Stammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre. Udvikling og Rådgivning

Relaterede dokumenter
Information. Stammeundervisning for førskolebørn

Vejledning af forældre til børn med stammen / ikke flydende tale.

Information. Stammeundervisning for skolebørn

Forebyggelse af stammen

Sprog- og bevægelsescenter

Forebyggelse af stammen

Mit barnebarn stammer

Stammegruppe for småbørn og skolebørn

Forebyggelse af stammen

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Lidt om en hjerneskade

Kære forældre. Vi ønsker dig god læsning.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Bandholm Børnehus 2011

Konkrete indsatsområder

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Information om dysartri

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende

Information om dysartri

Min Guide til Trisomi X

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d

Hjælp dit barn med at lære

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Evaluering af pædagogiske læreplaner

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Læreplaner. Vores mål :

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

stimulering i Valhalla

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Den svære samtale - ØVELSER

] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset

Stammeforeningen den 21. april 2018

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Lidt om en hjerneskade

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Fra børnehave til skole

Transskription af interview Jette

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

REGEL. REgulering GEnnem Leg. Du kan lære en person bedre at kende ved en times leg end ved et års samtale. Platon.

Introduktion til Marte Meo

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst

Introduktion til Marte Meo

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Forældre Loungen Maj 2015

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

CFMM.DK - TRÆNINGSHÆFTE TIL TITLEN LUK NED & LUK OP version 2

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd?

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Skole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

Transkript:

Stammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre Udvikling og Rådgivning

Hvad er stammen? Menneskets evne til at tale og forstå tale er et enestående system, som kræver et avanceret og meget forfinet samspil mellem en lang række hjerneprocesser, nervesignaler og muskelbevægelser. Vi kan bevidst vælge, om vi vil tale hurtigt eller langsomt, højt eller lavt, dybt eller skingert, flydende eller hakkende osv. Vi er herre over, hvordan vores tale skal fremstå. Alligevel kan vi alle komme til at kludre i en sætning, bytte om på ordene, sidde fast i et ord eller gentage ord eller stavelser flere gange efter hinanden. Dette kaldes almindelig ikkeflydende tale. Stammen er et fænomen, der ligner almindelig ikke-flydende tale, men den store forskel er, at den, der stammer, ikke er herre over, hvordan talen skal fremstå, når der kommer stammen. Stammens årsag skal findes i ovennævnte samspil mellem hjerne, nervesystem og muskler og beskrives bedst som en upræcis koordination mellem hjerne og muskler med påvirkning af talebevægelserne. Dertil kommer, at stammen påvirkes af barnets følelsesmæssige reaktioner på stammen og på omgivelsernes reaktioner på barnets stammen. Derfor er det vigtigt at reagere roligt og ubekymret, når barnet stammer. Det er tilladt at tale om stammen, og det kan være en stor byrde fra barnets skuldre, hvis de voksne viser, at det er okay at stamme ved at tale om det engang i mellem. Det lød, som om du sad fast der - var det svært at sige det ord? er en nysgerrig og åben måde at tale med barnet om stammen. 2

Hvordan lyder stammen? Talen hos et barn, der stammer, er præget af ufrivillige: gentagelser (ha-ha-han leger), forlængelser (haaaan leger), blokeringer (h..an leger). Barnet ved godt, hvad han/hun vil sige, men bliver afbrudt af stammen. Der er typisk mange variationer i mængden og hårdheden af stammen, så der kan være perioder med meget stammen og perioder, hvor det næsten er væk. Børn reagerer forskelligt på stammen, og ikke to børn stammer på samme måde. Nogle børn udvikler sekundær stammeadfærd som: medbevægelser (fx slår i bordet, kaster med hovedet, lukker øjnene), undgåelse (fx trækker på skuldrene, selvom de kender svaret på et spørgsmål, lader være med at tale, holder sig for sig selv), tricks (fx omformulerer, starter forfra på en sætning, siger øh, hvad hedder det eller andre lyde eller fraser for at komme i gang). Sekundær stammeadfærd er barnets måde at håndtere eller undgå stammen. 3

Hvor mange stammer? Stammen opstår oftest i 2½ - 3 års alderen og holder i langt de fleste tilfælde op af sig selv omkring 6 års alderen. Hos førskolebørnene er der ca. lige mange piger og drenge, der stammer. Senere ændrer tallet sig, så der fra omkring 7 års alderen og frem er 3-4 gange flere drenge end piger, der stammer. Ca. 8 % af befolkningen har stammet som barn, men kun knap 1 % bliver ved med at stamme i voksenlivet. På trods af disse tal er det vigtigt at arbejde med stammen og de følelser, der er forbundet dermed. Det gør man sammen med en talehørelærer, som kan give råd og vejledning til at arbejde med stammen. 4

