Miraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst

Miraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst Danmark fik hverken vækst- eller velstandsmæssigt nok ud af miraklet på det danske arbejdsmarked fra 2004-2008, fordi produktiviteten faldt. Det er der både en række konjunkturelle og strukturelle årsager til. Særligt bekymrende er, at de beskæftigedes uddannelsesniveau er gået i stå. af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted & chefanalytiker Frederik I. Pedersen 3. februar 2011 Fra 2004-2008 oplevede det danske arbejdsmarked et sandt mirakel: Arbejdsløsheden faldt med knap 110.000 fuldtidspersoner, og arbejdsstyrken steg.000 personer. Alligevel var den økonomiske vækst på 1,6 procent pr. år langt fra prangende. Det skyldes en dårlig produktivitetsudvikling. Beregninger viser, at havde man kunnet fastholde en produktivitetsvækst på 1,1 procent, som fra 1994-1998, ville BNP-væksten årligt have ligget på 2,9 procent for perioden 2004-2008. Det svarer til et løft i BNP på 95 mia. kr. eller 17.400 kr. pr. indbygger i 2008. BNP fortæller dog ikke hele historien. Et stigende bytteforhold samt formueindkomst fra udlandet har løftet forbrugs- og investeringsmulighederne ud over BNP-væksten. Fra 2004-2008 er bruttonationalindkomsten (BNI) i faste priser vokset ½ pct. mere end BNP pr. år, og de sidste ti år er der tale om en mervækst på 0,6 procentenheder hvert år. Det ændrer dog ikke på, at indkomstvæksten skabt via BNP er gået ned. Den sløje produktivitetsudvikling skyldes bl.a., at virksomhederne op til krisen hamstrede arbejdskraft, og vi på trods af gentagne sænkelser af selskabsskatten ikke investerede nok i nye maskiner eller anlæg og måske derfor heller ikke fik taget den nyeste teknologi hurtigt nok til os. Skattestoppet og festen på boligmarkedet kan have fortrængt produktive investeringer i erhvervslivet. Nok så væsentligt har væksten i uddannelsesniveauet været faldende siden midten af 90 erne, hvilket påvirker arbejdskraftens kvalitet og dermed både direkte og indirekte produktiviteten i de danske virksomheder. Erfaringerne viser, at der ikke kun skal fokus på antallet af hænder til sikring af fremtidens vækst og velstand. Produktivitet og uddannelse spiller en mindst lige så stor rolle. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Miraklet på det danske arbejdsmarked gav ikke mere vækst og velstand I Danmark har vi været vidne til en paradoksal økonomisk udvikling. Fra 2004 til 2008 voksede beskæftigelsen med næsten 200.000 fuldtidspersoner, uden at det for alvor kunne aflæses på den økonomiske vækst. Udviklingen på arbejdsmarkedet er blevet kaldt Miraklet på det danske arbejdsmarked. Miraklet bestod i, at arbejdsstyrken på trods af et årligt nedadgående demografisk pres voksede med.000 personer fra 2004 til 2008, og samtidig kom arbejdsløsheden ned under 50.000 personer (1,7 pct.), hvilket ingen havde troet muligt bare få år forinden. Alligevel blev væksten for perioden 2004-2008 kun på ca. 1,6 procent årligt, hvilket i historisk sammenhæng faktisk er lidt under gennemsnitsvæksten for perioden 1970-2009 på 1,9 procent om året. Det var ligeledes væsentligt under gennemsnitsvæksten på 2,8 procent fra 1994-1998 på trods af, at arbejdsmarkedets bidrag til væksten var nogenlunde det samme. Det fremgår af figur 1, som viser, hvordan væksten er sat sammen af et bidrag fra arbejdsmarkedet og fra timeproduktiviteten. Figur 1. Bidrag til væksten fra arbejdsmarkedet og produktiviteten 3,0 2,5 Pct. 2,8 Pct. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 1,7 1,8 1,6 1,1 1994-1998 2004-2008 BNP Arbejdsmarkedet Produktivitet 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,2-0,5 Anm.: Arbejdsmarkedets bidrag er målt ved antallet af arbejdstimer. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Hvorfor var dansk økonomi ikke i stand til at udmønte det kæmpe vækstpotentiale, der lå i 200.000 flere fuldtidsbeskæftigede? Svaret er, som det ligeledes fremgår af figur 1, at produktivitetsvæksten efter 2004 ikke alene har været meget svag, produktiviteten har været direkte faldende siden 2006. Udviklingen har trukket vækstbidraget fra produktiviteten i negativ (-0,2) fra 2004-2008. Hvad skaber økonomisk vækst og velstand? Økonomisk vækst skabes set fra et virksomhedssynspunkt af en øget arbejdsindsats og en øget produktivitet. Flere beskæftigede eller flere arbejdstimer i virksomheden vil øge produktionsmulighederne. Kan man øge produktiviteten/effektiviteten i virksomheden, kan der produceres mere med den samme eller måske endda en mindre arbejdsindsats. 2

