Furesø Kommune Tilsynsrapport for dagtilbud Dagtilbud: Kommunale dagtilbud Rapporten er opbygget efter de temaer som tilsynsbesøg og dialog har omhandlet, på baggrund af beslutning af Børneog Skoleudvalget. Et element i tilsynet er baseret på materialet KIDS, Kvalitetsudvikling i daginstitutioner, udarbejdet af en gruppe forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Materialet baserer sig på væsentlig forskning fra dagtilbudsområdet, gennemført at forskere i flere lande og henover en årrække.
Politiske mål og indsatsområder, jf. Børne- og Ungepolitik Kvalitetsrapport Kommentarer fra besøg i praksis og Emner der blev drøftet Børne-&Ungepolitikken kobler nogle afdelinger til de konkrete pædagogisk mål i forskellige pædagogiske forløb, evt. via områdeinstitutionens grundplan. Indsatsområder fra Kvalitetsrapport: At lære sig noget: At lære sig noget har enkelte afdelinger arbejdet bevidst med. De fleste afdelinger fortæller at de i hverdagen italesætter børns læring. Andre afdelinger er ved at sætte ind her, fx via læringsfortællinger, der beskriver de enkelte børns læring. Medbestemmelse: Mange afdelinger fortæller at dette er et fokuspunkt. Medarbejderne har via børneinterview, via BMV, opdaget at de ikke har samme syn på børns muligheder for medbestemmelse som børnene. Pædagogerne går i dialog med børnene om hvad medbestemmelse er. Børn har muligheder for at vælge ved spisning, lege, hvilke sange der skal synges til samling ol. Enkelte afdelinger arbejder med at følge børnenes spor. Sprog: Alle afdelinger har pædagoger uddannede i Sprogpakken. Metoder herfra benyttes i alle afdelinger: dialogisk læsning, sprog i hverdagen og i mindre grad tematisk sprogarbejde. De fleste afdelinger sprogvurderer 50 % af de 3 årige. Enkelte afdelinger sprogvurderer færre. En områdeinstitution har besluttet at sprogvurdere alle 3 årige, men afdelingerne lever ikke op til dette. Handleplaner udarbejdes og følges, når der er behov samarbejder afdelingen med talepædagog. Digitale medier: Tre afdelinger har udarbejdet en lokal digitaliseringsstrategi. Alle afdelinger har ipads, omfanget og variationen i brugen af dem er meget forskellig. De bruges til informationssøgning, spil, mulighed for pause/belønning, til produktion af bøger, foto og film. Enkelte beskriver at de prioriterer at koble ipaden til bevægelse. Flere udtrykker forventninger og ønsker til den støtte Nikolaj Bührmann, pædagogisk konsulent IT for 0-6 årige, kan bidrage med, fx en kasse med Emner der skal følges op på Hareskov Børnehus har udarbejdet en model der sikrer denne kobling. Dagtilbuddene savner input til at arbejde med dette indsatsområde. KIDS angiver temaer der kan arbejdes videre med. Tematisk sprogarbejde koblet med pædagogisk forløb der fylder hele dagen ud, vil med fordel kunne tages op. 50 % børn skal sprogvurderes! 1
Hjemmeside Dokumentation -til pædagogisk brug -til formidling Infoba Pædagogisk læreplan Relevant i fht alder Planlagte og spontane aktiviteter, der imødekommer børnenes engagementer Læringsmiljø indretning forskellige materialer og ideer. En del trænger til opdateringer. Alle laver collager i Infoba, usikkert om disse er mere beskrivende af aktiviteten vs. begrundet i pædagogiske mål og hvad der kommer ud af det for børnene. Få fortæller om klare måder at indfange dokumentation til pædagogisk refleksion og udvikling af praksis. Kun enkelte afdelinger har fokus på dokumentation skabt sammen med børnene, der kan styrke deres læring, ved at tilbyde mulighed for dels evokation/genkaldelse, dels for anticipation/forestilling. Alle afdelinger i ét område anvender Smttemodellen konsekvent. I de øvrige områder er det mere spredt hvor mange og hvor meget didaktisk redskab der anvendes, dem der gør bruger Tegn På Læring. En del afdelinger arbejder med en ugeplan for aktiviteter, men for enkelte afdelingers vedkommende, er det usikkert om/hvor hyppigt disse aktiviteter