ORGANISERING AF VÆRKSTEDET

Relaterede dokumenter
GODE ARBEJDSRUTINER I TEKSTIL- OG PAPIRBRANCHEN

GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager

7. SOS - STYR PÅ ORDEN OG SIKKERHED

7. SOS STYR PÅ ORDEN OG SIKKERHED

Lederens ressourceoptimering

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER

DYRK DET GODE ARBEJDSMILJØ

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER

SUNDT KLIP DREJEBOG FOREBYGGELSESPAKKE. Frisører og anden personlig pleje. Sådan gennemfører I forebyggelsespakken

ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER

5S Orden og ryddelighed. Georg Jensen, Hjørring, 2009

Risikobaseret Tilsyn. 1

Hvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv

Tunge løft: Få styr på de tunge løft DREJEBOG

Vold og Trusler Fra fortælling til forandring

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Løfter store og tunge varer over på salgshylde

5S i produktion. 5S kan trods det simple mål om system og orden skabe markante forbedringer. 5S er typisk et af de første skridt mod Lean.

REN TRIVSEL DREJEBOG FOREBYGGELSESPAKKE. Sæt trivslen på dagsordenen. Sådan gennemfører I forebyggelsespakken

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

kampagneguide Av for en snubler! PAS PÅ DINE KOLLEGER Faldulykker sker altid kun for de andre

Opfølgning og Auditering

Universiteter og forskning

APV for HoptrupBrandstation

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Styr på Orden og Sikkerhed SOS metoden

APV undersøgelse 2014

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

Rengøring og vedligeholdelse

Kom i dybden med arbejdsglæden

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

arbejdspladsvurdering

APV Hoptrup Frivillige brandværn

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Kortlægningsskema Tillæg til APV værksted. Arbejdspladsvurdering for Håndtering af dæk og hjul

Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning DREJEBOG

Sådan får I en kropsvenlig salon - om indretning og ergonomi på frisørsaloner -

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe

Rapporten er lavet d APV Firma A/S

Tekniske hjælpemidler og pladsforhold

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Sæt sikkerhed på dagsordenen et historieværksted med billeder

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole

Introduktion til Standardarbejde

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens Bliver løbende Rep. Jens 1.

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

Tunge løft og bæring Vi har her samlet seks instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder.

Forebyg arbejdsulykker!

Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø

APV spørgeskema skabelon

MODTAGER KULTUR. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

GODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED. Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

GODE ARBEJDSRUTINER I LANDBRUGET

Nye beholdere til det genanvendelige affald

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Tema: UMV undervisningsmiljø

APV-tjekliste til daginstitutionskøkkener

God start godt arbejdsmiljø

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

Snublekort. til dig, der arbejder som anlægsgartner og vil undgå faldulykker. Render og snore. Brønde og dæksler. Udendør rod.

Ressourcen: Projektstyring

Arbejdspladsvurdering

Hedensted Kommune Totalrapport

trin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r

Mobile arbejdspladser

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Tjekliste Instruktion og oplæring

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers HF & VUC. Skolerapport. Svarprocent: 96% (111 besvarelser ud af 116 mulige)

Undervisningsmiljøvurdering

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I AUTOVIRKSOMHEDER I BRANCHEN TRANSPORTMIDLER

STILLADSARBEJDE. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Arbejdsmiljøorganisationen

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Auditbeskrivelse for S og Flow

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Resultat elevtrivsel Grundforløb alle december 2013 Frekvensanalyse (102 besvarelser svarende til 74 %)

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdspladsvurdering for Kontor

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Transkript:

FOREBYGGELSESPAKKE ORGANISERING AF VÆRKSTEDET Transportmidler DREJEBOG til mester

