Økonomi er sund fornuft Del 2. Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder 1
Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser, studerende og andre, som ønsker indsigt i samfundsvidenskabelige sammenhænge, friheds- og rettighedsbegreber, det danske samfunds opbygning og udfordringer samt naturvidenskab. På vores hjemmeside www.cepos.dk vil du kunne finde undervisningsmateriale i form af korte tekster og videoer, som bl.a. kan bruges i undervisningen på landets gymnasier eller blot til at blive klogere. Undervisningsmaterialet er under konstant udvikling, og der vil løbende blive tilføjet nye temaer og emner til siden. CEPOS lægger vægt på, at notaterne er skrevet af fagpersoner med solid viden og indsigt, så det faglige indhold er i højsæde. Undervisningsmaterialet fra CEPOS TANK&TÆNK er til fri afbenyttelse, så længe man husker at angive tydelig kilde. Vi håber, at gymnasieelever, lærere, studerende, undervisere og øvrige interesserede vil få glæde af materialet, som forhåbentlig kan danne baggrund for gode debatter og medvirke til, at vi alle bliver klogere. God læselyst! Har du spørgsmål til materialet, kan du kontakte CEPOS på gymnasium@cepos.dk Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.cepos.dk eller følge os på Facebook og Twitter. Hvad er CEPOS? Center for Politiske Studier (CEPOS) er en uafhængig borgerlig-liberal tænketank. CEPOS søger at påvirke den politiske debat og derved de politiske beslutninger ved: at frembringe ny viden om samfundsindretningen gennem analyse og forskning at udarbejde løsninger og konkrete forslag til ny politik at påvirke nutidens og fremtidens beslutningstagere gennem medier, møder, konferencer, publikationer og uddannelse 2
Oversat fra: Common Sense Economics What Every one Should Know About Wealth and Prosperity Af: JAMES D. GWARTNEY Florida State University RICHARD L. STROUP North Carolina State University DWIGHT R. LEE Southern Methodist University TAWNI H. FERRARINI Northern Michigan University JOSEPH P. CALHOUN Florida State University St. Martin s Press New York 3
Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder Virkeligheden er, at de produktive ressourcer er begrænsede, mens det menneskelige begær efter varer og tjenesteydelser er næsten ubegrænset. Vil du gerne have noget nyt tøj, en luksusbåd eller en ferie i de schweiziske alper? Hvad med mere tid til fritid og rejser? Drømmer du om at køre din helt nye Porsche ind i indkørslen til dit hus med havudsigt? De fleste af os vil gerne have alle disse ting og mange andre! Dog begrænses vi af knappe ressourcer, herunder en begrænset mængde af tid.. og vel også lidt af manglende penge ;-) Fordi vi ikke bare kan få så meget af al ting, som vi gerne vil, er vi tvunget til at vælge mellem alternativer. Der er ingen gratis frokost ( There s No Free Lunch ), som man siger i USA. At vælge at gøre en ting betyder samtidig, at vi mister muligheden for at gøre noget andet, vi også værdsætter. Det er derfor, at økonomer beskriver alle omkostninger som alternativomkostninger. Mange omkostninger måles i form af penge, men også disse er alternativomkostninger. De penge, du bruger på et køb, er penge, der ikke er til rådighed til at bruges på andre ting. Alternativomkostningen af dit køb er den værdi, som du tildeler de genstande, som du nu må opgive købet af, fordi du har brugt pengene på det første køb. Men bare fordi en handling pengemæssigt ikke koster noget, betyder det ikke, at handlingen har været uden omkostninger. Du behøver ikke at bruge penge for at gå en tur og nyde en smuk solnedgang, men der er en alternativomkostning ved at gå turen. Den tid, du brugte på gåturen, kunne være blevet brugt på at lave noget andet, som du sætter pris på, som at besøge en ven eller læse en bog. Det siges, at nogle ting er så vigtige, at man bør springe ud i dem uden at overveje omkostningerne forbundet med dem. En sådan udtalelse kan lyde fornuftig nok ved første blik, og det kan være en effektiv måde at opmuntre folk på til at bruge flere penge på genstande og oplevelser, som de sætter stor pris på. Men det skøre ved at ignorere omkostninger bliver indlysende, så snart vi erkender, at omkostninger er værdien af de opgivne alternativer. At sige, at vi skal gøre noget uden at overveje omkostningerne, er det samme som at sige, at vi bør gøre det uden at overveje værdien af alternativerne. Når vi vælger mellem gensidigt eksklusive (og lige attraktive) alternativer, vil alternativet med færrest omkostninger være det bedste valg. Både forbrugere og producenters valg indebærer omkostninger. Som forbrugere vil prisen på et gode, som afspejles i dets pris, hjælpe os med at sammenligne vores længsel efter et produkt målt op imod vores længsel efter alternative produkter, som vi kunne købe i stedet for. Hvis vi ikke overvejer disse omkostninger, vil vi sandsynligvis ende med at bruge vores penge på at købe de forkerte ting = varer og tjenesteydelser, som vi ikke værdsætter lige så meget, som de andre ting, vi kunne have købt for de samme penge. 4