gennemføres. Enkelte afdelinger arbejder med temaer/projekter, der binder aktiviteter og resten af dagen sammen, i et længere forløb. Et område har sat fokus på børns overgange, fra hjem-vug-bh, inden Tidlig Opsporing. De er på vej med at binde disse bedre sammen, og derved støtte børnene i deres overgangsarbejde. Et område har arbejdet meget med fokus på udvikling af tydelige legezoner. De andre områder er inspirerede, men en del afdelinger kan have glæde af at gøre dette mere konsekvent og stringent, fx sørge for tilstrækkeligt med legetøj, at bruge fotos til inspiration og hjælp. Næsten alle afdelinger savner faglokaler. Når der skal laves motorisk udfoldelse, skal borde, stole osv flyttes eller enkelte har et rum i kælderen. Dette gælder også mht musik. Forløb omkring naturfænomener må ofte alene gennemføres udenfor, hvilket kræver mere af medarbejderne mht at sikre fokus. Værkstedsaktiviteter har kun få gode forhold for. Køkkenaktiviteter har de fleste afdelinger gode muligheder for. Det er sjældent muligt at låne på skolen, da de selv bruger deres faciliteter. At binde dagen mere sammen, mellem aktiviteter, rutiner og børnekultur vil give en rød tråd og skabe mere mening for børnene. At koble børneperspektiver og voksenperspektiver, vil sikre bedre mulighed for børns udvikling og læring, netop med afsæt i de voksnes prioriteringer. At have badeværelset i tilknytning til stuen sikrer, at man kan undgå at en medarbejder, der er alene på stuen, må forlade stuen for at hjælpe et barn på badeværelset. Dette er ikke hensigtsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt i orden. Små garderober giver udfordringer når børn arbejder med selvhjulpenhed. Afdelingerne arbejder med at benytte garderoberne i små grupper. Disse konkrete bygningsmæssige udfordringer skal medtænkes ved 2
Sprogvurderinger Gennemførte, fordeling, opfølgning Dette medfører at aktiviteter ikke gennemføres, at medarbejderne bruger en del tid på at rette frem og retur, at der skal forberedes med alle materialer inden børnene sættes i gang, for at kunne fastholde fokus længe nok og en del oprydning hen over hele dagen. Jf. ovenfor om indsatsområdet Sprog. Det er besluttet af der skal sprogvurderes 50 % af alle 3 årige. Nogle afdelinger lever op til dette, andre gør ikke. Nogle afdelinger bruger babytegn. Frokostordning En hel del afdelinger har fokus på den læring som børn har mulighed for at gøre sig under måltider. I nogle afdelinger er der rum for at lade børnene være mere aktive under måltidet og i forberedelsen heraf. Alle børnehaveafdelinger der har frokostordninger er meget glade for dette, fortæller at samtaler under måltidet er mere fokuseret og mere med afsæt i børnenes spørgsmål og kommentarer, at børnene udviser større madmod og at børnenes inddragelse styrker fællesskabet, når de fx sender maden videre til én der mangler. Flere afdelinger har børn med diabetes, deraf følger en del opgaver under måltider, at afveje og beregne mad og insulin, det tager noget af en medarbejders opmærksomhed, der ellers ville have kunnet fokuseret i dialoger med børn. Børne Miljø Vurdering De fleste afdelinger har gennemført BMV i efteråret 2015. Medbestemmelse er et gennemgående tema. Støj og steder for afslapning er tema enkelte steder. Alle er glade for børneinterviewene, det giver ny viden om børnenes oplevelser af livet i dagtilbud. Børn Trivsel, udvikling og læring Særlige lokale forhold Generelt trives børnene i Furesø Kommunes kommunale dagtilbud. De udvikler sig og tilegner sig læring. Et par afdelinger har mange børn der har flere udfordringer, ofte bundet i fremtidige ud- eller ombygninger. I den forbindelse inddrages Principper for fremtidens Dagtilbud, besluttet af Børne- og Skoleudvalget i 2014, angiver hvordan bygningsmæssige forhold vedr. dagtilbud sikrer tidssvarende læringsmiljøer, der understøtter børns mulighed for trivsel, udvikling og læring. I forbindelse med tosprogsområdet sættes der fokus på tre spor: børns sproglige progression, personalets kompetencer og forældresamarbejde. Opfølgning på sprogvurderinger tager både dagligledere og netværk fat på. Læringsmuligheder iforbm. måltider. BMV gennemføres i alle afdelinger. Der laves handleplaner i de enkelte afdelinger der beskriver hvilken opfølgning der skal ske. I Kvalitetsrapporten samles overordnet op. 3