Omorganisering af værkstedet Deltagere Det er vigtigt, at både du (ejer/leder/mester) og alle dine medarbejdere på værkstedet deltager i forløbet. Du skal styre processen og deltage i det praktiske arbejde på lige fod med medarbejderne. Du skal også godkende konkrete beslutninger, fx om ting, der skal smides væk eller flyttes. Forberedelse, inden forløbet starter Hold lukket på værkstedet I de 2 dage, hvor omorganiseringen foregår, skal værkstedet være lukket. I skal udelukkende bruge arbejdstiden på at omorganisere værkstedet ikke på at reparere biler. Alle skal nemlig være med til at omorganisere ellers tager det for lang tid, og forløbet bliver ikke forankret som en fælles beslutning. Der skal være en tovholder Som mester skal du forberede dig på selv at være tovholder for, at I får gennemført forløbet. Erfaringerne viser nemlig, at en massiv opbakning fra din side er nødvendig for, at forløbet skal blive en succes og medvirke til at forbedre jeres arbejdsmiljø. I arbejdet med pakken er der afsat 18 timer mere til dig end dine medarbejdere til at gennemføre forløbet. Der er tid til planlægning, indkøb af materialer mv. Du skal ikke stå alene med ansvaret for at gennemføre forebyggelsespakken. Find en medarbejder, som vil hjælpe dig med at gennemføre pakken. Til denne medarbejder er der afsat 6 timer ekstra til at hjælpe dig. Det er meget vigtigt for resultatet, at du og dine medarbejdere har et godt samarbejde om at gennemføre hele forløbet. Hvis du har ganske få medarbejdere, så aftaler du naturligvis bare forløbet med dem. Hvis du er mester på et stort værksted, som har en arbejdsmiljøorganisation (AMO), så er det en god idé at få arbejdsmiljørepræsentanten med i arbejdet med at gennemføre forløbet. 2

Tidsplan og aktiviteter Forløbet er opdelt i 3 faser: FASE 1 FASE 2 FASE 3 Opstart Omorganisering og opfølgning Afslutning Orienteringsmøde Planlægningsmøde Indkøb/bestilling af materialer mv. De 2 omorganiseringsdage gennemføres Opgaver på mangelliste udføres Afsluttende møde (evaluering og forankring) Sker i løbet af ca. 3 uger Sker i løbet af 2-4 uger Varer 2 timer Fase 1: Opstart Hold et orienteringsmøde (1½ times varighed) Du indkalder alle dine medarbejdere til et orienteringsmøde. Du indleder mødet med at fortælle om forebyggelsespakken, formålet med den, og hvad den indeholder. Inden mødet har du printet alle faktaark ud, så dine medarbejdere kan se dem, og du forklarer, hvad de skal bruges til. I snakker nu alle sammen om det forestående forløb med forebyggelsespakken. Du kan bruge disse spørgsmål som udgangspunkt for jeres snak: Hvorfor har vi valgt at arbejde med en forebyggelsespakke? Hvad vil vi gerne opnå? Hvor har vi problemer med løft af tunge ting og akavede arbejdsstillinger, som skyldes vores organisering af værkstedet? Hvor ofte kommer vi ud for at skulle løfte tunge ting eller arbejde i akavede arbejdsstillinger? Går det mest ud over nogle enkelte af os? Sørg for, at I får indsamlet idéer til forbedringer, som I kan bruge til omorganiseringsdagene. Aftal i fællesskab, hvornår de 2 omorganiseringsdage skal foregå. I skal afsætte 2 hele dage i træk. Ellers kan forløbet komme til at trække i langdrag, og resultatet kan blive en længere periode med mere rod og uoverskuelighed end normalt. Hurtige og synlige resultater er også med til at holde gejsten oppe hos jer alle. Hvis det under ingen omstændigheder er muligt at afsætte 2 dage i træk, så sørg for at aftale dag 2 med det samme. Og sørg for, at den ligger så tæt som overhovedet muligt på den første dag. 3