Hvordan hjælper man sit barn? Du hjælper barnet, når du: holder naturlig øjenkontakt og venter tålmodigt, indtil barnet har talt færdigt. viser, at du har god tid til at lytte og selv taler langsomt. lader være med at rette, afbryde eller tale for barnet. lader være med at sige Tag det roligt, Træk vejret, Slap af eller Tal langsomt. ikke stiller sproglige krav, hvor barnet tvinges til at tale fx mange spørgsmål. inviterer barnet til at fortælle selv, fx fortæl om din egen dag og lad barnet vælge selv, om han/hun vil fortælle om sin. viser barnet, at det er okay at tale om stammen. Du kan fx sige: Det lød, som om det var svært at sige. Drillede munden? tilbyder din hjælp, hvis barnet kæmper og måske giver op. Respekter dog, hvis barnet ikke ønsker det. fjerner stress fra hverdagen og sørger for en god nattesøvn. er åben og nysgerrig på hele barnet. Stammen er kun en lille del og kræver ikke specielle opdragelsesmæssige foranstaltninger. Med ovenstående gode råd vil barnet ikke stå alene med sin stammen. Barnet skal have en følelse af at blive set og hørt, elsket og accepteret, som den han/hun er. Lysten til at benytte sproget og indgå i sociale sammenhænge er meget vigtig for hele barnets udvikling. 5

Hvad tilbyder Middelfart Kommune? Førskolebørn Når et førskolebarn indstilles til talehørelærer pga. stammen, iværksættes et forløb, hvor forældre og andre omsorgspersoner rådgives om, hvordan de bedst muligt hjælper barnet. Her arbejdes med at skabe rolige omgivelser for barnet, hvor der er anerkendelse og tid til at tale på trods af stammen. Derudover tilbydes stammegrupper til barn og forældre. Målet er at bevare barnets talelyst og få stammen til at fylde så lidt som muligt i barnets liv. Talehørelæreren fungerer som sparringspartner hele vejen og kan efter behov inddrages i mere direkte undervisning af forældre og barn. Skolebørn Når et skolebarn indstilles til talehørelærer pga. stammen, vil talehørelæreren i første omgang møde familien og vurdere barnets stammen. Herefter kan der indledningsvis etableres individuel taleundervisning af barnet samt rådgivning og vejledning til forældrene. Derudover tilbydes stammegrupper til barnet. Der er mulighed for, at talehørelæreren kan holde oplæg om stammen i barnets klasse, hvis barnet ønsker det, og der holdes rådgivningsmøde med klassens lærerteam. Målet er at give barnet værktøjer til at håndtere stammen og klæde omgivelserne på til at forstå stammen og hjælpe bedst muligt. 6

Stammegrupper Middelfart Kommune tilbyder stammegrupper 2 gange årligt. 2 dage i foråret og 2 dage i efteråret. Grupperne finder sted på Gelsted skole. Er der behov for det, kan der aftales individuel rådgivning eller undervisning mellem gruppeforløbene. Førskolebørn Førskolebørn og forældre deltager i grupperne sammen. Der er samtaler og undervisning for forældre den ene dag, og fælles legeaktiviteter for børn og forældre den anden dag. Målet med førskole-grupperne er, at forældrene bliver klædt på til at håndtere barnets stammen, får viden om stammen og møder andre forældre. For børnenes vedkommende er det at lege med sproget, prøve at snakke om stammen, lege med andre børn, der stammer, og i det hele taget være i et miljø, hvor der er god tid og ro til at tale og lege. Skolebørn Skolebørn deltager i grupperne uden forældre. Grupperne er aldersopdelte, så børnene er jævnaldrende. Målet for skolebørnene er at blive klogere på stammen og lære at håndtere stammen og de følelser, der følger med. Derudover kan børnene lære teknikker til at kontrollere stammen og møde andre børn, der stammer. Indholdet af grupperne varierer efter alder. Efter hvert 2-dages forløb tilbydes forældrene en konsultation, hvor gruppeforløbet evalueres. Her kan også gives råd og vejledning. 7

Hvor kan man læse mere? www.stammen.dk www.fsd.dk (Stammeforeningen i Danmark) www.socialstyrelsen.dk Kontakt Middelfart Kommunes stammeteam: Camilla Jensen e-mail: camilla.jensen@middelfart.dk tlf. 8888 5283 Niels Thybæk e-mail: niels.thybaek@middelfart.dk tlf. 8888 5284 Voksne Voksne, der stammer, kan henvende sig hos talekonsulenterne ved Hjælpemidler & Kommunikation Lillebælt: Mette Kryger Lund e-mail: mette.k.lund@middelfart.dk tlf. 2094 6265 Leon Torp Nielsen e-mail: leon.nielsen@middelfart.dk tlf. 4057 4923 Hjælpemidler & Kommunikation Lillebælt Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia 8