KIDS Fysiske omgivelser: - er der områder for aktiviteter i høj og lav skala? - forstyrrelser i rummene - understøtter rummet legen? - er rummene indbydende? - KIDS Relationer: - taler medarbejderne med børnene om deres oplevelser og ideer? - hjælper medarbejderne alle børn med at blive inddraget? - underkender medarbejderne børnenes perspektiv med regulering /irettesættelse? - er medarbejderne opmærksomme overfor barnets kommunikation omkring dets behov, oplevelser og hvordan det har det? - er medarbejdernes socioøkonomiske forhold eller etnicitet. Flere afdelinger har udfordringer med rum for aktiviteter i høj skala (bevægelse i stor skala og/eller lyd i stort omfang). Nogle steder betyder det at de skal gå hen et andet sted, eller at aktiviteter i høj og lav skala foregår tæt op af hinanden og forstyrrer hinanden. I flere afdelinger trænger der til at blive strammet op på lege zonerne, så legetøj er tilstrækkeligt, tilgængeligt og overskueligt. Et par afdelinger arbejder bevidst med at sætte legetøj og bøger frem, dette toner og bidrager til børnenes leg. At sætte legetøj frem til dagen og dermed tone dagen, kan med fordel gennemføres i mange flere afdelinger. Der er stor forskel på de fysiske rammer i afdelingerne: Afdelinger fordelt på flere etager, uden fællesrum, en stue som er et gennemgangsrum eller små stuer. Der er forsøgt at skabe mest mulig rum for fordybelse og nærvær med indretningen. Generelt ses gode relationer mellem børn og medarbejdere. Præget af empati og anerkendelse og medarbejdere der tager afsæt i børnene, deres interesser og deres behov. Det er godt at have dialoger om relationer, for at fastholde anerkendelse af børnenes intentioner og perspektiver og for at tilbyde børn anvisninger om andre måder at reagere, løse konflikter ol på. Der sættes ord på konflikter og medarbejderne lader børnene selv forsøge at løse dem, mens de er i baggrunden, hvis der viser sig behov for at de involverer sig. Børnenes behov søges imødekommet eller børnene tilbydes andre ting der giver dem andre muligheder. Børnenes følelser og oplevelser respekteres og forstås. Nogle gange savner et barn en alternativ anvisning, når barnet gør noget medarbejderne ikke finder passende. Ligeledes savner jeg nogen gange begrundelser for nogle af de beslutninger medarbejderne tager overfor børnene. En del afdelinger savner rum der er velegnede til aktiviteter i høj skala. En del afdelinger savner faglokaler til fx værkstedsaktiviteter, natur/naturfænomen-aktiviteter. Dette giver nogle udfordringer med at gennemføre aktiviteter vedr. disse områder. Dette bør indgå i overvejelser over fremtidige bygningsjusteringer ifht. dagtilbud. Børn lærer om omverden igennem socialt samspil. Gode relationer mellem børn og voksne og imellem børn og børn er det fundament som børns udvikling vokser fra. For deres følelsesmæssige og sociale udvikling, deres sprog og kognitive udvikling. Sproget er en måde at være social på, at indgå i samspil. KIDS forskningsbaserede materiale beskriver dette nærmere. 4