Hold et planlægningsmøde (2 timers varighed) Et par uger inden de 2 omorganiseringsdage holder du et møde med den medarbejder, som hjælper dig med at gennemføre forløbet. Her aftaler I de praktiske detaljer. I bør blandt andet snakke om: Leje af en eller flere containere til bortskaffelse af affald. I skal tage stilling til, hvilke typer af affald I skal have bortskaffet, og bestille containere ud fra det. Indkøb af røde, gule og grønne selvklæbende Post-It-sedler. Lokale/område, hvor I midlertidigt kan opbevare udstyr, værktøj, maskiner og møbler, som skal sælges eller gives væk, fordi I ikke bruger det mere. Indkøb af rengøringsredskaber og rengøringsmidler samt handsker. Indkøb af maleredskaber og maling til vægge, maling eller gaffatape til afmærkning af færdselsveje og maling til at male omrids af værktøj på tavler. Indkøb af digitalkamera. I skal også overveje: Indkøb af tavler, reoler, knager, opbevaringsskuffer mv. Indkøb af nye hjælpemidler sækkevogn, rullebord, lift, vægskab eller lignende. Det er ikke nødvendigvis jer selv, der skal sørge for indkøb m.m., men I skal sørge for, at det bliver gjort. Sørg også for, at ingen på værkstedet laver aftaler med kunder, som betyder, at en eller flere af jer må arbejde med reparationer og derfor ikke kan deltage i de 2 omorganiseringsdage. Find i fællesskab ud af, hvordan I sikrer, at resten af medarbejderne på værkstedet er klar over det og overholder det. Find også ud af, om I vil indtale en besked på telefonsvareren om, at I ikke kan kontaktes på de 2 omorganiseringsdage, og hvordan I forholder jer, hvis der alligevel pludselig dukker en kunde op. Sæt jer grundigt ind i materialet sammen. Det er meget vigtigt, at I begge ved, præcis hvad der skal ske på de 2 omorganiseringsdage. Snak om, hvor lang tid I regner med, at det tager, og hvad I gør, hvis det tager længere eller kortere tid. Alt efter hvor stort værkstedet er, kan det være en fordel at inddele det i nogle naturligt afgrænsede afsnit/områder og fordele ansvaret mellem jer alle sammen for at rydde op og sortere tingene den første omorganiseringsdag. Lav et forslag til hold, som I kan præsentere for resten af medarbejderne på den første omorganiseringsdag. Snak også sammen om, hvordan I i fællesskab kan skabe en rigtig god stemning i de 2 dage, omorganiseringen varer. Det er vigtigt, at I lægger grunden til den gode stemning, allerede når I samles om morgenen den første dag. 4

Fase 2: Omorganisering og opfølgning Første omorganiseringsdag I aftaler, hvordan dagen skal forløbe. Sæt lidt god baggrundsmusik på. Du præsenterer de 3 slogans, som de 2 omorganiseringsdage skal køre efter: Sortér og smid væk. Skrub og skur. System i tingene. Der står mere om dem i faktaark 1. Tag et par kopier med, hvis andre vil se det. Den første dag handler om at sortere og smide væk og at skrubbe og skure. I skal i gang med at sortere og smide væk. Brug de farvede Post-it-sedler sådan her: Røde sedler: materialer/ting, der skal smides ud Gule sedler: materialer/ting, der skal placeres på lager Grønne sedler: materialer/ting, der skal blive på værkstedet, men skal flyttes til en bedre placering Ingen sedler: materialer/ting, der bare skal blive stående, hvor de altid har stået. Hvis I har valgt at fordele medarbejderne i hold, så er det nu, I skal fortælle, hvem der får ansvaret for hvilke områder i værkstedet. Inden I kommer alt for godt i gang, skal digitalkameraet hurtigt gå på omgang. Alle medarbejdere skal have mulighed for at tage billeder af, hvad de synes, er den dårligst organiserede og mest rodede placering af ting og sager forskellige steder på værkstedet. Billederne er vigtige. Dem skal I bruge til senere i forløbet at kunne dokumentere, hvordan værkstedet så ud, inden I startede med forløbet (I skal også tage billeder efter de 2 omorganiseringsdage, så I sammen kan vurdere resultaterne af jeres anstrengelser). Brug en times tid på at gennemgå værkstedet (hver medarbejder eller hold gennemgår sit område), tag stilling til fremtiden for alle materialer/ting, og sæt henholdsvis røde, gule og grønne sedler på. Når alle er færdige, går I samlet rundt og ser på farvede sedler. Hver medarbejder eller hold fortæller om deres sortering. Find ud af, om alle er enige, eller om nogle forslag skal justeres. Du skal selvfølgelig være enig i det, som bliver foreslået. Når I er blevet enige, går alle i gang med at smide ud (røde sedler), flytte på lager (gule sedler) og samle materialer/ting med grønne sedler midt på gulvet. Og så står den ellers på rengøring. I hjælper alle sammen med at gøre grundigt rent i alle rum på værkstedet. Bagefter skal I i gang med at male vægge og markere færdselsveje med maling eller gaffatape. Sørg for at nå så meget som muligt inden fyraften. 5

