Geologiens betydning i den urbane hydrologi

Relaterede dokumenter
Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni Rørcentret

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Muligheder for 3D geologisk modellering i det urbane miljø. Fokus og metoder Geolog, projektleder Tom Martlev Pallesen, I GIS.

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Håndtering af. ved LAR

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Potentialekortlægning

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

November Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca hos GEUS, Århus

Geologisk detailkortlægning. nye perspektiver i sårbarhedskortlægning, pesticid-kortlægning mv.

Gert Laursen, Susie Mielby og Margrethe Kristensen

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Richard Thomsen GEUS, Afd. for Grundvandskortlægning Margrethe Kristensen (Afd. for Grundvandskortlægning)

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

KARAKTERISERING AF MORÆNELER

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Cykelsti langs. Nibevej, Rebild. Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Anvendelse af georadar

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner

Afkobling og rensning af vejvand

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

grundvandskort i Kolding

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering

LAR hvad er det og hvad kan det?

Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

Transkript:

Geologiens betydning i den urbane hydrologi Susie Mielby, GEUS Christian Ammitsøe, VandCenter Syd DanskVand Konference den 19. november 2013 i Århus

2-årigt projekt 2013-2014 Odense Kommune Knud Søndergaard, Gert Laursen og Carsten Jespersen VandCenter Syd Christian Ammitsøe og Johan Linderberg I-GIS Niels-Peter Jensen Alectia Jan Jeppesen GEUS Peter Sandersen, Margrethe Kristensen Martin Hansen og Susie Mielby

Eksisterende geologiske og geofysiske data Jupiterdata ved GEUS Geotekniske boringer Geologiske kort Terrænmodeller/topografi Eksisterende modeller og Geofysiske tolkninger => Kun få data i byerne

LAR - Udfordringer Faskiner, vadier og nedsivnings-bassiner kræver at underliggende jordlag er hydraulisk egnet Vi har heterogene jordlag Moræneler med sprækker og sandlinser Meget variabel (men lav) hydraulisk ledningsevne (10-7 -10-4 m/s) og magasinering

Vandstand - Udfordringer

By -historie Historik Byudbredelse Aktiviteter, fx dræning Antropogene lag Ændring af oprindelige jordlag Karakter af jordfyld (historik) Generaliseringer?

Kortlægning af byens geologi Behov Høj detaljeringsgrad, især øvre jordlag Nyttiggørelse af alle eksisterende data, herunder nye typer af data, fx Geotekniske målinger Udgravninger Ledningstracéer Større anlæg

1. Projektmål En 3D geologisk/hydrogeologisk kommunemodel (for Odense), som skal bidrage til kortlægning af det urbane vandkredsløb (vandafstrømning, vandstand, klima=ændringer) i storbyer Bidrage til et kvalificeret planlægningsgrundlag for arbejdet med nedsivning og afledning af vand i fremtiden. Anbefalinger til et landsdækkende værktøj

Projektmål Der skal tages stilling til: Hvad skal kommunemodellen bruges til? Hvad skal den indeholde? Uddybning og prioriteringer, når vi ved mere: Hvordan skal kommunemodellen opbygges? Hvordan skal den fungere? Hvad skal løses via kommunemodel og hvad via detailmodel? Afprøvning af forskellige vandproblemstillinger i detailområder antal? hvilke? Hvilke anbefalinger skal der være?

Vand-problemstillinger Eksempler på behov Thomas B. Thriges gade - Igangsat byplanprojekt. Der opsamles nye data. Vinkælderrenden planlægning af nedsivningsmuligheder Sanderum Tørvehave områder med potentiale for oversvømmelse Nyt Odense Universitetshospital - Bidrag til stort planlægningsarbejde Afklarende problemstillinger Vi afprøver geotekniske data sammen med GEO. Hvordan kan disse data bruges sammen? Hvad betyder de nye data for fortolkningen? Temaer for vandlidende områder og nedsivning Brug af detaljerede data vi afprøver data fra Alectia Kortlægning af områder, der er naturligt lavtliggende og hvor den overfladiske afstrømningsmulighed er lav. Betydning af stop indvinding? Beliggenhed af drængrøfter? Kortlægning af mulighed for grønne/blå løsninger og mulighed for geotermiske anlæg. Hvor og hvordan nedsivning, vådområde, afstrømning og vandspejl?

2. Kortlægning af byens geologi Fokus på: Grundvand/overfladevand Geologisk sammenhæng mellem det overfladenære og det dybe Sikre anvendelse af eksisterende modeller Sikre at alle relevante data kommer i spil Stor skala (overblik) Lille skala (detaljer; lokalt) Prioritering

Overordnet geologi - Fyn Ringkøbing-Fyn højderyggen Storskala struktur NV-SØ akse - dykkende mod NV Kalkoverfladen (Ter-Borch 1987)

Landskabselementer Odense (Per Smed)

GEUS geomorfologiske kort Peter Roll Jakobsen, 2013

Topografi Odense (LiDAR-data)

Detaljeringsgrad Hvilken detaljeringsgrad kan vi få, med de data vi har?

3. Output fra modelleringen Rumlig geologisk model i GeoScene Hydrostratigrafisk model i GeoScene Profilsnit Fladekort Tykkelseskort Animationer Visualiseringer Rapportering

4. Output fra by-laget Udgravninger Veje Rørledninger M.v... Fyld i udgravningerne? Hydrauliske egenskaber? Usikkerheder?

5. Produkt og perspektiv Geologisk model med vandførende lag Behov for at geologisk og bygeologisk model smelter sammen Behov for større detailrigdom i lokalområder; mere detaljerede tolkninger Mulighed for kendskab til vandspejl