sprog og handling tilpasset barnets udtryk, viser medarbejderne at have forstået barnets perspektiv? - er medarbejderne opmærksomme på at inddrage børn i udsatte positioner i fællesskabet? KIDS Leg og aktivitet: - har børnene mulighed for at lade legetøj stå og fortsætte legen senere? - tilbyder medarbejderne aktivt børnene at deltage i forskellige legeformer? - tilbyder medarbejderne børnene forskelligartede aktiviteter? - er de vokseninitierede aktiviteter aldersrelevante? - er medarbejderne opmærksomme på børnenes perspektiv i aktiviteten? Børn med særlige behov At regulere eller irettesætte hvor børn underkendes, sker kun sjældent. At kunne gemme og genoptage lege vil være en god mulighed for børnene. Flere afdelinger har fysiske udfordringer mht at finde steder at lade legetøj stå, for at kunne genoptage lege senere. Vigtig oplevelse for børn, at føle at de kan være fordybede og at kunne finde tilbage til denne fordybelse og videreudvikle legen på et senere tidspunkt. At opleve at børn kan sætte sig spor i deres dagtilbud, styrker deres dannelse af identitet. I få afdelinger ses medarbejdere lege sammen med børnene. De fleste afdelinger lægger planer med alders- og kønsrelevante og varierede aktiviteter. I enkelte afdelinger ser jeg ikke konkretisering af disse planer. Et par steder ser jeg aktiviteter for vuggestuebørn der er svære for børnene at gøre det rigtige i. Medarbejderne opdager det og prøver at justere ind, men skulle måske have valget en anden aktivitet. Alle børnehaveafdelinger arbejder med at samle førskolebørnene/de ældste børn der skal starte i skole næste gang. Alle afdelinger arbejder med trivselsvurderinger, i Tidlig Opsporing. Alle arbejder med Individuelle læreplaner. Alle afdelinger arbejder med PAF, nogle mere end andre. Oplever at disse redskaber giver god mening, men at de tager noget tid. Voksne der indgår i børns lege kan tilbyde dem læring, om at indgå i relationer, at tilføre nyt til legen osv. Der er potentiale for at gøre mere af dette. KIDS anbefaler en 50-50 % fordeling af voksen- og børneinitierede aktiviteter. 5
Lokalråd Forældresamarbejde Fysiske rammer, sikkerhed og hygiejne Legeplads indretning og brug af Personaleforhold De fleste lokalråd har mange engagerede medlemmer der gerne vil i dialog om pædagogiske temaer. Bakker afdelingerne op fx til arbejdsdage og med anden praktisk hjælp. Afdelingerne har forskellig praksis mht forældresamtaler. Mange afholder en kort tid efter at barnet er startet, når barnet er 2 år, 4 år og ved skolestart. Den daglige snak prioriteres højt, altid hvis der er sket noget særligt for barnet. Alle fortæller om et godt og tillidsfuldt samarbejde og om god opbakning fra forældre, fx ved arrangementer. Enkelte fortæller om betydning af afdelingen som et mødested, et sted for at knytte kontakter og relationer for lokalområdet. Enkelte fortæller at forældre udtrykker behov for råd og sparring om opdragelses-opgaven og om barnets udvikling. Hygiejneregler overholdes i de fleste afdelinger. Enkelte har behov for at stramme op. Nogle afdelinger beder om at sko ikke kommer ind fra vindfanget, dette medvirker til at rengøringsniveauet holdes. Få steder er der behov for sikkerhedsjusteringer, fx afskærmning af en radiator med skarpe kanter, elektriske ledninger, gardinsnore. Mange afdelinger savner gode løsninger på opbevaring af madrasser og dyner, så disse opbevares lunt og ventileret. Således at medarbejderne har let ved at få gjort barnevogne ol klar i hverdagen. Et par afdelinger opvarmer liggehallen, for at have et egent sted til at opbevare madrasser og dyner. Der er taget fat i dette, mhb at begrænse ressourceforbrug. Legepladserne i afdelingerne giver børnene mange og varierede muligheder for lege. En del afdelinger savner plads til fælleslege, der er placeret mange lege redskaber og det giver lidt plads til græsarealer til fx boldspil og andre fælleslege. Et par afdelinger har fokus på aktive medarbejdere, fx med bål og værksted. Jeg ser sjældent medarbejdere deltage i lege med børn. Der er muligheder for solbeskyttelse på alle legepladser. Der er formuleret en solpolitik i flere afdelinger. Der kan ses på kadencen for forældresamtaler i dagtilbud. Bør der være ensartethed i antallet af samtaler i et barns gang i dagtilbud, eller? Alle afdelinger skal have fokus på Uderummet som pædagogisk læringsrum. Uderummet er et væsentligt læringsrum, der er meget behov for, hvor der savnes faglokaler. Afdelingerne har forskellige elementer de særligt præsenterer børnene for, dyrkning af køkkenhave, mad på bål, forskning i naturfænomener ol. Socialforskningsinstituttet finder at 6