De samme forhold gælder for den samlede økonomi, hvor man taler om økonomiens udbudsside. Forudsætningen er selvfølgelig, at der er afsætning efter virksomhedernes varer og tjenester - at der er efterspørgsel enten i landet eller i udlandet. På den led kan udbud og efterspørgsel ikke adskilles på kort sigt. Figur 2. Hvad skaber vækst og velstand? Hvad skaber velstandsløft? Produktivitet Vækst og Velstand Arbejdsindsats Bytteforhold, Formueindkomst, overførsler mv. udland Kilde: AE. Produktivitet handler dog i bredere forstand ligeledes om udvikling af nye produkter, nye design, service, sikkerhed, kvalitet mv., der skaber ekstra værdi for dem, der køber. Det er dog meget vanskeligt i statistikkerne at måle værdien af de mere bløde ting. Det er f.eks. svært at rense prisudviklingen mere bredt for kvalitetseffekter, hvorfor en stigende kvalitet på et produkt ofte bliver forvekslet med en generel prisstigning, selvom effekten burde ligge i mængden. Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt afgrænses arbejdsindsatsen groft sagt af, hvor mange personer der er i den arbejdsdygtige alder, hvor stor arbejdsmarkedsdeltagelsen er blandt disse, og hvor mange timer de beskæftigede arbejder i gennemsnit. Der er derfor flere veje til at løfte arbejdsindsatsen. Endelig må man skelne mellem vækst og velstand, hvis man til velstanden definerer borgernes og virksomhedernes købekraft, påvirkes den ud over den værdi, der skabes i samfundet (BNP), også af løn, formueindkomst samt overførsler til og fra udlandet samt af bytteforholdet. Faktorer der påvirker produktiviteten Produktiviteten afgøres af, hvor meget kapitalapparat (maskiner, inventar, transportmidler, bygninger, anlæg mv.) den enkelte medarbejder har til rådighed, men ligeledes af hvor effektivt arbejdsgange og produktionsprocesser er organiseret. Investerer en virksomhed f.eks. i en større og hurtigere maskine, kan der produceres mere pr. arbejdstime. Kan man finde en smartere måde at producere på med de samme maskiner, de samme bygninger og den samme mængde arbejdskraft, øges produktiviteten ligeledes. På kort sigt spiller udnyttelsen af kapaciteten selvfølgelig ind på produktivitetsudviklingen. Hvis maskinerne kun kører med halve omdrejninger eller kun bruges en begrænset del af dagen, er det muligt at 3

øge produktionen uden at øge bemandingen, og dermed stiger produktiviteten alene ved at udnytte kapaciteten bedre. Ud over størrelsen og kvaliteten af kapitalapparatet påvirker uddannelsesniveau og kompetencer for de beskæftigede produktiviteten. Undersøgelser viser, at uddannede har et højere produktivitetsniveau end ikke-uddannede, og at produktivitetsniveauet er stigende med uddannelsesniveauet. Samtidig kan der være en række afledte effekter fra uddannelse på virksomhedens produktivitet i øvrigt. Det kigges der nærmere på i det følgende. Det er klart, at uformelle kompetencer læring på arbejdspladsen og efteruddannelse ligeledes spiller en rolle her, selvom det er sværere at sætte tal på. Evnen til fornyelse via forskning og innovation har ligeledes en betydning. Det hænger blandt andet sammen med opfindelse af nye produktionsprocesser og metoder, inddragelse af nye teknologier, spredning af viden mv. Graden af åbenhed mod omverdenen og konkurrence i samfundet har en betydning om end mere indirekte. Er konkurrencen hård, tvinges virksomhederne til at udnytte deres ressourcer mere effektivt via innovation og produktive tiltag. Derudover ligger der en effekt i, at effektive virksomheder udkonkurrerer de mindre effektive. Infrastruktur spiller en rolle. En god og velfungerende infrastruktur mindsker spildtiden for virksomhederne i form af transport. Den digitale infrastruktur spiller en større og større rolle, da hurtig og effektiv kommunikation inden for og mellem virksomheder kan være med til at øge produktiviteten. Regulering og rammevilkår har en betydning. Regulering af markederne kan virke konkurrencebegrænsende med negativ effekt på produktiviteten til følge. Et smidigt arbejdsmarked som det danske gør det således nemmere at flytte ressourcerne fra de mindre til de mere produktive virksomheder. Til rammevilkår hører ud over skat, infrastruktur, offentlige service, veluddannet arbejdsstyrke, bureaukrati, korruption og etableringsomkostninger også samfundsøkonomiske stabilitet. Hvis samfundsøkonomien er sund og stabil, kan der være større tilskyndelse til investeringer, fordi afkastet er mere sikkert end i lande, hvor der ikke er en stabil og sund samfundsøkonomi. Miraklet på det danske arbejdsmarked Efter den globale afmatning i verdensøkonomien fra 2001-2004 var vi vidner til en meget positiv udvikling på det danske arbejdsmarked. Fra 2004 til 2008 voksede beskæftigelsen med næsten 200.000 fuldtidspersoner. Det dækkede over, at arbejdsløsheden faldt med knap 110.000 fuldtidspersoner og at arbejdsstyrken steg med.000 personer. Den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget faldt derimod en smule i samme periode og trak lidt ned i bidraget fra arbejdsmarkedet. Ingen havde troet, at arbejdsløsheden kunne komme så langt ned. I Finansredegørelsen 1998/1999 fra Finansministeriet regnede man ud, hvor langt arbejdsløsheden teknisk set kunne komme ned. Skønnet blev foretaget med udgangspunkt i, at ledighedsniveauet i 19 erne - på 1½-2 procent afspejlede den ledighed, der skabes af dynamikken i samfundet (friktionsledigheden) med job-åbninger og job- 4