Til fyraften samles I alle for kort at vurdere dagens resultat. Hvis der er behov for det, mødes du kort med den medarbejder, der hjælper dig med planlægningen, for at forberede næste omorganiseringsdag. Overvej blandt andet, om I skal fordele medarbejderne anderledes eller ændre på holdene. Anden omorganiseringsdag Alle mødes til normal tid. Her aftaler I, hvad der skal ske i dagens løb, og fordeler opgaverne måske i nye hold eller nye områder. Du præsenterer alle for det tredje slogan System i tingene. Her skal I tage stilling til, hvor alle de materialer/ting, som fik en grøn seddel dagen før, skal placeres. I vurderer i fællesskab, hvor materialerne/tingene kan placeres mest hensigtsmæssigt, så I fremover undgår så mange løft og dårlige/akavede arbejdsstillinger som muligt. Du kan bruge faktaark 2 om tips og tricks til at styre processen. Når I er blevet enige om de mest hensigtsmæssige indretningsmuligheder, skal I begynde at omorganisere værkstedet. Hvis I ikke blev færdige med at male og markere færdselsveje m.m., så er det det første, I skal gøre. Det er også nu, I skal montere nye reoler og knager, sætte navneskilte på hylder/ skuffer/kroge og lign. samt male omrids af værktøj på tavler. Undervejs sørger du for, at alle mødes, hvis noget ikke er helt afklaret fx hvor nye reoler, sækkevognen eller en lift skal stå. Inden fyraften skal der være tid til, at I sammen går rundt og glæder jer over resultatet. Husk at få taget billeder af resultatet. Selvfølgelig særligt af de områder, I fotograferede, inden I gik i gang med omorganiseringen, fordi de var de mest uorganiserede og rodede områder i værkstedet. Husk at få gjort status over, hvad der mangler. Det gælder både de planlagte opgaver, som I ikke nåede, og nye opgaver, som uventet dukkede op i forløbet. Aftal, hvornår de udestående opgaver skal gennemføres, og hvem, der har ansvaret for det. Skriv det i mangellisten (faktaark 3), og hæng den op på et synligt sted. Der er afsat 4 timer til mester og 2 timer pr. medarbejder til at gennemføre opgaverne på mangellisten. 6

Fase 3: Afslutning Hold et afsluttende møde (2 timers varighed) 2-4 uger efter omorganiseringen skal du indkalde alle medarbejdere til det afsluttende møde. Inden mødet skal du og den medarbejder, der hjælper med planlægningen, printe billederne fra før-situationen og efter-situationen ud og hænge dem op på et synligt sted. Billederne skal sendes til fonden. Efter-billederne viser den standard, I fremover vil opretholde på værkstedet. Lad derfor billederne hænge på værkstedet så længe som muligt som en daglig opfordring til, at I alle husker på de nye, gode vaner. Du styrer det afsluttende møde. Start med at gøre status: Hvordan fungerer den nye organisering af værkstedet? Er alle de aftalte forandringer gennemført? Snak derefter sammen om disse spørgsmål: Hvis I ikke har fået gennemført de aftalte forandringer, og I stadigvæk synes, de er vigtige, hvordan sikrer I så, at det sker? Vil I allerede på forhånd aftale, hvor nye maskiner, reservedele og øvrige materialer/ ting skal placeres? Er det en god idé at udpege medarbejdere, som er ansvarlige for at vedligeholde den nye og gode organisering af værkstedet? Fx at nogen har ansvaret for et bestemt område, eller at nogen har ansvaret for daglig eller ugentlig oprydning og rengøring på hele værkstedet? Vil I aftale rutiner for at fastholde den nye organisering af værkstedet, fx at I tager det op på personalemøder? Vil I afsætte yderligere en organiseringsdag hel- eller halvårligt for at fastholde de gode, nye vaner? Derudover skal I beslutte, om I vil gennemføre flere forebyggelsespakker. Der findes supplerende forebyggelsespakker om sundhedsfremme. Den ene omhandler motion og kost, og den anden omhandler rygestop. Det vil jo være oplagt at fortsætte med at gøre en indsats for jeres sundhed nu, hvor I allerede er i fuld gang med at gøre noget for jeres arbejdsmiljø. Sundere medarbejdere er en fordel både for arbejdspladsen og for medarbejderen. I får nemlig mere energi og overskud i hverdagen og mindsker jeres sygefravær. 7

