Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Relaterede dokumenter
Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2012

Energibalance og kostsammensætning

Guide: Sandt og falsk om slankekure

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Mad, motion og blodsukker

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!

Mad, motion og blodsukker

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU,

Betydning af aldring for madindkøb og måltidspraksis og for proteinindtag

Sense. Et redskab til automatisk at spise i retning af de officielle kostråd

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi

Kopi fra DBC Webarkiv

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, det er ikk så ringe endda!

Fedme, hvad kan vi gøre

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Del 2. KRAM-profil 31

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Næringsstofanbefalinger

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

Når kroppen kræver mere end appetitten rækker til!

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

om sukker & sundhed nordic sugar

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Udnyt kostens energi optimalt

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Cellen og dens funktioner

Ernæring, fordøjelse og kroppen

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

Fit living en vejledning til træning og kost

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Vurdering af frossen og paneret fisk

Næringsstofanbefalinger

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R

Madfakta og Madmyter

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Undervisningsbeskrivelse

Men hvornår er det sundt (nok)? Kost, identitet og forældreansvar fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Social ulighed i overvægt

Vær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer.

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Science and Society Festival of Research 2011

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Lektion 1 - Måltidsmønster

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

Kost, kræft og helbred - Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden

NUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Science and Society Festival of Research 29. april 2011

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

Ernærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.

Lektion 7 Energi (kcal)

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Undervisningsbeskrivelse

Deltagerinformation om deltagelse i det videnskabelige forsøg (protokol B):

Teknologirådets handlingsoplæg Maj Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg

Ernæring, væske og søvns betydning for unge elitesvømmere Af: Mia Duedahl Pedersen

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Type 1 diabetes patientinformation

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Den fede skole. Et lynkursus i det gode, det onde og det virkelig grusomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september,

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Transkript:

Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse

Dogmet om at fedme skyldes...

Energibalanceligningen Energiindtag Energiforbrug = Energibalance Fødevareindtag Basal metabolisme Fysisk aktivitet En altid gældende fysisk lovmæssighed!

Virkning af påtvungen ændring af energibalanceligningen Ændring i energiindtag eller energiforbrug giver nødvendigvis ændring i deponeringen af energi Fedmeudvikling udgøres af en så beskeden deponering per tidsenhed, at den er uobserverbar med alle tilgængelige måleteknikker Positiv energibalance konstateres kun ved at observere ophobningen af fedt og andet væv over længere tidsperioder

Energibalanceligningen hjælper ikke...... til at forstå fedmens årsager Hvilke biologiske mekanismer driver energiubalancen? Altså tendensen til højt kalorieindtag, lav fysisk aktivitet og tendensen til at ophobe fedt i fedtvæv? Det forklarer ligningen ikke Derfor hjælper den heller ikke nok i behandlings- og forebyggelsesøjemed

Fedme som ophobning af kalorier i fedtvæv Fedtvævet er et biologisk meget aktivt organ ikke bare en fedtophobningsplads At fedtophobning alene reflekterer højt energiindtag og lavt forbrug er en intuitiv ide, der ikke hjælper os til bæredygtige løsninger på fedmeproblemet Er problemet faktisk individuelt og afhængigt af fedtvævets tendens til at ophobe fedt? Hvilke genetiske og miljømæssige faktorer spiller ind?

Hvad skal vi så? Derfor bør vi forske i, hvordan fedme opstår dvs hvilke forhold eller faktorer der fremkalder den vedvarende positive men diminutive energibalance Findes der faktorer i kost som har betydning for udvikling af fedme uafhængigt af kalorier?

Videnskabeligt set er ingen kostfaktor endnu påvist at spille en betydende rolle! Summerbell et al, Int J Obes 2009;33 Suppl 3:S1-92 Trods omfattende undersøgelser er der ikke evidens for at det samlede kalorieindtag eller fysiske aktivitet er associeret med senere fedmeudvikling at indtaget af makronæringsstoffer (fedt, kulhydrat, protein) er associeret med senere fedemudvikling En række specifikke næringsstoffer kan have betydning for fedmeudvikling og komplikationer men de er endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt

DanORC kostfaktorer, fedme og komplikationer

Hvordan undersøger vi om de spiller en rolle? History Food economy Cell and animal studies OBESITY Human Intervention Epidemiology

Foreløbige DanORC resultater Flerumættede fedtsyrer N-3 fra fisk menes at være sundt for metabolismen N-6 fra planteolier er potentielt fedmefremkaldende DanORC resultat: Effekten på fedmeudvikling er afhængig af kostens sammensætning i øvrigt (protein vs. kulhydrat) Madsen L et.al. Journal of Biological Chemistry 2008

Foreløbige DanORC resultater Mælkeproteiner Kan disse proteiner i kosten mindske risikoen for fedme og komplikationer? DanORC resultat for type 2 diabetikere: Valle er bedre end casein, gluten eller torskeprotein som supplement til et fedtrigt måltid Valle mindsker nemlig blodets fedtindhold efter måltidet Mortensen et al. Am J Clin Nutr 2009 Brader et al. Nutr Metabol Cardiovasc Dis 2009

Konklusion Vi er desværre meget længere fra brugbar indsigt i fedmens gåder end vi bryder os om Meget forskningsarbejde ligger foran os At fedme blot skyldes, at vi har spist for meget og rørt os for lidt, udgør så lidt af sandheden, at det ikke hjælper os til at løse de enorme fedmeproblemer kloden rundt I DanORC søger vi at bidrage til at løse fedmens gåder, og hvordan det går kan følges på vores på vores website:

www.danorc.dk