lukninger og de regelændringer, der havde været siden da 1. Samlet blev det skønnet, at det teknisk lavest mulige ledighedsniveau med de daværende regler lå på 3 til 4 procent svarende til 85.000-.000 fuldtidspersoner i dagens Danmark. Det skulle med andre ord ikke kunne lade sig gøre, at arbejdsløsheden herhjemme blev så lav, som den rent faktisk blev. Figur 3 illustrerer udviklingen i arbejdsløsheden fra 2004-2008. Figur 3. Udviklingen i arbejdsløsheden 1.000 pers. 1.000 pers. 1 1 140 40 20 0 04 05 06 07 08 1 1 140 40 20 0 Ledighed FM's tekniske bundgrænse Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Finansministeriet (Finansredegørelse 98/99). Dertil kom, at på trods af et årligt nedadgående demografisk pres på ca. 7.000 personer, voksede arbejdsstyrken med.000 personer. Figur 4 viser udviklingen i arbejdsstyrken sammenholdt med den demografiske udvikling. I 2008 var arbejdsstyrken altså næsten 130.000 personer større end forventet ud fra den demografiske udvikling. Arbejdsmarkedsdeltagelsen voksede derved med 130.000 personer. 1 Oven på denne friktionsledighed lagde Finansministeriet så et bidrag på 1-2½ pct. enheder fra nye regler, der er kommet til siden da. Det drejer sig om midlertidig hjemsendelse, supplerende dagpenge, feriedagpenge, ledighed under uddannelse og dagpengeforsikring for selvstændige. 5

Figur 4. Udviklingen i arbejdsstyrken 1.000 pers 3.000 1.000 pers 3.000 2.950 2.950 2.900 2.900 2.850 2.850 2.0 2.0 2.750 04 05 06 07 08 2.750 Demografisk forløb Faktisk Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, 2004-2008 Udviklingen er blevet kaldt Miraklet på det danske arbejdsmarked [2]. Miraklet bestod ikke kun af en uventet stigning i arbejdsstyrken eller en rekordlav ledighed, men ligeså meget i, at svage grupper kom ind på arbejdsmarkedet, og at ældre i stor stil udskød deres tilbagetrækning. Tabel 1 viser udviklingen for overførelsesmodtagere uden for arbejdsstyrken fra 2004 til 2008. Af tabellen fremgår det eksempelvis, at antallet af efterlønsmodtagere i perioden steg med 10.000 personer. Den befolkningsmæssigt bestemte udvikling tilsagde imidlertid, at antallet af efterlønsmodtagere skulle være steget med hele 28.000 personer dvs. at 18.000 udskød deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Billedet er det samme for førtidspensionisterne. Her skulle antallet af førtidspensionister iflg. den befolkningsmæssige udvikling være steget med 9.000 personer, men steg kun med 4.000. Tabel 1. Udvikling for overførelsesmodtagere uden for arbejdsstyrken Demografisk udvikling Faktisk udvikling 0 pers. Ændret arbejdsmarkedsdeltagelse 2004-2008 I alt 37-20 57 Kontanthjælpsmodtagere 3-40 43 Efterløn 28 10 18 Førtidspension 9 4 5 Sygedagpenge, orlov og barsel -1 9-9 Øvrige uden for arbejdsstyrken -2-2 0 Anm.: Kontanthjælpsmodtagere er ekskl. kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF. Øvrige uden for arbejdsstyrken dækker over revalidering og ledighedsydelse samt øvrige aktiverede uden for arbejdsstyrken. Data for antallet af overførelsesmodtagere er på nær efterløn, orlov, barsel og studerende baseret på jobindsats.dk. For de nævnte grupper er i stedet anvendt data fra DREAM. Den demografiske udvikling er beregnet ved at sammenveje de alders-, køns- og herkomstspecifikke overførselsfrekvenser fra RAS for 2004 med den befolkningsmæssige udvikling fordelt på alder, køn og herkomst for aldersgrupperne 15-64 år. Den demografiske udvikling tager ikke højde for uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Pga. afrundinger summer tallene i tabellen ikke nødvendigvis. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, jobindsats.dk og DREAM. [2] http://www.dors.dk/sw55.asp 6