Er de nødvendige kvalifikationer til at varetage dagtilbuddenes opgaver til stede Trivselsundersøgelse Ledelseforhold ADM opg. Konklusion Samlet vurdering af dagtilbuddets pædagogiske virke Anbefaling 60-40 % pædagoger-pædagogmedhjælpere overholdes. andelen af uddannede pædagoger i dagtilbud er én af fem vigtige parametre for god kvalitet. Alle afdelinger har gennemført trivselsvurdering og arbejdet med handleplaner. En del afdelinger har skiftet leder siden. Afdeling fordelt på to matrikler eller i flere bygninger, giver den daglige leder nogle udfordringer med at være lige så tilgængelig som medarbejderne kunne ønske sig. Ledere der gerne vil være ude på stuerne hvor børn og medarbejdere interagerer, skal være opmærksomme på hvornår de forstyrrer det pædagogiske arbejde. Flere daglige ledere glæder sig til et fokus på feedback i efteråret 2016. Flere daglige ledere oplever at de har en hel del opgaver, at det er svært at nå at løse dem alle tilfredsstillende. Dette er i tråd med fund i evalueringen af områdeledelse. I et par afdeling udtrykker medarbejderne, at de ikke ved hvor deres leder er, eller hvordan de kan få fat i deres leder. Diplomuddannelse, som Furesø Kommune kræver af daglige ledere, betyder at lederne nogle gange skal være på uddannelse og ikke i afdelingen. 12 afdelinger har fået ny leder siden sidste tilsynsbesøg. Der skal arbejdes med at binde mål fra Børne- og ungepolitik sammen med den pædagogiske planlægning. Der skal arbejdes mere målrettet med at implementere og omsætte indsatsområderne. Flere afdelinger bør tage et didaktisk redskab i brug, fx Tegn På Læring. Dokumentation bør have mere fokus på pædagogik og børns læring, end beskrivelse af aktiviteten. At sættes fokus på zonen for nærmeste udvikling vil kunne udvikle den pædagogiske indsats. At binde dagene mere sammen, mellem aktiviteter, rutiner og børnekultur vil give en rød tråd og skabe mere mening for børnene. At koble børneperspektiver og voksenperspektiver vil sikre bedre mulighed for børns udvikling og læring og for at det netop sker med afsæt i de I forlængelse af evalueringen af Områdeledelse sættes der fokus på ledernes kompetence i at give faglig feedback og på at beskrive og forenkle ledernes opgaver. At binde fælles mål og indsatsområder sammen og sikres implementering er en opgave som Center for Dagtilbud og Skole centralt, områdeledere, daglige ledere og medarbejdere skal håndtere. 7
Påbud medarbejdernes prioriteringer. Relationer og interaktioner mellem børn og medarbejdere er præget af dialog, anerkendelse, indlevelse og empati i alle afdelinger. Det giver et godt afsæt for børns udvikling og læring på andre kompetenceområder. Medarbejderne kan med fordel prioritere at indgå mere i børns lege, og i at udvide disse og koble dem til øvrige aktiviteter. Kobling imellem vuggestue- og børnehaveafdelinger kan med fordel styrkes i flere afdelinger. Flere afdelinger skal arbejde med børns aktive deltagelse omkring måltider. Og sikre at alle ting der kan være behov for til måltider, er ved hånden, for at sikre nærvær og ro. Nye ledere i flere afdelinger skal finde afdelingernes ressourcer, muligheder og behov og forbinde dette med egne visioner og tanker for det pædagogiske arbejde samt områdeinstitutionens. De fleste er godt på vej. Der skal findes løsninger på opbevaring af madrasser og dyner. At justere bygninger, så der bliver direkte adgang fra stuer til badeværelser, vil være en rigtig god prioritering, af pædagogiske og sikkerhedsmæssige grunde. Det er nødvendigt at få Kommunale Ejendomme til at tage med-ansvar for, at vi også følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger mht opbevaring af dyner og madrasser. 8