Faktaark 1 Slogans for omorganiseringsdagene Dette faktaark beskriver en simpel metode til at omorganisere jeres værksted. Metoden handler i bund og grund om sund fornuft sat i system. Metoden kører efter 3 slogans: Sortér og smid væk. Skrub og skur. System i tingene. Sortér og smid væk Målet er at få sorteret alt, hvad der står rundt omkring på hele værkstedet. I skal sortere det nødvendige fra det unødvendige. Og så skal I placere det nødvendige tæt på den arbejdsplads, hvor I skal bruge det. I sorterer ved at sætte røde, gule og grønne Post-it-sedler på alle genstande værktøj, materialer/ting, maskiner, reservedele m.m. RØD GUL GRØN Genstande, I ikke længere bruger, og som kan foræres væk, sælges eller smides ud Genstande, I kun sjældent bruger, og som kan placeres på lager eller lignende Genstande, I bruger dagligt, og som skal være nemme at komme til At sætte sedler på alle genstande i værkstedet tvinger jer til at tage stilling til, om hver enkelt ting har en funktion, og fjerne dem, der lige nu ikke er nødvendige for, at I kan udføre jeres arbejde. I skal helst gennemgå både selve værkstedet, lager, kontor og andre områder, hvor tingene let hober sig op. 8

Faktaark 1 Skrub og skur Sloganet giver næsten sig selv! I skal gøre grundigt rent, så I får en ren og velorganiseret arbejdsplads, hvor I har lyst til at arbejde. Fjern snavs, olie, affald og spildmaterialer fra de forskellige arbejdspladser og på fællesarealer. I skal rengøre: gulve, vægge og lofter inventar (borde, reoler mv.) maskiner, værktøj, beholdere/dunke mv. Og så skal I male værkstedet. System i tingene Målet er at få placeret de nødvendige materialer/ting, værktøj, maskiner, hjælpemidler m.m. på den enkelte arbejdsplads, så de er nemme at finde, komme til, flytte, løfte, dreje, transportere etc. I skal alle sammen kunne finde det, I skal bruge, og I skal kunne hente og sætte ting tilbage igen uden unødige løft og akavede arbejdsstillinger. Gør det til en gylden regel, at alle ting har en fast plads, og alle ting skal være på deres plads (selvfølgelig bortset fra når nogen bruger dem). Hvis det er muligt, så markér hver enkelt genstands plads/placering med enten maling af omrids, farvekoder, skilte eller labels. Fx kan I tegne omridset af hver enkelt stykke værktøj på tavlerne, og I kan male omrids af transportable maskiner på gulvet og skrive i silhuetten, hvilken maskine der har hjemme her. I kan også vælge at give de forskellige arbejdspladser/områder på værkstedet inklusive værktøj og maskiner en farvekode. Så ved alle, hvor en lånt eller bortkommen genstand hører til. Sørg for, at I nemt kan sætte alle store, tunge og uhåndterlige genstande tilbage på deres plads efter brug, så de ikke står og fylder op tilfældige steder. 9

Faktaark 2 Tips og tricks til et godt organiseret værksted Her kan I se forslag til, hvordan I kan indrette jeres værksted. Snak sammen om forslagene, og find den bedste måde for jer at organisere jeres værksted og lager på. GULVPLADS OG AFMÆRKNING Sørg for, at der er rent og ryddeligt på værkstedet, og fjern fx affald, værktøjer, gamle reservedele mv. fra gulvet. Brug gaffatape eller maling til at afmærke, hvor fx motortesteren, donkrafte og lifte skal stå. Når gulvet er ryddet, er det nemmere for jer at komme rundt med hjælpemidler, så I undgår unødige løft og akavede arbejdsstillinger. Det gælder også jeres reservedele. Sørg for, at jeres leverandører kan læsse deres varer af et sted, hvor de ikke ligger i vejen. Sæt fx en hylde/reol/kasse tæt på indgangen til værkstedet, hvor leverandøren kan lægge varerne, og hvor I kan lægge varer, som leverandøren skal have med retur. Det gælder både for værkstedet og for evt. lager. 10