Af tabel 1 fremgår det ligeledes, at det ikke kun er de ældre, som blev på arbejdsmarkedet. De svage grupper gjorde ligeledes deres indtog på arbejdsmarkedet. Eksempelvis faldt antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med 40.000, men antallet skulle iflg. demografien være steget med 3.000 personer. Arbejdsmarkedsdeltagelsen for ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere steg derved med 43.000 personer fra 2004-2008. Arbejdsmarkedsdeltagelsen steg ligeledes for personer, som normalt ville være på revaliderings- og ledighedsydelse, mens der var et fald fra gruppen på sygedagpenge, orlov og barsel. Samlet steg arbejdsmarkedsdeltagelsen for overførelsesmodtagere uden for arbejdsmarkedet markant i perioden 2004-2008. Antallet af overførelsesmodtagere uden for arbejdsmarkedet faldt fra 2004 til 2008 med i alt 20.000 personer, men befolkningsudviklingen tilsagde, at antallet skulle stige med 37.000 personer. Dvs. at arbejdsmarkedsdeltagelsen i perioden steg svarende til 57.000 personer. Samlet redegør den øgede arbejdsmarkedsdeltagelse for de svage grupper, ældre m.fl. for ca. halvdelen af den øgede arbejdsmarkedsdeltagelse for perioden 2004-2008. Resten dækker bl.a. over, at mange udenlandske arbejdere kom til landet, unge der i stor stil kom ind på arbejdsmarkedet og fravalgte uddannelse til fordel for et job, og at det pressede arbejdsmarked generelt lokkede flere til arbejdsstyrken. Svag vækst på trods af miraklet på arbejdsmarkedet Set i et længere perspektiv har arbejdsmarkedet ikke bidraget positivt til væksten i Danmark. Godt nok er beskæftigelsen steget markant, men det bidrag er blevet modsvaret af en gennemsnitlig kortere arbejdstid for de beskæftigede. Det fremgår af tabel 2, som viser udviklingen i BNP, udviklingen i de samlede arbejdstimer og produktivitetsvæksten. For hele perioden 1970-2009 er BNP vokset med knap 2 procent årligt, hvilket har været trukket af produktivitetsvæksten. Både i 70 erne og erne bidrog udviklingen i de samlede arbejdstimer negativt til væksten, mens udviklingen i 90 erne og 00 erne bidrog med 0,4 procentpoint til væksten hver år. Tabel 2. Udviklingen i BNP BNP Arbejdsmarked Produktivitet 1970-200 2009 1,9-0,1 2,0 70'erne 2,4-1,0 3,5 'erne 1,9-0,2 2,1 90'erne 2,4 0,4 2,0 00 erne 0,8 0,4 0,4 2004-2008 1,6 1,8-0,2 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Som det ligeledes fremgår af tabel 2, bidrog udviklingen på arbejdsmarkedet i de gode år 2004-2008 faktisk til at løfte væksten med hele 1,8 procentpoint pr. år. På trods af dette massive bidrag fra arbejdsmarkedet blev væksten fra 2004 til 2008 kun på gennemsnitligt 1,6 procent om året altså min- 7

dre end arbejdsmarkedets vækstbidrag. Forklaringen på dette paradoks er, at produktivitetsvæksten herhjemme gradvist gik i stå i disse år, og faktisk var faldende efter 2006, 2 hvilket trak bidraget fra produktiviteten i negativ for hele perioden 2004-2008. Hvis man forestiller sig, at produktiviteten var vokset med 1,1 procent om året fra 2004 til 2008, ligesom fra 1994-1998 (jf. figur 1), ville BNP i 2008 være løftet med 5½ procent. Det viser figur 5. Det betyder, at BNP ville have været 95 mia. 2010-kr. højere i 2008, svarende til 17.400 kr. pr. indbygger i 2008. Figur 5. Udvikling i BNP med løftet produktivitet Mio. 2000-kr. (Kædede priser) 1.550.000 1.500.000 1.450.000 1.400.000 1.350.000 1.300.000 Mio. 2000-kr. (Kædede priser) 1.550.000 1.500.000 1.450.000 1.400.000 1.350.000 1.300.000 1.250.000 04 05 06 07 08 1.250.000 Faktisk udvikling i BNP BNP med produktivitetsvækst som 1994-1998 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Havde man kunnet præstere en produktivitetsvækst på 1½ procent om året fra 2004-2008, svarende til den gennemsnitlige produktivitetsvækst i årene 1990-2007, ville BNP-væksten have været 3,3 procent om året og svarende til et BNP løft i 2008 på næsten 125 mia. 2010-kr. eller 22.700 mere pr. indbygger i 2008. Som følge af den sløje produktivitetsudvikling har Danmark derved ikke kunnet hæve nogen mergevinst på vækst eller velstand fra den mirakuløse fremgang på arbejdsmarkedet i årene 2004-2008. Erfaringerne fra 2004-2008 viser, at det ikke er nok bare at have en masse hænder til rådighed for produktionen. Hvis produktivitetsudviklingen bare går modsat, er det lige fedt i forhold til den økonomiske vækst og velstand. Velstand og bytteforhold Som tidligere illustreret, så påvirkes de danske husholdninger og virksomheders forbrugs- og investeringsmuligheder ikke kun af den indkomst, der skabes i Danmark (BNP). Vores købekraft påvirkes ligeledes af formueindkomst, lønoverførsler og andre overførsler til og fra udlandet. F.eks. er Danmark gået fra en situation med (netto) udlandsgæld til en situation, hvor vi har flere penge til gode i udlandet, end vi skylder. Det betyder, at hvor vi tidligere brugte en stor del af vores BNP på at betale renter af udlandsgælden, så er den andel faldet, og samtidig får vi ligeledes flere og flere renter fra udlændinge, der 2 Produktiviteten er ligeledes faldet fra 2008 til 2009. 8