Producenterne står også over for en række omkostninger - omkostningerne forbundet med at fremstille et produkt eller udbyde en service. For eksempel vil anvendelsen af ressourcer såsom tømmer og stål til at bygge et nyt hus fjerne ressourcer fra produktionen af andre bygninger såsom hospitaler og skoler. Høje priser for ressourcer signalerer, at disse ressourcer anses af købere og producenter på andre markeder for at have høj værdi og mange alternative muligheder for anvendelse. Virksomheder, som ønsker at profitmaksimere, vil lytte til disse signaler og handle i overensstemmelse hermed og forsøge at finde billigere substitutter. Dog kan en regerings politik gøre det umuligt for virksomhederne at opfange disse signaler. Regeringen kan introducere skatter og subsidier, som forvrider de priser, som opstår på frie og åbne markeder. Disse regeringstiltag kan reducere muligheden for, at markedsincitamenter guider ressourcerne i den retning, hvor forbrugerne i sidste ende værdisætter dem højest. Politikkere, offentligt ansatte og lobbyister taler ofte om gratis uddannelse, gratis lægehjælp og billige boliger. Denne terminologi er dog kraftigt vildledende. Disse tiltag er ikke gratis. Knappe ressourcer skal producere det hele, og der findes alternative muligheder for brugen af disse ressourcer. Eksempelvis kunne de bygninger, den arbejdskraft og de ressourcer, som bruges til at producere skolen, bruges til at producere mere mad, miljø beskyttelse eller bedre lægehjælp. Omkostningen ved gennemførelsen af gratis skolegang er derved værdien af de goder, som dermed ikke bliver produceret. Regeringer har mulighed for at udskifte omkostninger, men de har ikke mulighed for at eliminere dem. Alternativomkostninger er et super vigtigt koncept. Alt i livet omhandler alternativomkostninger. Alle lever i en verden af knappe ressourcer, og derfor må alle træffe valg. Ved at se på alternativomkostninger kan vi bedre forstå den verden, vi lever i. Overvej den indflydelse, som alternativomkostninger har på deltagelsen på arbejdsmarkedet, fødselsraten og befolkningstilvæksten - emner som man kan overveje at se på, hvis man, som forsøgt nedenfor, ser uden for rammerne af, hvad man normalt omtaler i forbindelse med alternativomkostninger. Har du nogensinde tænkt over, hvorfor kvinder med en højere uddannelse har større sandsynlighed for at arbejde uden for hjemmet end kvinder med en lavere uddannelse? Svaret er: alternativomkostninger. Des højere uddannelse en kvinde har, des bedre indtjeningsmuligheder vil denne kvinde have, og derfor vil det være mere omkostningsfuldt for denne kvinde at blive hjemme. Empirien er konsistent med denne synsvinkel. I 2013 var 79,5 pct. af kvinderne i USA mellem 25 og 64 år med en universitetsuddannelse (eller mere) på arbejdsmarkedet, mens kun 64,4 pct. af kvinderne med kun en afsluttet gymnasieuddannelse bag sig var på arbejdsmarkedet. Tilsvarende var kun 46 pct. af kvinderne med mindre end 12 års skoling bag sig på arbejdsmarkedet 1. Præcis som økonomisk teori forudsiger det, vil færre kvinder vælge at træde ud af arbejdsmarkedet, når det er mere omkostningsfyldt for dem at gøre dette. 1 Women in the Labor Force: A Databook. BLS Reports 1052 (2014): 27. U.S. Bureau of Labor Statistics (December 2014). www.ls.gov/opub/reports/cps/women-in-the-labor-force-a-databook-2014.pdf. 5
Hvad tror du sker ved fødselsraten, når økonomien vokser, og indtjeningerne stiger? Tid brugt på husholdning og det medfølgende ansvar reducerer den tid, der er tilbage til at kunne arbejde i. Som lønninger stiger, vil alternativomkostningen ved at få børn og have en stor familie vokse. Derfor vil en reaktion på højere lønninger være en reduktion i fødselsraten og langsommere befolkningstilvækst. Den virkelige verden afspejler ligeledes denne analyse. Over de seneste to århundreder har det været muligt at observere, at i takt med en stigning i indkomsten per capita falder fødselsraten og befolkningstilvæksten hæmmes. Tilmed har dette mønster vist sig i samtlige lande. På trods af vidt spredte kulturelle, religiøse, etniske og politiske forskelle iblandt disse lande medførte en højere alternativomkostning ved at få børn den samme effekt på fødselsraten i alle landene. Alternativomkostninger er et magtfuldt redskab, og det vil blive anvendt gentagne gange igennem de øvrige kapitler i denne samling af vigtige økonomiske begreber. Hvis du altid medtager dette begreb i din tankeproces, vil din mulighed for at forstå virkelighedens forbrugere, producenter, virksomhedsejere, politikere og andre beslutningstagere markant blive forbedret. Og hvad er endnu mere vigtigt: Du vil selv blive bedre til at træffe kloge valg! 6
Find flere materialer på www.cepos.dk/tt 7