Faktaark 2 INDRETNING AF VÆRKSTED REOLER, HYLDER M.M. Sørg for, at tingene står logisk og samlet på hylderne maling for sig, olie for sig osv. Tjek en gang imellem, om der er ting, som kan smides ud. Så står det ikke og optager plads på hylderne. Placér de tunge ting mellem knæ- og albuehøjde på reolerne, så I kan holde de tunge ting tæt ind til kroppen, når I løfter, og I lettere kan komme til med et hjælpemiddel. Sørg for, at materialer mv. altid er placeret helt ud til kanten af hylderne men uden at rage ud over kanten. Sørg for, at uhåndterlige genstande som fx frontruder og udstødninger er hensigtsmæssigt placeret. I kan fx stille udstødninger op eller lægge dem parallelt med reolen, så de ikke rager ud over kanten på hylden. Så er det lettere for jer at komme til med hjælpemidler, og I undgår unødige løft og akavede arbejdsstillinger. Sørg for, at der er tilstrækkelig afstand mellem fx bil og væg/reoler. Der skal være plads til, at I kan påfylde og plukke fra hylderne og komme til bilen, uden at I skal vride i ryggen. Der skal også være plads til, at I kan bruge hjælpemidler, når I fx skal hente tunge ting. I kan fx afmærke paller/kasser, så I ved, hvad hver kasse indeholder. Det gør det nemmere at holde orden på materialerne/tingene. 11

Faktaark 2 HJÆLPEMIDLER Sørg for, at der er plads nok til at bruge jeres hjælpemidler. Sæt hjælpemidlet på plads, når I er færdige med at bruge det. Så står det ikke i vejen, når I skal udføre andre opgaver på værkstedet. Sørg for, at alle hjælpemidler har en fast plads ( et hjem ), når de ikke bliver brugt. 12

Faktaark 2 MANUEL TRANSPORT Sørg for, at der er plads nok til, at I kan komme rundt med hjælpemidler til manuel transport som fx sækkevogne og rulleborde. Sørg for, at alle hjælpemidler til manuel transport har en fast plads ( et hjem ), når de ikke bliver brugt. Stil sækkevogne, rulleborde m.m. tilbage på deres faste plads, når I ikke længere bruger dem. ANDRE MASKINER Sørg for, at der er plads til, at I kan komme rundt med maskiner som fx motortesteren. Sørg for, at alle maskiner har en fast plads ( et hjem ), når de ikke bliver brugt. Stil maskinerne tilbage på deres faste plads, når I ikke længere bruger dem. 13

Faktaark 2 FÆLLES SPECIALVÆRKTØJ, PERSONLIGT VÆRKTØJ, VÆRNEMIDLER M.M. Sørg for, at fælles specialværktøj og personlige værnemidler har deres plads tæt på det sted, hvor I skal bruge dem. Find i fællesskab ud af, om de fx skal hænge på væggen, ligge på en rullevogn eller noget helt tredje. Overvej, om det vil fungere for jer, hvis I hver især maler jeres personlige værktøj i en bestemt farve. På større værksteder vil det måske fungere godt, at hver afdeling har sin egen farvekode. Sørg for, at det er nemt at rengøre værktøjet eller masken efter brug. Så er det klar, næste gang en af jer skal bruge det. Når specialværktøj og værnemidler altid er i orden og er, hvor I forventer at finde det, er det nemt og overskueligt at udføre det næste arbejde. Så bliver I ikke irriterede og stressede over dét. 14

Faktaark 2 AFFALD Sørg for at komme af med affaldet. Fjern gamle reservedele, tømte malerbøtter og oliebeholdere m.m. Alle på værkstedet skal vide, hvad de skal gøre af affaldet (fx farligt affald). Hvis det får lov til at ligge og flyde, bliver det sværere for jer at komme rundt med de hjælpemidler, som skal forhindre unødige løft og akavede arbejdsstillinger. 15