skylder os penge. Derudover er kapitaloverførslerne mere generelt steget fra udlandet. Det kan afspejle, at danskejede virksomheder i udlandet tager overskud hjem til Danmark. Udviklingen for både renter og kapitaloverførsler kan afspejler også, at de store danske private pensionsformuer i nogen grad er placeret i udlandet. Bruttonationalindkomsten (BNI) viser værdien af den samlede indkomst, som danske virksomheder og husholdninger råder over til forbrug og opsparing/investering. BNI beregnes netop ved at korrigere den indkomst, der er skabt i Danmark (BNP) med værdien af aflønning af ansatte, formueindkomst og produktions- og importskatter minus produktionssubsidier til og fra udlandet. I figur 6 er BNP sammenstillet med BNI i faste priser. BNI i faste priser svarer til, at der foretages en bytteforholdskorrektion oven på BNP og nettooverførslerne til udlandet. Figur 6. BNI og BNP i faste priser indeks 200= indeks 200= 130 130 110 110 90 90 70 70 50 50 70 72 74 76 78 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 BNI BNP Anm.: BNI i faste priser Kilde: AE på baggrund af ADAMS databank. Af figur 6 fremgår det, at BNP og BNI har fulgt hinanden nogenlunde pænt gennem tiderne, men især de sidste ti år er der sket noget. BNP er i gennemsnit vokset med 0,8 procent om året, mens BNI er vokset med 1,4 procent om året. BNI er derved vokset med 0,6 procentenheder mere om året sammenholdt med BNP. Udviklingen betyder, at BNP undervurderer de reelle muligheder, der har været for forbrug, investering og opsparing i Danmark. Det sætter fokus på, at man bør kigge på BNI pr. indbygger, når der foretages sammenligning af velstandsniveau og udviklingen på tværs af lande og ikke kun BNP pr. indbygger. Boks 1 kigger nærmere på, hvorfor BNI har overhalet BNP. 9

Boks 1. Formueindkomst har trukket BNI i vejret Kigger man i det detaljerede nationalregnskab, kan man i løbende priser finde en rimelig detaljeret dekomponering af vejen fra BNP til BNI. I 1990 lå BNI 21,7 mia.kr. lavere end BNP. I 2009 ligger BNI 30,1 mia.kr. højere end BNP. Forholdet mellem de to størrelser har altså ændret sig med 51,7 mia.kr. Tabel A viser, hvor dette skift primært stammer fra. Som det fremgår, er det formueindkomsten, der trækker op med 68,4 mia.kr. Det skyldes primært renter fra udlandet netto, hvor danskernes renteudgifter til udlandet kun er steget 2,2 mia.kr., mens danskernes renteindtægter fra udlandet er steget 31,9 mia.kr. Samtidig er udloddet selskabsudbytte fra udlandet netto vokset 25,9 mia.kr., dækkende over 67,8 mia.kr. mere fra udlandet til Danmark, mens der fra Danmark til udlandet kun har været en stigning på 41,9 mia.kr. Ned i BNI trækker modsat nettoaflønning af ansatte, idet lønoverførslerne til udlændinge, der arbejder i Danmark, er vokset mere end lønoverførslerne for danskere, der arbejder i udlandet. Tabel A. Faktorer bag ændret BNI-BNP-forhold 1990-2009, løbende priser, mia.kr. Samlet ændring (1)+(2)+(3) 51,7 (1) Nettoaflønning af ansatte, heraf -16,1 Aflønning af udlændinge i DK 515,9 Aflønning af danskere i udlandet 499,8 (2) Nettoskatter/-subsidier -0,5 (3) Formueindkomst, netto, heraf 68,4 Formueindkomst henført til forsikringstagere, netto -1,6 Reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer, netto 14,3 Renter fra udlandet, netto, heraf 29,7 - Renter fra udlandet 31,9 - Renter til udlandet -2,2 Udloddet selskabsudbytte fra udlandet, netto, heraf 25,9 - Udloddet selskabsudbytte fra udlandet 67,8 - Udloddet selskabsudbytte til udlandet -41,9 Derudover spiller bytteforholdet ind i sammenligningen af BNI og BNP i faste priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Stigende bytteforhold Bytteforholdet er defineret som forskellen mellem vores eksportpriser og vores importpriser. Hvis vores eksportpriser stiger mere, end vores importpriser stiger vores købekraft realt set, sammenlignet med situationen hvor bytteforholdet ikke steg. Et stigende bytteforhold afspejler populært sagt, at man har råd til at købe flere varer og tjenester, når man sælger dyrt og køber billigt. Figur 7A opstiller det samlede bytteforhold fra 1970-2009. Heraf ses det, at vores bytteforhold har været stigende som tendens de sidste 30 år, efter et fald i 70 erne og starten af erne bl.a. i forbindelse med oliekriserne. Sammenlignet med situationen, hvor vores bytteforhold ikke havde været stigende, er den danske købekraft hvert år løftet med, hvad der svarer til en BNP-vækst omkring 0,2 procent om året de sidste 30 år. De sidste 10 år er der tale om, at vores bytteforhold har løftet købekraften med, hvad der svarer til i gennemsnit 0,3 procent om året. Det betyder ligeledes at et stigende bytteforhold forklarer omkring halvdelen af den forskel der i figur 6 observeres mellem realt BNP og realt BNI de sidste 10 år. 10

