satellit-urene. Nu skal vi se hvordan. matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.7/18

Matematisk synkronisering Lad (x, y, z) være koordinaterne til den ukendte position og (x k, y k, z k ), i = 1,2, 3,4 de kendte koordinater til 4 satelitter. Fejlen i uret på den lokale modtager, betegner vi, så vi måler med en fejl på d = c, hvor c er lysets hastighed. Den målte afstand er derfor d k = q (x x k ) 2 + (y y k ) 2 + (z z k ) 2 + d som medfører, at (x 2 k + y2 k + z2 k d2 k ) 2(x kx + y k y + z k z d k d) + (x 2 + y 2 + z 2 d 2 ) = 0 Disse 4 sammenhørende ligninger kan med fordel løses ved skift matrix notation. Bemærk, at vi vil bestemme de med rødt angivne variable. matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.8/18

Matematisk synkronisering Definer et skalarprodukt på R 4 ved a,b := a t Mb, M = 0 1 1 0 0 0 0 1 0 0 B @ 0 0 1 0 C A 0 0 0 1 og lad r = 0 1 x y, r B @ zc k = A d 0 B @ x k y k z k d k 1 C A I denne notation kan ligningerne skrives 1 2 r k,r k r k,r + 1 2 r,r = 0 matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.9/18

Matematisk synkronisering Med notationen 0 1 x 1 y 1 z 1 d 1 x 2 y 2 z 2 d 2 B :=, α = B @ x 3 y 3 z 3 d 3 C A x 4 y 4 z 4 d 4 0 1 r 1,r 1 r 2,r 2, e = B @ r 3,r 3 C A r 4,r 4 0 1 1 1, Λ := 1 B @ 1C 2 r,r A 1 kan ligningerne skrives og løsningen bliver α BMr + Λe = 0 r = MB 1 (Λe + α). Sætter vi ovenstående udtryk for r ind i Λ := 1 r,r får vi, idet vi udnytter at 2 M(a), M(b) = a,b, en andengradsligning til bestemmelse af Λ B 1 e, B 1 e Λ 2 + 2 B 1 e, B 1 α Λ + B 1 α, B 1 α = 0 matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.10/18

Afstandsbestemmelse Måler den tid et radiosignal er undervejs fra satelit til modtager. Dertil bruges en generator af tilfældige tal. Satellitten udsender følgende: 11011111011... et tal for hvert klokkeslag. GPS-modtageren har samme generator. GPS-modtageren sammenligner egen følge med den modtagne. En forskydning her er udtryk for en tidsforsinkelse. matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.11/18

Lineære skifte registre Generatoren af tilfældige tal, der bruges i GPS-systemet er et Lineært skifte register af bloklængde 10. Faktisk bruges der 2 registre og militæret bruger et af længde 12. Det virker sådan her: Registret har en starttilstand 1000110111 Første tal udlæses, de øvrige flyttes en plads til venstre. Sidste plads gives en vædi svarende til en bestemt lineær sum af de 10 foregående tal, hele tiden beregnet modulo 2. Det kunne for eksempel være summen af 3. og 10. tal. Det ville give sekvensen 0001101111 0011011111 hvilket faktisk er den ene af de to, der bruges i GPS. Efter 1023 klokkeslag, står vi med det register vi startede med. Vi siger, at perioden er 1023 matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.12/18

Registre og maksimal periode De værdier, som registret af bloklængde r udlæser udgør en følge af binære tal a 0, a 1, a 2,... og der er en rekursionsligning: a n = c 1 a n 1 + c 2 a n 2 +... c r a n r mod 2, hvor c i er konstanter lig med 0 eller 1. Startværdierne benævnes a r,..., a 1. For et register af længde r er der 2 r mulige tilstande, idet der på hver af de r pladser kan stå enten 0 eller 1. Specialtilfældet, hvor alle pladserne er 0, har periode 1. For andre er det maksimale antal tilstande 2 r 1, som dermed er den maksimale periode for et register. matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.13/18

Generende funktion Den genererende funktion er Vi har G(x) := X n=0 a n x n. G(x) = X rx c i a n i x n = n=0 i=1 rx X c i x i a n i x n i = i=1 n=0 rx c i x i (a i x i + +a 1 x 1 +G(x)) i=1 Vi får, at Polynomiet G(x) = P r i=1 c ix i (a i x i + + a 1 x 1 ) f(x) = 1 1 P r i=1 c ix i rx c i x i i=1 i nævneren kaldes det karakteristiske polynomium for registret. matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.14/18

De karakteristiske polynomier i GPS De to registre, der bruges i GPS-systemets civile del, har de karakteristiske polynomier : 1 + x 3 + x 10, 1 + x 2 + x 3 + x 8 + x 9 + x 10 Ved en kombination af de to registre sender satellitten et periodisk signal med en periode på ca. 1,5 sek., svarende til ca. 450.000 km. (Militærets signal har en periode på ca. en uge). matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.15/18

Perioden Sætning. Antag a 1 = a 2 = = a r+1 = 0, a r = 1. Perioden er lig med det mindste hele tal p, så det karakteristiske polynomium f(x) er en divisor i 1 x p. Bevis: Med de givne startværdier og periode p har vi, at G(x) = 1 f(x) = a 0 + a 1 x +... a p 1 x p 1 + x p (a 0 + a 1 x +... a p 1 x p 1 ) + x 2p (a 0 + a 1 x +... a p 1 x p 1 ) +... = (a 0 + a 1 x +... a p 1 x p 1 ) 1 1 x p Så f(x)(a 0 + a 1 x +... a p 1 x p 1 ) = 1 x p og f(x) er en divisor i 1 x p. matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.16/18

Perioden Antag omvendt, at f(x) er en divisor i 1 x q. Altså, at f(x)(b 0 + a 1 x +... b p 1 x p 1 ) = 1 x q. Så er G(x) = 1 f(x) = b 0 + a 1 x +... b p 1 x p 1 1 x q = (b 0 +a 1 x+... b p 1 x p 1 )(1+x q +x 2q +x 3q +... ) Da G(x) = a 0 + a 1 x + a 2 x 2 +... har vi, at q = p, at a i = b i for alle i og at perioden er lig med p. matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.17/18

Perioden Hvis registret har maksimal periode, så er det karakteristiske polynomium irreducibelt. Vises ved brug af ovenstående sætning. Det omvendte gælder ikke: 1 + x + x 2 + x 3 + x 4 er irreducibelt; men registret har kun periode 5. Hvis det karakteristiske polynomium er irreducibelt, så er perioden en divisor i 2 r 1. Hvis 2 r 1 er et primtal, så giver ethvert irreducibelt polynomium anledning til et register af maksimal længde 2 r 1. Primtal på formen 2 r 1 kaldes Mersenne primtal. Det største man kender er 2 6972593 1 matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan P. Hansen 14/3/2005 11:18 p.18/18