Faktaark 2 ELLEDNINGER, LUFTSLANGER, UDLUFTNING, STROPPER M.M. Visse elementer i værkstedet kan ikke flyttes. Det gælder fx udstødningsslanger og bremseprøvestande. Sørg for at placere de andre genstande på værkstedet, så de ikke står i vejen, når I skal bruge de faste elementer. Der skal være god gulvplads omkring. Bind eller rul elledninger og luftslanger sammen, når I ikke bruger dem. I kan fx opsætte knager eller kroge, hvor I nemt kan hænge de ledninger, I ikke bruger. Se desuden faktaark 4 med henvisninger til mere materiale om, hvordan I bedst indretter jeres værksted. 16

Faktaark 3 Mangellisten Mangler Her er en liste til at holde styr på de opgaver, I er blevet enige om skal løses. Skriv både de opgaver, I havde aftalt at gennemføre på de 2 omorganiseringsdage, men ikke nåede, og de opgaver, der dukkede op undervejs. OPGAVE, DER MANGLER AT BLIVE LØST ANSVARLIG FOR GENNEMFØRELSEN GENNEMFØRELSEN SKAL VÆRE FÆRDIG SENEST 17

Faktaark 4 Nyttige oplysninger Industriens Branchearbejdsmiljøråd Hjemmeside: www.i-bar.dk Industriens Branchearbejdsmiljøråd er det forum, hvor industriens parter samarbejder om at fremme og udvikle gode arbejdsforhold i industriens virksomheder. Hovedopgaven er at formidle viden om arbejdsmiljø. Materiale fra BAR Industri BAR Industri har udgivet følgende materialer, som kan være relevante at orientere sig i: Arbejde med dæk og fælge Vejledningen er et hjælpeværktøj for autoværksteder med en praktisk tjekliste. Download her. Autolakering Vejledning om arbejdsmiljø i lakeringsarbejde. Download her. Industriens Branchearbejdsmiljøråd har desuden udarbejdet følgende værktøjer til udarbejdelse af APV i autobranhcen. De kan downloades her. Auto APV trin for trin autolakering Vejledning og tjekliste, som kan give inspiration til, hvordan I fx planlægger og tilrettelægger arbejdet bedst muligt og indretter jer fysisk, samt hvordan I håndterer hjælpemidler. Auto APV trin for trin klargøring Vejledning og tjekliste, som kan give inspiration til, hvordan I fx planlægger og tilrettelægger arbejdet bedst muligt og indretter jer fysisk, samt hvordan I håndterer hjælpemidler. Auto APV trin for trin pladeværksted Vejledning og tjekliste, som kan give inspiration til, hvordan I fx planlægger og tilrettelægger arbejdet bedst muligt og indretter jer fysisk, samt hvordan I håndterer hjælpemidler. Auto APV trin for trin reservedelslager Vejledning og tjekliste, som kan ive inspiration til, hvordan I fx planlægger og tilrettelægger arbejdet bedst muligt og indretter jer fysisk, samt hvordan I håndterer hjælpemidler. Auto APV trin for trin undervognsbehandling Vejledning og tjekliste, som kan give inspiration til, hvordan I fx planlægger og tilrettelægger arbejdet bedst muligt og indretter jer fysisk, samt hvordan I håndterer hjælpemidler. 18

Faktaark 4 Øvrige organisationer i autobranchen Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD). Hjemmeside: www.skad.dk SKAD er en branche- og arbejdsgiverforening for dem, der op- og ombygger, indretter og opretter køretøjer. SKAD Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) Hjemmeside: www.fai.dk FAI er en landsdækkende sammenslutning af autolakerere og industrilakerere. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) Hjemmeside: www.cad.dk CAD er en brancheforening for de frie autoværksteder. Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF) Hjemmeside: www.daf.dk DAF er de selvstændige nybilforhandleres brancheforening. Pakkeudvikling: Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tegninger/illustrationer: YogisStreg Grafisk design: SAABYE Grafisk Design 19