Figur 7A. Samlet bytteforhold 70-09 Figur 7B. Bytteforhold industrivarer 72-09 indeks 2000= indeks 2000= indeks 2000= indeks 2000= 110 110 110 110 90 90 90 90 70 70 70 70 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 00 03 06 09 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 00 03 06 09 Kilde: AE pba. ADAMS databank. Anm.: Der er ikke tal før 1972. Indeks 2000=. Kilde: AE pba. ADAMS databank. Faktisk er det vores handel med tjenester herunder søfart, der har begrænset den samlede stigning i bytteforholdet gennem tiderne. Kigger man f.eks. på bytteforholdet for industrivarer, er det faktisk steget dobbelt så meget som det samlede bytteforhold. Det illustrerer figur 7B. Samlet har et stigende bytteforhold samt formueindkomst fra udlandet til Danmark delvis modgået den nedgang der har været i BNP-væksten. Det betyder at den realindkomst der har været til rådighed i Danmark er steget mere end den realindkomst der er skabt i landet. Når det er sagt er der de seneste 10 år stadig tale om en lavere vækst i indkomsten som følge af lavere BNP-vækst, der alene kan henføres til den svage produktivitetsudvikling. Hvorfor falder produktiviteten? Selvom et stigende bytteforhold og kapitalindkomst fra udlandet har løftet den indkomst, som danskerne har til rådighed sammenlignet med BNP, så ændrer det ikke på, at indkomstvæksten, der er skabt i Danmark via BNP, er gået ned. Ej heller, at det er produktivitetsudviklingen, der er hovedårsagen til denne vækstnedgearing. Et helt centralt spørgsmål er derfor, hvorfor produktiviteten i Danmark har udviklet sig så sløjt - særligt de senere år. Det er der både nogle mere kortsigtede og mere langsigtede forklaringer på. Historisk har der været en tendens til, at produktiviteten falder, når en højkonjunktur, som den vi havde fra 2004-2008, lakker mod ende. Det skyldes, at virksomhederne altid er forsigtige med at tilpasse bemandingen det gælder i både op- og nedadgående retning et fænomen, der blandt økonomer kendt som Labour Hoarding. Særligt fra 1. halvår 2006 til 1. halvår 2008, hvor der var massive problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, kan virksomhederne have hamstret medarbejdere af frygt for at komme til at mangle på et senere tidspunkt. Det har hæmmet produktivitetsudviklingen. Derudover kom, som nævnt ovenfor, mange af de svage grupper ind på arbejdsmarkedet i de gode år. Som udgangspunkt har personer, som måske i længere tid har været væk fra arbejdsmarkedet, eller som kommer fra udlandet ikke den samme produktivitet, som dem, der allerede er på arbejdsmarkedet i forvejen. Det er ligeledes med til at lægge en dæmper på produktivitetsvæksten. Endelig har omsvinget i kapacitetsudnyttelsen haft en betydning. Figur 8 viser kapacitetsudnyttelse i industrien fra 19 og frem. Her fremgår det, at der fra 2007 til 2009 var en markant ændring i industrivirksomhedernes kapacitetsudnyttelse, fra en situation hvor et historisk stort flertal af industrivirk- 11

somheder meldte om mangel på ledige kapacitet, til en situation hvor et endnu mere markant flertal meldte om rigelig kapacitet. Figur 8. Kapacitetsudnyttelse i industrien pct. 110 90 70 50 40 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 pct. 110 90 70 50 40 Anm.: Industriens produktionskapacitet fortæller, hvor stor en andel af industrivirksomheder der har utilstrækkelig eller mere end tilstrækkelig produktionskapacitet. En faldende kurve afspejler derfor, at flere virksomheder vurderer, at de har mere end tilstrækkelig produktionskapacitet. Data for produktionskapaciteten findes kun tilbage til 19. Kilde: AE (sæsonkorrektion) på baggrund af Danmarks Statistik Alt i alt er der ingen tvivl om, at der ligger nogle konjunkturmæssige forklaringer bag udviklingen og særlig faldet i produktiviteten efter 2006. De foreløbige oplysninger, vi har for 2010, tyder på, at der har været en ret markant stigning i produktiviteten igen siden midten af 2009, om end der i 2. halvår 2010 stadig er et stykke vej op til der, hvor produktiviteten begyndte at falde i 2006. Men da produktivitetsvæksten i dansk økonomi set over en længere periode har været for nedadgående, ligger der helt sikkert også nogle mere strukturelle forklaringer bag. Vismændenes produktivitetsanalyse Netop de strukturelle forklaringer har De Økonomiske Vismænd undersøgt i efterårsrapporten 2010. Her tages der udgangspunkt i et internationalt produktivitetsregnskab for at sammenligne den danske udvikling med andre lande. Det konkluderes umiddelbart, at der ikke er åbenlyse forklaringer på, hvorfor den danske produktivitet er gearet så meget ned, herunder relativt til andre lande. Vismændene mener ikke, de kan se, at det skyldes hverken manglende investeringer eller arbejdskraftens kvalitet. De mener dog, dels at der er tegn på for få højt uddannede i den private sektor, og dels at der er tegn på, at virksomheder med et lavt produktivitetsniveau får lov til at overleve. Det sidste kan være et udtryk for, at konkurrencen i dansk økonomi ikke er stærk nok. Samlet set bringer Vismandsrapportens overordnede konklusioner dog ikke afgørende nyt til det danske produktivitetsparadoks. 12

Når det er sagt, så hænger flere af Vismændenes konklusioner på den valgte internationale datakilde. Ser man på det seneste danske produktivitetsregnskab fra Danmarks Statistik, tegner der sig nogle lidt andre konklusioner. Resultatet af dette regnskab for den private sektor fremgår af tabel 3. Her henføres produktivitetsvæksten opgjort pr. arbejdstime til bidrag fra kapital (bygninger, maskiner, computer, software mv.), arbejdskraftens kvalitet (uddannelse) og en rest benævnt Totalfaktorproduktiviteten (TFP). Det sidste dækker over bedre udnyttelse af de samme input og afspejler bl.a. en bedre udnyttelse af kapaciteten, mere effektive arbejdsgange og organisering af arbejdet både i hele samfundet og i den enkelte virksomhed, generelle teknologiske fremskridt, men ligeledes målefejl og andre forhold, der ikke fanges op af de øvrige komponenter. Tabel 3. Produktivitetsvækst i markedsmæssig (privat) økonomi 1970-1979 19-1989 1990-1999 2000-2008 1970-2008 Vækst i pct. gns. pr. år Produktivitet 4,3 3,1 2,0 0,6 2,6 Vækstbidrag i pct.enheder gns. pr. år Kapital intensitet 2,1 1,7 0,8 0,5 1,3 Arbejdskraftkvalitet 0,3 0,2 0,1 0,0 0,1 Totalfaktorproduktivitet (TFP) 1,9 1,2 1,1 0,1 1,1 Anm.: Beregnet som simple gennemsnit over de forskellige perioder. Afrunding kan gøre, at summen ikke nødvendigvis passer med totalen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Det ses, at alle forklaringsfaktorer for årene 2000-2008 bidrog mindre til produktivitetsvæksten, end de i gennemsnit har gjort de sidste 40 år. Størrelsesmæssigt har de to vigtigste forklaringsfaktorer set over hele perioden været aftagende vækst i kapitalintensiteten og et markant mindre bidrag fra TFP. Skattestoppet, der har fastlåst ejendomsskatten siden 2001, kan have været en medvirkende årsag til opbremsningen i kapitalintensiteten. Boligpriserne voksede generelt med 50 procent fra 2004 til 2007. Det satte gang i en vild aktivitet på boligmarkedet, hvor der blev bygget masser af nye boliger. Det blev finansieret af banker og realkredit, der ikke holdt sig tilbage med udlånene på denne front. Det kan have fortrængt udlån til erhvervslivet. Bidraget fra arbejdskraftens kvalitet (uddannelse) har ligeledes været mindre og mindre over årtierne, og selvom det ikke umiddelbart har betydet meget gennem tiderne, er bidraget faldet til et niveau kun lidt over nul. Store effekter af uddannet arbejdskraft Teknisk set er bidraget fra uddannet arbejdskraft i vækstregnskaberne udregnet ved at sammenligne et indeks for arbejdskraftindsatsen, som er kvalitetskorrigeret med et, som ikke er kvalitetskorrigeret. Kvalitetskorrektionen sker ved hjælp af relative lønninger. Det antages derved, at hvis en faggruppe har dobbelt så høj løn som en anden, så er den dobbelt så produktiv. Dette er, hvad der kaldes den direkte effekt. Men der kan sagtens stilles spørgsmålstegn ved, om hele gevinsten af uddannelse slår ud i de relative lønninger. Således kan en ny højtuddannet på en arbejdsplads også forbedre sine kollegaers produktivitet ved at lære fra sig, forbedre arbejdsdelingen eller være med til at øge udviklingen i virksomheden 13

generelt. Samtidig kan mere og højere uddannet arbejdskraft være en forudsætning for investeringer i ny teknologi, med forøgelse af kapitalapparatet og produktiviteten til følge. Hvis indførelsen af ny teknologi samtidig medfører omstilling af arbejdsgange i en mere effektiv retning, ligger der en yderligere kilde til øget produktivitet. Der ligger således også en indirekte effekt fra uddannelses/kvaliteten af arbejdskraften på produktivitetsudviklingen. Faktisk har De Økonomiske Vismænd i efterårsrapporten 2010 en omfattende analyse af de indirekte effekter af uddannelse på produktiviteten. Her kigger man med udgangspunkt i mikrodata på sammenhængen mellem virksomhedernes TFP-niveau og de beskæftigedes uddannelsesniveau inden for industri, bygge- og anlæg samt private servicevirksomheder. Og konklusionen er klar for alle tre erhverv jo større andel af uddannede, jo højere er TFP-niveauet i virksomheden. Ud fra analyseresultaterne regner Vismændene sig frem til, hvad uddannelsessammensætningen for de beskæftigede har betydet for TFP-produktiviteten (en indirekte effekt) inden for de tre private hovederhverv fra 1988 til 2007. Uddannelsesbidrag til TFP-væksten er vist i figur 9. Figur 9. Uddannelsesbidrag til TFP-væksten i private hovederhverv 1988-2007 årligt vækstbidrag pct.ernheder årligt vækstbidrag pct.ernheder 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0,0 Fremstillingsindustri Privat Service Bygge- og anlæg 0,0 Kilde: AE på baggrund af Vismandsrapport efteråret 2010. Inden for fremstillingsindustri beregnes således, at faldet i andelen af ufaglærte, og stigningen i andelen af faglærte og personer med en videregående uddannelse har løftet TFP med 0,26 procent pr. år. Inden for private serviceerhverv beregnes, at faldet i andelen af ufaglærte og faglærte samt stigningen i andelen af personer med en videregående uddannelse har løftet TFP med 0,46 procent pr. år. Inden for bygge- og anlægssektoren, hvor uddannelsesniveauet kun er steget i mindre grad, udregnes at det trods alt øgede uddannelsesniveau har løftet TFP med 0,15 procent pr. år. Så ikke alene er der tale om det direkte bidrag til produktivitetsvæksten fra et stigende uddannelsesniveau i virksomhederne, som det fremgår af vækstregnskaberne. Men der ligger et mindst lige så væ- 14

sentligt indirekte bidrag fra uddannelsessammensætningen til produktiviteten via TFP-udviklingen. De ovenfor nævnte resultater har i nutidskroner givet et årligt velstandsløft alene fra TFP på cirka 2 mia.kr. Oven i købet tager Vismændene i beregningerne ikke hensyn til flerårige dynamiske effekter. Gjorde man det, fik man et endnu større TFP-vækstbidrag fra uddannelsesudviklingen i de forskellige erhverv. Mirkoanalysen viser nemlig, at uddannelse slår endnu kraftigere igennem, når man analyserer efter flere år. Analysen bekræfter dermed, at de traditionelle vækstregnskaber stærkt undervurderer effekten af uddannelse. Selvom Vismændene stiller spørgsmål ved årsagssammenhængene: Er det uddannelse, der skaber høj produktivitet? eller - er det højproduktive virksomheder, der efterspørger højt uddannet arbejdskraft, fordi teknologien kræver det? Så understreger resultaterne, hvor afgørende det er at have vækst i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Samtidig er den ene forklaring næppe mindre problematisk end det anden. Hvis højproduktive virksomheder ikke kan få den uddannede arbejdskraft, de ønsker, så investerer de formentlig heller ikke i den nyeste teknologi (en effekt via kapitalapparat) og undlader derfor samtidig at omstille produktionen i en mere effektiv retning (måles i TFP). Derfor er det fald i væksten i de beskæftigedes uddannelsesniveau, som vi har registreret de senere år, et langt større problem, end det man umiddelbart kan læse af tabel 3. Figur 10 viser udviklingen i væksten i de beskæftigedes gennemsnitlige uddannelsesniveau. I 19 erne og 90 erne voksede de beskæftigedes uddannelsesniveau i gennemsnit med omkring 0,6 procent om året. For perioden 2000-2008 ligger den gennemsnitlige vækst kun på 0,3 procent om året. De senere år har der næsten ikke været nogen vækst. Uddannelsesniveauet for de beskæftigede er med andre ord gået i stå. Figur 10. Væksten i de beskæftigedes gennemsnitlige uddannelsesniveau Pct. 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Pct. 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 82 83 848586 87888990 91 92 93 9495 96 97989900 01 020304050708 0,0 Anm. Serien er konstrueret ved at sammenveje de enkelte personer i beskæftigelsen med deres uddannelseslængde. Stregerne angiver gennemsnit på årtier. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 15

Udviklingen afspejler, at de unges uddannelsesniveau er gået i stå, og at særligt de nye, der er kommet i beskæftigelse, har været dårligere og dårligere uddannet. Der er derfor blevet mindre forskel mellem det uddannelsesniveau, de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet, har relativt til de unge generationer, der træder ind på arbejdsmarkedet. Ser vi fremad vil uddannelsesniveauet med fastholdelse af det nuværende uddannelsesmønster for arbejdsstyrken vokse igen, men langt fra det niveau vi så i erne og 90 erne. Sker der ikke noget, der rykker på dette mønster, vil vi fortsat få en dæmper på produktivitetsudviklingen fra denne front sammenlignet med, hvad vi har set i 19 erne og 1990 erne. 16